Færøsk selvstyre - Procedurer for traktatudfærdigelse og stadfæstelse

Alt i alt kan der siges om de statsretlige procedurer i Danmark i forbindelse med etablering af Færøerne som suveræn stat, at der kan indgås en traktat mellem Færøerne og Danmark, som fastsætter, at Færøerne anerkendes som suveræn stat.

Onsdag d. 1. september 1999
Det færøske Landsstyres Traktatudvalg
Emnekreds: Rigsfællesskab og selvstyre.

Dette afsnit behandler procedurer i henholdsvis Færøerne og Danmark for traktatudfærdigelse og stadfæstelse af en international traktat, der etablerer Færøerne som suveræn stat. Procedurer på Færøerne Færøernes styrelsesordning fra 1994 har hjemmel i hjemmestyreloven fra 1948. Medens hjemmestyreloven fastsætter magtfordelingen mellem færøske og danske myndigheder vedrørende Færøerne, fastsætter styrelsesordningen magtfordelingen internt på Færøerne mellem lagting og landsstyre. Når det påbegyndes at formulere en folkeretlig traktat med Danmark, som anerkender Færøerne som suveræn stat, er proceduren i henhold til bestemmelserne i paragraf 52 og paragraf 54 i Færøernes styrelsesordning:§ 52 Landsstyret har kompetence i de tilfælde, hvor hjemmestyret har hjemmel til at forhandle med og indgå aftaler med andre lande. Stk. 2. Uden lagtingets samtykke kan landsstyret dog ikke indgå aftaler, der kræver lagtingets medvirken for at komme til opfyldelse, eller der ellers er af større betydning. Stk. 3. Samtidigt som sådanne aftaler forelægges lagtinget til godkendelse, meddeler landsstyret, hvilke lagtingslove og hvilke rigslovsanbefalinger der er nødvendige for at den internationale overenskomst kan sættes i kraft. § 54. Lagtinget vælger mellem lagtingsmændene et udenrigsnævn med syv medlemmer, som landsstyret rådfører sig med, inden der tages afgørelser, som har større udenrigspolitisk betydning. Stk. 2. Ligeledes skal landsstyret rådføre sig med dette nævn i forbindelse med forhandlinger med rigsmyndighederne, der har større betydning for forholdene mellem Færøerne og Danmark.Med andre ord, forhandlinger om en folkeretlig traktat mellem Færøerne og Danmark, som fastsætter, at Færøerne anerkendes som en suveræn stat, og som derudover fastsætter, at forskellige nærmere fastsatte ordninger for samarbejde mellem rigerne skal ske i henhold til paragraf 52, stk. 1 i styrelsesordningen, hvor det fastsættes, at landsstyret har kompetence i de tilfælde, hvor hjemmestyret har hjemmel til at forhandle med og indgå aftaler med andre lande, og paragraf 54, stk. 2 i styrelsesordningen hvor det fastsættes, at ligeledes skal landsstyret rådføre sig med dette nævn i forbindelse med forhandlinger med rigsmyndighederne, der har større betydning for forholdene mellem Færøerne og Danmark. I forhandlingerne bliver det således landsstyret, som repræsenterer Færøerne overfor Danmark, samtidigt som landsstyret rådfører sig med lagtingets udenrigsnævn om gangen i forhandlingerne. Den færøske afgørelse om traktaten tages i henhold til bestemmelser i paragraf 52 i styrelsesordningen om landsstyrets myndighed, med lagtingets samtykke, til at indgå traktater, som kræver lagtingets medvirken for at kunne opfyldes, eller som ellers er af større betydning. Færøernes styrelsesordning har ingen bestemmelse om folkeafstemninger. Landsstyret har i sine bemærkninger til forslag til vedtagelse meddelt lagtinget følgende: "Traktaten forelægges lagtinget, og når lagtinget har vedtaget den, lægges den til folkeafstemning til godkendelse". Lagtinget vedtog forslaget den 2. oktober 1998. Procedurer i Danmark Indgår Danmark en traktat med Færøerne, der anerkender Færøerne som suveræn stat, er proceduren som fastsat i paragraf 19 i grundloven. I paragraf 19 er fastsat, at indgåelse af traktater, der indskrænker rigets territorium, kræver Folketingets samtykke. Derudover er det fastsat, at regeringen skal rådføre sig med Folketingets udenrigspolitiske nævn, inden der tages afgørelser, der har større udenrigspolitisk betydning. I grundloven er det ikke fastsat, hvordan Folketingets samtykke skal være, når det drejer sig om udenrigspolitiske afgørelser. Samtykket kan enten gives som folketingsvedtagelse med almindeligt flertal eller som folketingslov. I henhold til paragraf 42 i grundloven, kan en folketingslov vedtaget efter paragraf 19 lægges til folkeafstemning, såfremt dette er fastsat ved særlig lov. I forbindelse med betydelig indskrænkning af rigets territorium er både folketingsvedtagelse og folketingslov blevet brugt. Salget af de danske vestindiske øer i 1916 og afståelsen i 1918 af rigets territorium, der omfattede Island, er eksempler på dette. For at kunne sælge de danske vestindiske øer i 1916, fik man rigsdagens samtykke i henhold til paragraf 18 i grundloven fra 1866, der fastsatte, at rigsdagens samtykke var en forudsætning for at kunne afstaa nogen Deel af Landet. Samtykket, der både var en folketingsvedtagelse og en landstingsvedtagelse, omfattede en traktat, som Danmark forud havde indgået med USA. I overensstemmelse med paragraf 18 i grundloven fra 1915 blev rigsdagens samtykke givet i 1918 for at afstå den del af rigets territorium, der omfattede Island. Samtykket var en rigsdagslov under titlen dansk islandsk forbundslov. Som omtalt i tredje del, var forbundsloven samtidigt en traktat mellem Danmark og Island, som medførte at Danmark forud stiltiende anerkendte Island som suveræn stat med folkeretlig handleevne. Således udtrådte Island af det danske rige i overensstemmelse med den dansk islandske forbundslov. Hermed var Island anerkendt som suveræn stat, som var forenet med Danmark med fælles konge og andre fastsatte ordninger i henhold til forbundsloven. Alt i alt kan der siges om de statsretlige procedurer i Danmark i forbindelse med etablering af Færøerne som suveræn stat, at der kan indgås en traktat mellem Færøerne og Danmark, som fastsætter, at Færøerne anerkendes som suveræn stat. Traktaten kan enten indgås som almindelig overenskomst ifølge folkeretten, hvor den danske afgørelse tages i henhold til bestemmelserne i paragraf 19 i grundloven om regeringens bemyndigelse, med folketingets samtykke, til at indskrænke rigets territorium eller som lovforslag, der fremlægges i folketinget til vedtagelse, der omfatter traktaten i henhold til folkeretten, som forud er indgået mellem Færøerne og Danmark.

Udsigt over København