Indsigt: Grønlands Erhvervsråd

Grønlands Erhvervsråd - Beretning 1998

Det første år er nu gået og der er naturligvis blevet malet med brede pensler til at begynde med, men i takt med at problemstillingerne synliggøres agter Grønlands Erhvervsråd på eget initiativ at fremsætte konkrete anbefalinger til såvel detaillovgivning som overordnet erhvervspolitik samt tage initiativ til andre tiltag

Mandag d. 8. marts 1999
Grønlands Erhvervsråd
Emnekreds: Erhverv, Konkurrencenævnet.

Indholdsfortegnelse:: Indholdsfortegnelse:
Forord
Grønlands Erhvervsråd: 1. Rådets etablering og organisation
Erhvervslivets vilkår: 2.1.Overordnet erhvervspolitik; 2.2.Takstpolitikken; 2.3.Ensprissystemet; 2.4. Det offentliges erhvervsengagement; 2.5. Konkurrencelovgivningen; 2.6. Revision af næringsloven; 2.7. Etablering af et grønlandsk erhvervsregister; 2.8. Ajourføring af selskabslovgivningen; 2.9. Internationalisering; 2.10. Tiltrækning af investeringer; 2.11. De landbaserede erhverv; 2.12. Regionale erhvervsudviklingstiltag; 2.13. Positivlisten; 2.14. Anlægsområdet; 2.15. Uddannelsesforhold
Høringsvirksomhed: Offentliggørelse af lovgivning; Arbejdsmarkedspolitisk seminar 1998
Kommende aktiviteter: Bilag A: Tale af Landsstyremedlem Pâviâraq Heilmann ved Erhvervsrådets konstituering 13. marts 1998; Bilag B: Kommissorium for Grønlands Erhvervsråd; Bilag C: Forretningsorden af 22. November 1998 for Grønlands Erhvervsråd; Bilag D: Pressemeddelelse af 13. marts 1998; Bilag E: Pressemeddelelse af 23. september 1998

Indholdsfortegnelse:

////

Forord
1. Rådets etablering og organisation
Erhvervslivets vilkår
1. Overordnet erhvervspolitik
2. Takstpolitikken
3. Ensprissystemet
4. Det offentliges erhvervsengagement
5. Konkurrencelovgivningen
6. Revision af næringsloven
7. Etablering af et grønlandsk erhvervsregister
8. Ajourføring af selskabslovgivningen
9. Internationalisering
10. Tiltrækning af investeringer
11. De landbaserede erhverv
12. Regionale erhvervsudviklingstiltag
13. Positivisten
14. Anlægsområdet
15. Uddannelsesforhold
Høringsvirksomhed
1. 1. Forslag til bekendtgørelse om styrelse af brancheskolerne og forslag til forretningsorden for brancheudvalgene
  2. Høring vedrørende WTO-redegørelse
  3. Høring af forslag til landstingsforordning om erhvervsuddannelser, udkast til redegørelse om STI- uddannelser og udkast til redegørelse om uddannelses- og erhvervsintroduktion samt vejledning
  4. Høring af redegørelse om eventuel revision af næringsloven
  5. Høring af forslag til landstingslov om Grønlands Erhvervsregister
  6. Udtalelse til udkast til bekendtgørelse om finansieringsstøtte til produktudvikling og udtalelse til bekendtgørelse om nedsættelse af gebyr på næringsbrev
2. Offentliggørelse af lovgivning
3. Arbejdsmarkedspolitisk seminar 1998
Kommende aktiviteter

Bilag

Tale af Landsstyremedlem Pâviâraq Heilmann vedrådets stiftelse, 13. Marts 1998
Kommissorium for Grønlands Erhvervsråd
Forretningsorden for Grønlands Erhvervsråd af 22. november 1998
Pressemeddelelse af 13. Marts 1998
Pressemeddelelse af 23. September 1998

Forord

1998 var året, hvor Grønlands Hjemmestyre accepterede betydningen af det private, landbaserede erhvervsliv og i erkendelse heraf, inviterede dette erhvervsliv til - i et officielt forum - at være rådgivende for Landsstyremedlemmet for Erhverv.

Denne invitation tog samtlige private arbejdsgiverinteresser imod med stor glæde og lyst. Også lønmodtagerne, uden hvis arbejdskraft, det nuværende private erhvervsliv ikke kan fungere, er med ved bordet.

Det første år er nu gået og der er naturligvis blevet malet med brede pensler til at begynde med, men i takt med at problemstillingerne synliggøres agter Grønlands Erhvervsråd på eget initiativ at fremsætte konkrete anbefalinger til såvel detaillovgivning som overordnet erhvervspolitik samt tage initiativ til andre tiltag.

Det er formandskabets håb, at de råd og anbefalinger, Grønlands Erhvervsråd fremkommer med, bliver modtaget i den samme ånd, de er blevet udformet i.

Ole Rud
Formand

Moses Olsen
Næstformand

Grønlands Erhvervsråd

1. Rådets etablering og organisation

Da Grønlands Baseselskab A/S, Sulisa A/S og Grønlands Arbejdsgiverforening i oktober måned 1997 udgav erhvervsanalysen, Den Fjerde Søjle - Erhverv med Fremtid, blev Landsstyremedlemmet for Erhverv, Pâviâraq Heilmann opfordret til at skrive et forord. Det var ved den lejlighed, at ideen om etablering af et Erhvervsråd for at fremme et tæt samarbejde i den grønlandske erhvervssektor blev fremsat.

Intentionen blev ført ud i livet med etableringen af Grønlands Erhvervsråd, den 13. marts 1998.

Ved etableringen sagde Landsstyremedlemmet blandt andet følgende:

"Jeg skal ikke lægge skjul på, at vi fra hjemmestyret også ser erhvervsrådet som et høringsorgan i forbindelse med lovgivningsinitiativer, og håber meget, at rådet også vil tage denne del af opgaven seriøst.....

..... det er samtidig min opfattelse, at der også bør være plads til et egentligt erhvervsforum, hvor ideer kan drøftes og holdninger luftes, både mellem organisationer, det offentlige og de private, og hvor man kan vælge, om man vil være formelle, eller om udvekslingen af tanker skal ske på et mere løst plan.

Jeg finder det også væsentligt, at der samtidig er mulighed for, at erhvervsrådet selv på eget initiativ uopfordret kan fremkomme med forslag til tiltag....

....Jeg mener grundlæggende, at et lands demokratisk valgte regering og dets erhvervsliv trives bedst i samarbejde og dialog, idet resultaterne af samarbejdet har alle chancer for at blive både større og bedre end den umiddelbare sum af de kræfter, der sættes ind på opgavernes løsning."

(Landsstyremedlemmets tale er i sin helhed vedlagt som bilag A.)

På mødet vedtoges kommissorium for Grønlands Erhvervsråd og forretningsordenen. I forbindelse med udvidelse af antallet af medlemsorganisationer og faste tilforordnede er forretningsordenen senere ændret to gange i løbet af året.

(Kommissorium vedlægges som bilag B og seneste forretningsorden af 22. november 1998 som bilag C).

Grønlands Erhvervsråds faste medlemmer er Den Grønlandske Arbejdsgiverforening (GA), Arbejdsgiverorganisationen for Handel, Service og Transporterhvervene i Grønland (HST), Sulinermik Inuutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK), De grønlandske Kommuners Landsforening, KANUKOKA, APK’s salgs- og eksportselskabsdivision samt fra 12. august 1998 Inuit Nunaanni Suliffiutillit Kattuffiat (INSK).

