Færøsk selvstyre - Administration

Med administrationsbetænkningen som grundlag beskrives her kort rigets rolle på de områder, der hører under Lagmandskontoret og hvert af landsstyrets ministerier, og til sidst ses der på udenrigsforholdene.

Onsdag d. 1. september 1999
Det færøske Landsstyres Traktatudvalg
Emnekreds: Rigsfællesskab og selvstyre.

Indholdsfortegnelse: Lagmandskontoret Finansministeriet Fiskeriministeriet Erhvervsministeriet Undervisnings- og kulturministeriet Social- og sundhedsministeriet Udenrigstjeneste og international samarbejde I administrationsbetænkningen, som er bilag 2 til denne rapport, gøres der rede for, hvilke de danske rigsmyndigheders ansvarsområder på Færøerne er, ligesom der ses på, hvor meget de danske områder koster. Det er bl.a. med oplysninger fra denne rapport som grundlag, at færøske myndigheder skal forberede sig på at påtage sig ansvaret for hele administrationen, og at omorganisere den, så den i større grad end i dag er tilpasset de færøske betingelser og færøske behov. Med administrationsbetænkningen som grundlag beskrives her kort rigets rolle på de områder, der hører under Lagmandskontoret og hvert af landsstyrets ministerier, og til sidst ses der på udenrigsforholdene. Når hjemmestyret har overtaget et sagsområde, er det i nogle tilfælde sket efter paragraf 9 i hjemmestyreloven - først og fremmest er her tale om skole-, social- og sundhedsanliggender. Dette medførte, at den færøske lovgivning på disse områder blev foretaget med hjemmel i pågældende danske rammelove, og en del af det økonomiske ansvar for området forblev hos de danske myndigheder. Da blokstøtteordningen blev iværksat, var beløbet oprindeligt også udregnet efter den andel, som det danske rige havde betalt til disse områder. Derfor fremføres det en gang imellem, at Danmark stadig har det økonomiske ansvar for området, og at der betales herfor gennem blokken. Årsagen til at dette ikke tages med, når der her gøres rede for danske ansvarsområder er, at der i dag ikke er direkte forbindelse mellem omtalte områder og blokstøtten, såfremt hjemmestyremyndighederne holder sig inden for de rammer, der er fastsat i vedkommende danske rammelov. Lagmandskontoret Under lagmandskontoret er der fire store områder, hvor suverænitetsplanen vil sætte omfattende krav til både lovgivning, administration og finansiering. Disse er udenrigsanliggender, domstolene, anklagemyndighed og politi. Retssystemet er dansk. Retten på Færøerne er i henhold til retsplejeloven organiseret som en retskreds med tre afdelinger, civilret, strafferet og skifteret. I Færøernes ret sidder to sorenskrivere og fire fuldmægtige. Derudover er der ca. 25 ansatte hos sorenskriverne. Domme afsagt af retten på Færøerne kan bringes ind for Østre landsret og i nogle tilfælde for Højesteret. Tinglysningen, der er overtaget som særanliggende, administreres af sorenskriveren på landsstyrets vegne. Nettoudgifter til retssystemet efter at retssalærer er modregnet, er på omkring tre mio. kr. I forbindelse med udarbejdelse af en færøsk grundlov, nedsættes der under det færøske grundlovsudvalg en gruppe, der skal udarbejde forslag til et færøsk retssystem. Derfor gøres der hverken i administrationsbetænkningen eller her mere ud af domstole og anklagemyndighed. Det samme gælder for retsplejeregler. Udenrigsanliggender berøres sidst i dette afsnit. Politivæsenet er dansk, men er i nogen grad tilpasset færøske forhold, og bliver derfor i første omgang ikke noget større problem for suverænitetsplanen. Når der foreligger store eller usædvanlige opgaver får politiet teknisk eller faglig hjælp fra Danmark. Skal det færøske politi i fremtiden overtage dette, bliver der behov for specialudstyr og personale med specialuddannelse. Dette bliver meget dyrt, og derfor foreslås det i stedet, at der indgås aftaler med Danmark eller andet land om udstyr, kriminaltekniske tjenester m.v. Alt i alt medfører ansvaret for lovgivning og administration på politiområdet ikke større opgaver, end at færøske myndigheder kan