Grundløse og ærekrænkende angreb

Til indledning skal jeg sige, at jeg ikke vil lægge skjul på, at jeg er meget vred på Anders Nilsson og på AG’s redaktør. Det kan ikke passe, at almindelig anstændighed kan tilsidesættes, blot fordi man taler om en politiker. Det kan ikke være rigtigt, at man skal hænges ud som løgner i alle egne af landet, fordi en journalist villigt lader sig udnytte af sin kilde. Jeg er blevet beskyldt for meget i årenes løb, og det har jeg stået model til, fordi det følger med jobbet og med det at være en offentlig person. Men jeg vil ikke finde mig i at blive beskyldt for at lyve.

Tirsdag d. 15. december 1998
Marianne Jensen
Emnekreds: Grønlændere i Danmark.

Indholdsfortegnelse: Fup og fakta To slags patienter Sandheden - eller en fed overskrift? Nilsson i selvsving Stemmefiskeri Tirsdag den 8.december kom AG på gaden med en forside, der ikke kunne lade nogen i tvivl om avisens holdning til landsstyremedlemmet for sundhed. Hele forsiden var optaget af mit portræt - i nationaldragt, ovenikøbet - og jeg blev på begge sprog stemplet som løgner. Til indledning skal jeg sige, at jeg ikke vil lægge skjul på, at jeg er meget vred på Anders Nilsson og på AG’s redaktør. Det kan ikke passe, at almindelig anstændighed kan tilsidesættes, blot fordi man taler om en politiker. Det kan ikke være rigtigt, at man skal hænges ud som løgner i alle egne af landet, fordi en journalist villigt lader sig udnytte af sin kilde. Jeg er blevet beskyldt for meget i årenes løb, og det har jeg stået model til, fordi det følger med jobbet og med det at være en offentlig person. Men jeg vil ikke finde mig i at blive beskyldt for at lyve. Ærlighed er et begreb, jeg sætter højere end alt andet i mit politiske arbejde. Ingen er fejlfri - men jeg har ALDRIG bevidst løjet, og jeg kommer heller aldrig til det. AG’s angreb på mig er fuldstændigt grundløse og stærkt ærekrænkende og jeg forventer, at avisen beklager og berigtiger sin fejltagelse. Fup og fakta Det er et godt og prøvet trick blandt demagoger og propagandister, at man skyder sin modstander nogle indlysende tåbelige eller usandfærdige holdninger i skoene. Dem kan man så tage afstand fra og gendrive, hvorefter det er "bevist", at ens sagesløse modstander er idiot og løgner, mens man selv fremstår som sandhedens vogter. Det er denne metode, Anders Nilsson og AG benytter sig af. Anders Nilsson påstår, at jeg i et indslag i DR’s TV-Avis skulle have sagt, at jeg ikke kendte til problemer med færdigbehandlede psykiatriske patienter, der er nødt til at blive boende på Amtshospitalet i Vordingborg, fordi der ikke er et modtageapparat til dem i Grønland. Det er "lodret løgn", siger Anders Nilsson. Ja, jeg ville være fuld af løgn hvis jeg påstod, at jeg aldrig havde hørt om de færdigbehandlede patienter i Vordingborg. Ikke alene kender jeg til problemet, jeg har også været med til at lægge politisk pres på for at åbne op for mulighederne for, at de færdigbehandlede kommer hjem til Grønland. Det har også givet resultater. Indtil 1995 var der hjemsluset 2. Fra 1995 til nu er der hjemtaget 8 patienter via Dronning Ingrids Hospital. Men jeg har naturligvis ikke løjet i TV-Avisen. Jeg blev helt uforberedt spurgt, om jeg var klar over, at der på Amtshospitalet i Vordingborg ligger en (navngiven) patient, som er hjerneskadet og ikke har en psykiatrisk diagnose. Jeg svarede korrekt, at jeg ikke kendte til den konkrete sag, men at jeg ville undersøge den. Det har jeg gjort. Det viser sig efterfølgende, at det ikke er sundhedsvæsenet, men domstolene, der har anbragt vedkommende i Vordingborg. Hvis manden er "fejlanbragt", er det altså domstolenes og ikke sundhedsvæsenets ansvar, skønt det naturligvis er et forhold, som bør berøre os alle. To slags patienter Det hører med til historien, at der er to kategorier af patienter i Vordingborg: de retspsykiatriske patienter, som ved domstolene er dømt til ophold på en lukket, psykiatrisk afdeling, og