Grønlands Erhvervsråds faste tilforordnede er Erhvervsudviklingsselskabet SULISA A/S,

GrønlandsBANKEN A/S, Erhvervsstøtteudvalgets sekretariat, Direktoratet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug og Landsstyresekretariatet (indtrådt pr. 22. november 1998).

Sekretariatsopgaverne for Erhvervsrådet varetages i fællesskab af Direktoratet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug og Direktoratet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation.

I forbindelse med rådets stiftende møde valgte rådets medlemmer direktør Ole Rud, Grønlands Arbejdsgiverforening som formand og politisk rådgiver Moses Olsen, S.I.K., som næstformand. Begge valg er gældende for kalenderåret.

Pressemeddelelse udsendt efter rådets stiftende møde er vedlagt som bilag D.

Grønlands Erhvervsråd har i løbet af 1998 holdt i alt 7 møder.

Erhvervslivets vilkår

2.1.Overordnet erhvervspolitik

Den stadig større fokus på erhvervslivets vilkår, der har kunnet konstateres gennem et stykke tid, er positiv. Der er nemlig brug for en grundig diskussion af, hvordan den fremtidige udvikling og finansiering af samfundet skal finde sted.

Med rapporterne "Den fjerde søjle - erhverv med fremtid" og "Mål og strategier i den grønlandske erhvervsudvikling" samt betænkningen til Landstinget om støtte til de landbaserede erhverv, der alle er kommet inden for det sidste halvandet år, er der kommet en række anbefalinger til udformningen af en sammenhængende overordnet erhvervspolitik.

Grønlands Erhvervsråd har kunnet konstatere, at flere initiativer er taget på baggrund af ovennævnte. Oprettelsen af selve rådet er et af dem. Herudover er flere konkrete lovgivningsinitiativer blevet gennemført, ligesom andre initiativer er under forberedelse.

Der er dermed taget de første skridt i den rigtige retning; men processen er langt fra tilendebragt. Erhvervsrådet vil i de følgende afsnit pege på forskellige tiltag, der kan medvirke til at give et mere dynamisk samfund og dermed et erhvervsliv, der kan øge værdiskabelsen og medvirke til at skabe nye arbejdspladser. Begge dele er yderst nødvendige for samfundet i de kommende år.

Den standende diskussion om selvstændighed bliver meningsløs, hvis ikke den sættes i sammenhæng med, hvordan Grønland får tilvejebragt forudsætningerne for en reel økonomisk selvstændighed. Selv om det vil tage lang tid, før bloktilskuddet vil kunne undværes helt, vil en langsom, kontrolleret aftrapning kunne animere til effektivisering og omkostningstilpasning. Dette vil kunne tilføre den dynamik til samfundet, som synes at mangle pt.

Ud over bloktilskuddet er der alene et økonomisk rentabelt erhvervsliv til at stå for finansieringen af det grønlandske samfund. Dette glemmes desværre ofte, når den fremtidige udvikling er til debat - og forskellige erhvervsgrene ønsker støtte, eksempelvis i form af nye eller højere indhandlingstilskud.

Erhvervsrådet finder som udgangspunkt, at tilskud ikke er vejen frem, og slet ikke i form af egentlige driftstilskud. Sådanne tilskud er forvridende og blokerer for en mere forretningsmæssig udvikling.

2.2.Takstpolitikken

Rådet kan i stedet pege på et stort behov for at sænke omkostningsniveauet for erhvervslivet, blandt andet gennem nedsættelse af taksterne på forsynings-, trafik- og kommunikationsområdet. Der bør således snarest banes vej for generelle, lave erhvervstakster, som ikke kun kommer enkelte udvalgte sektorer til gode.

På nuværende tidspunkt er der særligt lave el- og vandtakster til fiskeindustrien, og til enkelte andre virksomheder inden for andre brancher. En sådan takstpolitik forekommer vilkårlig, og i visse tilfælde direkte konkurrenceforvridende. Landsstyret anbefales at få kulegravet sin takstpolitik snarest med henblik på at nedsætte omkostningerne for erhvervslivet set under ét.

Set i det lys er der måske ikke behov for at forøge de samlede tilskud til erhvervslivet; men i høj grad brug for at se nærmere på, hvordan midlerne til erhvervsstøtte anvendes i dag. Erhvervsrådet har i den forbindelse hæftet sig ved, at Landsstyret i de generelle bemærkninger til forslaget til finansloven for 1999 har lagt op til en tværgående analyse på dette område i løbet af 1999. En sådan analyse hilses velkommen. Her er rådet oplagt at inddrage.

2.3.Ensprissystemet

Erhvervsrådet ser også frem til at blive inddraget i forhold til det fortsatte arbejde med at vurdere ensprissystemet. I 1998 har rådet haft lejlighed til at drøfte spørgsmålet ved flere lejligheder. Blandt andet har Økonomidirektoratet givet en orientering om status for de foreløbige analyser, der er foretaget af den arbejdsgruppe, som er nedsat til yderligere at belyse konsekvenserne af en ændring af ensprissystemet.

Arbejdsgruppen har blandt andet drøftet problematikken med virksomheder inden for de forskellige sektorer for at få afdækket muligheder og problemer ved at gennemføre en ændring, der stiler mod at få kostægte priser i frizoner.

Repræsentanten fra Økonomidirektoratet redegjorde for, at en overgang til kostægte priser i den såkaldte frizone vil medføre et tilskudsbehov i en række af monopolvirksomhederne. Dette behov er i første omgang forudsat dækket gennem skatteforhøjelser i frizonerne.

Erhvervsrådet påpegede, at en reform af ensprisssytemet blandt andet bør resultere i lavere byggepriser og herigennem nedsættelse af etableringsomkostningerne for virksomhederne. Uden for frizonen skal det sikres, at omkostningsniveauet ikke bliver højere, og den nødvendige solidaritet bibeholdes.

Dette udelukker ikke, at Landsstyret kan - og bør - se på, hvordan omkostningsniveauet generelt kan nedbringes, dér hvor der faktisk er mulighed derfor. Erhvervsrådet vil dog benytte lejligheden til at påpege, at en nedsættelse af omkostningerne bør følges op af en eller anden form for avancestyring. På dette område må rådet konstatere, at Grønland halter bagefter. Derfor bør det indgå i de videre overvejelser omkring en eventuel reform af ensprissystemet.

Erhvervsrådet vil også her gøre opmærksom på, at rådet vil være en naturlig høringspart i det videre forløb, idet man gerne vil bidrage konstruktivt i processen.

2.4. Det offentliges erhvervsengagement

Det er ubestrideligt, at det offentliges engagement i erhvervslivet er endog særdeles stort i Grønland. Dér hvor vandene skilles i debatten er, hvorvidt dette forhold er gavnligt eller ej.

Grønlands Erhvervsråd har haft denne debat op ved flere lejligheder. Her er man ikke i tvivl om, at den nuværende offentlige dominans virker hæmmende i forhold til såvel private initiativer som ønskerne om at skabe vækst i samfundet.

Det må anses for yderst tvivlsomt, om der i alle tilfælde er tale om konkurrence på lige vilkår. Alene det forhold, at der er stor tvivl herom, virker hæmmende på erhvervsudviklingen. Derfor bør tvivlen elimineres.

Grundlæggende savner Erhvervsrådet en afklaring af, hvad det offentlige, hjemmestyret og kommunerne skal beskæftige sig med på erhvervsområdet. Som udgangspunkt finder Erhvervsrådet, at det offentlige ikke skal beskæftige sig med opgaver, som de private kan klare.