overtage disse. Økonomisk er området temmelig tungt. Der er ansat ialt 150 personer i politiet og anklagemyndigheden på Færøerne, og driftsudgifterne ligger omkring 45 mio. kr. årligt. Herudover modtager politiet, som nævnt, mange tjenester fra Danmark. Den samlede værdi af disse tjenester vurderes til at ligge over 15 mio. kr. årligt. I forbindelse med suverænitetsplanen bliver det nødvendigt at undersøge, hvordan politiet kan omorganiseres, med henblik på mulig effektivisering og bedre tilpasning til færøske behov. Bl.a. bør det undersøges, om politiet i samarbejde med andre myndigheder kan påtage sig flere opgaver end det har i dag, og om opgaver det hidtil har varetaget bedre kan varetages af andre. Udover sit primære arbejde, som er forbindelsen mellem hjemmestyret og rigsmyndighederne, varetager institutionen Rigsombudsmanden også andre opgaver, som færøske myndigheder må overtage ved iværksættelsen af suverænitetsplanen. Der er først og fremmest de civilretslige sager - skilsmisse, umyndiggørelse, børns retstilling, ansøgning om fri proces m.v. Disse kunne flyttes til den juridiske afdeling under lagmandskontoret. Finansministeriet Suverænitetsplanen indebærer ikke, at Færøerne skal have egen valuta. Koalitionens hensigt er, at Færøerne skal knyttes til en eller anden valuta - antagelig den danske. Der sker imidlertid så store ændringer på området, at der bliver vigtige spørgsmål at tage stilling til, når en nærmere aftale skal indgås mellem Færøerne og Danmark. Fx. kan det hurtigt ske, at der sker ændringer i Danmark, der kræver en selvstændig færøsk stillingtagen. Afgør Danmark fx. at bruge euro i stedet for den danske krone, må der tages stilling til, hvilken valuta Færøerne skal have. At resten af penge- og kapitalmarkedsområdet kommer under færøsk kompetence, vil sætte krav til både lovgivning, administration og økonomisk ansvar. Det er tilrådeligt at den færøske lovgivning på området følger lovgivningen i andre lande. Udviklingen i verdensøkonomien har længe været, at landene har forsøgt at fjerne alle hindringer for handels- og økonomisk samkvem. Det er nødvendigt, at landene har tillid til hinandens pengesystemer, og det sikres ved enkel og gennemsigtig lovgivning og administration. Sås der tvivl om de færøske regler, sås der samtidig tvivl om, hvor sikre de færøske pengeinstitutter er. Det ville i så fald vanskeliggøre alle kapitalmæssige relationer med omverdenen. EØS-lande - iberegnet EU lande - har lovgivning, der følger direktiver fra EU. Direktiverne bliver i disse lande regnet som minimumskrav, og landene er forpligtede til at følge direktiverne. Dette bør Færøerne også gøre. Hvad angår kreditområdet, er den danske lov om banker og sparekasser trådt i kraft på Færøerne. Færøerne kan også udforme denne lovgivning med udgangspunkt i EU-direktiverne, og herved følge deres minimumskrav. Det samme gælder lovene vedrørende handel med værdipapirer. Det må dog påregnes at det vil kræve større administrationsressourcer, når området bliver færøsk. De fleste danske bekendtgørelser med hjemmel i bank- og sparekasseloven er sat i kraft på Færøerne. De mest omfattende er regnskabsbekendstgørelsen og bekendtgørelse om regler til at sikre, at pengeinstitutterne har likvid kapital til sine indskydere. De fastsætter, hvilke oplysninger pengeinstitutterne skal indgive til det danske finanstilsyn. Det kræver mange ressourcer at udfærdige og administrere disse bekendtgørelser, og det anbefales derfor, at de foreløbig forbliver de samme som de danske. Således kan man også sikre, at et kommende færøsk finanstilsyn får samme oplysninger som det danske, som vi nu er del af. Loven om indskydergarantifond, der udbetaler private indskydere op til 300.000 kr. hver, såfremt et pengeinstitut skulle gå konkurs, omfatter alle pengeinstitutter i det danske rige. Det er tvivlsomt, om de færøske pengeinstitutter kan forblive i det danske system, efter at den danske lov ikke længere gælder på Færøerne. At oprette en færøsk fond efter samme mønster kan dårligt lade sig