Konjunkturbestemmende forhold
Efterforskningen efter kulbrinter og mineraler har været inde i et meget ekspansivt forløb siden 1992. I 1997 afholdtes efterforskningsudgifter for i alt 100 mio. kr. - mod 67 mio. kr. i 1996. En stigende andel heraf tilfaldt grønlandsk arbejdskraft og producenter, idet de direkte lønudgifter afholdt i Grønland fordobledes fra 7½ mio. kr. til 15 mio. kr., og købet af ydelser i Grønland steg fra 13½ mio. kr. til 22 mio. kr. Men sektorens betydning for den samlede værditilvækst i Grønland er fortsat beskeden
Mandag d. 11. januar 1999
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds:
Økonomi
.
Hjemmestyrets finanser
Som det fremgår af tabel 4.1, har den økonomiske politik været klart stimulerende i 1997 og 1998. Hjemmestyrets anlægsudgifter stiger fra 1996-regnskabet til 1998-budgettet med 28 pct. (150 mio. kr.) efter vedtagelsen af tillægsbevillingerne på Landsstingets efterårssamling. Årsagen hertil er bl.a. en udskydelse af anlægsinvesteringer fra 1996. Samtidig faldt driftsoverskuddet med godt 140 mio. kr. over de to år. Den samlede forringelse af drifts- og anlægsbudgettet fra 1996 til 1998 beløber sig således til næsten 300 mio. kr. og udgør hermed ca. 4 pct. af det skønnede bruttonationalprodukt.
Tabel 4. 1 Hjemmestyrets finanser 1994-1999
Mio. kr.
Regnskaber
Bevilling
Finanslov
1994
1995
1996
1997
1998
1999
Indtægter
4.016
3.935
4.045
4.136
4.325
4.423
Driftsudgifter
3.242
3.297
3.360
3.453
3.784
3.853
Driftsoverskud
774
638
685
683
541
570
Anlægsudgifter
594
595
546
637
698
627
Drifts- og anlægsoverskud
180
43
139
47
- 157
- 57
Udlån og aktier
- 139
- 6
- 389
- 42
16
- 57
Ekstraordinære poster
0
0
26
0
0
0
DAU-resultat (minus angiver underskud)
319
49
502
89
- 173
0
Kilder:
Landskassens regnskaber 1994-1997
samt
Landstingstillægsbevillingslov 2 for 1998
og
Landstingsfinanslov for 1999
.
Der er især væksten i driftsudgifterne fra 1997 til 1998, som virker stimulerende på den økonomiske aktivitet. Ses der bort fra en budgetteknisk justering på 69 mio. kr. udgør væksten i driftsudgifterne 7½ pct., svarende til en real udgiftsvækst på (skønnet) ca. 6 pct.
Væksten i anlægsbudgettet i 1998 er på godt 9½ pct. - efter fradrag af en negativ budgetregulering på 121 mio. kr. Summen af de enkelte anlægsprojekter udgør således 819 mio. kr. - sammenlignet med de 698 mio. kr. opført i tabel 4.1 Budgetreguleringen tager helt eller delvist højde for, at det øjensynligt ved årets slutning viser sig, at ikke alle anlægsarbejder har opbrugt bevillingen, jf. erfaringerne fra de senere år.
Finansloven for 1999 tyder på en opbremsning af væksten i hjemmestyrets driftsudgifter. Den ekspansive budgetudvikling fra 1996 til 1998 er afløst af en finanslov, hvor driftsbudgettet stiger med knap 2 pct., og anlægsudgifterne falder med 10 pct. Der budgetteres med et fald i underskuddet på drifts- og anlægsbudgettet fra 157 mio. kr. til 57 mio. kr. samt ligevægt på DAU-budgettet for 1999 og i overslagsårene 2000-2002. Vurderingen forudsætter dog, at der ikke afholdes udgifter, som dækkes af tillægsbevillinger. For 1998 holdt en tilsvarende forudsætning ikke.
Eksporten 1996-1997
Verdensmarkedspriserne på kogte og pillede rejer faldt voldsomt gennem 1996, jf. figur 4.1. Ifølge Grønlands Statistiks rejeprisindeks faldt priserne (årsgennemsnittet) på de grønlandske eksportmarkeder med 7 pct. fra 1995 til 1996 og med 7 pct. igen fra 1996 til 1997.
//
Figur 4.1 Indhandlingspriser for rejer
Kilde: Grønlands Statistik,
Indhandlingsprisindeks for rejer
. Sidste observation er november 1998.
Samtidig reduceredes fangsterne i rejefiskeriet med godt 11 pct. fra 1996 til 1997, hvilket gav sig udslag i en mængdemæssige tilbagegang i eksporten af skalrejer på 12 pct. og i eksporten af pillede rejer på 8 pct. Reduktionen i indtægterne fra rejeeksporten androg 20 pct. eller ca. 300 mio. kr. fra 1996 til 1997.
