Svineriet i bygderne

Det er mere reglen end undtagelsen at der ligger gule lorteposer i klynger og venter på afhentning rundt om i bygderne.

Fredag d. 23. juli 1999
Hanne og Finn Jessen Jensen
Emnekreds: Bygder, Miljø og natur.

Forhåbentligt har Anders Nilsson magt som han har agt, så der virkelig bliver gjort noget ved det tiltagende affaldsproblem i bygderne. Det haster!

Med charterbåden M/S "Laurent" sejler vi på hele Vestkysten. Byerne er generelt set blevet renere med årene, mens mange bygder stadig lader meget tilbage at ønske. Vi må desværre konstatere at Upernaviks bygder - med enkelte undtagelser - tager teten hvad angår svineri. Det er trist at opleve, at Nuussuaq, hvor vi for 25 - 30 år siden boede i fem år, nok er den værste.

De forbrændingsanlæg der er sat op i bygderne de sidste år, fungerer tilsyneladende ikke.

Den årlige hovedrengøring hjælper lidt, men kun for en tid, så hober skidtet sig op igen.

Det er mere reglen end undtagelsen at der ligger gule lorteposer i klynger og venter på afhentning rundt om i bygderne.

På og omkring dumpen "blomstrer" disse poser også, og i naturen ser vi dem både til vands og til lands sammen med brugte bleer, hygiejnebind, dåser, plastik osv, osv.

Det kan undre, at der er bygget fiskefabrik i Nutaarmiut, en lille bygd eller måske snarere en "bo-plads" (der er hverken butik eller andre faciliteter), uden at der samtidig er sørget for bortskaffelse af affald på en forsvarlig måde.

Inde i husene er der gennem årene sket en tydelig forbedring, ikke blot i levestandard, men også mht. hygiejnen. Der er rent. Ligesom børnene er velklædte og rene, hvilke ikke var en selvfølge for 30 år siden.

Hvem lærer børnene at det er vores alles ansvar at holde vore omgivelser ryddelige? At hovedrengøring er unødvendig, hvis man løbende holder rent.