Indsigt: Hjemmestyrets udgifter, 1997

Hjemmestyrets udgifter, 1997

Boligbyggeriet lå i 1997 på samme niveau som i 1996, og på uddannelse, kultur og kirkeområdet var der samlet et fald i anlægsudgifterne på 7 mio. kr. fra 1996 til 1997. Dette udgiftsfald dækker dog over, at der samtidig med en aktivitetsstigning på 25 mio. kr. i forbindelse med skolerenoveringer, er sket en nedgang i udgifterne til kulturbyggeri på 20 mio. kr., idet byggeriet af kulturhuset i Nuuk blev afsluttet i begyndelsen af 1997

Mandag d. 11. januar 1999
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Økonomi.

Som det fremgår af tabel C.1, steg hjemmestyrets samlede udgifter med 504 mio. kr. fra 1996 til 1997, hvilket delvist kan forklares med ekstraordinære indfrielser af lån i landskassen i 1996. Af samme grund var der et fald i hjemmestyrets samlede udgifter fra 1995 til 1996 på 343 mio. kr.

Der var i 1996 ekstraordinære udgifter på 26 mio. kr. Såvel Great Greenland som Amutsiviit kunne ikke indfri deres tildelte trækningsretter, hvorfor den udnyttede del (på henholdsvis 13 mio. kr. og 34 mio. kr.) pr. 31/12 1996 blev konverteret til udlån. Herudover blev der indtægtsført tidligere hensættelser til kurstab på 19 mio. kr., og der blev tilbageført hensættelser på 3 mio. kr. vedr. vandkraftværket i Buksefjorden.

Hjemmestyrets driftsudgifter steg fra 1996 til 1997 med 93 mio. kr., eller 2,8 %, til i alt 3.453 mio. kr. De største stigninger fandt sted indenfor posterne "socialvæsen", "administration og personaleboliger", "uddannelse, kultur og kirke", "sundhed, forskning, miljø og natur" samt "tilskud til kommunerne".

Udgifterne til "administration og personaleboliger" steg fra 1996 til 1997 med 22 mio. kr. til 359 mio. kr. Udgiftsstigningen kan med 5 mio. kr. henføres til Landstingets Bureau, som i 1997 har udvidet administrationen, da bureauet bl.a. har overtaget betjeningen af Landstingets udvalg. Desuden har Landsstyrets Sekretariat haft en udgiftsstigning på 15 mio. kr. bl.a. på grund af aktivitetsudvidelser i forbindelse med informationsopgaver og udenrigsområdet.

Indenfor posten "uddannelse, kultur og kirke" er det især uddannelsesstøtteområdet, der i 1997 har haft et øget forbrug, hvilket i øvrigt også var tilfældet i 1996. I 1997 er det især stipendieudgifterne, der er steget som følge af et stigende antal elever og studerende, hvorimod det øgede forbrug i 1996 primært skyldes, at samtlige lån administreret af uddannelsesstøtteforvaltningen i løbet af perioden medio 1996 til medio 1997 er blevet genberegnet og korrigeret for uretmæssigt opkrævede og forældede renter. Dette har givet sig udtryk i et øget behov for afskrivninger. Udgifterne til uddannelse, kultur og kirke steg fra 1996 til 1997 med i alt 21 mio. kr. til 451 mio. kr., hvilket svarer til en udgiftsstigning på 4,7%.

