Arbejdsmarkedsreform bliver effektivt våben mod ledighed

De oplysninger, vi p.t. ligger inde med er temmelig upræcise og dermed dårligt råmateriale, hvis vores våben skal virke. Vi ved, at gruppen af tilkaldte med samlevere omfatter mellem 2.000 og 3.000 mennesker. Vi ved, at de fleste tilkaldte er håndværkere og kun opholder sig i landet nogle få måneder eller år. Og så ved vi, at her bor og arbejder omkring 5.000 personer med særligt tilknytning til Grønland, altså personer der enten har boet her i landet over 7 år, eller har samliv med en herboede, og dermed er ligestillede med grønlandsk arbejdskraft lovmæssigt set.

Torsdag d. 19. november 1998
Mikael Petersen
Emnekreds: Erhverv.

Lediggang er roden til alt ondt, hedder det i et gammelt ordsprog. Det gælder ikke mindst for Grønland, hvor alt for mange af ledige dagligt må tåle smerten, fornedrelsen og den sociale deroute fra et arbejdsmarked, der gang på gang vender dem ryggen. Som politiker er det svært at leve med, at ledige hjemmehørende ofte ikke er i stand til at konkurrere med tilkaldte. Som landsstyremedlem for arbejdsmarked er det direkte umuligt. Arbejdsstyrken må ikke ret længe endnu kunne udkonkurreres af fremmed arbejdskraft - og noget så vigtigt som arbejdsmarkedet må og skal kunne reguleres af os selv. Jeg opfatter det som min pligt at forsøge at ændre på den nuværende ulykkelige situation, så vi om føje år vil kunne begynde at mærke tendenserne til, at vi selv får magt over vores samfund. Jeg forsøger i al beskedenhed at leve op til denne forpligtelse ved at stå i spidsen for en række analyser og forsøg, der bl.a. skal gøre den kommende arbejdsmarkedsreform til et effektivt våben mod ledigheden i Grønland. Dårligt råmateriale Men et effektivt våben kræver en dygtig våbensmed. Og våbensmeden, som skal lave våbnet mod vores drabelige modstander arbejdsløsheden, bør gøre sit hjemmearbejde særdeles grundigt - ellers taber vi kampen. Vores udgangspunkt for at modtage udfordringen er nemlig noget mindre gunstigt, end vi kunne ønske. Vi ved simpelthen ikke nok om grønlandske arbejdsmarkedsforhold. Vi kender f.eks. ikke nok til den enkelte grønlænders kvalifikationer og bevægelighed. Vi har ingen effektiv kortlægning af de tilkaldtes uddannelser, så vi ved hvem den grønlandske arbejdskraft skal konkurrere imod. De oplysninger, vi p.t. ligger inde med er temmelig upræcise og dermed dårligt råmateriale, hvis vores våben skal virke. Vi ved, at gruppen af tilkaldte med samlevere omfatter mellem 2.000 og 3.000 mennesker. Vi ved, at de fleste tilkaldte er håndværkere og kun opholder sig i landet nogle få måneder eller år. Og så ved vi, at her bor og arbejder omkring 5.000 personer med særligt tilknytning til Grønland, altså personer der enten har boet her i landet over 7 år, eller har samliv med en herboede, og dermed er ligestillede med grønlandsk arbejdskraft lovmæssigt set. Det negative budskab er altså, at antallet af mere eller mindre fremmede arbejdstagere i Grønland meget godt modsvarer arbejdsløshedstallet for de herboende. Det positive budskab er, at der er forholdsvis stor udskiftning blandt de tilkaldte. Det giver hurtigt plads til mere grønlandsk arbejdskraft, under forudsætning af, at denne arbejdskraft har kvalifikationerne. De afgørende svar Det er min opgave at skaffe troværdige oplysninger om, hvor vi som nation bedst satser vores midler til uddannelse. Hvem skal vi satse på at nyuddanne? Hvem kan vi uden videre efteruddanne? Skal vi tillade, at der er personer vi blot støtter økonomisk til en tålelig tilværelse? Hvilke uddannelser bliver de mest efterspurgte af erhvervslivet i fremtiden? Hvilke kommuner og bygder bør vi prioritere først? Hvilket indhold skal vi putte i uddannelserne? Hvilke uddannelser skal gives via uddannelsesinstitutionerne - og hvilke skal foregå gennem mesterlære på. arbejdspladserne. Alle disse spørgsmål kan vi endnu ikke besvare kvalificeret. De rigtige svar kræver indsamling af informationer, statistik, analyser og forsøg. Derfor arbejdes der stadig hårdt i våbensmedens værksted. Derfor har jeg som landsstyremedlem for arbejdsmarked søgt flere penge og flere medarbejdere. Ikke, som antydet i AG forleden for at bygge en ny bureaukratisk administration op, men for at skærpe Grønlands sværd til den afgørende kamp mod arbejdsløsheden. Der er tale om en investering, som både økonomisk og socialt vil komme tifold igen.