Børn anbragt uden for hjemmet

Nogle forældre bruger det som børnepasning, mens de selv er til drikkelag, og bagefter henter de så børnene uden problemer, når de bliver ædru, indtil næste gang de skal drikke igen.

Torsdag d. 17. juni 1999
Tiinannguaq Jensen
Emnekreds: Sociale spørgsmål.

Artiklen i Nuuk Ugeavis nr. 22 fra den 2. juni var meget skræmmende. Her kunne man læse, at der i Nuuk var anbragt 18 børn uden for hjemmet, bare i april måned. Det er i gennemsnit lidt over fire børn om ugen, der bliver anbragt uden for hjemmet.

Som bekendt er det ikke det fulde antal, da mange tilfælde ikke bliver rapporteret videre til myndighederne, selv om man efter loven er forpligtet til det. De, der arbejder med børn, for eksempel de sociale myndigheder, skolevæsenet og sundhedsvæsenet er mere end andre forpligtede til at rapportere til myndighederne.
Som alle ved, er det største problem spiritussen, og man fristes til at spørge, hvad socialvæsenet agter at gøre i den forbindelse. Man ved jo, at når forældrene bliver ædru, bliver de børn, der er blevet anbragt uden for hjemmet, sendt tilbage til hjemmet, uden at der stilles krav til forældrene.

Det resulterer i, at forældrene begynder at finde det som et godt alternativ at få anbragt børnene uden for hjemmet. Det vil sige, at nogle forældre bruger det som børnepasning, mens de selv er til drikkelag, og bagefter henter de så børnene uden problemer, når de bliver ædru, indtil næste gang de skal drikke igen.

Når det er overstået, begynder "hverdagen" igen, og man omtaler ikke begivenhederne, men børnene ved selv, hvad der foregår, men taler ikke om det, og sådan er det fortsat.

Vi bliver ved med at sige, at vore børn er vores fremtid, men hvorfor viser vi dem ikke, hvordan et indholdsrigt liv er, for børnene vil før eller senere forstå, hvor vigtigt det er at blive passet godt på, for det er dem, der senere skal have børn. Børnene vil jo anse det liv de lever og er "vandt til" som normalt, og vil videreføre det til deres eget liv som voksne. Det er der ingen af os, der ønsker.

Når der har været lønudbetaling, kan man hen mod slutningen af aftenen se børn, der midt om natten farter rundt i byen, og det er ikke et særsyn for politiet. Men det er ikke kun dem, der har ansvaret. Hele befolkningen kender til de reelle forhold, og hvis vi ikke alle sammen hjælper hinanden, kan vi ikke komme videre, og vi må åbne øjnene og se fakta i øjnene.

Vi må alle lære medansvarlighed, for der er brug for os alle. Det børnene allermest har brug for er kærlighed og omsorg.