Udenrigstjenesten og Grønland

Som følge af de forestående aftaleforhandlinger med EU er reprœsentationen i Bruxelles styrket med en fiskeriattaché således, at der nu er to udsendte akademiske medarbejdere fra Hjemmestyret

Torsdag d. 9. september 1999
Annoraaq-udvalget
Emnekreds: Rigsfællesskab og selvstyre.

4.1 Opgavernes varetagelse


Udenrigsministeriet
Til brug for udarbejdelsen af denne rapport er der gennemført en spørgeundersøgelse omfattende 73 af ministeriets enheder, heraf 37 repræsentationer. Formålet med undersøgelsen var at få overblik over enhedernes befatning med udenrigs- og sikkerhedspolitiske sager af grønlandsk interesse. Enhederne er blevet spurgt, om de i deres normale arbejde har haft sager, der vedrører Grønland og om aktiviteternes omfang. Svarene viser generelt, at grønlandssagerne er blevet ekspederet på lige fod med andre udenrigs- og sikkerhedspolitiske sager, og der er sket en vækst i antallet af grønlandske sager. Denne vækst dækker over det faktum, at visse enheder kun i begrænset omfang har haft grønlandssager, medens andre enheder har noteret et stort og stigende aktivitetsniveau. Undersøgelsen viser også, at såvel virksomheder på Grønland, private borgere som det officielle Grønland i stort omfang har gjort brug af Udenrigstjenestens hjælp og bistand.

For så vidt angår kontakten mellem Udenrigsministeriet og Hjemmestyret er det især de kontorer, som har et eller flere af de grønlandske udenrigsrelationers kerneområder i sit ressort, der har berøringsflader med Hjemmestyret. I ministeriets Nordgruppe er N.7 - det nyoprettede kontor, hvis ressort netop er koordineringen af varetagelsen af Grønland og Færøernes internationale forhold -det naturlige kontaktpunkt for Hjemmestyret inden for de fleste politikområder. N.2 varetager dog det forsvars- og sikkerhedspolitiske område, mens Grønlands forhold til WTO og andre handelspolitiske spørgsmål primært falder ind under N.4’s ressort. I ministeriets Sydgruppe samarbejder S.1 med Hjemmestyret på det prioriterede område vedrørende oprindelige folk, og S.2 samarbejder med Hjemmestyret i forbindelse med dets engagement i FN-sager.

Blandt de danske repræsentationer i udlandet er der en gruppe på 12 repræsentationer, som i særlig høj grad samarbejder med Hjemmestyret, andre grønlandske myndigheder eller virksomheder og private borgere. Kendetegnende for disse repræsentationer er, at de beskæftiger sig med sager, som står højt på den grønlandske eksterne dagsorden som f.eks. forholdet til USA, Arktisk Råd, eksportfremme, forholdet til EU, forholdet til FN og FN’s arbejde med oprindelige folk (bl.a. set i en menneskerettighedssammenhæng), kulturaktiviteter, handelsfremme. Hertil kommer en række andre aktivitetsområder såsom konsulær virksomhed, uddannelsessager, studieture, bistand ved rejser, besøg samt stemmeafgivning. En enkelt ambassade (Reykjavik) har indgået en særlig samarbejdsaftale med Hjemmestyrets sundhedsdirektorat om bistand i forbindelse med behandlingen af patienter fra Grønland.

Grønlands Hjemmestyre har i sin informationsvirksomhed om Grønland anvendt repræsentationerne bl.a. ved udstillinger om Grønland eller f.eks. ved sælskindskampagnen i sin tid. Tilsvarende indgår informationer om Grønland i ambassadernes generelle informationsvirksomhed om det danske rige. Grønlandske virksomheder og privatpersoner har ligeledes gjort brug af den service, som repræsentationerne tilbyder på f.eks. eksportfremmeområdet.

Hjemmestyret
Hjemmestyret har tilsvarende foretaget en spørgeundersøgelse om dets fagdirektoraters internationale relationer, herunder samarbejdet med Udenrigsministeriet og fagministerierne.

Undersøgelsen viser, at der siden 1980 - i sammenhæng med de interne kompetenceoverførsler fra staten til Hjemmestyret op gennem 1980’erne og i sammenhæng med EF-udmeldelsen i 1985 - er sket en betydelig vækst i Hjemmestyrets internationale kontaktflade, således at der nu er en meget stor spændvidde i Hjemmestyrets udenrigskontors og fagdirektoraternes internationale relationer.

