I stedet for at bruge ventelister til at skønne over kravene til boligforsyning og dermed til fremtidig boligbyggeri kan der som et første trin tages udgangspunkt i de såkaldte boligdækningsgrader. Dækningsgraden er forholdet mellem den faktiske boligbestand og det potentielle behov for boliger. Det potentielle behov for boliger kan fx beregnes som det antal boliger, der kræves, hvis alle samboende og alle enlige over en given aldersgrænse skal kunne anvises en bolig. En dækningsgrad under 100 vil således betyde, at der i forhold til det potentielle boligbehov er et underskud af boliger.
Grønlands Statistik beregner det potentielle boligbehov ved to alternative aldersgrænser på hhv. 20 år (PB20) og 25 år (PB25). Boliger i kollegier og alderdomshjem indgår i opgørelsen af dækningsgrader, dog således at boliger i kollegier kun indgår, når det er PB20, der ligger til grund for beregningen af dækningsgraden.
Der er flere grunde til, at beregninger med udgangspunkt i dækningsgrader skal fortolkes med meget stor varsomhed, bl.a. fordi: - boligsituationen kan betyde, at par ikke flytter sammen, fordi der ikke er mulighed for en passende bolig,
- der ses bort fra såvel familiernes som boligernes størrelse,
- aldersgrænsen for enlige er ikke objektiv. Der kunne være valgt en anden aldersgrænse for enlige end 20 år og 25 år,
- den reelle boligefterspørgsel er afhængig af velstandsniveauet.
Med disse forbehold er i tabel 2.8.1 gengivet de beregninger af boligbehov og boligdækningsgrader, som Grønlands Statistik har gennemført for byerne afhængigt af, om aldersgrænsen for enlige er 20 år eller 25 år, dvs. med udgangspunkt i hhv. PB20 og PB25. | Tabel 2.8.1 Boligdækning i byer primo 1998 | | | Antal boliger | Beregnet boligbehov | Dækningsprocent | | | I alt | Boliger | Kollegie-
værelser | Alderdoms-
hjem | Ud fra PB20 | Ud fra PB25 | Ud fra PB20 | Ud fra PB25 | | Nuuk (a) | 5.306 | 4.794 | 454 | 58 | 6.517 | 5.886 | 81,4 | 82,4 | | Sisimiut | 1.889 | 1.716 | 140 | 33 | 2.288 | 2.041 | 82,6 | 85,7 | | Ilulissat | 1.534 | 1.412 | 97 | 25 | 1.919 | 1.695 | 79,9 | 84,8 | | Aasiaat | 1.190 | 1.141 | 9 | 40 | 1.484 | 1.363 | 80,2 | 86,8 | | Qaqortoq | 1.336 | 1.212 | 104 | 20 | 1.482 | 1.348 | 90,1 | 91,4 | | Nanortalik | 7597 | 545 | 20 | 32 | 669 | 602 | 89,2 | 95,8 | | Narsaq | 797 | 724 | 48 | 25 | 844 | 783 | 94,4 | 95,7 | | Paamiut | 1.042 | 956 | 73 | 13 | 888 | 822 | 117,3 | 117,9 | | Maniitsoq | 1.227 | 1.139 | 63 | 25 | 1.361 | 1.236 | 90,2 | 94,2 | | Kangaatsiaq | 203 | 196 | - | 7 | 229 | 208 | 88,6 | 97,6 | | Qasigiannguit | 609 | 580 | 14 | 15 | 645 | 563 | 94,4 | 105,7 | | Qeqertarsuaq | 408 | 387 | - | 21 | 474 | 431 | 86,1 | 94,7 | | Uummannaq | 566 | 536 | 8 | 22 | 660 | 600 | 85,8 | 93,0 | | Upernavik | 378 | 342 | 14 | 22 | 502 | 464 | 75,3 | 78,4 | | Qaanaaq | 223 | 217 | - | 6 | 268 | 247 | 83,2 | 90,3 | | Tasiilaq | 540 | 503 | 29 | 8 | 696 | 609 | 77,6 | 83,9 | | Ittoqqortoormiit | 175 | 168 | - | 7 | 196 | 175 | 89,3 | 100,0 | Anm.Kollegieværelser indgår kun i beregning af dækningsprocenten ud fra PB20, mens alderdomshjem indgår i begge beregninger af boligdækningsgraden.