gøre, da vi (Færøerne) har så få pengeinstitutter. Derfor må der findes en anden løsning, hvis indskydergarantien skal fastholdes. For at styrke tilliden til banksystemet og at skabe et så trygt kapitalmarked som muligt tværs over landegrænser, har både EU-lande og lande med tilknytning til EU de seneste 15-20 år vedtaget en række love med den hensigt at lave fælles regler for pengeinstitutter, og at styrke kontrollen med disse institutter. Det er det danske finanstilsyn der har tilsyn med, at bestemmelser i love og bekendtgørelser overholdes. Gennemføres etableringen af Færøerne som suveræn stat, bliver finansministeren (landsstyremanden i finansanliggender) øverste administrative myndighed på området, og et færøsk finanstilsyn skal have de opgaver, som det danske finanstilsyn har varetaget på Færøerne. Det færøske finanstilsyn kunne, udover at have tilsyn med banker og sparekasser, også føre tilsyn med forsikringsselskaber og andre finansielle institutioner og fonde. Tilsynet med betalingskort kunne også lægges til det færøske finanstilsyn. Det danske finanstilsyn har derudover haft til opgave at udarbejde en del af de nødvendige bekendtgørelser på området. Dette kunne det færøske finanstilsyn også gøre. Et selvstændigt færøsk finanstilsyn skulle kunne blive etableret efter godt og vel 1 år fra beslutningen bliver taget herom. I denne periode anbefales det, at der indgås aftaler med det danske finanstilsyn om vejledning og samarbejde. Både fordi det danske finanstilsyn har haft tilsyn med de færøske pengeinstitutter hidtil, og fordi den færøske lovgivning mest vil komme til at ligne den danske - i hvert fald den første tid. Under den nuværende ordning er det hovedsagelig pengeinstitutterne selv, der betaler for finanstilsynet - dette er fastsat i bank- og sparekasseloven. Betalingen fastsættes efter gæld og ansvar. Det tilsyn, som finanstilsynet i henhold til lov om værdipapirhandel har med området, betales ligeledes af disse virksomheder. Betalingen fastsættes efter de ressourcer der bruges til tilsynet. Det kan dog ventes, at et færøsk finanstilsyn vil medføre visse offentlige udgifter. I dag betaler de færøske pengeinstitutter kun små beløb for finanstilsyn, da de er så små i forhold til de danske pengeinstitutter. Disse beløb er ikke store nok til at finansiere et selvstændigt finanstilsyn, men så længe der ikke er taget stilling til hvilke opgaver det færøske finanstilsyn skal have, er det svært at vurdere udgifterne. Fiskeriministeriet På de lovområder der administreres af det færøske fiskeriministerium, ligger så at sige alt ansvar hos hjemmestyret. Dog er der to store områder, hvor ansvaret fortsat er dansk eller delvis dansk. Det ene af disse områder er bevogtning og bjærgning på havet, samt fiskeriinspektion indenfor færøsk økonomisk zone. Denne opgave er Færøernes Kommando og den færøske fiskeriinspektion (Fiskiveiðieftirlitið) fælles om. Skal hele ansvaret overføres til Færøerne, vil det kræve investeringer i et bjærningsfartøj og en helikopter i tillæg til de nuværende, således at en helikopter altid er rede til fiskeriinspektion, bjærgning og sygetransport. Denne helikopter kan dog også bruges til bl.a. person- og godstransport. Dette vil medføre, at de samlede meromkostninger til driften vil beløbe sig til omkring 10 mio kr. årligt. Det andet store område er skibssikkerheden. Lovgivningen på området er dansk, og Danmark betaler i øjeblikket alle skibstilsynets driftsudgifter. Dette er et særdeles omfattende og teknisk lovområde, og bliver det færøsk, vil det kræve, at Færøerne deltager i internationale udvalg og lovarbejde. Ligeledes bliver der behov for samarbejde med Danmark en tid efter, at området er blevet færøsk. Det er svært at vurdere udgifterne ved at overtage dette ansvar, men i foråret 1999 blev der nedsat en arbejdsgruppe til at forberede en overtagelse af skibstilsynet og at undersøge udgifterne. Denne arbejdsgruppes betænkning vil vise, hvilke krav der sættes til et færøsk tilsyn og hvilke færøske ønsker om muligt samarbejde