Derfor er det bekymrende, at hjemmestyrets virksomheder i øjeblikket synes at få en stadig mere dominerende stilling.

Det er ikke alene et spørgsmål om privatisering eller ej. I mange tilfælde kan der blot være behov for en kommercialisering.

På en række områder kunne man eksempelvis forestille sig udlicitering af opgaver gennem servicekontrakter, som hjemmestyrevirksomheder i dag varetager. Den begyndende udlicitering af offentlige serviceydelser, der blandt andet er gennemført ved bohaveflytninger for hjemmestyrets personale, bør følges op på stadig flere områder.

Erhvervsrådet har ligeledes kunnet konstatere, at der er blevet åbnet op for en større konkurrence inden for fiskeindustrien. Selv om dette ikke er sket uden sværdslag, må hovedindtrykket siges at være positivt. Det kan lade sig gøre, også med gunstige resultater til følge.

Her kan det tilføjes, at en bedre dialog mellem private og offentlige selskaber er et af elementerne i tilvejebringelsen af en mere langsigtet erhvervspolitik. Grønlands Erhvervsråd anbefaler, at en mere åben og lige konkurrence bør få meget høj prioritet i de kommende år.

2.5. Konkurrencelovgivningen

En debat om en åben og lige konkurrence kan ikke undgå at omhandle selve konkurrence-lovgivningen og overholdelsen heraf.

Ved flere lejligheder har Grønlands Erhvervsråd da også været inde herpå. Rådet har fundet det nødvendigt at gå ind i debatten, fordi konkurrencenævnet ikke synes at være blevet taget alvorligt i lange perioder, hvilket forekommer mærkværdigt og meget uheldigt.

I den forbindelse vil rådet gøre opmærksom på, at konkurrencelovgivningen ikke primært er indrettet til at beskytte private virksomheder mod offentlige virksomheders udnyttelse af en dominerende stilling. Snarere tværtimod.

En effektivt fungerende konkurrencelov er klart i et samfunds interesse. Gennem medierne har alle i det forgangne år kunnet følge, hvordan virksomheder i Danmark har sat konkurrencen ud af drift gennem ulovlige aftaler. Følgen har været fordyrelser for kunderne og dermed et kunstigt højt omkostningsniveau ved byggerier m.m.

Det var en af begrundelserne for, at Erhvervsrådet valgte at gå ud med en pressemeddelelse i 1998 for at opfordre Landsstyret til at få konkurrencenævnet til at fungere.

Pressemeddelelsen har formentligt medvirket til, at Landsstyret traf beslutning om atter at få nævnet gjort funktionsdygtig. Dette fremskridt kan rådet kun bifalde. Dog finder Erhvervsrådet grund til at påpege det forhold, at nævnet ikke har et selvstændigt sekretariat med ressourcer til at virke opsøgende.

Derfor vil Erhvervsrådet tydeligt anbefale, at de nødvendige ressourcer afsættes til et sekretariat for konkurrencenævnet, så konkurrencelovgivningen kan håndhæves. De midler der måtte skulle afsættes, bør ses som en investering. En effektivt håndhævet konkurrence-lovgivning vil nemlig virke omkostningsdæmpende mange andre steder i samfundet.

2.6. Revision af næringsloven

Grønlands Erhvervsråd finder, at den gældende næringslov og dens anvendelse er ude af trit med intentionerne med loven. Hertil kommer, at den er meget svær at administrere og efterhånden trænger til en revision.

Flere af rådets medlemmer indgår i den arbejdsgruppe, der er nedsat for at se på mulighederne for en ajourføring af den efterhånden gamle lov.

I forbindelse med revisionen har rådet ønsket koblingen til et erhvervsregister samt en forenkling gennemført, hvis dette er muligt.

Landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug havde til Landstingets efterårssamling 1998 anmeldt en redegørelse om eventuel revision af næringsloven. Redegørelsen blev af Landstingets dagsordensudvalg taget af dagsordenen, hvilket blandt andet Erhvervsrådet har beklaget. Den ønskede overordnede politiske debat om retten til at drive næring i dagens Grønland blev desværre udskudt.

Erhvervsrådets eget høringssvar til den på landstingssamlingen fremsatte redegørelse er gengivet nedenfor i afsnit 3.

Erhvervsrådet er generelt af den opfattelse, at næringsloven er en af hovedlovene på erhvervsområdet og at den så hurtigt som muligt bør bringes til at fungere optimalt. Rådet er opmærksom på, at som loven er i dag, gives der et meget stort antal dispensationer. Dette er et tegn på, at loven ikke længere fungerer hensigtsmæssigt. Erhvervsrådet er af den opfattelse, at loven bør bringes til at fungere ved en revision eller afskaffes.

2.7. Etablering af et grønlandsk erhvervsregister

I forbindelse med drøftelserne om revision af næringsloven opstod naturligt en debat om erhvervsregistrering. Erhvervsrådet kunne straks erkende et hul i statistikkerne, idet der ikke centralt er noget overblik over det samlede erhvervsliv i Grønland.

Den af Grønlands Statistik foreslåede etablering af et centralt erhvervsregister for Grønland støttes af Erhvervsrådet, der ønsker etableringen fremmet mest muligt.

2.8. Ajourføring af selskabslovgivningen

Erhvervsrådet har henledt Hjemmestyrets opmærksomhed på den procedure, der anvendes ved ajourføring af lovgivningen, særligt erhvervslovgivningen.

Som systemet fungerer i dag, kommer den i Grønland gældende lovgivning til at halte efter den lovgivning, der er i Danmark. Med jævne mellemrum er det så nødvendigt at foretage en total ajourføring af den i Grønland gældende lovgivning. Fra det tidspunkt, hvor en sådan gennemføres og indtil næste ajourføring, kommer den i Grønlands gældende lovgivning til at halte længere og længere bagefter den i Danmark gældende lovgivning.

Generelt er Grønlands Erhvervsråd af den opfattelse, at der ikke bør være forskel på den lovgivning, der gælder i Danmark og i Grønland på selskabsrettens område. Der er et bredt ønske om, at de i Danmark gennemførte ændringer i bestyrelsesmedlemmers ansvar i aktieselskabsbestyrelser sættes ikraftsat for Grønland, så hurtigt det kan lade sig gøre.

Erhvervsrådet mener, at det er en stående opgave for rådet at sikre, at ajourføringen af den grønlandske erhvervslovgivning gennemføres løbende og hurtigt.

2.9. Internationalisering

En forøget udenrigshandel er et væsentligt middel til at skabe vækst i den grønlandske økonomi.

Erhvervsrådet er af den opfattelse, at problemerne ved at øge samhandlen med eksempelvis Canada ikke alene kan tilskrives afgifter ved indførsel af varer fra lande udenfor EU. En anden væsentlig barriere for en øget samhandel er, at fragtomkostningerne typisk vil være meget store.

Erhvervsrådet vil fortsat have opmærksomheden rettet mod mulighederne for at fremme samhandlen med andre lande.

2.10. Tiltrækning af investeringer

På baggrund af drøftelser i Erhvervsrådet om, hvordan det grønlandske erhvervsliv kan ruste sig i konkurrencen med andre lande og tiltrække udenlandske investeringer, har rådet behandlet, hvorvidt skattesystemet kan indrettes mere fordelagtigt.

Selskabsbeskatningen er generelt rundt om i Europa er på vej nedad. Derfor har Erhvervsrådet fundet anledning til at drøfte om størrelsen på selskabsskatten her i landet. Desuden har man konstateret, at udbytteskatten har samme niveau som den kommunale skatteprocent. Spørgsmålet er om disse forhold, virker afskrækkende på udenlandske investorer.

