Konjunkturudviklingen i hovedtræk

En usikkerhed er (som altid) prisudviklingen på eksportvarerne. I lyset af den svage verdensøkonomi, især i Sydøstasien, er generelle prisstigninger lidet sandsynlige

Mandag d. 11. januar 1999
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Økonomi.

Den realøkonomiske udvikling i 1997-98
Siden 1994 har produktionen været stigende. Meget høje vækstrater i det reale BNP i 1994 og 1995 (på hhv. 5,2 pct. og 4,4 pct.) blev afløst af en mere moderat vækst på 1,7 pct. i 1996(1). Det er udvalgets vurdering, at produktionsfremgangen fra 1996 til 1997 var nogenlunde som i 1996, men at fremgangen i økonomien i 1998 har været stærkere.

Vurderingen af 1997 bygger bl.a. på, at rejefangsterne faldt godt 11 pct. fra 1996 til 1997, og at dette fald kun delvist blev opvejet af et stigende hellefiskfiskeri.

Samtidig synes væksten i forbruget - grundet en svagere indkomstudvikling, jf. nedenfor, at have været begrænset fra 1996 til 1997. På denne baggrund kan det virke overraskende, at den registrerede arbejdsløshed faldt kraftigere i 1997 end i de foregående år. En forklaring herpå kan være, at produktionstilbagegangen i 1997 fandt sted i bl.a. fiskeriet, hvor faldet i fangsterne ikke afspejler en tilsvarende reduktion i beskæftigelsen, mens produktionen steg i fx bygge- og anlægsbranchen i forbindelse med de nye landingsbaner, hvor den beskæftigelsesmæssige effekt af en ændring (in casu en stigning) i produktionen er meget større. Men "paradokset" giver også anledning til at understrege usikkerheden i skønnene, idet der ikke eksisterer noget statistisk grundlag, som ud over fiskeriet kan beskrive produktionsudviklingen fra 1996 til 1997 tilfredsstillende.

Når det skønnes, at produktionsfremgangen i 1998 var stærkere end i 1997, skyldes det såvel udviklingen i fiskeriet som væksten i hjemmestyrets udgifter.

Med hensyn til fiskeriet må der i 1998 (modsat 1997) regnes med en fremgang i produktionen. Ved fastsættelsen af fangstkvoterne for rejer ved Vestgrønland for 1998 blev disse reduceret med 6 pct. i forhold til 1997-kvoterne, men efterfølgende har landsstyret over to omgange hævet kvoten for det indenskærs fiskeri, således at de samlede fangstkvoter for rejefiskeriet ved Vestgrønland i 1998 kom op på et niveau i størrelsesorden 10 pct. over fangsterne i 1997.

Hertil kommer en realvækst i hjemmestyrets driftsbudget på (skønsmæssigt) omkring 6 pct. Dette bidrager i sig selv med omkring 2½ procentpoint til BNP-væksten. Samtidig fortsatte væksten i de offentlige anlægsbudgetter i 1998 som følge af en udskydelse af anlægsarbejderne på de nye landingsbaner gennem årene 1996-98. De enkelte anlægsprojekter i bevillingen for 1998 ville, hvis bevillingerne realiseredes fuldt ud, resultere i en vækst i anlægsarbejderne på næsten 30 pct. fra 1997 til 1998. Men for at tage højde for, at der sædvanligvis er tale om uforbrugte bevillinger som følge af udskydelser af anlægsarbejderne, er der budgetteret med en negativ budgetregulering på 121 mio. kr. Dette reducerer væksten i anlægsbudgetterne fra 1997 til 1998 til 9½ pct. I betragtning af den stærke stigning i hjemmestyrets udgifter i 1998 og reduktionen i anlægsbevillingen for 1999 vil udskydelser af anlægsarbejder fra 1998 til 1999 antagelig medføre, at vækstforløbet gennem 1998-99 bliver jævnere.

Den registrerede ledighed lå i første halvår af 1998 svagt under ledigheden i første halvår 1997.

Indkomstudviklingen i 1997-98
Foruden den moderate indkomstfremgang fra produktionsudviklingen i 1997 bidrog også et markant bytteforholdstab over for udlandet til at svække indkomstvæksten i 1997(2). Bytteforholdstabet skyldes de faldende rejepriser. Lægges udviklingen i rejeprisindekset til grund udgør prisfaldet (beregnet som årsgennemsnit) på kogte og pillede rejer ca. 7 pct. fra 1996 til 1997, og vurderet på basis af udenrigshandelstallene er prisfaldet på frosne skalrejer af tilsvarende størrelse.

