Indledning og sammenfatning

Under de nuværende finansierings- og subsidieringsforhold vil opførelsen af 5.200 nye boliger stille store krav til de offentlige finanser i perioden. Det samlede kapitalkrav i forbindelse med investeringerne vil være på 4,6 mia. kr. eller 460 mio. kr. årligt over en tiårig periode

Mandag d. 11. januar 1999
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Økonomi.

I dette kapitel gives med udgangspunkt i en beskrivelse og analyse af bygge- og boligsituationen en vurdering af centrale problemstillinger, som Grønland står over for at skulle tage stilling til på boligområdet.

Boligforsyningen i Grønland er siden 1965 forbedret betydeligt. Trods en kraftig vækst i boligbyggeriet især i de store byer, hvor der er sket en koncentration af befolkningen, er boligsituationen i dag alligevel præget af lange ventetider på især udlejningsboliger.

En væsentlig årsag til de lange ventelister og ventetider kan findes i boligpolitikken. Fælles for praktisk taget alle boligformer er, at de er opført med en meget betydelig økonomisk støtte fra hjemmestyret (indtil 1987 fra Staten). Det offentlige udlejningsbyggeri, boligstøttehusene selvbyggerhusene og andelsboliger opføres alle helt eller delvist med rente- og afdragsfrie lån fra hjemmestyret/kommunerne. Det er beregnet, at subsidieelementet i de forskellige boligformer i forhold til opførelsesomkostningerne ligger på mellem 53 pct. (boligstøttehusene) og 96 pct. (det offentlige udlejningsbyggeri). For det i efterårssamlingen vedtagne 10/40/50 enfamiliehusstøtteprogram udgør subsidieelementet dog kun 33 pct.

I kapitlet gives en vurdering af boligbehovet samt udviklingen heri frem til 2008 med udgangspunkt i Grønlands Statistiks befolkningsfremskrivning. Beregningerne viser, at der frem til 2008 kan blive tale om et samlet behov på omkring 5.200 nye boliger ved de gældende subsidieforhold.

Under de nuværende finansierings- og subsidieringsforhold vil opførelsen af 5.200 nye boliger stille store krav til de offentlige finanser i perioden. Det samlede kapitalkrav i forbindelse med investeringerne vil være på 4,6 mia. kr. eller 460 mio. kr. årligt over en tiårig periode.

De hertil svarende udgifter i form af subsidier fra hjemmestyret vil - under de nugældende regler - være på godt 370 mio. kr. årligt. Sammen med de skønnede udgifter til boligrenovering gennem de kommende år på over 100 mio. kr. årligt svarer de hermed forbundne, øgede udgifter til godt 10 pct. af hjemmestyrets samlede indtægter på finansloven for 1999. Heri er ikke indregnet øgede udgifter til boligsikring, boligbørnetilskud, byggemodning eller manglende indtægter i form af eventuelle restancer.

Der er således tale om et investeringsniveau, der med den heri liggende betydelige belastning af arbejdsmarkedet og det finansielle system lægger op til nogle meget vigtige og centrale politiske beslutninger i de kommende år. Beslutningerne drejer sig om, hvordan der sikres tilstrækkelig kapacitet i form af arbejdskraft og kapital i bygge- og anlægssektoren til at gennemføre de store bygge- og renoveringsopgaver, samt om hvordan disse investeringer skal finansieres, herunder om man fra politisk side er rede til at yde subsidier i det omfang, der vil blive tale om, hvis de nugældende regler fastholdes.

Det er udvalgets bedømmelse, at der bør tages initiativer, som kan tilvejebringe en tilstrækkelig faglært arbejdsstyrke inden for bygge- og anlægsvirksomhed baseret på en uddannelse af grønlandsk arbejdskraft. Tilkaldelse af arbejdskraft udefra vil kun være en nødløsning, som hverken ud fra kortsigtede eller langsigtede betragtninger er tilrådelig.

I forbindelse med den sideløbende renoveringsindsats og tilvejebringelsen af byggemodnede arealer, hvilket ikke mindst er påkrævet i Nuuk, stilles store krav til planlægningen af den kommende investeringsaktivitet, herunder den tidsmæssige rækkefølge. I Nuuks tilfælde må der givetvis især startes med nybyggeri, idet det ellers er vanskeligt at forestille sig en løsning på genhusningsproblemet, mens en større renoveringsindsats gennemføres.

Med hensyn til finansieringen af investeringerne er det udvalgets opfattelse, at der næppe vil være finansielt råderum til at afvikle kødannelsen de første mange år, hvis den nuværende grad af subsidiering fortsætter. En reduktion i boligstøtten vil kunne medvirke til at skære toppen af boligkøen og dermed lette presset på bygge- og anlægssektoren.

Det er derfor udvalgets konklusion, at det helt centrale valg står mellem kø- eller betalingsvejen, såfremt der ikke skal gennemføres en betydelig omprioritering til boligsektoren fra andre dele af de offentlige budgetter eller gennemføres tilsvarende skattestigninger.

På betalingsvejen drejer det sig især om at øge egenfinansieringen i ejerboligerne samt om at nedbringe subsidieringen af udlejningsboligerne til især højindkomstgrupperne.

Den nyetablerede 10/40/50-ordning for nyopførte private enfamiliehuse, som blev vedtaget på landstingssamlingen i efteråret 1998, er et skridt på vejen til en stigende egenfinansiering, og kan overvejes udvidet til flerfamilieboliger. For højindkomstgrupperne i udlejningsbyggeri kan der også gennemføres en større egenbetalingsandel, samtidig med at sociale hensyn varetages som skitseret i afsnit 2.10.