Børnerod eller råd?

Måske skulle et kommende børne- og ungdomsråd rekruttere sine medlemmer blandt købmænd, fiskere og fåreholdere. Samt naturligvis også blandt politikere og pædagoger.

Lørdag d. 12. juni 1999
Anders Peter Larsen
Emnekreds: Sociale spørgsmål.

Da Ole Bole gik i skole var tiden en anden. Det var en tid uden druk- og stofmisbrugsproblemer, hvor alle havde arbejde og børnene passede deres skole og var glade for at læse lektier året rundt. Det var en tid næsten uden pædagoger, hvor kommunernes socialforvaltninger ikke behøvede at gribe ind over for omsorgtssvigt og hvor naboer og venner altid havde tid til en kop kaffe og altid var parat til at give en hjælpende hånd. Det var før orlov til børnepasning og omsorgsdage ad libitum blev indført og alt var fryd og gammen.

Sådan vil de fleste af os helst huske det og måske lever myten om ovenstående stadigvæk. Det er måske også derfor at udviklingen har overhalet os alle højre eller venstre om. Og derfor er der måske ikke tid, lyst eller penge til at se problemerne i øjnene. Måske har vi ikke råd til at lade være. Men hvem siger at det er de offentlige myndigheder, der alene skal rykke ud, når der opstår problemer af den ene eller anden art. Og hvem siger, at det kun er pædagoger og lærere, der har indsigt i og forståelse for lille Abels omsorgs- eller pasningsbehov. Og er børnehjem eller plejeforældre altid svaret, når der stilles spørgsmål ved forældrenes evne til opdragelse. Som altid er forebyggelse og en hurtig indsats også på børne- og ungeområdet bedre end at gribe ind, når skaden er sket. Men måske er tiden inde til at se tingene ud fra helt andre vinkler ind hidtil. Måske skulle et kommende børne- og ungdomsråd rekruttere sine medlemmer blandt købmænd, fiskere og fåreholdere. Samt naturligvis også blandt politikere og pædagoger.

Et fornuftigt sammenspil kunne også etableres mellem det private erhvervsliv og det offentlige system i et nyt og alternativt koncept, der ville være i stand til at give et værdigt med- og modspil til de løsninger, der næsten pr. automatik bliver grebet til, når først fanden er ude og alt er kaos.

Lad os sammen finde andre måder at løse problemerne på. Hvis vi vil, kan andre samværdsformer være et fornuftigt supplement til de eksisterende tilbud. Lad et fornuftigt samarbejde mellem det offentlige og det private udmønte sig i forslag om for eksempel fri- og væresteder for børn og unge. Steder der bør drives af private i samarbejde med de kommunale myndigheder. Og med en blanding af lønnet og frivillig arbejdskraft. Sidst og ikke mindst er det nødvendigt at vi gør noget her og nu. Sammen og i fællesskab.

Jeg og ITU* er parat til at være en del af løsningen. Hvis vi ikke gør noget nu, er vi alle en del af problemet.

*ITU er en tværkulturel forening, der på konsulentbasis laver research og planlægning fra idé til færdigt produkt, specielt indenfor det kulturelle-, sociale-, og beskæftigelsesmæssige område.
Er der brug for flere informationer om ITU eller har I spørgsmål om hvad jeg kan bidrage med, så er du/I velkommen til at ringe, skrive, faxe eller sende en e-mail til:
Anders Peter Larsen
Skolegade 29, 8600 Silkeborg
Tlf. +45 86 82 86 77
Mobil +45 26 20 86 77