Erhvervspolitiske betingelser

Det er udvalgets vurdering, at der inden for vareforsyningen er god grund til at undersøge mulighederne for at inddrage privat ejerskab gennem en privatisering af de kommercielle og konkurrenceudsatte dele af KNI

Mandag d. 11. januar 1999
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Økonomi.

Der er i det grønlandske samfund en lang tradition for, at handel og produktion er domineret af offentligt ejede virksomheder med monopollignende status. Disse virksomheder udspringer af de tidligere statslige institutioner Den Kongelige Grønlandske Handel og Grønlands Tekniske Organisation, som i 1985-87 blev overført til hjemmestyret. De nuværende hjemmestyreejede selskaber omfatter aktiviteter indenfor traditionelle infrastruktur-områder som energiforsyning (Nukissiorfiit), luftfartsvæsen (Mittarfeqarfiit) og telekommunikation (Tele Greenland A/S) samt inden for egentlig erhvervsvirksomhed i fiskeri og fiskeindustri (Royal Greenland A/S), skibstrafik (Royal Arctic Line A/S, Arctic Umiaq Line A/S og Royal Arctic Line Bygdeservice A/S), værfter (Amutsiviit A/S) samt engros- og detailhandel (KNI Pisiffik A/S og KNI Pilersuisoq A/S). Samlet står de hjemmestyreejede virksomheder for ca. 30 pct. af den grønlandske produktion og beskæftigelse(1). Den igangværende større markedsmæssige og forretningsmæssige orientering af det grønlandske samfund er i de senere år blevet udmøntet i flere initiativer. Det drejer sig for det første om, at en række hjemmestyreejede virksomheder er blevet omdannet til aktieselskaber. For det andet er der i forsøget på at etablere lige konkurrencevilkår blevet afviklet en serie enerettigheder. For det tredje tilstræbes det at skabe større gennemsigtighed i anvendelsen af tilskud, hvadenten det er direkte tilskud eller støtte i form af den såkaldte krydssubsidiering. Med krydssubsidiering tænkes på, at overskud fra rentable aktiviteter i de hjemmestyreejede selskaber bruges til at dække omkostninger i forbindelse med andre aktiviteter, som ønskes opretholdt af politiske og ikke markedsmæssige grunde. Som eksempel kan nævnes passager- og godsbefordring pr. fly, hvor overskudsgivende ruter finansierer transportudgifterne på ruter, hvor indtægterne fra passager- og godstrafikken ikke er tilstrækkelige til at gøre ruten rentabel. Der er gennem ovennævnte initiativer blevet skabt større klarhed om den offentlige finansiering af virksomhedernes samfundspålagte opgaver. Det kan også konstateres, at krydssubsidieringen i en række tilfælde er blevet reduceret og erstattet af servicekontrakter mellem virksomhederne (udbyderne) og hjemmestyret (efterspørgeren). Den seneste organisatoriske ændring med henblik på at lette gennemskueligheden i de offentlige tilskud er udskillelsen i 1998 af NUKA A/S, der som datterselskab af Royal Greenland A/S skal administrere de aktiviteter inden for fangst- og fiskeforarbejdning, som opretholdes med tilskud fra landskassen. Ved at etablere NUKA A/S som et datterselskab har man imidlertid ikke helt frigjort selskabet fra ejerforholdet og de økonomiske relationer til moderselskabet Royal Greenland, hvilket kan svække gennemskueligheden. De senere års udvikling i retning af større selvstændighed for de hjemmestyreejede virksomheder samt den klarere opdeling i egentlig erhvervsvirksomhed og i samfundspålagte opgaver er vigtige skridt. Det er imidlertid en central forudsætning for den videre udvikling i retning af større vægt på private, markedsstyrede aktiviteter, at dereguleringerne og omstruktureringsprocesserne videreføres, og at krydssubsidieringen fortsat reduceres. Det bør endvidere overvejes at følge op med en reduceret politisk repræsentation i selskabernes bestyrelser. På den anden side er det vigtigt at sikre, at privatiseringer ikke blot indebærer, at et offentligt monopol erstattes med et privat monopol. I så tilfælde høstes de potentielle samfundsmæssige gevinster ikke, da forbrugerne næppe får gavn af omlægningen, og den tilstræbte bedre anvendelse af ressourcerne i al fald på lidt længere sigt udebliver. Bortset fra i fiskeriet, hvor kutterflåden fortsat er subsidieret, og hvor trawlerflåden som helhed ikke udsættes for konkurrence om en effektiv udnyttelse af råvareressourcerne fra potentielle, nye redere, findes de private virksomheder primært i de indenlandske sektorer, som bygge- og anlægsvirksomhed samt handel og service, hvor konkurrencen udefra ofte er beskeden. Det er udvalgets vurdering, at der inden for vareforsyningen er god grund til at undersøge mulighederne for at inddrage privat ejerskab gennem en privatisering af de kommercielle og konkurrenceudsatte dele af KNI. Etableringen af nye eller videreførelsen af eksisterende private detailhandelsbutikker støder imidlertid på flere problemer i en grønlandsk sammenhæng. En svagt udviklet tradition for privat erhvervsvirksomhed kombineret med kapitalkrav og mangel på privat opsparing har bevirket, at flere private detailhandelsbutikker tidligere er blevet overtaget af KNI. Hertil kommer, at potentielle investorer kan føle sig afskrækket fra at etablere sig, fordi de hjemmestyreejede virksomheder (herunder KNI) enten rent faktisk udøver en dominerende indflydelse eller potentielt vil være i stand hertil. Private initiativer, der får nye erhvervsmuligheder til at blomstre, kan selvsagt ikke leve med en forudset risiko (reel eller ikke-reel) for, at de vil blive presset ud af markedet som følge af offentligt ejede virksomheders eventuelle misbrug af konkurrencesituationen. Skabelsen af en rimelig grad af sikkerhed for private, så der ikke opstår en uventet ny konkurrence fra hjemmestyreejede virksomheder, er således af væsentlig betydning for en forøget privat foretagsomhed indenfor handel og service. Retningslinier, for på hvilke områder de hjemmestyreejede virksomheder må drive forretning, er ét blandt flere tiltag, der kunne skabe større sikkerhed for privates deltagelse i bl.a. handel og servicevirksomhed. Det kunne også overvejes at begrænse de offentligt ejede selskabers muligheder for at opkøbe virksomheder, f.eks. i forbindelse med generationsskifte, uanset at dette kan gøre en overdragelse vanskeligere. Endelig kan det overvejes i forbindelse med serviceaftaler med hjemmestyret at pålægge de offentlige virksomheder opgaver med at tilføre ansatte en viden, som kan udnyttes ved en senere etablering som selvstændige. Initiativer på dette område er iværksat i Royal Arctic Line og KNI, men der kunne i erhvervspolitikken formuleres mere klare og langsigtede krav herom. Samlet er det således vigtigt, at der i erhvervspolitikken anlægges en konsekvent og langsigtet politik, såfremt et større markedsøkonomisk potentiale i økonomien ønskes mobiliseret. I udvalgets beretning fra 1997 er foretaget en detaljeret gennemgang af de hjemmestyreejede virksomheder.