Med henblik på en uddybende redegørelse omkring selskabsskattens størrelse inviterede rådet en repræsentant fra Skattedirektoratet til at deltage i rådets 7. møde for at fremkomme med en nærmere redegørelse.

Repræsentanten fra Skattedirektoratet orienterede om, at Grønland beskatningsmæssigt ligger godt. Selskabsskattens størrelse er rimelig, og hertil kommer at man har meget liberale afskrivningsregler, der tillader straksafskrivninger.

Skattelovgivningen er derfor ikke en hindring for erhvervsudviklingen. En nedsættelse af selskabsskatten ville derimod skabe behov for andre stramninger for at kompensere for provenutabet.

Etablering af et "skattely" i Grønland vil ikke være en god idé, idet omverdenen omgående vil forsøge at beskytte sig mod sådanne tiltag. Og skulle der endelig være et incitament til anbringelse af penge i skattely i Grønland, så skal det ske i konkurrerence med de allerede kendte skattely-lande. Så alt i alt vurderes tankerne ikke at være aktuelle.

Det blev også påpeget, at det kunne forventes at den danske stat straks ville reagere, såfremt Grønland etablerer en mulighed for et "skattely", idet etableringen af et sådant ville være uacceptabelt for Danmark.

Erhvervsrådet tog orienteringen til efterretning og bifaldt de fremførte synspunkter.

2.11. De landbaserede erhverv

I løbet af foråret og sommeren 1998 deltog en række af Erhvervsrådets medlemmer og tilforordnede i kraft af deres tilhørsforhold til institutioner og organisationer i udredningsarbejdet om betænkningen og lovforslaget om støtte til de landbaserede erhverv.

Rådet har løbende fulgt planlægningen af en "Køb Grønlandsk"-kampagne. Det er rådets holdning, at der må skabes bevidsthed om betydningen af, at grønlandsk producerede varer gøres mere synlige. Dette kræver blandt andet målrettede markedsføringstiltag, ikke blot på hjemmemarkedet, men også på eksportmarkederne.

Erhvervsrådet støttede landsstyrets forslag om støtte til de landbaserede erhverv ud fra en betragtning om, at ordningerne i landstingsloven om produktudvikling og garantistillelse var udviklingsorienterede uden at virke konkurrenceforvridende.

Rådet har dog også indstillet, at virkningerne af loven følges nøje med henblik på at evaluere om de iværksatte tiltag er tilstrækkelige. Det gælder specielt de nye tiltag vedrørende produktudvikling, markedsføring og eksportfremme.

Desuden har rådet peget på, at det generelle omkostningsniveau i Grønland er en barriere for etablering og udvikling af virksomheder, hvorfor Rådet har fundet, at denne problemstilling kræver forsat opmærksomhed.

Rådet har som konsekvens af ovenstående anbefalet, at der følges nøje op på de anbefalinger, som er fremsat i betænkningen, og at behovet for støtte til de landbaserede erhverv løbende vurderes.

2.12. Regionale erhvervsudviklingstiltag

Erhvervsrådet har drøftet tanken om fremme af regionale erhvervsråd og fundet, at det er en frugtbar idé.

Erhvervsrådet har i første omgang prioriteret at forbedre dialogen med de kommunale erhvervsråd, og herunder anser Rådet information fra de lokale erhvervsråd og erhvervschefer for vigtig, for at kunne sikre en informationstilgang.

Grønlands Erhvervsråd har som første initiativ på dette område besluttet at udsende nyhedsbreve til de kommunale erhvervsråd. Det første nummer blev udsendt i december 1998.

Dialogen er i gang, idet Grønlands Erhvervsråd tilsvarende er begyndt at få henvendelser fra de lokale erhvervsråd. Der er således tale om en spændende udvikling på dette område.

2.13. Positivlisten

Landsstyremedlemmet for Erhverv udtrykte i forbindelse med nedsættelsen af Erhvervsrådet ønske om, at rådet skulle fremkomme med en indstilling vedrørende mulighederne for at etablere en "positiv-liste" for grønlandsk producerede varer og tjenesteydelser. I forsættelse heraf anmodede Rådet under sit 6. møde om, at landsstyreområdet sørgede for, at der blev udarbejdet et beslutningsoplæg til rådet. Som opfølgning har Erhvervsrådets sekretariat igangsatte et udredningsarbejde, der stadig pågår.

Ved iværksættelsen af initiativet betonede Rådet blandt andet, at kravet om, at grønlandskproducerede varer og tjenesteydelser bør søges anvendt, hyppigt blev nævnt fra Landstingets talerstol under debatten om betænkningen vedrørende støtte til de landbaserede erhverv på efterårsamlingen 1998.

Rådet opfordrede til, at et udredningsarbejde tog udgangspunkt i et tidligere arbejde vedrørende etablering af en positiv-liste for byggematerialer i årene 1990-93. Desuden anmodede Rådet om, at forholdene omkring mulighederne for en "positiv-liste" set i lyset af Grønlands internationale forpligtigelser blev belyst. Dette spørgsmål var ved årets udgang under besvarelse i Konkurrencestyrelsen i Danmark.

Det bør overvejes, hvorvidt lovregulering eller lignende af produkter eller producenter på en "positiv"liste vil være uheldig, idet love skal behandle alle ens, hvorfor der vil opstå retssikkerhedsproblemer.

En godkendelse af produkter og tjenesteydelser via et ved lov nedsat institut kan være en farbar vej, eksempelvis kombineret med en produktkatalog over godkendte grønlandske produkter. Herunder har Rådet dog været opmærksom på, at der skal vises opmærksomhed, så der ikke opbygges et tungt bureaukratisk system.

I Rådet har den holdning dog også været fremherskende, at der muligvis hovedsageligt er tale om et behov for holdningsbearbejdning hos indkøbere i offentlige og private virksomheder. Derfor vurderes holdningspåvirkning at være uhyre væsentlig på dette område.

Under debatten har det været nævnt, at holdningsbearbejdning eventuelt kunne kombineres med et indkøbsdirektiv inden for det offentlige, så det sikres, at der anvendes grønlandske produkter, når disse matcher importerede varer med hensyn til kvalitet og pris.

Rådet har imidlertid ønsket en grundig vurdering af sagen, før en indstilling afgives til Landsstyremedlemmet for Erhverv. I erkendelse af at det er kompliceret at belyse samtlige aspekter af problemstillingen og herunder at opstille kriterier og kontrolfunktioner for de produkter, der eventuelt kan optages på en sådan "positiv"-liste, vil rådet genoptage punktet i det kommende år.

2.14. Anlægsområdet

Grønlands Erhvervsråd har løbende fulgt den revision af licitationsloven, der er påbegyndt mellem GA og Økonomidirektoratet.

Grønlands Erhvervsråd har opfordrer til en bedre planlægning af hjemmestyrets/kommunernes anlægsaktiviteter. En bedre planlægning vurderes for det første at være bedre for den grønlandske økonomi som sådan. For det andet vil det åbne op for, at en større del af byggeriet kan udføres af grønlandske virksomheder.

Det er Erhvervsrådets håb, at der også i Grønland vil kunne vokse virksomheder frem som underleverandører i forbindelse med de store anlægs- og renoveringsopgaver, det grønlandske samfund står over for. Som eksempel på mulig levering af grønlandsk fremstillede materialer skal rådet opfordre til, at de i Grønland fremstillede vinduer og byggesten afprøves og anvendes, hvis de kvalitetsmæssigt kan anvendes.

