De atten grønlandske kommuner forestår driften af bl.a. socialvæsenet, folkeskolen, kulturopgaver, vedligeholdelse af vejanlæg, affaldsbortskaffelse og renovation. Pr. 1. januar 1998 er offentlig byggemodning i byerne desuden overdraget fra hjemmestyret til kommunerne.
De grønlandske Kommuners Landsforening (KANUKOKA) og hjemmestyret indgik i 1996 en aftale om budgetsamarbejde. Aftalen har som hovedformål at samordne den økonomiske udvikling i den kommunale sektor med landsstyrets økonomiske politik, herunder koordinering af investeringsplanlægningen. Budgetsamarbejdet baseres på budgetneutralitet. Dette betyder, at hvis opgavefordelingen ændres, bliver de økonomiske ressourcer, der hidtil har været anvendt til løsning af opgaven, overført til den modtagende part.
For så vidt angår investeringer er kommunerne og hjemmestyret fælles om at finansiere en række projekter. På det sociale område finansierer hjemmestyret og kommunerne således hver 50 %, mens opførelsen af servicehuse i bygderne finansieres med 85 % fra hjemmestyret og 15 % fra kommunerne.
Boligbyggeri finansieres som hovedregel med 60 % fra hjemmestyret og 40 % fra den pågældende kommune. For at forbedre planlægningen af boligbyggeriet, og som et led i budgetsamarbejdsaftalen, er kommunerne og hjemmestyret i 1997 blevet enige om, at der fremover skal udarbejdes finansieringskontrakter i forbindelse med boligbyggeri. Kontrakterne skal dels sikre en mere stabil bevillingssituation, dels giver de mulighed for en vis fleksibilitet med hensyn til finansieringsandelene.
Kommunernes regnskab og budgetKommunernes økonomi synes generelt at have stabiliseret sig, og kommunerne har samlet set i hvert af årene 1994 til 1997 haft overskud, jf. tabel H.1. Således er det samlede overskud i årene 1994 til 1997 på i alt 290,8 mio. kr. Kommunernes samlede overskud blev i 1997 på 139,6 mio. kr., hvilket var 108,3 mio. kr. højere end budgetteret. Dette skyldes en indtægtsfremgang på 147,1 mio. kr. i forhold til det budgetterede. Kommunerne har i 1996 nedbragt deres gæld til landskassen med netto 17 mio. kr., og i 1997 er gælden samlet set nedbragt med 4 mio. kr.
Kommunernes samlede driftsudgifter er i perioden fra 1994 til 1997 steget med 175,4 mio. kr. De største stigninger er sket indenfor områderne bolig (21,5 mio. kr.), social (75,0 mio. kr.) og skole og kultur (48,9 mio. kr.), mens udgifterne til administration er steget med 14,4 mio. kr. Såvel social- som skole- og kulturområdet er påvirket af den demografiske forskydning, der finder sted i Grønland. Andelen af børn og unge (0 - 14 år) samt ældre (over 60 år) har således været jævnt stigende i de senere år. | Tabel H.1 Kommunernes udgifter og indtægter i perioden 1994-1998 | | Løbende priser (mio. kr.) | Regnskab
1994 | Regnskab
1995 | Regnskab
1996 | Regnskab
1997 | Budget
1997 | Budget
1998 | A. Driftsudgifter
Administration
Teknik
Bolig
Social
Skole og kultur
Forsyning |
361,0
99,5
2,1
544,3
450,7
28,5 |
337,3
93,1
17,8
561,5
456,5
33,6 |
347,2
107,3
21,7
593,4
474,5
27,8 |
375,4
115,3
23,6
619,3
499,6
28,3 |
364,2
115,5
19,6
618,9
504,7
32,5 |
382
122
22
629
528
27 | | A. DRIFTSUDGIFTER I ALT | 1.486,1 | 1.499,7 | 1.571,8 | 1.661,5 | 1.655,5 | 1.710 | | B. ANLÆGSUDGIFTER | 93,4 | 108,7 | 162,6 | 140,0 | 169,8 | 211 | | UDGIFTER I ALT (A + B) | 1.579,5 | 1.608,4 | 1.734,5 | 1.801,5 | 1.825,3 | 1.921 | C. Indtægter
Personskat
Selskabsskat
Tilskud og udligning
Renter m.m. |
894,0
23,3
736,1
- 3,8 |
938,9
8,7
714,2
4,6 |
984,4
35,1
729,9
8,2 |
1.090,6
51,6
787,4
11,5 |
976,7
28,4
784,8
4,2 |
1.015
43
775
4 | | C. INDTÆGTER I ALT | 1.649,6 | 1.666,03 | 1.757,6 | 1.941,1 | 1.794,0 | 1.837 | | OVERSKUD (C - (A + B)) | 70,1 | 57,9 | 23,2 | 139,6 | 31,3 | - 84 | | Kilde: KANUKOKA | Kommunernes samlede indtægter er fra 1994 til 1997 steget med 291,5 mio. kr. Langt den største del af stigningen kan henføres til personskatterne, der i den betragtede periode er steget med 196,6 mio. kr. Dette svarer til en gennemsnitlig stigning i provenuet fra personskatter på 6,9%.