Kerneområder er:
De fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, der vedrører Grønland, såsom spørgsmål vedrørende den amerikanske tilstedeværelse i Grønland (forsvarsaftalen).

Deltagelsen i det nordiske samarbejde.

Varetagelsen af Grønlands erhvervsøkonomiske interesser, herunder deltagelsen i fiskeriforhandlinger og forhandlinger om forholdet til EU.

Deltagelsen i det arktiske samarbejde og samarbejdet med nærområderne iøvrigt, bl.a. kulturelt, uddannelsesmsæsigt, turistmæssig og erhvervsmæssigt samarbejde.

Arbejdet for oprindelige folks rettigheder.
Undersøgelsen viser ligeledes en stor spændvidde i samarbejdsformerne mellem Hjemmestyret og rigsmyndighederne, der repræsenteres enten af Udenrigsministeriet alene, af Udenrigsministeriet i samarbejde med et fagministerium, eller af et fagministerium alene. I visse tilfælde og efter aftale med rigsmyndighederne forvalter Hjemmestyret sagsområder, f.eks. i fiskeriforhandlinger eller i forhandlinger om samarbejde med nærområderne.

Undersøgelsen viser endvidere, at hjemmestyreordningen af rigsmyndighederne opfattes som et af de mange aktiver i rigsfællesskabets fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, således i forbindelse med regeringens strategi for oprindelige folks rettigheder (1994) - en strategi som Grønlands Hjemmestyre deltog aktivt i formuleringen af. Grønland er i denne sammenhæng et eksempel på et samfund, hvor et oprindeligt folk har fået selvstyre inden for forfatningens rammer. Denne interesse for den dansk/grønlandske hjemmestyreordning illustreres også af, at landstingsmedlemmer, de grønlandske folketingsmedlemmer eller andre repræsentanter for Grønlands Hjemmestyre er blevet udsendt som valgobservatører ved afholdelsen af valg for oprindelige folk. Endelig er det konstateret, at forsvarsaftalen af 1951 har været til værdi for riget som helhed.

Resultaterne af Udenrigsministeriet og Hjemmestyrets undersøgelser på de enkelte politik-områder er indarbejdet i afsnit 7.

4.2. Samarbejdets organisation
Til sikring af Grønlands og Færøernes udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser har Udenrigsministeriet bedt rigsdelene være repræsenteret i en række fora til forberedelse af generelle udenrigspolitiske spørgsmål. Som eksempler kan nævnes forberedelserne til handelspolitiske forhandlinger i WTO, opfølgning af Verdenskvindekonferencen, Rådet for Europæisk Politik, Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde, CSD-kredsen samt (den tidligere) Fældefangstkreds. I øvrigt bemærkes, at Grønland er repræsenteret i parlamentarikerdelegationen til FN’s generalforsamling. Som en naturlig afspejling af Hjemmestyrets deltagelse i Udenrigsministeriets interne forberedende arbejde kan nævnes, at Udenrigsministeriets medarbejdere også er repræsenteret i Grønlands arbejdsgrupper vedrørende det fremtidige forhold til EU. På tilsvarende måde deltager Grønland på ad hoc-basis i behandlingen af konkrete sager i EU-specialudvalgene vedrørende fiskeri og handel.

Til identifikation og sikring af den overordnede varetagelse af Grønlands udenrigspolitiske interesser gennemføres årlige møder mellem udenrigsministeren og landsstyreformanden, ligesom udenrigsministeren også har et årligt møde med Landstingets udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg.

Disse møder suppleres af møder i Det dansk/grønlandske udenrigs- og sikkerhedspolitiske embedsmandsudvalg. Med henblik på at styrke dialogen mellem Danmark og Grønland om sikkerheds- og udenrigspolitiske spørgsmål besluttede statsministeren og landsstyreformanden i 1995 at nedsætte en permanent embedsmandsgruppe til drøftelse af alle sikkerheds- og udenrigspolitiske spørgsmål, herunder NATO-spørgsmål, der berører Grønland, og som man fra dansk eller grønlandsk side måtte ønske at bringe op. Embedsmandsgruppen ledes af Udenrigsministeriets direktør og Grønlands hjemmestyres administrerende direktør. Gruppens møder har også haft til formål at forberede udenrigsministerens og landsstyreformandens årlige møder om udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Embedsmandsgruppen har hidtil tillagt drøftelsen af Overenskomsten af 27. april 1951 om forsvaret af Grønland størst vægt. Herudover har man drøftet andre udenrigspolitiske emner som f.eks. WTO, Arktisk Råd samt relationerne til EU.

