Borgerne betaler A/S-katastroferne

Hjemmestyret ville ikke kunne tillade sig at lade långivere hverken her eller i udlandet »tage smækket« for et hjemmestyreejet selskabs konkurs. Så bliver kasserne nemlig smækket i rundt omkring, og de øvrige hjemmestyreejede selskaber ville få travlt med at tilbagebetale deres kæmpestore lån, som øjeblikkeligt ville blive opsagt.

Torsdag d. 29. april 1999
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Erhverv, Politik, Økonomi.

VOR GODE KOLLEGA og konkurrent på Sermitsiaq, Poul Krarup, stillede dagens bedste spørgsmål på landsstyremedlem for økonomi Josef Tuusi Motzfeldt’s pressemøde tirsdags eftermiddag. Her fremlagde landsstyremedlemmet landskassens regnskab for 1998, og da han tydeligvis ikke havde tænkt sig at forsvare det tidligere landsstyres efterladenhed, fandt kollega Krarup tiden inde til at spørge, hvorfor de hjemmestyreejede selskabers gæld ikke figurerer i regnskabet.

Og mens Tuusi Motzfeldt og hans embedsmænd kom med de indlysende svar, stod det pludselig lysende klart, hvor vigtigt netop dette spørgsmål er.

Regnskabet indeholder oplysninger om de nettostyrede virksomheder, men ikke et ord om aktieselskaberne.

De er nemlig selvstændige virksomheder, der i henhold til aktieselskabsloven ikke er forpligtet til at vise kortene frem for alle og enhver. Men hvad med deres gæld... Hvis ulykken sker.

Den snarrådige presse bragte i løbet af nul-komma-fem "M/S Disko", Greenland Cruise og Greenland Tourism på bane som skræmmende eksempler, og Tuusi medgav, at hele den historie var præget af middelmådighed og sløseri (i det tidligere landsstyre!).

DET SPÆNDENDE ved Poul Krarups spørgsmål er, at Grønlands Hjemmestyre under alle omstændigheder er forpligtet på den gæld, de hjemmestyreejede selskaber stifter. Samme selskaber var aldrig nået så langt i deres gældsætning, hvis ikke långiverne var klar over, at hjemmestyre står inde for gælden.

Hjemmestyret ville ikke kunne tillade sig at lade långivere hverken her eller i udlandet "tage smækket" for et hjemmestyreejet selskabs konkurs. Så bliver kasserne nemlig smækket i rundt omkring, og de øvrige hjemmestyreejede selskaber ville få travlt med at tilbagebetale deres kæmpestore lån, som øjeblikkeligt ville blive opsagt.

Heller ikke politisk ville hjemmestyret ligefrem afstive sin internationale prestige, ved at lade et selskab gå ned uden at indfri gælden.

Med andre ord kautionerer hjemmestyret i praksis for al gældsætning i de hjemmestyreejede selskaber, og al snak om særlige landskassegarantier for aktieselskabernes låntagning er kun af populær-akademisk betydning. I praksis betyder det intet. Hjemmestyret hæfter under alle omstændigheder.

DET ER DERFOR, det er vigtigt, at hjemmestyret opfører gælden i selskaberne på linie med anden gæld i "huset". Vi skal kunne se, hvad det kan komme til at koste i skattekroner - hvis katastrofen skulle ske, som Josef Tuusi Motzfeldt også selv siger det.

Af samme grund er det indlysende klart, at loven om offentlighed i forvaltningen skal gælde for de hjemmestyreejede selskaber. Konsekvensen af katastrofen koster offentligheden penge - det kan blive mange - og derfor må offentligheden have ret til at følge sagsbehandlingen for så vidt angår det offentlige engagement i selskaberne.

A/G's unge og meget velbegavede tegner Kununnguaq Iversen har denne beske kommentar :-)
DET ER FUNDAMENTALT forkert, at man gemmer en offentlig virksomhed væk i et aktieselskab for at undgå offentlighedens bevågenhed. Skandaler som KNI-skandalen og nu også Disko-skandalen kræver undersøgelser, som ikke kan gennemføres, hvis man kun har aktieselskabsloven at holde sig til. Det var, hvad KNI-undersøgelsen faldt på, og selvom det næppe får helt samme konsekvenser for en undersøgelse om "Disko-krydseren", så kan vi ikke have sikkerhed for, at alle oplysninger kommer frem.

Det kan godt være, at intentionerne med boligselskabet INI A/S var i orden, men det viste sig hurtigt, at den selvstændige aktieselskabsmodel og -virksomhed ikke var noget for landsstyret, der alligevel ville diktere hele området. Stiftelsen af INI A/S fik den betydning, at kommunerne - i alt fald dem, der gik med - mistede herredømmet over kommunens boliger. Det blev hjemmestyret, der kom til at bestemme. Og hverken beboere eller kommuner.

Skal man være giftig, er det uundgåeligt at påstå, at INI A/S blev stiftet for at flytte magten fra kommunerne til hjemmestyret og samtidig udelukke befolkningen fra deres lovsikrede indsigt i den offentlige administration. Det blev i alt fald virkningen.

DET NÆSTE BLIVER vel, at selve landsstyret bliver et aktieselskab. Så ville medlemmerne jo kunne slippe for de pågående journalister, der ustandseligt vil snage i de politiske genveje, embedsmændene graver frem til dem.