Kommunernes budgetter for 1998 udviser et samlet underskud på 84 mio. kr. Årsagen til, at der i 1998 er underskud (hvor der var overskud i 1997-regnskabet), er primært øgede udgifter til social- og skole- og kulturområdet samt anlægsområdet. De samlede driftsudgifter forventes i alt at stige med 48,5 mio. kr. fra 1997 til 1998, mens anlægsudgifterne forventes at stige med 71 mio. kr.
Kommunernes samlede indtægter forventes i 1998 at ligge 104 mio. kr. under 1997-niveauet. Den budgetterede indtægtsnedgang skyldes hovedsageligt en forventning om faldende indtægter fra person- og selskabsskat, men der i øvrigt er tale om indtægtsnedgang i forhold til regnskabet for 1997 for alle indtægtskategorierne bortset fra "tilskud og udligning".
Kommunernes skatteindtægterUdviklingen i kommunernes skatteindtægter afhænger dels af konjunkturudviklingen, dels af udviklingen i de kommunale skatteprocenter. Som det fremgår af tabel H.2 har den gennemsnitlige kommunale skatteprocent været stigende i årene 1991 til 1996. Fra 1996 til 1997 faldt den gennemsnitlige kommunale skatteprocent med 0,05 procentpoint. Faldet skyldes alene, at Qeqertarsuaq kommune, for andet år i træk, nedsatte sin skatteprocent med 1 procentpoint. Omvendt er der fra 1997 til 1998 en stigning i den gennemsnitlige kommunale skatteprocent på 0,11 procentpoint, som skyldes, at Qeqertarsuaq kommune igen har hævet skatteprocenten med 1 procentpoint samtidig med, at Qaqortoq kommune ligeledes har hævet skatteprocenten med 1 procentpoint. Igennem hele den betragtede periode, 1991 til 1998, er det kun Aasiaat, Ivittut og Qasigiannguit kommuner, der har fastholdt en uændret skatteprocent. | Tabel H.2 De gennemsnitlige kommunale skatteprocenter | | | 1991 | 1992 | 1993 | 1994 | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 | | Skatteprocent | 24,94 | 25,39 | 25,78 | 26,22 | 26,39 | 26,61 | 26,56 | 26,67 | | Kilde: KANUKOKA | Efter den nugældende skattelovgivning må kommunerne maksimalt ansætte den kommunale skatteprocent til 30 %. Udover den kommunale skat er der en fælleskommunal skat på 4 % og en landsskat på 11 %. Dette betyder, at den samlede skatteudskrivning varierer fra 35 % i Ivittut kommune til 44 % i Narsaq og Qasigiannguit kommuner. Der er i Grønland et personfradrag i forbindelse med fastsættelsen af indkomstskatten på 40.000 kr. for enlige og 80.000 kr. for par.
De grønlandske kommuner foretager en mellemkommunal skatteudligning, der indeholder følgende elementer:
Udligning af personskatter: Der foretages en udligning mellem de kommuner, der har et skatteprovenue, der pr. indbygger er over 120 % af landsgennemsnittet, og de kommuner, der har et skatteprovenue på under 90 % af landsgennemsnittet.
Udligning af selskabsskatter: En del af det samlede provenue fra selskabsskatten, der udgør 35 %, tilfalder kommunerne. Andelen, der tilfalder kommunerne, beregnes bl.a. med baggrund i et gennemsnit af de kommunale skatteprocenter vægtet med indbyggertallet i de enkelte kommuner. Af det beløb kommunerne modtager, tilfalder 10 % den enkelte kommune (hjemkommunen), mens de resterende 90 % udlignes mellem kommunerne efter indbyggertal.
Udligning af fælleskommunal skat: Den fælleskommunale skat fordeles på grundlag af kommunernes skatteindtægter i de foregående år og i forhold til den enkelte kommunes provenuetab som følge af det forhøjede personfradrag i 1987.