Herudover er Hjemmestyret inden for Udenrigsministeriets ressort fast repræsenteret i:
Regeringens Havrets- og Søterritorieudvalg og deltager desuden i de af udvalget nedsatte arbejdsgrupper vedrørende EEZ- og søterritorielovgivning.

Følgegruppen for FN’s kommission for bæredygtig udvikling.

Den dansk/færøsk/grønlandske embedsmandsgruppe vedrørende arbejdet i Den internationale Hvalfangstkommission (IWC).

Hjemmestyret er tillige repræsenteret i visse fagministeriers udenrigsrelaterede faste udvalg, således på miljøområdet.


Organisatoriske konsekvenser i Hjemmestyret og i Udenrigsministeriet
Bl.a. efter ønske fra grønlandsk side har Udenrigsministeriet for at understrege den vægt, der tillægges Grønland og Færøerne, og for at synliggøre denne prioritering i forhold til omverdenen, med virkning fra 1. januar 1999 oprettet et nyt kontor i Nordgruppen - N.7 med i alt 4 akademiske medarbejdere samt (midlertidigt) 1 akademisk medarbejder fra Grønlands Hjemmestyre. Etableringen af denne enhed ændrer imidlertid ikke ved det forhold, at en lang række sager af interesse for Grønland fortsat behandles i andre af Udenrigsministeriets fagkontorer.

Grønland har tilsvarende opprioriteret sine udenrigsrelationer organisatorisk ved i 1994 at etablere et kontor med ansvar for dette område i landsstyrets sekretariat. Landsstyreformanden er politisk ansvarlig herfor. Kontoret er normeret med 1 direktør, 1 kontorchef, 3 fuldmægtige og 1 kontorfuldmægtig. I tilslutning hertil behandler personale på Danmarkskontoret og på repræsentationerne i Bruxelles og Ottawa også visse udenrigsrelationer. Repræsentationernes udsendte medarbejdere indgår på lige fod med ambassadernes øvrige udsendte medarbejdere. Repræsentationernes specifikke virksomhed baserer sig på en mellem Udenrigsministeriet og Grønlands Hjemmestyre indgået aftale.

På det administrative plan er Grønlands udenrigspolitiske profil på det seneste også blevet styrket ved oprettelse af stillinger for udsendte fra Hjemmestyret ved ambassaderne i Bruxelles og Ottawa.

Repræsentationen i Bruxelles
Som følge af de forestående aftaleforhandlinger med EU er reprœsentationen i Bruxelles styrket med en fiskeriattaché således, at der nu er to udsendte akademiske medarbejdere fra Hjemmestyret. Ministerråden er akkrediteret til EU, Belgien og Frankrig som reprœsentant for Hjemmestyret og er udpeget til formand for delegationen ved de kommende forhandlinger med EU. Fiskeriattachéen forestår den daglige kontakt til Kommissionens generaldirektorat for fiskeri.

Reprœsentationen i Ottawa
Reprœsentationen ventes at kunne indgå aktivt i forberedelserne til Hjemmestyrets samarbejde med den nye Nunavut regering, samt forestå etableringen af et netvœrk for erhvervs-, kultur-, og uddannelseskontakter mellem Grønland og Canada. Repræsentationen bemandes af en akademisk medarbejder udsendt fra Hjemmestyret.

Muligheder for samarbejde på det personalemæssige område
Udover de udsendte grønlandske repræsentanter på danske ambassader er det aftalt, at 1 akademisk medarbejder fra Grønlands hjemmestyre forretter tjeneste i Udenrigsministeriet, mod at Hjemmestyret selv afholder vedkommendes løn. Samtidig vil Udenrigsministeriet i kortere perioder på basis af frivillighed kunne udlåne medarbejdere til Hjemmestyret med henblik på løsning af nærmere definerede opgaver.

I tilslutning til ovenstående er der mulighed for, på frivillighedens basis og vis-a-vis Grønland, at anvende den såkaldte mobilitetspulje, der tager sigte på at give fuldmægtige i statens tjeneste et incitament til at lade sig udlåne/udstationere fra sin moderinstitution for efter et aftalt tidsrum at vende tilbage dertil (mobilitetspuljen er overenskomstbestemt og skal altså med jævne mellemrum fornys). Udenrigsministeriets ansatte har endvidere, som øvrige statsansatte, ret til tjenestefrihed under eventuel ansættelse i Hjemmestyret (FM cirk.116 af 3.7.91).