Farvel til forsørgersamfundet

Ligeledes skal de offentligt ejede selskaber betale udbytte til ejerne, altså til hjemmestyret - for eksempel seks procent af deres aktiekapital. Så får vi samtidig taget fat på den evindelige snak om konkurrenceforvridning, siger Motzfeldt.

Fredag d. 16. april 1999
Sermitsiaq
Emnekreds: Erhverv, Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Konsekvenser
Væk med subsidier
Ensprissystemet
Livremmen ind

Slut med at barbere hinanden. Nye afgifter, skatteomlægning og huslejereform på vej. Samtidig skal der saneres i erhvervssubsidierne, og bevillingssystemet strammes op.

Forsøgersamfundets dage er talte. Det er slut med at barbere hinanden.

Nu skal vi betale, hvad det koster at have en bolig. Erhvervene må belave sig på, at offentlige tilskud og subsidier forsvinder, og serviceaftaler med det offentlige bliver til markedspriser.

Landsstyremedlem for økonomi, Josef Motzfeldt, spiller kontant ud med forslag til en stram og disciplineret finanspolitik. Den vil samtidig medføre markante offentlige besparelser i både hjemmestyret og kommunerne.
- Tæring efter næring, eller kald det, hvad du vil. Så længe der ikke er økonomisk vækst i samfundet, må vi se i øjnene, at der er grænser for, hvad vi kan skræve over, fastslår Josef Motzfeldt overfor Sermitsiaq.


Konsekvenser
For den enkelte borger får en betydeligt opstrammet offentlig udgiftspolitik store konsekvenser.

Embedsmændene i Økonomidirektoratet er langt inde i forarbejderne til en huslejereform, afgiftstigninger og en skatteomlægning.

Detaljer er det for tidligt at komme ind på, siger Josef Motzfeldt.
- Men vi står overfor ubehagelige beslutninger i landsstyret og Landstinget. Vi kan ikke blive ved med at lade som ingenting, konstaterer han.
Motzfeldt røber dog, at han overvejer flere elementer, som kan indgå i huslejereformen:
- Der er jo knyttet flere forskellige tilskudsformer til den sag. Men jeg overvejer blandt andet, om det er muligt at gennemføre en social retfærdig lejereform, så dem, der har de højeste indkomster, kommer til at bære de største stigninger

- Tilsvarende er det jo ikke nogen hemmelighed, at jeg er tilhænger af en skatteomlægning, som primært rammer de højeste indkomster. Nu må vi se, hvad der er politisk mulighed for i Landstinget, noterer Josef Motzfeldt.


Væk med subsidier
Erhvervslivet undgår ikke at blive ramt af sparekniven. Navnlig de mange subsidierede erhverv vil komme på skærebrædtet.

Der skal skæres erhvervssubsidier væk, og dem, der bliver tilbage, skal være absolut gennemskuelige - krydssubsidieringerne skal helt fjernes. Og fremover vil serviceaftaler med det offentlige kun blive indgået på markedsmæssige vilkår og til markedets pris, fastslår Josef Motzfeldt.

Ligeledes skal de offentligt ejede selskaber betale udbytte til ejerne, altså til hjemmestyret - for eksempel seks procent af deres aktiekapital. Så får vi samtidig taget fat på den evindelige snak om konkurrenceforvridning, siger Motzfeldt.

Han oplyser, at landsstyret har indledt drøftelser om, hvordan man kan fremme kapacitetstilpasningen af den kystnære fiskerflåde.

Denne del af fiskeriet skal bringes til at hænge økonomisk sammen - for eksempel via større enheder og dermed så store kvotetildelinger, at der kan findes anden end offentlig finansiering af fiskeriet.

Motzfeldt understreger, at det er et spørgsmål, som skal drøftes med fiskeriets organisationer, før der bliver truffet politisk beslutning.

Ensprissystemet
Josef Motzfeldt og hans parti, IA, har hidtil været svorne modstandere af at ophæve det forkætrede ensprissystem, som skal sikre samme prisniveau overalt i Grønland.
- Jeg erkender, at systemet i dag ikke virker efter hensigten, men - igen - vi har et socialt ansvar. Jeg har dog den indstilling, at hvis det kan dokumenteres, at en liberalisering vil føre til økonomisk vækst vel at mærke i hele landet så er det OK med mig.
Josef Motzfeldt henviser til, at der hidtil har været meget tvivl om ensprissystemets betydning for samfundsøkonomien.

Lige nu afventer han en ny rapport, men han understreger, at en eventuel ophævelse af ensprisssystemet ikke må medføre øget befolkningskoncentration i de fire magnetbyer, Nuuk, Sisimiut, Ilulissat og Qaqortoq.

Livremmen ind
Motzfeldt understreger, at landsstyrekoalitionen har bundet sig politisk til at sørge for balance i samfundsøkonomien.
- To tredjedele af samfundets indtægter er ikke skabt i Grønland, men kommer udefra. Vi har ikke haft økonomisk vækst i ti år, og der er ingen udsigt til nye indtægter til hjemmestyret, noterer han.
Men samtidig er de driftsudgifter, der afholdes over landskassen, steget med 324 millioner kroner på tre år, mens indtægterne kun er steget med 193 millioner.

Fortsætter vi på den måde, har vi om fire år et udækket udgiftsbehov på 300 millioner kroner. Det siger sig selv, at det ikke kan gå.

Hele samfundet må spænde livremmen ind. Det offentlige vil gå i spidsen, og det må også gælde kommunerne, som gennem bloktilskud lægger beslag på 18 procent af landskassens udgifter, siger Josef Motzfeldt.