Bloktilskud til kommunerneHjemmestyrets bloktilskud gives som bidrag til finansieringen af de opgaver, der er udlagt til kommunerne i henhold til byrde- og opgavefordelingen mellem hjemmestyret og kommunerne. Byrde- og opgavefordelingen fastsættes ved årlige forhandlinger. Grundlaget for de seneste års forhandlinger har især været en betænkning, der i 1994 blev udarbejdet af Kommunalreform-kommissionen.
Bloktilskuddet udgjorde i 1997 630 mio. kr., mens det i 1998 er fastsat til 650 mio. kr. I forslag til finanslov for 1999 er bloktilskuddet til kommunerne på 637 mio. kr. Den væsentligste ændring for bloktilskuddet for 1999 i forhold til tidligere år er, at varetagelsen af vidtgående specialundervisning i folkeskolen er overgået fra kommunerne til hjemmestyret, hvorfor bloktilskuddet til skolevæsen er blevet reduceret med 35 mio. kr. (i 1998 priser). Bloktilskuddet er ikke øremærket til bestemte formål, men tilskuddet fordeles efter en særlig nøgle for hvert område, bl.a. antal børn i skolealderen.
Udover selve bloktilskuddet ydes refusion på ca. 90 % til de af kommunerne afholdte udgifter til barselsdagpenge samt førtidspensionens og alderspensionens grundbeløb (personlige tillæg til pensionister er en ren kommunal udgift). Boligsikring refunderes med 40 %. | Tabel H.3 Udviklingen i fremskrivningsprocenten for bloktilskuddet til kommunerne | | | 1992-1993 | 1993-1994 | 1994-1995 | 1995-1996 | 1996-1997 | 1997-1998 | 1998-1999 | | Procent | 2,1 | 2,0 | 0,5 | 1,0 | 2,0 | 1,5 | 1,4 | | Kilde: KANUKOKA | Bloktilskuddet til kommunerne blev i 1995 og 1996 fremskrevet med samme procentsats som hjemmestyrets eget budget. Herudover blev der afsat en "særlig fordelingspulje", der blev beregnet som forskellen mellem fremskrivningen af statens bloktilskud til hjemmestyret og fremskrivningen af hjemmestyrets eget budget. Den særlige fordelingspulje udgjorde 9,8 mio. kr. i 1995 og 15,3 mio. kr. i 1996. Puljen blev i såvel 1995 som 1996 fordelt til samtlige kommuner efter forhandling mellem hjemmestyret og KANUKOKA.
Med virkning fra finansloven for 1997 blev fremskrivningsprocenten for bloktilskuddet til kommunerne fastsat efter forhandling med KANUKOKA. I 1997 var fremskrivningsprocenten således fastsat til 2,0 %, jf. tabel H.3. Til sammenligning kan nævnes, at hjemmestyrets egne budgetter i 1997 alene blev fremskrevet med 1,0 %. Fremskrivningsprocenten for bloktilskuddet til kommunerne var i 1998 fastsat til 1,5 %, svarende til fremskrivningsprocenten for hjemmestyrets egne budgetter. For så vidt angår forslag til finanslov for 1999 er fremskrivningsprocenten for bloktilskud til kommunerne på 1,4%.
Kommunernes finansielle statusGenerelt er kommunernes økonomiske situation forbedret betydeligt siden 1993, jf. tabel H.4. Kommunernes likvide aktiver er langt mere end fordoblet og samtidig er såvel deres kortfristede som langfristede gæld set over hele perioden faldet. | Tabel H.4 Kommunernes finansielle status i perioden 1993-1996 | | Mio. kr. | 1993 | 1994 | 1995 | 1996 | 1997 | | Likvide aktiver | 138,6 | 176,1 | 261,5 | 285,0 | 386,2 | | Kortfristede tilgodehavender | 267,6 | 261,7 | 315,7 | 319,0 | 305,9 | | Langfristede tilgodehavender | 22,9 | 17,7 | 17,3 | 13,5 | 12,0 | | Skattetilgodehavender | 254,5 | 237,9 | 192,7 | 190,9 | 266,2 | | Kortfristet gæld | 110,1 | 91,9 | 82,4 | 88,8 | 100,4 | | Langfristet gæld | 182,2 | 174,4 | 184,5 | 169,1 | 162,2 | | Kilde: KANUKOKA |
Kommunernes budgetter for 1999Ved udgangen af november 1998 har alle kommunerne vedtaget deres budget for 1999. Hjemmestyret har endnu ikke fået budgetterne i hænde, men det er dog muligt at oplyse, at kun en enkelt kommune har hævet skatteprocenten for 1999, alle andre kommuner har fastholdt en uændret skatteprocent.
Samtidig ser det ud til, at kommunerne samlet set fortsat har forbedret deres likviditet i de seneste år.
|