Varetagelse af Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser på enkeltområder

Rapport fra den dansk-grønlandske arbejdsgruppe til identifikation af de udenrigs- og sikkerhedspolitiske sagsområder, hvor Grønland har interesse

Torsdag d. 9. september 1999
Annoraaq-udvalget
Emnekreds: Rigsfællesskab og selvstyre.

Indholdsfortegnelse:
6.1. Forsvar og sikkerhed
6.2. EU
6.3. Norden og nabolandene
6.4. Arktiske spørgsmål
6.5. FN, herunder oprindelige folk
Afsnit 6.6. Fiskeriområdet
Afsnit 6.7. Havpattedyr
6.8 Internationale handelsspørgsmål - WTO
6.9. Maritime afgrænsningsområder
6.10. Miljø
6.11. Øvrige områder: Turisme, kultur og uddannelse mv.


Nedenfor gennemgås de udenrigs- og sikkerhedspolitiske sagsområder, arbejdsgruppen har identificeret som de væsentligste grønlandske interesser. Der er således ikke tale om en udtømmende beskrivelse af alle Grønlands eksterne interesser.

6.1. Forsvar og sikkerhed


Forsvarsaftalen
Under indtryk af Thule-sagen har spørgsmålet om en genforhandling af Overenskomsten af 27. april 1951 om forsvaret af Grønland (forsvarsaftalen) været et af hovedemnerne i det hidtidige arbejde i det dansk/grønlandske udenrigs- og sikkerhedspolitiske embedsmandsudvalg.

USA’s tilstedeværelse i Grønland følger af forsvarsaftalen. Dette er en bilateral aftale mellem Kongeriget Danmark og USA, som er blevet til under NATO’s auspicier og med en løbetid defineret som Den Nordatlantiske Traktats løbetid. Der er således kun to parter i aftalen: USA og Danmark.

Fra dansk side anerkendes det imidlertid, at Hjemmestyret har egne interesser at varetage i relation til forsvarsaftalen, herunder en interesse i størst mulig gennemsigtighed vedr. spørgsmål af betydning for Grønland. Hertil kommer, at forsvarsaftalen har betydning for forhold, som nu henhører under hjemmestyrekompetence (f.eks. miljøforhold). Den udenrigs- og sikkerhedspolitiske embedsmandsgruppes eksistens er udtryk herfor.

På mødet mellem statsministeren og landsstyreformanden den 31. januar 1997 i København drøftedes arbejdet i embedsmandsgruppen. Der var enighed om, at det i forlængelse af embedsmandsgruppens gennemgang af forsvarsaftalen skulle vurderes, hvorvidt der var behov for en opdatering af 1951-aftalen.

Dette spørgsmål har efterfølgende været drøftet i embedsmandsgruppen og på politisk niveau. Spørgsmålet drøftedes også i Folketinget den 27. januar 1998 i forbindelse med førstebehandlingen af beslutningsforslag nr. B 75, som p.g.a. udskrivelse af valg til Folketinget aldrig blev andenbehandlet.

Grønlands Hjemmestyre ønsker, under henvisning til at forsvarsaftalen er indgået, før Grønland blev omfattet af grundloven og før hjemmestyrelovens vedtagelse, følgende:
  • status som part i forsvarsaftalen og
  • en generel revision af aftalens enkeltbestemmelser.
Fra dansk side har linjen i dialogen om spørgsmålet været,
  • at regeringen ikke vurderer, at det er hensigtsmæssigt at rejse spørgsmålet om en genforhandling af forsvarsaftalen over for USA - eller at forsøge at rokke ved kerneelementer deri.
  • at regeringen foreslår at løse eventuelle konkrete problemer ved hjælp af tillægsaftaler til den nuværende aftale. Eventuelle grønlandske anbringender vedr. f.eks. miljø- og beskatningsspørgsmål kunne søges imødekommet på denne måde.
På denne baggrund overvejes i øjeblikket, om - og i givet fald hvorledes - konkrete spørgsmål vedr. især beskatning bør og kan rejses over for de amerikanske myndigheder. Der er enighed om, at Grønlands Hjemmestyre i givet fald bør kunne optræde som medunderskriver på dansk side i sådanne tillægsaftaler - ganske som det er tilfældet eksempelvis i Aftalememorandum af 13. marts 1991 vedr. brug af Sdr. Strømfjord Luftfartsanlæg, Kulusuk Flyveplads og andre forhold i forbindelse med De Forenede Staters militære aktiviteter i Grønland.