På baggrund af udviklingen i eksportpriserne er det således vurderingen, at væksten i de samlede indkomster i 1997 dels lå under stigningen i produktionen, dels var lavere end indkomstvæksten i 1996. Udviklingen i hjemmestyrets skatteindtægter understøtter antagelsen om en moderat indkomstfremgang fra 1996 til 1997.

Mens priserne på rejeeksporten faldt fra 1996 til 1997, er der tale om stigende eksportpriser fra 1997 til 1998. Vurderet på baggrund af rejeprisindekset frem til november 1998 ligger årsgennemsnittet for 1998 ca. 9 pct. højere end årsgennemsnittet for 1997, jf. figur 4.1.

Bytteforholdsgevinsten fra de stigende eksportpriser kan lægges oven i den positive indkomstudvikling, som er forbundet med stigningen i rejefangsterne i 1998. Samlet er det derfor udvalgets vurdering, at indkomsterne er steget en del stærkere i 1998 end i 1997.

Denne vurdering understøttes af, at en opgørelse af kommunernes opkrævning af landsskat og den fælleskommunale skat for de første ti måneder af 1998 viser en vækst på 5 pct. i forhold til samme periode i 1997. Væksten har været klart stærkest i Diskobugten og nord herfor.

Produktion og indkomst 1999
Det må på baggrund af den kraftige vækst i hjemmestyrets udgifter i 1998 forventes, at den opbremsning, som er indeholdt i finansloven for 1999, i sig selv vil bidrage til en betydeligt lavere vækst i (den offentlige) produktion og i indkomsterne i 1999.

For rejefiskeriet er der udsigt til en fortsat vækst, men i forhold til den stigning i fangsterne, som ligger i 1998- bedømmelsen, er det tvivlsomt om fremgangen vil blive (endnu) større i 1999. Landsstyret har på baggrund af den biologiske rådgivning fastsat fangstkvoter for rejefiskeriet ved Vestgrønland for 1999 på 71.000 tons. Dette indebærer en stigning på godt 5½ pct. i forhold kvoterne for 1998, inkl. opjusteringen gennem året 1998-kvote (på 6.500 tons fra 60.700 tons til 67.200 tons).

En usikkerhed er (som altid) prisudviklingen på eksportvarerne. I lyset af den svage verdensøkonomi, især i Sydøstasien, er generelle prisstigninger lidet sandsynlige.

Vurderingen for 1999 er derfor, at der næppe bliver tale om en fremgang i produktion og (i særdeleshed ikke) i indkomster, som vil kunne leve op til væksten i 1998.
  1. Grønlands Statistiks nationalregnskab, Statistisk Årbog 1998.
  2. Bytteforholdet i udenrigshandelen er defineret som forholdet mellem (indeksene for) eksportpriserne og importpriserne. Ved et bytteforholds tab er der således tale om, at priserne på de varer, som et land eksporterer til omverdenen, ikke stiger så meget som priserne på de importerede varer. Indbyggerne lider herved et indkomsttab. Et realistisk skøn for udviklingen fra 1996 til 1997 er, at priserne på den samlede rejeeksport i gennemsnit faldt med 7 pct. fra 1996 til 1997, mens importpriserne steg med 2 pct. Bytteforholdstabet (i forbindelse med eksporten af rejer) var således skønsmæssigt på ca. 9 pct. Der skal med andre ord eksporteres ca. 9 pct. mere rejer til at betale for den samme import, som rejeeksporten finansierede året før. Grønlands indtægter fra rejeeksporten udgør ca. 16 pct. af den disponible bruttonationalindkomst (BNP plus nettooverførsler fra udlandet, inkl. bloktilskud). Tabet på 9 pct., som følge af prisudviklingen i udenrigshandelen, udgør således knap 1½ pct. af den samlede indkomst. Bestemmelsen af bytteforholdet er forbundet med en vis usikkerhed som følge af, at der ved eksporten benyttes interne afregningspriser mellem grønlandsk ejede selskaber i Grønland og Danmark.