der er på dette område, når der skal forhandles om samarbejde i en overgangsperiode. Af andre danske sagsområder er søloven antagelig den betydeligste. Den fastsætter regler om adfærd på havet, fx. om transport af personer og gods, om fremgangsmåden i forbindelse med sammenstød, bjærgning på søen, olieforurening o.l. Selv om dette er et omfattende og vigtigt område, kræver det ikke store ressourcer at administrere loven. Den bruges mest, når bestemte hændelser på søen kommer for retten, og det skal stadfæstes, om der er foretaget noget ulovligt. Ansvaret for dette vil medføre en del lovarbejde på Færøerne og deltagelse i internationalt samarbejde. Registrering af aktieselskaber og anpartsselskaber, erhvervsdrivende fonde m.v. er fælles anliggender og lovgivningen er dansk. Alligevel administrerer Skráseting Føroya alle registreringssager. Registreringen finansieres delvis af brugerbetaling (registreringsafgifter) og delvis over finansloven. Derfor bliver det ikke svært at overtage ansvaret her. Såfremt Skráseting Føroya's afgørelse i forbindelse med aktieselskabs- og anpartsselskabslovene og loven om erhvervsdrivende fonde bliver indanket, er ankemyndigheden Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn i Danmark. Hvis dette skulle foregå på Færøerne, kunne Færøernes Ankeinstitution blive ankeinstans. Erhvervs- og selskabsstyrelsen i Danmark afgør, hvorvidt en fond opfylder betingelserne for at blive registreret på Færøerne, og det danske justitsministerium godkender ændringer i vedtægter for erhvervsdrivende fonde. Den første af disse opgaver kan overlades til Skráseting Føroya, og den sidste til juridisk afdeling under lagmandskontoret. Erhvervsministeriet Af erhvervssager er flytrafikken det største, som hjemmestyret ingen formel ansvar har for. Men al flytrafik reguleres efter de betingelser, der sættes af den internationale civile luftfartsorganisation ICAO, internationale aftaler og EU regler. Derfor bliver der ikke behov for særlige ændringer i lovgivningen, når ansvaret overføres til Færøerne. Dog anbefales det, at der indgås aftaler med det danske trafikministerium om vejledning i forbindelse med lovgivningsarbejdet på området i en periode. Atlantic Airways's fly og landsstyrets helikopter er i øjeblikket registreret i National Register ved Statens Luftfartsvæsen (SLV). De kunne registreres i Skráseting Føroya og få færøske nationalitetsmærker. Der bliver behov for at indgå aftale med Havarikommissionen for civil luftfart, således at færøske flys eventuelle ulykker bliver undersøgt. Flyvepladsen på Vágar (Vågø) drives af SLV. Driften har vist et underskud, der i følge budgettet 1998 var omkring 9 mio kr., men som forventes at blive reduceret. Det kan tænkes, at driften skal overtages under alle omstændigheder, da SLV de seneste år har afhændet de fleste af de lufthavne, som det har haft ansvaret for. De danske myndigheder har også peget på muligheden for, at Færøerne overtager driften av lufthavnen på Vágar, og der er foretaget visse undersøgelser i denne forbindelse. Når luftfarten kommer under færøsk myndighed, kan det overordnede ansvar for flytrafikken lægges til kommunikationskontoret i det færøske Erhvervsministerium. Kontoret tager sig i dag allerede delvis af dette område. Driften af flysikkerhedstjenesten i færøsk luftrum varetages i dag delvis af Island på Danmarks vegne, og dette kan uden tvivl fortsætte, indtil de færøske myndigheder selv vil påtage sig disse opgaver. Dette vil ikke koste landskassen noget, da driften hviler i sig selv. Beskyttelse af havmiljøet er også dansk sagsområde, men lagtinget har i foråret vedtaget rigslovsindstilling, som vil overføre opgaver og bemyndigelser på dette område inden for færøsk økonomisk zone til hjemmestyret. Derfor bliver der brug for en færøsk administration og merbevilling til Heilsufrøðilig Starvsstova (miljø- og levnedsmiddeldirektoratet) og til den færøske Vagt- og Bjærgningstjeneste - uanset færøsk suverænitet. Beredskab er dansk lovgivningsområde, men der har længe været