Inuusuttut Inaat i Aasiaat som hjem for psykisk syge

Vi kan ikke lade denne chance gå fra os. Vi har her en indflytningsklar institution til de psykisk syge, som vi har en forpligtelse til at tage hjem. Vi kan ikke blive ved med at eksportere de stakkels mennesker ud af landet. Det er ganske umenneskeligt, når vi lægger dem i spændetrøje, fylder dem med medicin og sender dem til Danmark, hvor de ikke kan tale med personalet, siger Anders Nilsson

Tirsdag d. 24. november 1998
Laila Ramlau-Hansen
Emnekreds: Grønlændere i Danmark, Sundhedsvæsenet.

(LRH) - Hjemtagningsprocessen af den psykiatriske behandling fra Danmark vil tidligst kunne afsluttes i år 2006. Det sagde landsstyremedlem for sundhed, Marianne Jensen, på forårssamlingen i år. En oplysning som det samlede Landsting tog til efterretning efter at landsstyremedlemmet havde opridset alle de forhindringer, der ville ligge i vejen for hjemtagningen. Blandt andet sagde Marianne Jensen, at en hjemtagning uden sikkerhed for at kunne besætte de nødvendige stillinger i bedste fald ville vise sig uhensigtsmæssig, i værste fald uansvarlig, idet der er tale om meget behandlings- og plejekrævende patienter. - Dertil kommer, at en hjemtagning vil medføre betydelige merudgifter for det grønlandske samfund, og det er i den forbindelse nødvendigt at understrege det relativt få antal mennesker, som denne massive investering ville berøre, sagde Marianne Jensen. - Det kan nemt betyde et stop i udviklingen af ønsket om hjemtagning af området, sagde en skuffet administrerende overlæge på psykiatrisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital, Poul Bisgaard bagefter. - Det er værd at vide, at en overflytning af psykisk syge patienter til Danmark komplicerer den enkeltes situation. Det er sværere at behandle patienterne i et land, hvor de ikke føler sig hjemme, og hvor de er langt fra familie og venner. Det giver længere hospitalsophold for den enkelte, sagde Poul Bisgaard. Hjem til næste år Nu ser det ud til, at Poul Bisgaard får opbakning og en ny mulighed for at få de psykiatriske patienter hjem til Grønland allerede til næste år. I alt fald de, som kan bo i en åben psykiatrisk institution. Landstingsmedlem Anders Nilsson, Atassut, foreslår nemlig, at den nedlagte døgninstitution for særligt vanskelige børn og unge, Inuusuttut Inaat i Aasiaat, bliver indrettet til de 18-22 psykisk syge, som er anbragt på psykiatriske hospital i Vordingborg. Spisestuen i hovedbygningen "Inuusuttut Inaat" er bygget i 1992 som en ungdomsinstitution med enkeltværelser til 12 klienter. Der er værksteder, opholdsrum og motionslokaler, ligesom der er en særskilt administrationsbygning. - Bygningerne er lige til at flytte ind i. De er indrettet til netop det formål. Sådan som jeg ser det, så kan de psykisk syge, som befinder sig i den åbne afdeling i Vordingborg, flytte til Aasiaat allerede til næste år. Bygningerne skal blot males og tapetseres, siger Anders Nilsson. - Derefter skal der naturligvis opføres en bygning, hvor de psykisk syge, som skal være på en lukket afdeling, kan bo. Den vil vel komme til at koste omkring 10 millioner kroner. I forhold til de 60 millioner kroner, der er tale om i forbindelse med en helt ny bygning til de psykisk syge, er det jo ingenting, mener Anders Nilsson. Personale Et af de mest vægtige argumenter landsstyret har haft for at udskyde hjemtagningen af den psykiatriske behandling har været det generelle problem med rekruttering af personale til sundhedsvæsenet. Det problem løses med en kontrakt enten med Risskov eller med Vordingborg, siger Anders Nilsson. - Vi skal i den forbindelse lave en kontrakt med en psykiatrisk behandlingsinstitution, som altid vil sørge for, at der er uddannet personale til institutionen her i landet. Det drejer sig om cirka 10 personer. De resterende 40 personer, der skal være ansat på den psykiatriske behandlingsinstitution kan vi selv klare her i landet. Vi skal have personale til rengøring, madlavning og plejepersonale. Plejepersonalet kan være skolelærere eller socialpædagoger, og dem har vi uddannet i bunker her i landet. Man skal heller ikke gøre problemet større, end det er. Det er en overkommelig opgave. - Vi kan ikke lade denne chance gå fra os. Vi har her en indflytningsklar institution til de psykisk syge, som vi har en forpligtelse til at tage hjem. Vi kan ikke blive ved med at eksportere de stakkels mennesker ud af landet. Det er ganske umenneskeligt, når vi lægger dem i spændetrøje, fylder dem med medicin og sender dem til Danmark, hvor de ikke kan tale med personalet, siger Anders Nilsson. - Det drejer sig om ulykkelige mennesker, siger Anders Nilsson.