Grønland uden sundhedspolitik

Derfor kære politikere. Vis mod. Vi kan ikke det hele. Vi har ganske enkelt ikke råd til det. I er nødt til at sætte jer ned og finde ud af, hvad det er I vil med sundhedsvæsenet. Det er ubehageligt, men nødvendigt.

Tirsdag d. 29. juni 1999
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Sundhedsvæsenet.

"OMKOSTNINGSNIVEAUET i sundhedssektoren er stigende og nærmer sig et maksimum set i forhold til landets økonomiske bæreevne". "Efterhånden er udgifterne blevet så høje, at de enten har overskredet eller er i umiddelbar nærhed af loftet for, hvad samfundsøkonomien kan bære." "..., må vi konkludere, at sundhedssektoren befinder sig i en alvorlig krise."

Ovenstående er kendte citater fra rapporten over de problemer, der findes i sundhedsvæsenet. Den rapport, som Landstinget fik fremlagt på den netop overståede landstingssamling.Den rapport, som Landstinget ikke brugte mange ord på at diskutere.
Landstingets finansudvalg forudsagde allerede på efterårssamlingen 1998, at bevillingen for 1999 var utilstrækkelig. Det skete i betænkningen forud for 2. behandlingen af tillægsbevillingslov 2 for 1998, hvor sundhedsområdet fik tilført 42 mill. kroner.:

"Som et eksempel kan fremdrages sundhedsområdet. Ingen i Landstinget kan ønske et sundhedsvæsen, der fremstår som værende præget af manglende planlægning og deraf følgende manglende bevillinger. Når et Landstingsudvalg som Finansudvalget i betænkningen til forslag til Landstingets finanslov for 1998 anfører, at "udvalget fandt det på sin plads, at der inden for Sundhedsvæsnet blev budgetteret mere realistisk, hvilket skulle ses på baggrund af den bevillingsforhøjelse på kr. 23.000.000,- der var på tale. Udvalget forventede på baggrund af denne bevillingsforhøjelse ikke yderligere tillægsbevillinger udover de akutte og uforudsete i 1998." Så fremstår den ønskede bevillingsforhøjelse i Landstingets tillægsbevillingslov 2/1998 som et udtryk for manglende vilje for blot tilnærmelsesvist at estimere de faktiske udgifter i Sundhedsvæsnet.

Finansudvalget vil derfor blot konstatere, at yderligere ønsker om bevillingsforhøjelser i de kornmende år ikke vil komme som en overraskelse for udvalget.

Finansudvalget skal dog her udtrykke sin opbakning til det af Landsstyret igangsatte arbejde med en yderligere styrkelse af områdets økonomistyring. Finansudvalget skal i den forbindelse indstille, at Landsstyret på forårssamlingen 1999 redegør for resultateme af dette arbejde."

(Citat fra betænkningens generelle bemærkninger)
Men problemerne forsvinder ikke, sådan som mange politikere ofte tror, blot fordi man tier dem ihjel. De ligger og ulmer, og som lava må de på et tidspunkt frem i lyset. Uanset, hvor meget man forsøger at dække dem til.

Sundhedsvæsenet har behov for yderligere 20 millioner kroner her og nu for at komme helskindet igennem året. Ved Landstingets tillægsbevillingsdebat godkendte medlemmerne at yde 32 millioner kroner ekstra og med de 20, der søges om nu, er resultatet foreløbig et merforbrug på 52 millioner i sundhedsvæsenet. Et merforbrug, der blandt andet skyldes ønsket om at ville det hele.

PROBLEMERNE LIGGER nemlig ikke alene i beregningerne, men også i styringen af sundhedsvæsenet. Ikke blot administrativt, direktoralt, men så sandelig også politisk. Landstinget har lige så stor andel i ansvaret for, hvilken vej vinden blæser inden for sundhedsvæsenet. Så længe Landstinget ikke ønsker at udstikke retningslinier for det videre arbejde i sundhedsvæsenet, sådan som der blev lagt op til på landstingssamlingen, kan det ikke gå anderledes, end det gør i dag.

Når partierne bliver bedt om at komme med et bud på en prioritering og stiller sig op på talerstolen og siger, at de vil have det hele, siger de samtidig, at Landskassen fortsat skal være et bundløst kar, hvor sundhedsvæsenet kan hente de midler, der er behov for. Det kan ikke tolkes anderledes. Det mål kan ikke nås på anden måde. Det er så simpelt som sådan.

Derfor kære politikere. Vis mod. Vi kan ikke det hele. Vi har ganske enkelt ikke råd til det. I er nødt til at sætte jer ned og finde ud af, hvad det er I vil med sundhedsvæsenet. Det er ubehageligt, men nødvendigt.

VI FORSTÅR, AT DET er svært. Når vore politikere ikke engang kan finde ud af at indgå en overenskomst med lægerne, hvordan skulle de så kunne have et overblik over det samlede sundhedsvæsen.

Når vi får hjælp fra Danmark kan vi score nogle points. Og vi må takke den danske regering for, at den vil ændre sine skatteregler, så vi her i landet kan få glæde af dem. Det er godt, at danske læger ikke længere kan drage skattemæssig fordel af korttidsvikariater i Sverige og Norge. Det er godt, men ikke nok. Der er lang vej endnu. Det nytter ikke at stoppe, når arbejdet er halvt gjort. Sådan som man i øvrigt gør mange steder på kysten. Fordi problemerne er så enorme med rekruttering af læger og andet personale, er man tilfreds, når en læge, en sygeplejerske, en jordemoder og så videre bliver ansat. Men manglen er enorm. Derfor bør man i det mindste som det første få orden på de ting, som umiddelbart er til at løse. Det er blandt andet at få indgået en overenskomst med lægerne.

Lægernes nye overenskomst skulle have ligget klar 1. april. Forhandlingerne er gået i stå, og det ser ikke ud til, at de bliver optaget lige med det samme.

I dagens avis opfordrer et bestyrelsesmedlem i Den Almindelige Danske Lægeforening vore politikere til at finde ud af, hvordan det fremtidige sundhedsvæsen skal se ud. Hvis man ikke vil give lægerne den løn, de kræver, foreslår Den Almindelige Danske Lægeforening, at normeringerne bliver sat op, så lægerne kan få færre arbejdstimer. Et problem lægerne ofte gennem årene har råbt op om.

DET NYTTER IKKE længere, at du, Siverth K. Heilmann, at du Finn Karlsen, at du Maliinannguaq M. Mølgaard, at du Lars Sørensen, at du Ruth Heilmann, at du Hans Enoksen, at du Anthon Frederiksen eller nogen af I andre råber op om det dyre væsen, når I har valgt at holde mund i debatten om fremtidens sundhedsvæsen og dermed ikke selv vil tage et ansvar for, hvordan det skal se ud. Find dog ud af, hvad det er I vil. Benyt jer af det triste sommervejr til at tænke tanker. Tanker, der kan give et fingerpeg om, hvilken retning I mener sundhedsvæsenet skal gå.

Som I gebærder jer nu, får I det sundhedsvæsen; der bliver præsenteret for jer efterfulgt af regning på regning på regning . . .