I erkendelse af forsvarsaftalens betydning både for relationerne mellem Danmark og Grønland og for det atlantiske områdes sikkerhed besluttede udenrigsministeren og landsstyreformanden på deres møde i Nuuk i oktober 1997 at foreslå Forsvarskommissionen, at der til brug for Forsvarskommissionen udarbejdedes en analyse af "forsvarsområdernes betydning for dansk sikkerhedspolitik". Forsvarskommissionen tilsluttede sig dette forslag. Følgende konklusioner kan fremhæves fra analysen, som er udarbejdet af Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet, og som er af faktuel karakter med vægt på historiske aspekter:
  • der vil i mange år frem for USA, for NATO og dermed også for Danmark være et strategisk behov for Thule-basen, om end der i USA vil kunne opstå et økonomisk motiveret ønske om at revurdere behovet for opretholdelse af Thule-basen eller videreførelse af det aktuelle aktivitetsniveau,
  • uanset den nye sikkerhedspolitiske situation er det fortsat i Alliancens og Danmarks sikkerhedspolitiske interesse at opretholde varslingsanlæggene på Thule-basen,
  • opretholdelsen af amerikanske baser i Grønland har virket fremmende for det bilaterale forhold til USA til gavn for hele riget.
I november 1997 fremkom der i pressen oplysninger om, at personel fra 109th Airlift Wing New York Air National Guard i slutningen af februar 1997 gennemførte undersøgelser af havistykkelsen i et område tæt ved Thule-basen m.h.p. at anlægge en islandingsbane på stedet - uden at Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet eller Grønlands Hjemmestyre havde været underrettet om sagen. På denne baggrund aftaltes det at etablere en direkte orienteringsprocedure. Denne indebærer, at Grønlands Hjemmestyre på halvårlige møder orienteres af Grønlands Kommando om USA’s tilstedeværelse i og over Grønland.

Forsvarets opgaver ved Grønland er en del af de opgaver, der generelt er pålagt forsvaret at løse i medfør af lov nr. 909 af 8. december 1993 om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.

Grønlands Kommando i Grønnedal havde indtil for nylig en dobbeltrolle, dels som national kommando (i denne egenskab kaldet Grønlands Kommando), dels som NATO-kommando (kaldet ISCOMGREENLAND). Ved gennemførelsen af den nye kommandostruktur, som indebærer en reduktion i antallet af hovedkvarterer fra 65 til 20, ophører kommandoen med at være en del af selve NATO-kommandostrukturen og overføres i stedet til den underliggende styrkestruktur. Dette forventes at ske pr. 1. september 1999. Kommandoens funktion, virke og interne organisation som national kommando er dog uforandret.

I Aftale om Forsvarets Ordning 2000 - 2004 hedder det: "Reduktion og flytning af Grønlands Kommando fra Grønnedal til Nuuk overvejes". Hjemmestyret har hidtil udtrykt modstand over for tanken om en flytning.

Permanent Committee
I henhold til art. VII i aftalememorandum af 13. marts 1991 mellem Kongeriget Danmarks regering (incl. Grønlands landstyre om brug af Søndre Strømfjord) og Amerikas Forenede Stater er der oprettet et amerikansk dansk/grønlandsk udvalg for at lette samråd og udveksling af oplysninger om forhold, der vedrører USA’s militære tilstedeværelse i Grønland.

Udvalget består af repræsentanter for USA’s regering og repræsentanter for Danmarks regering og for Grønlands Landsstyre. Aftalen giver således Hjemmestyret ret til at være repræsenteret ved forhandlingerne i udvalget. Udenrigsministeriet er delegationsleder for den dansk/grønlandske delegation. Mandater fastlægges i samarbejde mellem rigsmyndighederne og Hjemmestyret.

Udvalget har - udover at være forum for informationsudveksling om forhold primært vedrørende Thule Air Base/Pituffik - dannet ramme om forhandlingerne om etablering af civilområde på Pituffik og om turisttransitaftalen (aftale af 19. januar 1995 om transit af turister og andre besøgende gennem Thule Air Base, Grønland), ligesom kravet om, at Dundas skal udskilles fra forsvarsområdet er rejst i dette forum.

Udvalget er et embedsmandsudvalg, idet medlemmerne er embedsmænd i hhv. USAs centraladministration, det danske udenrigsministerium og Hjemmestyrets udenrigskontor. Aftaler forberedt på embedsmandsplan i udvalget godkendes på politisk niveau.