Endelig er det Erhvervsrådets opfattelse at en bedre planlægning også vil kunne give praktikpladser til en større del at de håndværkere, der er under uddannelse.

2.15. Uddannelsesforhold

Uddannelse er i det hele taget af Erhvervsrådet fremhævet som et afgørende omdrejningspunkt for erhvervsudviklingen. Ud over muligheder for praktikpladser er det vigtigt at uddannelsernes kvalitet og adgangen til efteruddannelse kan leve op til nutidige behov. Drøftelserne har samlet sig om disse forhold.

Det er foregået ud fra konstateringer af,

at kvaliteten i erhvervsuddannelserne er belastet af vanskelighederne med at tiltrække og fastholde kvalificerede lærerkræfter,
at de grundliggende kundskaber er for utilstrækkelige, samt
at de uddannelsessøgende gennemgående er relativt gamle, når de søger ind på en uddannelse.

Erhvervsskolernes mulighed for at sikre kvalificerede lærerkræfter er ofte knyttet til den belastede boligsituation, især i Nuuk. For at finde frem til konstruktive løsninger mener rådet, at der nødvendigvis må lægges op til en vurdering af, hvilke muligheder, der er for at sammenlægge nogle af erhvervsuddannelserne.

Inden for alle brancher kan der konstateres stærkt stigende krav om kompetenceforbedringer og specialisering. Det er derfor af særlig stor betydning, at uddannelsesmulighederne kontinuerligt udvikles til at kunne imødegå disse krav.

Behovet for sådanne forbedringer vil være gældende inden for både standarduddannelserne såvel som for efteruddannelser og opkvalificeringskurser. Det må bemærkes, at især kvaliteten af efteruddannelserne og mulighederne for specialisering vil have betydning for, at også den eksisterende arbejdsstyrke vil kunne følge med de stigende kompetencekrav.

Hvis erhvervsskolerne derfor skal leve op til erhvervslivets krav i dag, må der ske en omlægning af uddannelserne i form af centralisering, styrkelse af efteruddannelsessiden og evt. regionalisering. Det må ske med henblik på en kvalitetsforbedring og vil ikke nødvendigvis medføre krav om øgede tilskud til uddannelserne.

Også i forhold til STI-uddannelserne er det rådets opfattelse, at der må der ske en langt mere omfattende vurdering af de nødvendige ændringer, som også rækker længere end det igangværende arbejde (se også under afsnit 3, Høringssvar).

Endelig bør der i tilpasningen af erhvervsuddannelserne indgå overvejelser om etablering af en mesteruddannelse

Det alvorlige problem med de uddannelsessøgende manglende grundkundskaber rammer også erhvervsuddannelserne hårdt. Det medfører et alt for stort frafald på uddannelserne, manglende motivation, og at mange unge tabes for et videre uddannelsesforløb. Det er en alvorlig situation. Det er selvsagt afgørende for, at der kan gennemføres en seriøs erhvervsudvikling, at der rettes op på disse forhold. Erhvervsrådet ser med stor alvor på situationen og vil opfordre til, at der etableres en omfattende og fortløbende indsats for at forbedre folkeskolen og læreruddannelsen.

I forlængelse heraf vil Erhvervsrådet pege på, at det er nødvendigt, at der skabes en større motivation blandt de unge for at fortsætte ind i et videreuddannelsesforløb, samt at der generelt skabes større interesse for erhvervsuddannelserne.

Som en forbedring af situationen vil rådet foreslå etableringen af en uddannelse, der bygger bro mellem folkeskole og erhvervsuddannelse. En sådan uddannelse vil kunne opbygges på STI-skolerne, og den skal have en klar praktisk orientering, som kan give de unge en fornemmelse af, at de får et værktøj i hånden til et videre uddannelsesforløb.

Erhvervsrådet vil endvidere fremhæve, at det er vigtigt at vurdere de kvalitetsforbedringer, der kan opnås gennem øgede krav til optagelse og gennemførelse af uddannelsen samt til krav om anvendelse af uddannelsen i Grønland som led i en sikring af, at uddannelsesindsatsen ikke går tabt.

Mulighederne spænder her fra den stramme styring, der kan findes i Nunavut til ønsket om, at eleverne/studenterne efter endt uddannelse først indhøster erfaringer i nogle år før ansættelse i Grønland.

I forbindelse med gennemførelse af ændringer inden for erhvervsuddannelserne er det vigtigt, at der sikres et tilstrækkeligt samspil med relevante parter. Erhvervsrådet ønsker derfor, at arbejdet sikres den fornødne tid til at drøfte ændringerne i uddannelserne, så alle relevante høringsparter bliver involveret.

På det konkrete plan vil rådet endelig udtrykke ønske om at indgå som høringspart i forbindelse med formuleringen af bekendtgørelsen om brancheudvalg for erhvervsskoler.

Erhvervsrådet har lagt vægt på, at der sker en afgørende indsats for at opkvalificere erhvervsuddannelserne.

Rådet må imidlertid erkende, at for at opnå et fuldt tilfredsstillende resultat, bør der træffes beslutning om gennemførelse af en egentlig uddannelsesreform.

Høringsvirksomhed

I kommissoriet for Erhvervsrådet er direkte anført, at Erhvervsrådet kan afgive høringssvar til Landsstyret. Erhvervsrådet har på denne baggrund fået forelagt sager til høring, men har også selv udtalt ønske om at afgive udtalelse vedrørende nogle sager. Videre har Erhvervsrådet ønsket oplysninger på eget initiativ og har selvstændigt rettet henvendelse til de relevante myndigheder i et antal tilfælde.

Forslag til bekendtgørelse om styrelse af brancheskolerne og forslag til forretningsorden for brancheudvalgene

Erhvervsrådet ønskede selv at blive høringspart vedrørende denne bekendtgørelse og rettede henvendelse til Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke herom.

Erhvervsrådet var af den opfattelse, at dette forslag var kommet lige hurtigt nok fra start, og afgav derfor følgende høringssvar:

"Erhvervsrådet foreslår at udstedelsen af bekendtgørelsen udsættes, idet det er konstateret, at end ikke brancheudvalgene tidsmæssigt har haft mulighed for at udtale sig om forslaget.

Erhvervsrådet foreslår, at der i den mellemliggende tid etableres en grundig høring, samt at der gives brancheskoler, brancheudvalg og andre god tid til at gennemgå forslaget. "

Høring vedrørende WTO-redegørelse

Erhvervsrådet fik en bredere orientering fra Direktoratet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation og afgav følgende høringssvar i sagen:

"Erhvervsrådet skal udtale, at rådet har taget redegørelsen til efterretning. Det er rådets opfattelse, at man med hensyn til den store oprydning i grønlandske regler for at bringe disse i overensstemmelse med WTO’s regler og hensigter, kan tage dette forholdsvis roligt og afvente reaktioner fra omverdenen, før vi forhaster os.

Efter WTO-reglerne skal et andet land jo først anfægte en af vore regler og give os lejlighed til at lave den om eller indgå en aftale med det pågældende land, så hastværksændringer af lovgivningen på grund af WTO bør undgås.

I stedet bør man i forbindelse med ny lovgivning tilstræbe at denne bliver i overensstemmelse med WTO- reglerne, så vidt dette kan lade sig gøre. "

Betænkning vedrørende støtte til de landbaserede erhverv og lovforslag om finansieringsstøtte til de landbaserede erhverv.

