Fiskerierhvervets betydning

Knap tre fjerdedele af de mindre fartøjer fisker mindre end 150 dage om året, og kun 10 pct. fisker mere end 200 dage; mens 88 procent af de største trawlere fisker over 250 dage om året

Mandag d. 11. januar 1999
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Økonomi.

Fiskerierhvervet er Grønlands dominerende erhverv. Omkring 20 pct. af den samlede grønlandske beskæftigelse finder sted i det søgående og landbaserede fiskerierhverv, svarende til cirka en tredjedel af beskæftigelsen uden for hjemmestyret og kommunerne(1).

Ifølge en undersøgelse gennemført i efteråret 1996 består den grønlandske fiskeflåde af ca. 440 erhvervsaktive fartøjer, som er tilknyttet de primære erhverv fiskeri og fangst(2). Der er i følge undersøgelsen store forskelle på den fangstindsats, de enkelte fartøjer præsterer i løbet af et år. Knap tre fjerdedele af de mindre fartøjer fisker mindre end 150 dage om året, og kun 10 pct. fisker mere end 200 dage; mens 88 procent af de største trawlere fisker over 250 dage om året.

En del af fiskeriet og fangsterne forbruges direkte uden at have været genstand for en markedsmæssig omsætning eller omsættes på det lokale marked ("brættet"). Men den økonomisk set største del af fiskeriet eksporteres enten direkte fra de havgående rejetrawlere (som frosne skalrejer) eller indhandles fra trawlere og kuttere til landanlæggene og sælges herfra til udlandet (som kogte og pillede rejer). Hertil kommer hellefiskfiskeriet i Nordvestgrønland og Østgrønland, som gennem de senere år er steget i betydning.

Den i markedsøkonomisk forstand mest betydningsfulde del af fiskeriet er baseret på:
  • 17 havgående rejetrawlere, som udover de skalrejer der koges og fryses om bord, leverer 25 pct. af deres fangster til fabriksanlæggene i land,
  • en kutterflåde på 85 skibe (inkl. 79’ere), der leverer rejer fra det indenskærs fiskeri til fabriksanlæggene, samt
  • et hellefiskfiskeri, som i vid udstrækning finder sted som isfiskeri samt fiskeri fra kutterflåden. Der er udstedt op mod 800 licenser til hellefiskfiskeri
Af den samlede eksportværdi fra fiskeriet i 1997 med tilhørende forarbejdningsindustri udgjorde eksporten af rejer (skalrejer samt kogte og pillede rejer) alene 65 pct. Eksporten af hellefisk udgjorde knap 20 pct.

Ud over indkomsterne fra eksporten bidrager fangsten og fiskeriet også direkte til det grønlandske forbrug. Således indhandledes i 1997 sæler og hvaler for godt 29 mio. kr. Beløbsmæssigt svarer denne indhandling kun til 6½ pct. af den samlede indhandling i 1997, idet rejer stod for 65 pct. og hellefisk for knap 23 pct. af den samlede værdi. Indhandlingen af sæler svarer imidlertid langt fra til den samlede fangst af sæler. En opgørelse fra fangstregistreringsregisteret viser, at der i 1996 blev skudt i alt knap 177.000 sæler . Samme år blev der indhandlet godt 25.000 sæler (til en indhandlingsværdi på 8 mio. kr.) . Den væsentlige del af sælfangsterne medgår direkte til det private forbrug og optræder ikke i statistikkerne over produktion og indkomst i erhvervet.

Selv om der således er tale om en vis produktion af ikke-kommerciel karakter, ligger hovedvægten af fiskerierhvervets værditilvækst dog i den produktion, der er baseret på reje- og hellefiskfiskeriet og som afsættes på eksportmarkedet.

Der er her er tale om udnyttelsen af en naturressource, hvis bæredygtighed er svær at bestemme, hvis omfang kan være afhængig af selv mindre forskydninger i de klimatiske forhold, og hvis eventuelle overudnyttelse vil kunne få uoverskuelige konsekvenser for den fremtidige bestand.

Som i andre råvareproducerende erhverv kan selv mindre ændringer i efterspørgselsforholdene afstedkomme betydelige udsving i afsætningspriserne. Hertil kommer, at naturressourcen kan svinge mærkbart fra år til år. Med Grønlands betydelige position på verdensmarkedet for koldtvandsrejer øver udsving i produktionen af grønlandske rejer indflydelse på det internationale prisniveau.

Såvel blandt grønlandske politikere som i fiskerierhvervet er man opmærksom på, at fiskeripolitikken må tilrettelægges med stor hensyntagen til en bevarelse af ressourcegrundlaget. Forsøg på at fremme alternative erhvervs- og indkomstmuligheder - også inden for fiskeriet - spiller derfor en central rolle i den økonomisk-politiske diskussion i Grønland.
  1. En nærmere beskrivelse af skønnet for erhvervsstrukturen på det grønlandske arbejdsmarked findes i udvalgets beretning fra oktober 1996 (s. 27 ff).
  2. Grønlands Baseselskab A/S, Grønlands Arbejdsgiverforening og Sulisa A/S: Den grønlandske fiskeflåde - status ved årsskiftet 1996/1997, Nuuk, juni 1997