Boligbestanden efter finansieringsform

I byerne er det de offentligt ejede boliger, der er dominerende. Privat ejede boliger er derimod dominerende i bygderne, hvor de udgør over 50 pct. af boligerne

Mandag d. 11. januar 1999
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Økonomi.

Da der ikke foreligger en fordeling af boligmassen efter både ejerforhold og finansieringsmåde, skal de vigtigste former for offentligt ejet og/eller finansieret byggeri fra de seneste år beskrives.

1. Offentligt udlejningsbyggeri
Siden 1995 er de nybyggede kommunale udlejningsboliger som hovedregel finansieret efter den såkaldte 60/40- ordning: hjemmestyret finansierer 60 pct. af udgifterne, mens kommunen finansierer de resterende 40 pct. Tilskud ydes kun til boliger, der opfylder bestemte krav til bl.a. størrelse, konstruktion, materialer og isolering. Som udgangspunkt accepteres kun en maksimal opførelsespris på 13.500 kr. pr. m2.

Samme fordelingsnøgle (60/40) blev anvendt i perioden 1982-92. I årene 1992-94 finansierede hjemmestyret 80 pct. og kommunerne 20 pct. af de nybyggede udlejningsboliger. Udgifterne til den overordnede byggemodning afholdes af kommunen.

I 5-års perioden 1993-97 blev 585 eller 42 pct. af de opførte 1.402 boliger finansieret efter 60/40 eller 80/20- ordningen.

2. Andelsboliger
Siden 1990 har det været muligt at opføre andelsboliger med støtte fra det offentlige. Hjemmestyret og kommunen yder hver især andelsboligforeningen et rente- og afdragsfrit lån på 1/3 af de samlede opførelsesudgifter. Også for denne boligform accepteres som udgangspunkt en opførelsespris på maksimalt 13.500 kr. pr. m2. Det offentlige finansierer altså 2/3 af de samlede opførelsesudgifter til andelsboliger.

De enkelte medlemmer af foreningen skal selv indskyde 7 pct. af opførelsesudgiften, mens andelsforeningen rejser de resterende 26 1/3 pct. gennem låntagning i bank eller kreditforening. Fra 1991 er der åbnet mulighed for, at boliger i etageejendomme, som ejes af hjemmestyret eller kommunerne, kan erhverves og drives af en andelsboligforening. Hidtil har der ikke været interesse for at benytte sig af denne mulighed.

Hver andelshaver kan sælge sin andel gennem andelsboligforeningen. Ved overdragelse af andelen kan prisen reguleres på baggrund af forbedringer/forringelser, andelshaverens andel i betalte afdrag på foreningens lån og ejendommens værdistigning.

I 5-års perioden 1993-97 blev der givet ibrugtagningstilladelse til 130 andelsboliger svarende til godt 9 pct. af de opførte boliger i perioden.

3. Selvbyggerhuse
I begyndelsen af 1970´erne indførte staten en ordning med boligstøttelån til selvbyggere med rente- og afdragsfrie lån på op til 90 pct. af materialeudgiften. De sidste 10 pct. skulle selvbyggeren selv erlægge som eget indskud, før der kunne ydes boligstøttelån. Udgifter til byggemodning afholdes af selvbyggeren.

I 1987 nedsatte hjemmestyret kravet om eget indskud til 5 pct., således at der nu ydes rente- og afdragsfrie lån til 95 pct. af materialeudgiften. Disse lån nedskrives over 33 år. Herefter kan selvbyggere videresælge huset, og hele salgssummen tilfalder selvbyggeren. Hvis huset sælges inden, skal hjemmestyret af salgssummen have deres andel af det nedskrevne lån.

Selvbyggerhuse bliver primært anvendt i bygderne, men dog også i flere mindre byer. Fra 1. januar 1999 bliver det muligt at opføre selvbyggerhuse i hele Grønland, det vil sige også i de større byer. Selvbyggerhuse opføres i dag som en speciel form for typehus (Illorput-2000) på henholdsvis 58, 80 og 103 m2.