(a) I fx Nuuk var der i alt 5.306 boliger, heraf 4.794 alm. boliger, 454 kollegieværelser og 58 pladser i alderdomshjem primo 1998. Da det beregnede boligbehov primo 1998 var henholdsvis 6.517 og 5.886 boliger ved henholdsvis en aldersgrænse på 20 og 25 år, var dækningsprocenterne for Nuuk 5306/6517=81,4 pct. og 4852/5886=82,4 pct.
Kilde: Grønlands Statistik. Opgørelser fra Grønlands Statistik, 1998:1. | Tabel 2.8.1 viser, at boligsituationen er yderst forskellig fra by til by. Mens dækningsgraderne tyder på et stort udækket boligbehov i byerne Upernavik, Tasiilaq, Ilulissat, Aasiaat, Nuuk og Sisimiut, viser de også, at fx Paamiut er overforsynet med boliger.
Som nævnt er såvel ventelister som dækningsgrader ret så ufuldkomne måleredskaber til opgørelse af boligsituationen.
Grønlands Statistik opgør i serien "Opgørelser fra Grønlands Statistik" årligt det potentielle boligbehov - og dermed også det beregnede antal manglende boliger - ved en boligdækningsgrad på 100, jf. tabel 2.8.1. Disse beregninger for primo 1998 er i tabel 2.8.2 suppleret med opgørelser af det beregnede antal manglende boliger, der ville være hvis boligdækningsgraden i stedet var 95, 90 og 85. Det skal fremhæves, at beregningerne i tabel 2.8.2 er baseret på en opgørelse af boligbehovet ud fra, at alle samlevende par og alle enlige på 20 år og derover skal kunne anvises en bolig, dvs. ud fra PB20. | Tabel 2.8.2 Beregnet boligmangel i byer og bygder ved forskellige dækningsgrader primo 1998 | | Kommune | Dækningsgrader (a) | | Byer | Bygder | | 100 | 95 | 90 | 85 | 100 | 95 | 90 | 85 | | Nuuk | 1.211 | 855 | 560 | 234 | 9 | 0 | 0 | 0 | | Sisimiut | 399 | 284 | 170 | 55 | 0 | 0 | 0 | 0 | | Ilulissat | 385 | 289 | 193 | 98 | 34 | 24 | 14 | 5 | | Aasiaat | 294 | 220 | 146 | 71 | 4 | 0 | 0 | 0 | | Qaqortoq | 146 | 72 | 0 | 0 | 42 | 34 | 26 | 18 | | Nanortalik | 72 | 39 | 5 | 0 | 87 | 62 | 37 | 12 | | Narsaq | 47 | 5 | 0 | 0 | 66 | 60 | 54 | 48 | | Paamiut | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | | Maniitsoq | 134 | 66 | 0 | 0 | 49 | 32 | 16 | 0 | | Kangaatsiaq | 26 | 15 | 3 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | | Qasigiannguit | 36 | 4 | 0 | 0 | 2 | 0 | 0 | 0 | | Qeqertarsuaq | 66 | 42 | 19 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | | Uummannaq | 94 | 61 | 28 | 0 | 48 | 22 | 0 | 0 | | Upernavik | 124 | 99 | 74 | 49 | 240 | 208 | 175 | 143 | | Qaanaaq | 45 | 31 | 18 | 5 | 0 | 0 | 0 | 0 | | Ammassalik | 156 | 121 | 86 | 52 | 46 | 14 | 0 | 0 | | Illoqqortormiut | 21 | 11 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | | I alt | 3.256 | 2.244 | 1.303 | 564 | 627 | 456 | 322 | 226 | a. Beregnet ud fra, at alle samlevende og alle enlige på 20 år og derover skal kunne anvises en bolig.
Kilde: Grønlands Statistik 1998. Opgørelser fra Grønlands Statistik. Boliger 1998:1. | Årsagen til, at boligbehovet og dermed det beregnede antal manglende boliger er opgjort ved forskellige boligdækningsgrader, er, at dækningsgrader - som anført - ikke er en sikker måde at beregne boligmangelen på. Det manglende antal boliger er i tabel 2.8.2 opgjort for hhv. byer og bygder.