arbejdet med at udarbejde en færøsk beredskabsplan efter færøske betingelser. Derfor bliver den danske civilforsvarslov, som nu er i kraft, sikkert sat ud af kraft uanset om Færøerne bliver suveræn stat eller ej. I forbindelse med ændringen bliver det nødvendigt at skole folk og at indgå aftaler med nabolande om hjælp, såfremt en større ulykke skulle indtræffe. Beredskabsområdet omfatter mange offentlige institutioner og private organisationer. Ansvaret bliver derfor delt mellem flere myndigheder, men et bestemt færøsk ministerium - fx. Erhvervsministeriet (der bl.a. administrerer kommunikation og trafik) - bør dog have ansvaret for at koordinere de forskellige parter. Der er også nogle små områder under det færøske Erhvervsministerium, hvor ansvaret er dansk eller delvis dansk, og som vil medføre udgifter, når dette ansvar overføres til færøske myndigheder. Blandt disse er opmåling og kortudgivelse, erhvervsfremmelov og autorisation af teknisk udstyr. Radiokommunikation - især internationalt samarbejde og frekvensadministration - er også danske anliggender. Dette kan lægges sammen med det færøske teletilsyn (Fjarskiftiseftirlitið), når ansvaret bliver færøsk. Hvad angår overtagne erhvervsanliggender har bl.a. Færøernes miljø- og levnedsmiddeldirektorat, landsdyrlægen, arbejdstilsynet og biltilsynet en del samarbejde med danske institutioner og myndigheder. Det drejer sig især om faglig rådgivning, uddannelse og internationalt samarbejde. Det anses at have betydning for en række erhvervsanliggender, at samarbejdet med danske myndigheder og institutioner kan fortsætte, efter etablering af en suveræn færøsk stat. Undervisnings- og kulturministeriet Folkekirken er det eneste område, som den danske stat både administrerer og (delvis) finansierer i dag, og som kan placeres under det færøske Undervisnings- og kulturministerium, når suverænitetsplanen iværksættes. Men det er sandsynligt at dette under alle omstændigheder bliver færøsk anliggende, da landsstyremanden i kulturanliggender allerede har nedsat en arbejdsgruppe til at forberede en overtagelse af kirken og at udarbejde forslag til færøsk kirkelovgivning. Rigets andel af finansieringen af Folkekirken på Færøerne andrager i dag 13 mio kr. i følge tal fra Rigsombudsmanden på Færøerne. Ellers er kulturanliggender underlagt færøsk kompetence, men der er dog samarbejde med danske myndigheder og institutioner på flere områder. En fortsættelse af dette samarbejde kan sikres gennem aftale med danske myndigheder. Skolerne på Færøerne drives i henhold til færøske love, men på grund af at flere af dem er overtaget efter § 9 i hjemmestyreloven, er lagtingslovene udarbejdet med hjemmel i overordnet dansk rammelov. Disse skoler er folkeskolen, fritidsundervisning, handelsskoler, tekniske skoler, maskinmesterskolen og seminariet. Suverænitetplanen vil dog ikke kræve ændringer her, da hjemmelen til at udarbejde færøske love allerede benyttes, og området administreres af færøske myndigheder. Selv om lovgivning og administration er færøsk, er så at sige al mesterlære og uddannelse i landet tæt knyttet til danske myndigheder og institutioner. De mest betydningsfulde samarbejdsaftaler er følgende: Aftalerne med det danske undervisningsministerium om eksamener i erhvervs- og mellemuddannelserne. Disse aftaler sikrer, at færøske elever kan optages på danske uddannelser på samme betingelser som danske elever. Aftalerne som sikrer færøske lærlinge adgang til danske skoler i læretiden. Af de 70 lærlingeuddannelser på Færøerne er der 44, hvor denne ret bruges. Omkring 70 lærlinge rejser til Danmark i gennemsnit 10 uger hvert år. Aftalerne med så at sige alle fagudvalg i Danmark om, at færøsk svendebrev bliver godkendt på lige fod med dansk svendebrev. Betingelsen for dette er, at det færøske lærlingeråd garanterer, at de færøske uddannelser er fuldt ud på højde med tilsvarende uddannelser i Danmark. Aftalen med Søfartsstyrelsen i Danmark om uddannelserne på den færøske sømandsskole og maskinmesterskole. Den drejer sig først