I 5-års perioden 1993-97 blev der ibrugtaget 463 selvbyggerboliger svarende til 33 pct. af de opførte boliger i perioden.

4. Boligstøttehuse (BSU-huse)
I 1950´erne og 1960´erne var statens indsats på boligområdet koncentreret til boligstøttehuse. Der var mulighed for 100 pct. lånefinansiering til en rente på 4 pct. p.a. og med en løbetid på 33 år. Der blev ydet et generelt tilskud på 40 pct. af ydelsen (både rente og afdrag). I 1989 blev renten forhøjet til 6 pct. og tilskuddet nedsat til 30 pct. Udgifter til byggemodning afholdes af husbyggeren.

I de seneste år er der ikke givet boligstøttelån til nybyggeri i de større byer. Der bevilges kun få boligstøttelån til nye huse i bygderne, idet håndværkeropførte huse i bygderne bliver så dyre, at kun få kan klare ydelserne på trods af subsidieelementet.

I 5-års perioden 1993-97 blev der ibrugtaget 85 BSU-huse svarende til godt 6 pct. af de opførte 1.402 boliger i denne periode.

Samlet set har det været det offentlige udlejningsbyggeri samt selvbyggerhuse, der har domineret boligbyggeriet siden 1993, jf. tabel 2.3.6.

Tabel 2.3.6 Boligbyggeriet 1993 - 1997 fordelt på boligtyper (a)
  1993 1994 1995 1996 1997 I alt
60/40 eller 80/20 256 77 101 140 13 585
Andelsboliger 51 51 8 20 - 130
Selvbyggerhuse 125 103 116 63 56 463
BSU 37 16 16 15 1 85
Andre boligtyper 66 4 26 24 17 137
Total 535 251 267 262 87 1.402
(a) Boligerne registreres, når der er givet ibrugtagningstilladelse. Der kan være timelag mellem tidspunktet for opførsel og afgivning af ibrugtagningstilladelse.
Kilde: Grønlands Statistik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:1.
Den nye boligtype, andelsboligen, der blev introduceret i Grønland i 1990, har efter en pæn start været uden større betydning for grønlandsk boligbyggeri. Det skyldes bl.a. vanskeligheder ved at opnå realkreditfinansiering eller anden finansiering. Også BSU-husenes betydning er aftaget, jf. tabel 2.3.6.

Andre boligtyper, hvoraf der blev opført i alt 137 i femårsperioden 1993-97, fordelte sig på 46 personaleboliger, 51 kommunale byggesæt, 24 forsøgsboliger, 8 private boliger og 8 uoplyste.

Som anført foreligger der ikke oplysninger om boligbestanden fordelt efter såvel ejerforhold som finansieringsmåde. Derimod oplyses ejerforholdene isoleret set i de årlige boligopgørelser fra Grønlands Statistik, jf. tabel. 2.3.7.

I byerne er det de offentligt ejede boliger, der er dominerende. Privat ejede boliger er derimod dominerende i bygderne, hvor de udgør over 50 pct. af boligerne. Ejerforholdene til en relativ stor del af boligmassen er uoplyst. I byerne er det tilfældet for godt 10 pct. af boligmassen, mens det i bygderne er tilfældet for næsten 20 pct.
Tabel 2.3.7 Boligernes fordeling efter ejerforhold primo 1998
  Byer Bygder Hele Grønland
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Hjemmestyreejet 7.546 45,5 154 4,6 7.700 38,6
Kommunalt ejet 3.767 22,7 649 19,3 4.416 22,1
Privat ejet (a) 3.338 20,2 1.856 55,0 5.194 26,1
Statsejet 135 0,8 48 1,4 183 0,9
Uoplyst 1.782 10,8 665 19,7 2.447 12,3
I alt 16.568 100,0 3.372 100,0 19.940 100,0
(a) Privat ejet omfatter også andelsboliger, BSU-huse, selvbyggerboliger, selvom der er tilskud til disse boligformer.
Kilde: Grønlands Statistik 1998. Boliger. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:1.