Antages det, at boligbehovet fra primo 1998 til primo 2008 stiger i takt med befolkningen på 20 år og derover (0,9 pct.), og derudover med samme stigningstakt som boligbehovet målt ved PB20 i byerne er steget udover befolkningsstigningen blandt 20 årige og derover i tiåret primo 1988 til primo 1998 (9,6 pct. - 0,8 pct.=8,8 pct.), vil boligbehovet fra primo 1998 til primo 2008 i alt stige med 9,7 pct.(1) | Boks 2.8.1 Accelerationsprincippet og udviklingen i PB20 | | I boks 2.2.1 blev der redegjort for, at familieopsplitning stiller store krav til nyt boligbyggeri. Det er bl.a. familieopsplitninger, der ligger bag, at PB20 i byerne i tiåret fra primo 1988 til primo 1998 steg med 8,8 pct. pr. person, der er 20 år eller derover. Det er også ikke mindst dette forhold, betinget af velstandsstigning m.m., der ligger bag, at der stadig er et udækket boligbehov, selv om boligmassen i perioden 1965-1998 steg med knap 170 pct. og befolkningen i sammenligning hermed "kun" med godt 40 pct. | I de følgende beregninger er der som udgangspunkt regnet med en stigningsprocent på 10 (grundforløbet). Grundet den usikkerhed, der er knyttet til denne form for beregninger, er der også regnet med alternative stigningsprocenter på 7,5 og 12,5.
Da boligbehovet primo 1998 i hele Grønland var på 25.043 boliger ved en dækningsgrad på 100, vil boligbehovet i grundforløbet i henhold til disse simple antagelser øges med yderligere 2.500 boliger. Det er i de videre beregninger lagt til grund, at befolkningen også fremover vil blive mere og mere koncentreret i byerne og især i de store byer.
Primo 1998 boede godt 82 pct. af befolkningen i byerne. Det lægges derfor til grund, at 90 pct. af de nye boliger placeres i byerne. Landstinget har netop besluttet, at selvbyggerhuse fra 1.1. 1999 kan opføres overalt i Grønland, dvs. også i de store byer. Det er på denne baggrund skønnet, at 20 pct. af byggeriet, jf. tabel 2.8.3, fremover vil være selvbyggerhuse.
Som det fremgår, sondres der kun mellem to boligtyper i tabel 2.8.3: selvbyggerhuse og andre boliger. I afsnit 2.10.1 opdeles andre boliger i boliger i 40/60-udlejningsbyggeri og i 10/40/50-enfamiliehuse. Denne tredeling er ikke udtryk for, at det forventes, at der fremover kun opføres disse tre former for boliger. Indskrænkningen til kun tre former for boliger er alene sket for at forenkle de efterfølgende beregninger af kapitalbehov og boligsubsidier. Disse beregninger er nemlig af mange grunde usikre, og det er her lagt til grund, at indskrænkningen til kun tre boligformer ikke ændrer de konklusioner, som de efterfølgende beregninger giver anledning til. | Tabel 2.8.3 Størrelse og fordeling af byggebehov i det kommende tiår. Regneeksempler ved forskellige boligdækningsgrader. Grundforløbet | | | Boligdækningsgrad | | 100 | 95 | 90 | 85 | | Udækket boligbehov primo 1998, jf. tabel 2.8.2 | 3.883 | 2.700 | 1.625 | 790 | | Stigning i boligbehov til 1.1. 2008 | 2.500 | 2.500 | 2.500 | 2.500 | | Byggebehov i tiåret 1998 - 2007 | 6.383 | 5.200 | 4.125 | 3.290 | | Heraf andre boliger | 5.106 | 4.160 | 3.300 | 2.632 | | Heraf selvbyggerhuse | 1.277 | 1.040 | 825 | 658 | | Kilde: Grønlands Statistik 1998. Opgørelser fra Grønlands Statistik. Boliger 1998:1. Plus egne beregninger. | Holder forudsætningen om en stadig stigende befolkningskoncentration i byerne, vil det i tabel 2.8.3 opgjorte boligbehov givetvis være udtryk for et forsigtigt skøn, idet der i disse beregninger er set bort fra, at der øjensynligt herved vil blive flere boliger, der ikke vil blive udnyttet til beboelse.