og fremmest om dansk godkendelse af de færøske eksamener, således at de får international anerkendelse. Søfartsstyrelsen yder den internationale søfartsorganisationen IMO sikkerhed for, at de færøske uddannelser har følger internationale kvalitetsstandarder. IMO- godkendelsen sikrer færøske søfolks ret til at sejle med udenlandske skibe og med færøske skibe i udenlandsk farvand. Dette sidste kunne færøske myndigheder selv stå for, betinget af at vi får medlemskab i IMO, men ellers er det vigtigt, at nuværende samarbejdsaftaler kan fortsætte. Færinger har også gratis adgang til danske og nordiske uddannelsesinstitutioner. Værdien af dette er svær at opgøre, men i 1996 indgik de nordiske lande aftale om adgang på lige fod til højere uddannelser. Den medførte, at Danmark, Finland, Sverige og Norge årligt betaler 22.000 kr. for hver af deres studerende, som er i de øvrige nordiske lande. Aftalen sikrer dog islændinge gratis adgang til studier i disse lande. Denne aftale træder ud af kraft 31. december 1999, men det ventes at ordningen fortsætter, muligvis i ændret form. Færinger har i dag ret til dansk uddannelsesstøtte. Omkring 1.500 færinger modtager denne støtte, og det samlede beløb anslås til over 60 mio. kr. årligt. Studier og uddannelser i udlandet er et så omfattende og bekosteligt område, at det er absolut nødvendigt at få en bestemmelse, som sikrer en rimelig tilpasningstid, hvor forholdene bliver lagt i et trygt og tilfredsstillende leje. Social- og sundhedsministeriet De danske myndigheder har fortsat ansvaret for nogle dele af social- og sundhedsområdet, men i 1995 blev der vedtaget to rammelove, hvis formål var at overføre hovedparten af ansvaret til Færøerne. Disse rammelove giver færøske myndigheder hjemmel til at fastsætte regler om opgaver og administration på flere områder, der angår folks ret til ydelser. På det sociale område var det forsorgs- og børneforsorgsordningen, pensionsordningen, dagpengeordningen og regler om dagtilbud, samt støtte til børn og unge. På sundhedsområdet var det regler vedrørende sygehusvæsenet, kommunelæger, sundheds- og hjemmesygepleje, skolelægeordning, tandpleje og sygeforsikring. Ordningen går ud på, at danske love, der er i kraft på Færøerne på disse områder, fortsætter at være i kraft, til de afløses af lagtingslove. I den seneste aftale med den danske regering blev det fastsat, at alle lagtingslove på området skulle være færdige senest i 1999. Dette vil næppe lykkes, men det grundlæggende lovarbejde fuldføres formodentlig i 2000. På socialområdet fremlægges forslag til forsorgslov, børneforsorgslov og dagpengelov for tinget i tingperioden 1999-2000. Når de er vedtaget, er hele administrationen på socialområdet overtaget. Arbejdet med sociallovgivningen er dog ikke færdigt, da der i henhold til de fleste love skal udarbejdes bekendtgørelser og vejledninger på de forskellige områder. På sundhedsområdet mangler kun at iværksætte love om kommunelægeordning, skolelægeordning og sygeforsikring. Landsstyremanden sigter imod at fremlægge forslag til disse love for lagtinget i tingperioden 1999-2000. Derfor er man allerede nu kommet langt med en stor del af det arbejde, som skal gøres for at tilpasse social- og sundhedsområdet til suverænitetsplanen. Men selv om de færøske myndigheder i 2000 vil have ansvar for disse områder, er vigtige dele af social- og sundhedsområdet fortsat fællesanliggender, som må tages op til behandling i forbindelse med suverænitetsplanen. Et af de vigtigste er autorisationslovene, som fastsætter kravene til godkendelse af ansatte i sundhedssektoren. Det er Sundhedsstyrelsen i Danmark, der i henhold til disse love har det faglige tilsyn med al godkendt personale på Færøerne. Autorisationslovene sættes i kraft på Færøerne ved kongelig anordning. De øvrige fællesanliggender på området kan opdeles i to grupper. Den første gruppe vedrører forskellige tjenesteydelser, fx. forebyggende sundhedsundersøgelser og hjælp i forbindelse med fødsel, og gratis vaccination. Den anden gruppe vedrører