Planøkonomi eller markedsøkonomi

Landsstyret må nu slippe Royal Greenland og lade koncernen drive sin virksomhed efter det overordnede mål at tjene penge for at få råd til at kunne starte nye overskudsgivende produktioner.

Fredag d. 20. november 1998
Sermitsiaq
Emnekreds: Erhverv, Økonomi.

Landsstyremedlem Paaviaaraq Heilmann krævede på Royal Greenlands generalforsamling i sommer, at selskabet skal give overskud. Han forlangte, at koncernen blev drevet forretningsmæssigt, og forventede, at koncernen i løbet af et par år skal give et overskud på 200 millioner kroner. Det var en melding, som kreditorerne kunne lide.

Samtidig er politikerne gået med til, at Royal Greenlands samfundspålagte opgaver udskilles i Nuka A/S, så Royal Greenland kan koncentrere sig om de kommercielle arter rejer, hellefisk og krabber.
Alligevel oplever vi nu op til valget, at landsstyret blander sig i driften.

I Diskobugten pålægges Royal Greenland at sikre, at rejefabrikken i Qeqertarsuaq holdes åbent så længe som muligt og at indhandlingen fortsætter i Ilulissat og Aasiaat så længe som muligt.

Det er på trods af, at koncernen har fået 269 millioner kroner til en kapacitetstilpasning, der betyder, at rejefabrikkerne i Qasigiannguit og Qeqertarsuaq nedlægges, og at rejeproduktionen overføres til Ilulissat og Aasiaat. Samtidig skal der startes nye produktioner i Qasigiannguit og Qeqertarsuaq.

Desuden lover landsstyret, at Maniitsoq får 6.000 tons rejer. Hvordan kan landsstyret love det?

Landsstyret må nu slippe Royal Greenland og lade koncernen drive sin virksomhed efter det overordnede mål at tjene penge for at få råd til at kunne starte nye overskudsgivende produktioner.

Det er ikke rimeligt, at politikerne blander sig i driften af den store koncern for at sikre beskæftigelsen her og nu et eller andet sted.

Royal Greenland kan ikke redde beskæftigelsen i Grønland, og samtidig drives forretningsmæssigt og give overskud.

Tingene hænger ganske enkelt ikke sammen.

Koncernen har efterhånden oparbejdet en så stor gæld, at politikerne bliver nødt til at give virksomheden mulighed for at køre forretningsmæssigt.

Alternativet er, at politikerne melder klart ud og siger, at Royal Greenland i Grønland er en beskæftigelsesfremmende virksomhed, hvis vigtigste opgave er at løse arbejdsløshedsproblemet.

Det vil være interessant at vide, hvad kreditorer og konkurrenter vil sige til det.

Hvis det er meningen, at Royal Greenland fortsat skal være et værktøj for hjemmestyrets planløse planøkonomi, vil vi opfordre private konkurrenter til at stoppe investeringer i det grønlandske fiskeri, for så ved man ikke, hvad der sker.

Hjemmestyret vil være tvunget til at støtte Royal Greenlands ønsker, også selv om der vil være tale om konkurrenceforvridning.

Her vil vi på det kraftigste opfordre Hjemmestyret til at slippe Royal Greenland og give bestyrelse og ledelse mulighed for at drive en forretning.

Det kan blive meget dyrt for samfundet, hvis koncernen fortsat skal betale tusindvis af kroner for at sikre beskæftigelsen.