Der var pr. 1. januar 1998 2,62 personer pr. bolig i Grønland (56.076 personer og 21.392 boliger), når såvel de boliger, der ligger i kollegier og alderdomshjem, som de beboere, der lever i denne form for boligbyggeri, inddrages i beregningerne.
Såfremt det antages, at grundforløbet i tabel 2.8.3 realiseres, og der antages en boligdækningsgrad på 95 for PB20 i 2008 (PB20 er primo 1998 85,5), vil det indebære, at boligbestanden skal øges til 26.592 (21.392+5.200). I befolkningsprognosen regnes der med et befolkningstal på 56.795 primo år 2008, hvilket giver 2,14 personer pr. bolig.
Til sammenligning var der i Danmark primo 1998 2.479.600 boliger. Med en befolkning på 5.294.860 på samme tidspunkt, boede der således 2,14 personer pr. bolig i Danmark primo 1998.
Såfremt grundforløbets antagelser realiseres - og der regnes med en boligdækningsgrad på 95 - vil Grønland i 2008 ligge på det aktuelle danske niveau, hvad angår personer pr. bolig. Der vil dog stadig være stor forskel i antal m2 pr. person, idet de danske boliger i snit er langt større. Således var 67 pct. af boligerne i Danmark i 1997 på over 80 m2, og 48 pct. af boligerne var over 100 m2. Endvidere er de danske boliger generelt af højere kvalitet, fx målt ved sanitære installationer.
For rent regneteknisk at vise udsvingene ved andre stigningsprocenter, er størrelsen af byggebehovet opgjort ved stigningsprocenter på henholdsvis 7,5 og 12,5 i tabel 2.8.4 og tabel 2.8.5. | Tabel 2.8.4 Størrelse og fordeling af byggebehov i det kommende tiår. Regneeksempler ved forskellige boligdækningsgrader. Stigningsprocent 7,5 | | | | | 100 | 95 | 90 | 85 | | Udækket boligbehov primo 1998, jf. tabel 2.8.2 | 3.883 | 2.700 | 1.625 | 790 | | Stigning i boligbehov til 1.1. 2008 | 1.875 | 1.875 | 1.875 | 1.875 | | Byggebehov i tiåret 1998 - 2007 | 5.758 | 4.575 | 3.500 | 2.665 | | Heraf andre boliger | 4.606 | 3.660 | 2.800 | 2.132 | | Heraf selvbyggerhuse | 1.152 | 915 | 700 | 533 | | Kilde: Grønlands Statistik 1998. Opgørelser fra Grønlands Statistik. Boliger 1998:1. Plus egne beregninger. | | Tabel 2.8.5Størrelse og fordeling af byggebehov i det kommende tiår. Regneeksempler ved forskellige boligdækningsgrader. Stigningsprocent 12,5 | | | Boligdækningsgrad | | 100 | 95 | 90 | 85 | | Udækket boligbehov primo 1998, jf. tabel 2.8.2 | 3.883 | 2.700 | 1.625 | 790 | | Stigning i boligbehov til 1.1. 2008 | 3.125 | 3.125 | 3.125 | 3.125 | | Byggebehov i tiåret 1998 - 2007 | 7.008 | 5.825 | 4.750 | 3.915 | | Heraf andre boliger | 5.606 | 4.660 | 3.800 | 3.132 | | Heraf selvbyggerhuse | 1.402 | 1.165 | 950 | 783 | | Kilde: Grønlands Statistik 1998. Opgørelser fra Grønlands Statistik. Boliger 1998:1. Plus egne beregninger. |
- Befolkningen på 20 år og derover var primo 1988 36.608, primo 1998 36.918 og forventes primo 2008 at være 37.233. Denne befolkningsgruppe steg altså med 0,8 pct. fra primo 1988 til primo 1998, og forventes at stige med 0,9 pct. fra primo 1998 til primo 2008.
Boligbehovet målt ved PB20 i byerne var primo 1988 19.268 og primo 1998 21.122 svarende til en stigning på 9.6 pct.
|