faglige og internationale krav til sundhedssektoren, bl.a. om fastsættelse af sundhedsfaglige regler, rådgivning til sundhedsmyndigheder, tilsyn, specialundersøgelser og klagebehandling. Loven om embedslæger (landslægen) tilhører også denne gruppe. I lighed med tilfældet angående autorisationslovene er det tilrådelig, at der på dette område indgås aftale med Danmark eller et andet naboland. Den vigtigste formelle samarbejdsaftale er den mellem det færøske sygehusvæsen og Rigshospitalet, og andre sygehuse i Danmark, om behandling af patienter. Det færøske sygehusvæsen betaler alle udgifter af dette samarbejde. Et fortsat samarbejde på dette område forventes derfor ikke at medføre merudgifter. Apoteksvæsenet blev overtaget i 1948, men har fortsat formelt samarbejde med danske institutioner i henhold til lagtingslov om apoteksvæsen. Disse institutioner er bl.a. Sundhedsstyrelsen, Statens Serumslaboratorium og Statens veterinære institut for virusforskning. Institutionerne har stor viden på området, som ikke findes på Færøerne. Der findes flere aftaler angående uddannelse, kursusvirksomhed, praktik og vejledning til personale. Dette har både faglig og økonomisk betydning. Der bør sigtes imod, at der i suverænitetsaftalen bliver fastsat, at samarbejdet kan fortsætte. Udenrigstjeneste og international samarbejde Alle udenrigsanliggender er fællesanliggender, men i praksis administrer hjemmestyret de færøske udenrigsanliggender relativt selvstændigt på flere områder, vedrørende forberedelse og gennemførelse af forhandlinger m.m.. Lagmandskontorets udenrigskontor har seks ansatte på Færøerne, udover en person i Bruxelles, tre i København og en person i Aberdeen. I de forskellige færøske ministerier er der herudover personale, der arbejder med udenrigsforhold på hver deres område, og i den danske udenrigstjeneste er der en ansat, der kun tager sig af færøske forhold. Det er først og fremmest vedrørende fiskeriaftaler, at Færøerne har haft en selvstændig rolle uden for grænserne. I henhold til § 8 i hjemmestyreloven og i henhold til almindelig praksis har hjemmestyret i visse tilfælde hjemmel til at forhandle med og indgå fiskeriaftaler med andre lande. færøske myndigheder er ganske aktive på dette område. Repræsentanter for den danske udenrigstjeneste har været med til forhandlingerne, men i reglen som observatører. De færøske myndigheder har derfor rig erfaring i at forhandle om og at administrere fiskeriaftaler, selv om de ikke før ved suveræniteten får formel hjemmel på området. Færinger har også erfaringer fra deltagelse i andre former for internationalt samarbejde, selv om Færøerne formelt ikke har kunnet deltage som selvstændigt land. Danmark er medlem af den Nordatlantiske Fiskeriorganisation (NAFO) og den Nordøstatlantiske Fiskerikommission (NEAFC) på vegne af Færøerne og Grønland, men færinger og grønlændere har i fællesskab udgjort den danske delegation. Situationen er den samme vedrørende den Nordatlantiske Laksekommission (NASCO). Færinger har i dette samarbejde i praksis arbejdet selvstændigt, og det vil ikke kræve administrative eller økonomiske merudgifter at få eget medlemskab, da Færøerne allerede i dag betaler sin del af Danmarks medlemsgebyr både i det internationale havundersøgelsesråd (ICES), NAFO, NEAFC og NASCO. Vedrørende hvalfangst findes der to internationale organisationer: Den internationale Hvalkommission (IWC) og organisation vedrørende pattedyr i Nordatlanten (NAMMCO). I den første repræsenterer Danmark hele riget, og i den sidste er Færøerne selvstændigt medlem. Ligesom ved fiskeriforhandlinger er sædvanen vedrørende handelsaftaleforhandlinger blevet den, at færinger selv står for forhandlingerne. Også her er det dog formelt gjort på rigets vegne, og repræsentanter fra den danske udenrigstjeneste sidder med ved forhandlingerne. Selv om færinger ikke står på helt bar bund, sætter suverænitetplanen store krav på udenrigsområdet, ikke mindst vedrørende repræsentationskontorer, herunder ambassader. Når disse forhold skal organiseres