Der skal være så smukt i Grønland

Tænk at efterlade fire tomme tønder med noget affald på en tilfrossen sø inde bag Isortoq. - Hvis affaldet var blevet smidt på lossepladsen midt i bygden Isortoq, så var der ingen som havde set det, endsige gidet skrive om det, eller tale om det, eller - for så vidt angår miljødirektoratet og de kommunale myndigheder - gidet reagere på det

Torsdag d. 24. juni 1999
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Kultur og samfund, Miljø og natur, Turisme.

Indholdsfortegnelse:
Åbne lossepladser
Natrenovation
Forbrændingsanlæg
Returflaskesystemet
Det ikke-brændbare affald
Det er bare for meget
Billedreportage


Det har vakt betydelig opsigt i den trykte og talte presse, at en "ekspedition" over indlandsisen har efterladt fire tomme olietønder og noget affald på en tilfrossen sø bag Isortoq "til senere afhentning".

Gennem de sidste fire år har jeg på mange udvalgsrejser rundt i landet kunnet iagttage, hvor godt vi passer på vort smukke land og hvor effektivt denne påpasselighed overvåges af kommunerne og Direktoratet for Miljø og Natur.

Åbne lossepladser
Vi har åbne lossepladser ved de fleste beboede steder.


Åben dump midt i Isortoq - den bygd, hvorfra man måtte afhente fire tomme tønder
og diverse affald som "Jubilæumsekspeditionen" skamløst havde efterladt.
Var de blevet smidt her midt i bygden, ville ingen have lagt mærke til dem

Hvor der ikke er enten forbrændingsanlæg eller anden organiseret affaldshåndtering smides affaldet mellem husene. Det er der mange eksempler på.

Natrenovation
Kun i de større byer i landet har vi "træk og slip". De fleste steder bruges der lokumsspand. Det nye er at der isættes en plastiksæk, sådan at lokummet tømmes ved at sækken løftes ud af tønden, bindes til og bæres bort.


"Bakteriologisk landmine" i en grønlandsk bygd

Her ses et eksempel på en kommunal håndtering af natrenovationen, hvor latrinsækken lægges uden for huset, når den er fuld. Så må man håbe, at der på et tidspunkt - inden hunde flår posen op, legende børn hopper på den, eller en turist ser den og spørger, hvad det er der ligger der - kommer nogen forbi, som har til opgave at indsamle lortet og bringe det bort.

Forbrændingsanlæg
Der opstilles forbrændingsanlæg rundt omkring i landet for at kunne komme af med affaldet på effektiv vis. Foreløbig har Nuuk og Qaqortoq fået større byforbrændingsanlæg. Og der er et anlæg under opførelse i Sisimiut.

Det er anlæg til en opførelsessum på mellem 15 og 20 millioner kr. pr. styk. Det ser ud som om anlæggene virker og bruges efter hensigten.


Bygdeforbrændingsanlægget i Kangaatsiaq er i lange perioder ude af drift

Der er indtil nu opført bygdeforbrændinganlæg i 32 bygder. De er langt billigere i anskaffelse, og de bevilges af landskassen på foranledning af Direktoratet for Miljø og Natur.

Af de mange bygdeforbrændingsanlæg har jeg indtil nu kun set to anlæg, der virker og/eller kan bruges efter hensigten. Det er et anlæg i Sermiligaaq i Østgrønland og et anlæg i Ammassivik i Sydgrønland. Alle de andre anlæg var enten under særdeles langsommelig opførelse, de var ude af drift, eller de blev kun brugt til en del af det brændbare affald pga for ringe kapacitet.

Bygdeforbrændingsanlæggene er en prototype, "udviklet" til bygderne. De har åbenlyse fejl og mangler. Det er naturligvis noget som kommuner og især miljødirektoratet løbende er blevet gjort opmærksomme på via deres politiske ledelser - uden at der er sket noget af den grund.

Returflaskesystemet


KNI-Pilersuisoqs pakhus i Iginniarfik - hvis man ellers kan se det for tomme flasker og kasser

Den største eksportartikel fra mange byer og bygder i landet, er tomme sodavandsflasker og ølflasker.

Returflaskesystemet er en kostbar form for beskæftigelsesterapi, der skal retfærdiggøre Nuuk Imeq's de facto monopol på handel med øl og sodavand.

Det er derfor vi ikke gør ligesom i Sverige og Canada - indfører et retursystem baseret på dåser med pant?

Dåserne kan ved aflevering klemmes flade og samles i affaldscontainere til senere bortskaffelse.


I Mestersvig presser Forsvaret de tomme tønder sammen, stabler dem på paller og flyver dem bort

Det ikke-brændbare affald
Der er ikke faste regler for håndtering af ikke-brændbart affald. Det ligger alle vegne i landet. I byerne, i bygderne, ude i fjeldet og såmænd også halvt nedsunket i vore fjorde. Det meget affald, der er dumpet på dybere vand, kan vi ikke se, men det er der - i umålte mængder.

Det er bare for meget
Tænk at efterlade fire tomme tønder med noget affald på en tilfrossen sø inde bag Isortoq.

Hvis affaldet var blevet smidt på lossepladsen midt i bygden Isortoq, så var der ingen som havde set det, endsige gidet skrive om det, eller tale om det, eller - for så vidt angår miljødirektoratet og de kommunale myndigheder - gidet reagere på det.


Billedreportage
Her er en række yderligere eksempler på vores manglende omhu med vore omgivelser:


Åben dump i Qeqertarsuaq


Endnu en åben dump med god udsigt og rige muligheder for vindspredning af affaldet


Åben dump i Kuummiut - i Ammassalik kommune, hvor fire tomme tønder er en forureningskatastrofe


Forbrændingsanlægget i Ammassisik fungerer og bruges efter hensigten. Alligevel er der dumpet byggeaffald på strandskråningen



Mange flere end fire tommer tønder i Alluitsup Paa


Åben dump i Kangaatsiaq - bruges fordi bygdeforbrændingsanlægget er ude af drift og
i øvrigt ikke er stort nok.


Blandingsdump i Tasiusaq, Upernavik.
De gule poser indeholdt pis og lort, der nu flyder ned ad fjeldet



Officiel "skibskirkegård" i en lille fjord syd for Nuuk

... Og der er desværre flere billeder, hvor de kommer fra.