de psykiatriske patienter, som er overført til Vordingborg af sundhedsvæsenet. De ca. 20 patienter, som opholder sig på Amtshospitalet, fordeler sig nogenlunde ligeligt på begge kategorier, dog således, at der i perioder er en overvægt af retspsykiatriske patienter. De patienter, som er henvist af det grønlandske sundhedsvæsen, bliver indlagt og udskrevet i et jævnt tempo - der er ikke de store problemer med hjemslusningen. Problemet opstår, når de retspsykiatriske patienter får en domsændring til Grønland. De kan først hjemsluses, når hjemkommunen har givet tilsagn om bolig, og når der er lagt et plan for dem i et samarbejde mellem de sociale myndigheder, Kriminalforsorgen og sundhedsvæsenet. Det er ikke altid nemt at få de mange instanser til at arbejde sammen, og det er ikke sundhedsvæsenet, der står med hovedansvaret, men jeg har som nævnt gjort hvad jeg kunne ved at lægge er politisk pres på for at få sat gang i hjemslusningerne. Sandheden - eller en fed overskrift? Selv om det burde være overflødigt, vil jeg gerne gøre AG og Anders Nilsson opmærksom på, at jeg er Landsstyremedlem for Sundhed og ikke Justitsminister. Jeg har ikke og kan ikke påtage mig ansvaret for domstolenes afgørelser. Enhver kan høre forkert og fejltolke en udtalelse i TVAvisen. Men AG og Anders Nilsson kunne jo have spurgt mig, hvad jeg egentlig mente, før de udnævnte mig til løgner. Jeg har ikke modtaget en eneste henvendelse forud for artiklen, og det giver mig anledning til at mene, at AG er mere interesseret i en fed overskrift, der kan sælge aviser, end i at få afdækket sandheden. Det er trist, at landets gamle, hæderkronede avis er sunket så dybt. Nilsson i selvsving Jeg har altid opfattet Anders Nilsson som en vederhæftig, omend lidt uortodoks, politiker. Men i denne sag fremstår han som fuldstændigt utroværdig. For godt et halvt år siden den 28. april, for at være helt præcis - stod han på Landstingets talerstol og gav sin fulde tilslutning til samtlige Landsstyrets anbefalinger i psykiatriredegørelsen. Han mente dengang, at en hjemtagning nu af den psykiatriske behandling vil være uforsvarlig, fordi det vil stille vore patienter langt ringere, end de står i dag, ikke mindst under hensyntagen til de kendte, massive personalerekrutteringsproblemer. I november måned får han pludselig øje på et tomt hus i Aasiaat, og så bliver det fremstillet som en nem og enkel ting at trylle det personale frem, der skal bemande institutionen og skabe gode og trygge rammer for vore patienter. Anders Nilsson ved, at institutionen i Aasiaat står tom, fordi det ikke var muligt at skaffe personale til at drive den, og han ved, at vi ganske enkelt ikke kan skaffe det nødvendige, faglærte personale til at drive en psykiatrisk institution på en forsvarlig måde på nuværende tidspunkt. Alligevel bliver han ved med at Alligevel bliver han ved med at køre på, at han - og han alene - har forståelse for vore patienters situation. Stemmefiskeri Det drejer sig jo ikke om at få sin vilje gennemtrumfet - det væsentligste må dog være, at vi sikrer vore patienter de bedst mulige forhold efter omstændighederne. Jeg ville meget gerne have haft som mit politiske eftermæle, at den psykiatriske behandling blev hjemtaget i min tid som Landsstyremedlem, men jeg vil under ingen omstændigheder være med til at stille en gruppe patienter ringere, end de står i dag, blot for at tilfredsstille en personlig ambition. Og en hjemtagelse nu og her vil uvægerligt betyde en forringelse. For mig virker det, som om Anders Nilsson ønsker at bruge alle kneb, inklusive beskidte metoder, for at gøre sig bemærket over for vælgerne her op til valget. Mon han tror, at vælgerne får lyst til at stemme på en, der agerer så lumpent og utroværdigt? Jeg tror, at vælgerne ønsker politikere, de kan stole på, og ikke tågehorn, der fuldstændig skifter mening hvert halve år, alt efter hvor megen omtale man kan få i medierne. Det gør jeg i hvert fald.