i fremtiden, er der i hovedsagen to muligheder. Den ene er at det i suverænitetsaftalen bliver fastsat, at den danske udenrigstjeneste tager sig af færøske udenrigsanliggender i de områder, som Færøerne ikke har ressourcer til. Den anden er, at Færøerne sikrer sig ret til at benytte den danske tjeneste i en overgangsperiode, medens en selvstændig færøsk udenrigstjeneste opbygges. Når små lande bliver suveræne stater, er det mest almindelige at de etablerer repræsentationskontorer i den tidligere centralmagt (i dette tilfælle Danmark), stormagten i området, nabolande, de store markeder, og hvor de store internationale organisationer har hovedkontor. Dette kan der også stiles imod, hvis målet er at få en selvstændig færøsk tjeneste. Der bliver tale om ialt ca. syv repræsentationskontorer. Dette gøres selvfølgelig ikke fra dag til dag, men i første omgang kan der sigtes imod at få repræsentationskontorer i København og New York (FN). Disse skal helst være bemandet et år efter, at Færøerne er blevet suveræn stat. Det formodes, at man derefter vil kunne ansætte tre til fire personer om året, indtil alle repræsentationskontorer fungerer. Når målet er nået, vil omkring 36 personer være ansat udover dem, der allerede arbejder indenfor dette område. Denne opbygningsfase vurderes at tage omkring 10 år. Sikkerhedspolitikken administreres i andre lande som del af det udenrigspolitiske område, hvilket også vil være hensigtsmæssigt på Færøerne. Her bliver opgaven at sikre landets forsvar og at yde nabolandene sikkerhed for, at der indenfor færøsk territorium ikke findes nogen aktivitet, som kan være til fare for sikkerheden i området. Dette kan løses ved at der indgås aftale med et andet land, eller at Færøerne bliver medlem af NATO. Udover det afgørende medlemskab af FN, Nordisk Råd og muligvis NATO, bliver det nødvendigt at binde sig til flere internationale traktater og organisationer i forskellige anliggender, udover ovenfor nævnte fiskeriorganisationer. Bl.a kan nævnes: Den internationale søfartsorganisation (IMO). Dette er den mest afgørende aftale, når det drejer sig om søfart, og deltagelse her har afgørende betydning for næsten al vor aktivitet på søen. Den internationale civile luftfartsorganisation ICAO. Med medlemskab her påtager Færøerne sig det retslige ansvar for flytrafikområdet, som nu ligger i Danmark. Indenfor erhvervsanliggender vil derudover Verdenshandelsorganisationen (WTO) og Den internationale teleorganisation (ITU) være vedkommende. Ligeledes bliver det nødvendigt at tage stilling til deltagelse i internationalt samarbejde vedrørende miljøbeskyttelse. Uddannelsesområdet vil kræve, at Færøerne kommer med i aftaler, der sikrer ret til højere uddannelser i de øvrige nordiske lande. Indenfor økonomiområdet er der ikke nødvendigvis behov for deltagelse med det samme, men Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken kunne blive vedkommende. Indenfor social- og sundhedsområdet vil det især være aftalerne Nordisk konvention om social sikring og konvention om Europæisk Socialpagt som vil få betydning. De sikrer betryggende rammer på socialområdet, når færinger rejser eller arbejder i de nordiske lande eller i Europa. Det færøske politi får behov for medlemskab i den internationale organisation for politisamarbejde (INTERPOL). Når Færøerne betaler for deltagelse i dette internationale samarbejde, og de færøske repræsentationskontorer i andre lande fungerer, vil de samlede færøske udgifter til udenrigsområdet nærme sig 50 mio. kr. årligt. Det skal dog påpeges, at i hvert fald en del af disse penge kan betragtes som investeringer. Repræsentationskontorerne bør bl.a. benyttes til at støtte markedsføring og salgsfremstød af færøske varer i andre lande, og herved skabe betingelser for større indtægter til samfundet. Herudover vil færøsk suverænitet også få nogle indtægter ved internationalt samarbejde. Nordiske lande og enkelte stormagter antages at ville etablere ambassader på Færøerne, hvilket i givet fald medfører indtægter på finansloven.