I det grønlandske sundhedsvæsen kan een læge til 3600 borgere på kysten umuligt selv undersøge og behandle sine patienter. Det overlades i vid udstrækning til sygeplejersker og sundhedsmedhjælpere.

Hanna Vestenaa, Minna Olsen

Onsdag d. 17. februar 1999
Inge K Chemnitz
Emnekreds: Sundhedsvæsenet.

//////Patienten: "Jeg vil gerne bestille tid hos lægen." Hvortil sygeplejersken spørger: " Må jeg spørge, hvad drejer sig om?" "Jeg har smerter i ryggen." " Så kan du få en tid hos sygeplejersken." Er det det, vi som sygeplejersker er ansat til i det grønlandske sundhedsvæsen på Qaqortoq Sygehus? Vi mener nej. Men sådan arbejder og fungerer sygeplejersker i et fire-lægedistrikt, hvor lægebemandingen svinger mellem en og fire læger. Qaqortoq Sundhedsdistrikt har nu i 3½ uge været besat med kun en læge. Sundhedsdistriktet har i de seneste 1½ år kun haft en fast ansat læge i halvdelen af tiden. Vi har derfor gjort os nogle tanker om sygeplejepersonalets arbejdsopgaver, ansvar og kompentence i et sundhedsdistrikt på Kysten. For hvilke opgaver varetager sygeplejerskerne i dagligdagen? Det sygeplejersker er uddannet til og ansat til, er at varetage sundheds- og sygeplejen til de borgere, der er indlagte i sengeafdelingen og de borgere, der har behov for ambulante sundhedsydelser i ambulatoriet. Hvis man skal følge lægeloven, lov om sygeplejersker og landstingsforordningen om sygeplejerskers autorisation og virke, er det sådan, at lægen stiller diagnosen og ordinerer behandlingen. Herefter varetager sygeplejersken sundheds- og sygeplejen til patienten i samarbejde med det øvrige sundhedspersonale. Sundheds- og sygeplejen kan bestå af pleje og omsorg, vejledning, optræning, samtaler og sundhedsfremmende og forebyggende opgaver. Men sådan ser virkeligheden ikke ud. Nej, i stedet fungerer sygplejersker her i landet mere og mere som "minilæger". Patienterne kan ikke komme til læge, derfor kommer de til sygeplejersken, der så undersøger patienter med ondt i ryggen, ondt i maven, underlivsproblemer, eksemer og så videre. Men vi har ikke lov til at diagnosticere og selvstændig iværksætte behandling. Det er vi i øvrigt heller ikke uddannet til. Enkelte patienter visiteres videre til lægen. I det grønlandske sundhedsvæsen kan een læge til 3600 borgere på kysten umuligt selv undersøge og behandle sine patienter. Det overlades i vid udstrækning til sygeplejersker og sundhedsmedhjælpere. Er det rimeligt, at sundhedspersonale, der er uddannet til at varetage sundheds- og sygeplejen til patienter i dag varetager undersøgelser og behandling? Der sker og vil fortsat ske fejl og vi må så håbe, at det ikke får alvorlige følger for patienterne. Men hvor er grænsen? Hvor langt vil du, som sygeplejerske, gå i forhold til dit ansvar og din kompetence? Nu er det på tide, at vi fra sygeplejeside siger fra til disse opgaver og at vi i stedet for at fungere som "mini-læger" varetager det område vi sygeplejersker er udannet til, nemlig sundheds- og sygeplejen.