Erhvervsrådet afgav følgende to høringssvar:

/////a) vedrørende lovforslaget:
"Erhvervsrådet indstiller at lovforslaget vedtages i den foreliggende form med en bemærkning om, at man forbeholder sig muligheden for senere at fremkomme med forslag til en særlig støtteordning til fremstillings- og produktionsvirksomheder, såfremt der skulle vise sig et behov for en sådan ordning.

Rådet indstiller videre, at man følger udviklingen fremover for løbende at vurdere behovet for støtte til de landbaserede erhverv. "

/////b) vedrørende betænkningen:
"Erhvervsrådet tog betænkningen til efterretning. På nær en redaktionel ændring på side 73 fandt Erhvervsrådet, at der var lavet et stort stykke arbejde, som rådet forventede fortsat også efter landstingssamlingens afslutning. "

Høring af forslag til landstingsforordning om erhvervsuddannelser, udkast til redegørelse om STI- uddannelser og udkast til redegørelse om uddannelses- og erhvervsintroduktion samt vejledning

Erhvervsrådet afgav følgende høringssvar:

"Erhvervsrådet henstiller, at man venter med behandlingen af disse forslag til man har kunnet gennemføre en tilbundsgående høring, efter at man har haft lejlighed til at gennemgå hele materialet og sammenholde dette med resultaterne fra den arbejdsmarkedspolitiske konference i Qaqortoq.

Erhvervsrådet finder, at uddannelsesområdet er et så centralt område, at man bør se på mulighederne for etablering af en egentlig uddannelsesreform, før man på baggrund af de foreliggende forslag haster en løsning igennem. "

Høring af redegørelse om eventuel revision af næringsloven

Direktoratet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug havde forelagt denne redegørelse til høring for Erhvervsrådet og modtag følgende høringssvar:

"Erhvervsrådet tog redegørelsen til efterretning og så frem til behandlingen i tinget.

Erhvervsrådet ønskede nationalitetsbestemmelsen og internet-handel inddraget i de videre drøftelser. "

Høring af forslag til landstingslov om Grønlands Erhvervsregister

Erhvervsrådet modtog samme dag, hvor ordinært møde afholdtes, ovennævnte forslag til landstingslov i høring. På grund af den alt for korte frist afgav Erhvervsrådet følgende høringssvar:

"Erhvervsrådet returnerer forslaget med bemærkning om, at Erhvervsrådet på grund af den sene modtagelse og meget korte høringsfrist ikke havde nogen mulighed for at afgive udtalelse til det fremsendte landstingslovforslag. "

Efterfølgende skete der det, at forslaget til landstingslov ikke blev anmeldt til Landstingets efterårssamling 1998, hvilket medførte, at Erhvervsrådet fik tid og lejlighed til at realitetsbehandle forslaget og afgav i den forbindelse i anden omgang følgende høringssvar:

"Erhvervsrådet besluttede, at arbejdet bør koordineres med arbejdsgruppen om næringslovgivningen. Erhvervsrådets sekretariat informerer løbende om status, og Erhvervsrådet gav sin enstemmige opbakning til oprettelsen af et Erhvervsregister, som bør fremmes mest muligt. Registret bør placeres i Grønland Statistik, som orienteres om rådets holdning".

Udtalelse til udkast til bekendtgørelse om finansieringsstøtte til produktudvikling og udtalelse til bekendtgørelse om nedsættelse af gebyr på næringsbrev

Direktoratet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug havde forelagt de to bekendtgørelser for rådet i høring. Erhvervsrådet behandlede sagerne og udtalte:

"Erhvervsrådet ønskede maksimumbeløbet på 250.000 kr. pr. projekt udtaget af bekendtgørelsen om produktionsstøtte, herudover ingen bemærkninger til denne bekendtgørelse. DFFEL lovede på opfordring fra Erhvervsrådet at vurdere en gang mere på, hvor administrationen af loven skulle placeres. Vedrørende bekendtgørelsen om næringsbrevgebyr havde Erhvervsrådet ingen bemærkninger og anbefalede nedsættelsen. "

Offentliggørelse af lovgivning

Erhvervsrådet har ved flere lejligheder rettet henvendelse til Grønlands Landsting, Landstingets Bureau samt Landsstyresekretariatet med opfordring til at disse myndigheder sørger for, at den i Grønland gældende lovgivning og forarbejderne til den gøres offentligt tilgængelige.

Det samme gælder papirer i forbindelse med Landstingets samlinger, hvor det her er Erhvervsrådets opfattelse, at en bredere offentliggørelse bør iværksættes, så det bliver muligt for borgerne at følge med i Landstingets arbejde og ændringerne i lovgivningen.

Videre er Erhvervsrådet af den opfattelse, at udsendelse af ajourførte lovbekendtgørelser, således som disse forekommer i Danmark, vil være en stor hjælp for borgerne. Erhvervsrådet skal opfordre Landsstyret til at påbegynde arbejdet med udarbejdelse af sådanne lovbekendtgørelser.

Her kunne man med fordel tage fat i nogle af de love, der ofte ses ændret. Som eksempel kan nævnes landstingslov om indførselsafgifter fra 1992 og Landstingslov om stempelafgift fra 1987.

Endelig skal Erhvervsrådet opfordre til, at lovgivningen udsendes systematisk også på internet, således at lovene bliver tilgængelige for borgerne, også uden for Nuuk.

Arbejdsmarkedspolitisk seminar 1998

På baggrund af tilbagemeldinger fra Erhvervsrådsmedlemmers deltagelse i Arbejdsmarkedspolitisk Seminar i Qaqortoq, drøftede Erhvervsrådet seminarets konklusioner. Erhvervsrådet finder det arbejdsmarkedspolitiske område meget vigtigt og vil fortsat forsøge at holde sig orienteret om tiltag på dette vigtige område.

Kommende aktiviteter

To gennemgående punkter på Erhvervsrådets møder har været dels en drøftelse af aktivitetsplan og en gennemgang af status.

Rådet har på denne baggrund, selv om interesserne har været spredte og emnerne talrige, holdt styr på de efterhånden mange igangværende diskussioner.

De mange enkeltinitiativer skyldes især, at rådet har været i en opstartsfase. Det er rådets klare mål i det kommende år at tage nogle af de overordnede diskussioner om erhvervspolitiske og øvrige samfundspolitiske emner.

Grønlands Erhvervsråd ser også frem til en udbygning af samarbejdet med de lokale erhvervsråd, der i disse år etableres rundt om i de grønlandske kommuner. Gennem et samarbejde også med de lokale erhvervsråd og en gensidig informationsudveksling forventer rådet at kunne leve op til intentionen som hele Grønlands Erhvervsråd.

Bilag

Bilag A: Tale af Landsstyremedlem Pâviâraq Heilmann ved Erhvervsrådets konstituering 13. marts 1998

"Jeg skal hermed byde alle velkommen til det stiftende møde for Grønlands Erhvervsråd og takke, fordi I ville deltage.

I forbindelse med udgivelsen af erhvervsanalysen "Den fjerde søjle - Erhverv med fremtid" i oktober måned sidste år, fik jeg - som dengang helt nybagt "erhvervsminister" - opfordring til at skrive et forord.

Nu ved jeg ikke, hvor mange, der faktisk har læst forordet. Men allerede dengang meddelte jeg, at jeg anser bogen for at være et egnet debatoplæg. Imidlertid må bogen ikke stå alene. Den - og flere andre sagte og skrevne budskaber om den kommende tids erhvervspolitik - bør efter min mening være indgangen til et samarbejde om vor hjemlige erhvervssektor.