Tabel C.1. Hjemmestyrets udgifter 1995-1999
Løbende priser	Regn- skab 1995	Regn- skab 1996	Regn- skab 1997	Bevil- ling 1998	Finans- lov 1999	Andel af ud- gifterne 1999
	Mio. kr.					Pct.
A.Driftsudgifter Administration og personaleboliger Boligområdet Uddannelse, kultur og kirke Sundhed, forskning, miljø og natur Socialvæsen Støtte til erhvervsformål Tilskud til kommunerne Intern flyvning Hjemmestyrevirksomheder Nettorenteudgifter Diverse udgifter	323 - 37 429 606 265 215 969 65 468 - 11 5	337 - 33 451 606 287 194 983 61 474 - 4 4	359 - 24 472 633 323 189 1.006 61 452 - 23 5	401 58 490 680 342 188 1.054 82 479 1 8	409 56 549 682 337 191 1.088 66 472 - 9 12	9 1 12 15 8 4 25 1 11 - 0 0
A. DRIFTSUDGIFTER I ALT	3.297	3.360	3.453	3.784	3.853	87
B.Anlægsudgifter Administration og boliger Uddannelse, kultur og kirke Sundhed, forskning, miljø og natur Sociale institutioner Erhvervsområdet Hjemmestyrevirksomheder Reserve	244 75 58 20 36 161 0	202 63 34 29 95 124 0	200 56 26 31 191 132 0	227 99 44 19 265 125 - 81	249 67 44 15 109 78 65	6 2 1 0 2 2 1
B. ANLÆGSUDGIFTER I ALT	595	546	637	698	628	14
C.Udlån Nettoudlån (restancer og langfristede udlån) Aktier	- 98 92	- 410 21	- 67 25	- 5 21	- 57 0	- 1 0
C. UDLÅN OG AKTIER I ALT	- 6	- 389	- 42	16	- 57	- 1
D. EKSTRAORDINÆRE POSTER	0	26	0	0	0	0
UDGIFTER I ALT (A + B + C + D)	3.886	3.543	4.047	4.498	4.423	100
Kilde:Landskassens regnskaber 1995-1997 samt Landstingstillægsbevillingslov 2 for 1998 og Landstingsfinanslov for 1999.

Udgifterne i forbindelse med posten "sundhed, forskning, miljø og natur" er fra 1996 til 1997 steget med 24 mio. kr. svarende til 4,5 %, således at de samlede udgifter på området i 1997 var på 633 mio. kr.

Udgifterne til socialvæsen udgjorde i 1997 323 mio. kr., hvilket er en stigning på 36 mio. kr. eller 12,5 % i forhold til 1996. Børn- og ungeområdet tegner sig for den største del af stigningen med udgifter, der i 1997 var 18 mio. kr. større end i 1996, mens der på handicapområdet har været en udgiftsstigning på 11 mio. kr.

Tilskuddet til kommunerne indeholder bloktilskud til kommunerne og tilskud til borgerråd samt barselsdagpenge og pensioner. Det samlede tilskud til kommunerne udgjorde i 1997 1.006 mio. kr. Af stigningen på 23 mio. kr. i forhold til 1996 udgør stigningen i pensioner 14 mio. kr.

Hjemmestyrets samlede anlægsudgifter var i 1997 på 637 mio. kr., hvilket var 91 mio. kr. mere end i 1996. Der blev i 1997 genbevilget 94 mio. kr. i mindreforbrugte anlægsmidler fra 1996.

Boligbyggeriet lå i 1997 på samme niveau som i 1996, og på uddannelse, kultur og kirkeområdet var der samlet et fald i anlægsudgifterne på 7 mio. kr. fra 1996 til 1997. Dette udgiftsfald dækker dog over, at der samtidig med en aktivitetsstigning på 25 mio. kr. i forbindelse med skolerenoveringer, er sket en nedgang i udgifterne til kulturbyggeri på 20 mio. kr., idet byggeriet af kulturhuset i Nuuk blev afsluttet i begyndelsen af 1997.

De samlede anlægsudgifter på sundheds- og miljøområdet faldt fra 1996 til 1997 med 8 mio. kr., idet udgifterne i forbindelse med bl.a. byggeri af sygehuse og sygeplejestationer faldt med 5 mio. kr., og investeringerne i anlæg på miljø- og naturområdet faldt med 1,5 mio. kr. Anlægsudgifterne på socialområdet steg i 1997 med 2 mio. kr. i forhold til 1996.

Hjemmestyrets anlægsinvesteringer på erhvervsområdet var i 1997 96 mio. kr. større end i 1996. Således var udgiftene til dette område på 191 mio. kr. i 1997. Langt den overvejende del af erhvervsinvesteringerne kan henføres til opførelsen af de regionale landingsbaner, hvortil de samlede udgifter i 1997 var på 170 mio. kr., hvilket er en stigning på 82 mio. kr. i forhold til 1996.

Anlægsinvesteringerne i hjemmestyrevirksomhederne steg med 8 mio. kr. fra 1996 til 1997. Denne udgiftsstigning dækker over flere forskydninger indenfor området, men hovedårsagen til den stigende anlægsaktivitet er iværksættelsen af en renoveringsindsats på Grønlands Energiforsynings anlæg og distributionsnet.