Figur 4.2 Indhandlingspriser for hellefisk
Kilde: Grønlands Statistik,
Indhandlingsprisindeks for hellefisk
. Sidste observation er 3. kvartal 1998.
Til gengæld steg eksporten af hellefisk med 30 pct. (90 mio. kr.) som følge af såvel en øget mængdemæssig eksport som stigende eksportpriser, jf. figur 4.2. En tilsvarende positiv udvikling var der for kammuslinger og krabber, hvor eksportprovenuerne steg med hhv. 16 mio. kr. og 41 mio. kr.
Det samlede resultat blev et fald i eksportindtægterne fra fiskeriet på 180 mio. kr. og i hele eksporten på godt 200 mio. kr. - svarende til næsten 10 pct. - fra 1996 til 1997, jf. tabel 4. 2.
Andre eksporterhverv end fiskeriet spiller endnu en beskeden rolle. Dette gælder bl.a. turistsektoren, som ifølge Grønlands Statistik står for ca. 1 pct. af den samlede beskæftigelse i erhvervene. Væksten i antallet af overnatninger på de grønlandske hoteller var på 4½ pct. i 1997 (ekskl. overnattende grønlændere).
Tabel 4. 2 Grønlands vareudførsel 1995-97
Værdi (Mio. kr.)
Mængder (1.000 tons)
1995
1996
1997
1995
1996
1997
A. Fiskeprodukter:
Skaldyr:
Rejer med skal
Rejer, pillede
Kammuslinger
Krabber
849
664
36
15
895
665
18
7
721
534
34
48
33,0
14,2
0,6
...
34,7
13,0
0,3
0,2
30,8
12,0
0,5
1,8
1. Skaldyr i alt
1.563
1.585
1.336
Torsk:
Torsk, frosset
Torsk, saltet og/eller tørret
Filet af torsk, frosset
5
1
53
7
1
49
3
1
34
0,3
0,0
2,5
1,4
0,0
2,3
0,9
0,0
1,6
2. Torsk i alt
58
57
38
Andre fiskearter:
Hellefisk, fersk, frosset eller saltet
Andre fiskeprodukter
301
17
287
42
383
32
10,2
-
9,5
-
12,6
-
3. Andre fiskearter i alt
318
329
415
A. Fiskeprodukter i alt
1.940
1.971
1.790
B. Andre varer
141
175
147
Udførsel i alt (A+B)
2.081
2.141
1.937
Anmærkning: Hovedparten af reje- og fiskeeksporten afskibes til Danmark og videreeksporteres herfra, bl.a. gennem Royal Greenlands datterselskaber i en række lande. De opgjorte beløb angiver værdien ved udførslen fra Grønland. Da en væsentlig del af handelen sker gennem datterselskaber inden for samme koncern, er denne prisfastsættelse ikke nødvendigvis i fuld overensstemmelse med markedsforholdene. Tallene for udførslen fortæller ikke noget om, hvad der efterfølgende sker med varerne; dvs. hvornår og til hvilke priser de grønlandske producenter o.a. sælger dem videre i Danmark eller til andre lande.
Kilde: Grønlands Statistik.
Efterforskningen efter kulbrinter og mineraler
Efterforskningen efter kulbrinter og mineraler har været inde i et meget ekspansivt forløb siden 1992. I 1997 afholdtes efterforskningsudgifter for i alt 100 mio. kr. - mod 67 mio. kr. i 1996. En stigende andel heraf tilfaldt grønlandsk arbejdskraft og producenter, idet de direkte lønudgifter afholdt i Grønland fordobledes fra 7½ mio. kr. til 15 mio. kr., og købet af ydelser i Grønland steg fra 13½ mio. kr. til 22 mio. kr. Men sektorens betydning for den samlede værditilvækst i Grønland er fortsat beskeden.
1998
Prisudviklingen på verdensmarkedet for rejer vendte omkring årsskiftet 1997/98 og steg gennem det efterfølgende halvår med over 10 pct. Efterfølgende er der imidlertid sket et vist prisfald, jf. figur 4.1. På den registrerede (foreløbige) handelsbalance, som dækker første halvår af 1998, ses dog ingen tegn på stigende eksportindtægter i forbindelse med udførslen af fiskeriprodukter; tværtimod ses et fald på 8 pct. i første halvår 1998 i forhold til første halvår 1997, jf. tabel 4.4. Det er imidlertid udvalgets vurdering, at dette må ses i lyset af den registreringsmetode, som anvendes i forbindelse med opgørelsen af udenrigshandlen, hvor værdifastsættelsen af eksporten af skalrejer i vid udstrækning sker på grundlag af á conto betalinger, som ikke efterfølgende revideres.
De oplysninger, som findes om den mængdemæssige udvikling i eksporten for første halvår 1998, tyder på en vækst i eksporten af rejer, hvilket også er i overensstemmelse med vurderingen af fiskeriets udvikling fra 1997 til 1998. Derimod synes eksporten af krabber og kammuslinger for så vidt angår første halvår af 1998 ikke at kunne leve op til niveauet fra første halvår 1997.