Allerede før udgivelsen af "Den fjerde søjle" foreslog jeg oprettelse af et erhvervsråd. Konkret skete det under et møde med salgs- og eksportselskaberne i fiskebranchen hos Kangaamiut Seafood i Dronninglund. Og nu står vi altså ved virkeliggørelsen af denne intention.

Der har i forbindelse med oprettelsen været mange overvejelser over formål, deltagerkreds og så videre - men i dag står vi med det første forsøg på et tættere samarbejde mellem aktørerne i den erhvervspolitiske debat.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at vi fra hjemmestyret også ser erhvervsrådet som et høringsorgan i forbindelse med lovgivningsinitiativer, og håber meget, at rådet også vil tage denne del af opgaven seriøst.

I denne tid kommer en del analyser, der på et kvalitativt set meget uensartet niveau omhandler erhvervsforholdene herhjemme, ligesom både politikere og presse interesserer sig for sagen.

Det er naturligvis interessant med debat om målsætninger i erhvervsudviklingen, fordi den griber så afgørende ind i så mange samfundsforhold, både på kort og langt sigt.

Men det er samtidig min opfattelse, at der også bør være plads til et egentligt erhvervsforum, hvor ideer kan drøftes og holdninger luftes, både mellem organisationer, det offentlige og de private, og hvor man kan vælge, om man vil være formelle, eller om udvekslingen af tanker skal ske på et mere løst plan.

Jeg finder det også væsentligt, at der samtidig er mulighed for, at erhvervsrådet selv på eget initiativ uopfordret kan fremkomme med forslag til tiltag.

Blandt de mange rapporter, er Vilhjelm-rapporten den seneste, der har beskæftiget sig med blandt andet fiskeriet. Den opererer blandt andet med en forudsigelse om, at beskæftigelsen i fiskerisektoren vil falde med ca. 500 mandeår til år 2005 - en prognose som jeg i øvrigt overhovedet ikke er enig i.

Nok skal vi være opmærksomme på mulige rationaliserings-gevinster, men vi skal også se på det reservoir af potentielle arbejdspladser, der ligger i uudnyttede arter og områder.

Man må dog generelt give mange skeptikere ret, når de mener at kunne konstatere, at det er ikke lette problemer, der ligger foran os. Men det er problemer, som vi bliver nødt til at tage fat på nu og her. Vi er allerede i gang på nogen fronter, men vi bliver nødt til at takle problemerne sammen - Her er det, jeg føler, at det erhvervsråd, vi nu er i gang med at skabe, kan blive en ganske væsentlig brik i spillet.

For at fortsætte den debat om erhvervsforhold, som blandt andet erhvervsanalysen "Den fjerde søjle" har sat fart i, og som nu formentlig fortsætter efter at "Vilhjelm-rapporten" nu er udgivet af Sulisa A/S, mener jeg også, at der er et behov for dette erhvervsråds-forum.

Jeg mener grundliggende, at et lands demokratisk valgte regering og dets erhvervsliv trives bedst i samarbejde og dialog, idet resultaterne af samarbejdet har alle chancer for at blive både større og bedre end den umiddelbare sum af de kræfter, der sættes ind på opgavernes løsning.

Det er mit udgangspunkt at have et fordomsfrit forhold til debatten i og indstillingerne fra rådet, da jeg af natur er pragmatisk anlagt.

Dette betyder selvsagt ikke, at jeg eller for den sags skyld Landsstyret er holdnings- eller tandløs i relation til erhvervspolitikken, men at jeg er villig til at gå i dialog om formuleringen af forslag til denne.

Det er mig derfor en glæde at kunne indlede et samarbejde i erhvervsrådet til gavn for Grønland og dermed til gavn for os alle.

Afslutningsvis vil jeg gerne give det signal til Erhvervsrådet, at et af de projekter, som man fra Landsstyrets side meget gerne vil have en indstilling fra rådet omkring er ideen om indførelse af en positivliste. Der er tale om en form for dokumentation af vore hjemlige virksomheders konkurrencedygtighed. Og der er tale om et stykke arbejde, som jeg føler mig overbevist om, at Erhvervsrådet både kan og vil gå til med den fornødne alvor.

Med disse ord vil jeg ønske rådet god arbejdslyst."

Bilag B: Kommissorium for Grønlands Erhvervsråd

Grønlands Erhvervsråd (herefter kaldet Erhvervsrådet), etableret den 13. marts 1998, har til opgave at virke for fremme af erhvervsudviklingen i Grønland, at rådgive Landsstyret i nærings- og erhvervsmæssige spørgsmål samt at fremme anvendelsen af grønlandsk producerede varer og tjenesteydelser.

Medlemskab af Erhvervsrådet er baseret på frivillighedsprincippet og er ulønnet.

Erhvervsrådet vælger selv sin formand og næstformand blandt sine medlemmer.

Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug varetager sekretariatsfunktionen for rådet. Opgavefordelingen mellem råd og sekretariat fastlægges af rådet og direktøren for Direktoratet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug i forening.

Direktoratet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug koordinerer sekretariatsbetjeningen i et fællessekretariat med Direktoratet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation

Kommissoriet godkendt af Landsstyret den 5. marts 1998.

Bilag C: Forretningsorden af 22. November 1998 for Grønlands Erhvervsråd

Kapitel 1.

/////Medlemmer, repræsentanter, tilforordnede m.v.
§ 1. Grønlands Erhvervsråd (herefter kaldet Erhvervsrådet) har følgende medlemsorganisationer:

Den Grønlandske Arbejdsgiverforening (GA)
Arbejdsgiverorganisationen for Handel, Service og Transporterhvervene i Grøn land (HST)
Sulinermik Inuutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK)
De grønlandske Kommuners Landsforening, KANUKOKA
APK’s salgs- og eksportselskabsdivision
Inuit Nunaanni Suliffiutillit Kattuffiat (INSK)

Stk. 2. Herudover deltager

Erhvervsudviklingsselskabet SULISA A/S
GrønlandsBANKEN A/S
Erhvervsstøtteudvalgets sekretariat
Direktoratet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug.
Landsstyresekretariatet.

som faste tilforordnede.

Stk. 3. Alt afhængig af dagsordenen kan andre selskaber, organisationer eller lignende efter rådets afgørelse deltage som midlertidigt tilforordnede.

Stk. 4. Hver organisation udpeger en navngiven person som ordinært medlem samt en suppleant for denne til at kunne repræsentere medlemsorganisationen. Når det ordinære medlem har forfald, indtræder suppleanten i medlemmets sted.

Stk. 5. Rådet vælger blandt sine medlemmer en formand og en næstformand for denne. Formanden indkalder til møderne og leder disse. I tilfælde af at formanden eller dennes suppleant begge har forfald indtræder næstformanden eller dennes suppleant som formand.

Stk. 6. Valg af formand og næstformand foretages på rådets første møde i hvert kalenderår og er gældende for kalenderåret. Genvalg vil kunne finde sted.

Stk. 7. Nyvalg vil kunne finde sted uden for den fastsatte valgperiode, såfremt 2/3 af rådets medlemmer skriftligt har fremsat anmodning herom.

Stk. 8. Erhvervsrådet kan ved simpelt flertal indstille til Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug at optage andre interesseorganisationer i rådet. Såfremt Landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug kan godkende optagelsen af den foreslåede organisation i rådet, optages denne på lige vilkår med de øvrige organisationer.

Stk. 9. Erhvervsrådet kan ved simpelt flertal indstille til Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug, at personer, organisationer, institutioner eller lignende med særlig viden om de emner, der behandles, optages som faste tilforordnede. Såfremt Landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug kan godkende optagelsen af den foreslåede organisation eller person som fast tilforordnet, optages denne på lige vilkår med de øvrige faste tilforordnede.

Stk. 10. Erhvervsrådet kan ved simpelt flertal indstille til Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug, at der til et møde deltager personer, organisationer, institutioner eller lignende med særlig viden om de emner, der skal behandles som midlertidig tilforordnede. Såfremt Landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug kan godkende optagelsen af den foreslåede organisation eller person som midlertidig tilforordnet, optages denne organisation i det kommende møde med samme rettigheder som de faste tilforordnede.

Kapitel 2.

/////Rådets opgaver
§ 2. Landsstyret kan forelægge spørgsmål og udkast til tiltag på nærings- og erhvervslovgivningsområdet for rådet, der så afgiver udtalelser til Landsstyret herom.

Stk.2. Erhvervsrådet kan på eget initiativ opfordre Landsstyret til at komme med nye tiltag eller ændringer til eksisterende lovgivning på området.

Stk. 3. Erhvervsrådet kan endvidere tage erhvervspolitiske spørgsmål op, som ikke forudsætter en videre behandling i Landsstyret.

Stk. 4. Erhvervsrådet udarbejder en årsberetning over rådets virksomhed. Årsberetningen tilstilles Landsstyret.

Stk. 5. Erhvervsrådets formand kan på rådets vegne komme med offentlige udtalelser om erhvervspolitiske spørgsmål.

Stk. 6. Erhvervsrådet behandler ikke spørgsmål om tvistigheder mellem et eller flere af medlemmerne.

Kapitel 3.

/////Beslutningsdygtighed m.v.
§ 3. Beslutninger om indstillinger eller opfordring til Landsstyret samt om udtalelser tages ved simpelt flertal mellem rådets tilstedeværende medlemmer. Alle medlemsorganisationer har én stemme. Ved stemmelighed er et forslag forkastet.

Stk. 2. Erhvervsrådet skal tilstræbe, at udtalelser afgives i enighed. Såfremt enighed ikke kan opnås kan hvert medlem forlange at afgive en eventuel mindretalsudtalelse.

Stk. 3. I udtalelser til Landsstyret skal anføres, hvilke medlemmer der var til stede på det møde, hvor udtalelsen blev udarbejdet.

Stk. 4. Behandling af en sag kan afvises, såfremt et flertal af medlemmerne finder, at sagen ligger uden for rådets arbejdsopgaver.

Stk. 5. Tilforordnede har ikke stemmeret.

Stk. 6. Forslag til ændringer i forretningsordenen kan fremsættes af rådet med mindst 3/4 flertal. Landsstyret skal godkende en ny forretningsorden, ændringer eller tilføjelser til den gældende forretningsorden, før disse kan træde i kraft. Landsstyret kan endvidere på eget initiativ udarbejde og ikraftsætte en ny forretningsorden, ændringer eller tilføjelser til den gældende forretningsorden efter forudgående høring af Erhvervsrådet.

Kapitel 4.

/////Sekretariatsbetjening, finansiering mv.
§ 4. Erhvervsrådets formand eller Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug indkalder til møde når der er behov for det, eller når mindst 3 medlemmer skriftligt har fremsat anmodning over for formanden og sekretariatet.

Stk. 2. Rådsmøder skal så vidt muligt indkaldes med mindst en uges varsel.

Stk. 3. Skriftligt materiale skal - såfremt der ikke træffes anden aftale - så vidt muligt forefindes på både grønlandsk og dansk.

Stk. 4. Såfremt blot ét medlem kræver det, skal der foretages tolkning på rådets møder.

§ 5. Grønlands Hjemmestyre, Landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug varetager sekretariatsfunktion for rådet. Fordelingen af arbejdsopgaver mellem råd og sekretariat fastlægges mellem formanden for rådet og direktøren i Direktoratet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug.

§ 6. Omkostninger i forbindelse med rådets arbejde for rådets medlemmer og/eller tilforordnede, dækkes af den organisation, som pågældende repræsenterer.

Kapitel 7.

/////Godkendelse og ikrafttræden.
§ 7. Denne forretningsorden er efter bemyndigelse fra Landsstyret godkendt af Landsstyremedlemmet for Erhverv den 22. november 1998.

Stk. 2. Forretningsordenen erstatter den tidligere forretningsorden, godkendt af Landsstyremedlemmet for Erhverv den 27. august 1998.

Bilag D: Pressemeddelelse af 13. marts 1998

Grønland Erhvervsråd er etableret i dag den 13. marts 1998. Erhvervsrådet har til opgave at virke for fremme af erhvervsudviklingen i Grønland, at rådgive Grønlands Landsstyre i nærings- og erhvervsmæssige spørgsmål samt at fremme anvendelsen af grønlandsk producerede varer og tjenesteydelser.

Rådet har Grønlands Arbejdsgiverforening, S.I.K., Arbejdsgiverorganisationen for Handel, Service og Transport, HST, De grønlandske kommuners landsforening KANUKOKA og APK som medlemmer.

Til rådet er knyttet Sulisa A/S, GrønlandsBANKEN, Erhvervsstøtteudvalgets sekretariat samt Direktoratet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug som faste tilforordnede.

Rådet har konstitueret sig med direktør Ole Rud, Grønlands Arbejdsgiverforening som formand og politisk rådgiver Moses Olsen , S.I.K. som næstformand.

Rådet har på det første møde modtaget orientering om den i hjemmestyret nedsatte arbejdsgruppe, der arbejder med generationsskifteproblemer, både den finansielle og den uddannelsesmæssige side, en arbejdsgruppe der arbejder videre med tilskuds- og iværksætterordninger i fortsættelse af Landstingets debat rejst af Landstingsmedlemmerne Hans Enoksen og Finn Karlsen, samt om det i januar nedsatte Handelsråd. Yderligere informeredes om arbejdsgruppen vedrørende arbejdsmarkedsreform.

Rådet har herudover drøftet den nødvendige koordinering af de efterhånden mange tiltag på det erhvervspolitiske område.

Landsstyret har foreslået at en af rådets første opgaver skulle være udarbejdelse af en positivliste.

Landsstyremedlem Pâviâraq Heilmann holdt ved mødet en tale, der vedlægges.

Yderligere oplysninger kan fås hos rådets formand, direktør Ole Rud, Grønlands Arbejdsgiverforening, tlf. 32 15 00, telefax 32 43 40 eller i Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug, telefon 32 30 00, telefax 32 47 04."

Bilag E: Pressemeddelelse af 23. september 1998

Grønlands Erhvervsråd har på ordinært møde dags dato blandt andet diskuteret de i pressen rejste problemer vedrørende Konkurrencenævnet og dets virksomhed.

Et enigt Erhvervsråd skal meddele, at rådet finder, at det er vigtigt, at konkurrenceloven og hermed også Konkurrencenævnet bringes til at fungere, idet loven anses som meget væsentlig for det grønlandske erhvervsliv.

Erhvervsrådet skal henstille til Landsstyret, at der tilvejebringes de nødvendige personalemæssige og økonomiske midler, således at Konkurrencenævnet bringes til at fungere.

Erhvervsrådet skal anmode om, at Konkurrencenævnets årsberetninger fremover tilstilles både Landstingets politikere, interesseorganisationerne og Grønlands Erhvervsråd.

På Grønlands Erhvervsråd’s vegne
e.b.
Jan Bønæs
Sekretær for Grønlands Erhvervsråd