Det Dansk - Amerikanske Grønlandsudvalg
Det Dansk - Amerikanske Grønlandsudvalg (DAG) blev etableret ved en noteudvekslig med USA den 2. december 1960. Hensigten med udvalgets etablering var at skabe et forum, hvor man kunne drøfte de civile/civiløkonomiske spørgsmål, der måtte kunne opstå i forbindelse med den amerikanske militære tilstedeværelse i Grønland - som på det tidspunkt ikke alene (som nu) vedrører Thule-basen, men også Søndre Strømfjord lufthavn, Kulusuk lufthavn samt DEW-varslingskæden tværs over indlandsisen. Hovedprincippet i 1960 aftalen er i øvrigt, at det dansk/grønlandske erhvervsliv samt dettes arbejdskraft skal anvendes i videst muligt omfang, hvad angår de ikke-militære aspekter af aktiviteterne på Thule Air Base - svarende til en årlig omsætning på nu godt 300 mill. DKK. De civile udgifter vedrører især bygge- og anlægsarbejder samt drift, reparation og vedligeholdelse heraf. Dette tema (samt andre temaer, som f.eks. erhvervsuddannelse på TAB) forfølges ved udvalgets årlige gennemgang af de amerikanske finanslove samt kommende års budgetoverslag. På møderne i DAG rejses endvidere mere konkrete sager om problemer, der er registreret af Hjemmestyret eller af de danske erhvervsvirksomheder på TAB.

Der er tale om en sag, der både indeholder grønlandske og danske interesser - samt selvsagt også erhvervsøkonomiske interesser for de involverede virksomheder.

 

6.2. EU


Generelt
Forholdet mellem EU og Grønland er efter Grønlands udtræden reguleret af Amsterdamtraktatens art. 188, der udstrækker traktatens regler om oversøiske lande og territoriers associering til også at omfatte Grønland, samt af den tilknyttede protokol om den særlige ordning for Grønland. Hovedindholdet er en fiskeriaftale med tilhørende fiskeriprotokol. Hertil kommer, at Grønland er optaget i OLT-ordningen. Traktatens art. 188, protokollen til traktaten og OLT-ordningen betyder, at Grønland i praksis har fuld fri adgang til EU’s marked (dvs. ingen told og ingen mængdemæssige begrænsninger). For så vidt angår fiskevarer er det dog en forudsætning for adgangen, at EU har en "tilfredsstillende" fiskeriadgang til grønlandsk farvand.

/////Revision af fiskeriprotokollen
Fiskeriaftalen mellem Grønland og EU indeholder en række vigtige principper for parternes indbyrdes relationer på fiskeriområdet, herunder EU’s førsteret til supplerende fiskerimuligheder i grønlandsk farvand. Den til fiskeriaftalen knyttede protokol indeholder dels de fiskerettigheder, der fra grønlandsk side afsættes til EU, dels den betaling herfor som Hjemmestyret modtager af EU. Den nuværende 3. protokol, som gælder i 6 år, skal revideres inden udgangen af år 2000, og der forventes egentlige forhandlinger herom i foråret år 2000. Et resultat, som fastlægger dels den finansielle kompensation, som tilfalder Grønland, dels de til EU afsatte fiskeressourcer, foreligger formentlig i løbet af sommeren år 2000. Henset til den store betydning for Grønland vil denne sag, tilsvarende tidligere, blive ført i et nært samarbejde mellem Grønlands Hjemmestyre og Udenrigstjenesten.

/////OLT-ordningen
Ifølge Amsterdamtraktatens erklæring 36 skal OLT-ordningen tages op til revision inden marts 2000. Ifølge erklæringen er revisionens formål:
  • at fremme OLT’s økonomiske og sociale udvikling mere effektivt.
  • at udbygge de økonomiske forbindelser mellem OLT og Den Europæiske Union.
  • at tage større hensyn til forskellene mellem og de særlige forhold i de enkelte OLT, bl.a. med hensyn til fri etableringsret.
  • at sørge for, at det finansielle instrument gøres mere effektivt.
Ønsket fra grønlandsk side er, at der skal ske faktiske fremskridt i relationerne mellem EU og Grønland. De væsentligste grønlandske ønsker til en revideret OLT-ordning er:
- at OLT-ordningen fremover ikke bør diskriminere mellem de enkelte OLT’ers relationer til EU.

- at OLT-ordningen fremover bør rumme mulighed for individuel behandling af de enkelte OLT’er i lyset af den konkrete situation, disse måtte befinde sig i (Grønland kunne forestille sig et samarbejde med f.eks. Island og Nunavut, men af geografiske grunde næppe med andre OLT’er).

- at OLT’ernes hidtidige fulde frie adgang til EU’s marked bør opretholdes, samt at der for så vidt angår handelsregime tilsikres OLT’erne en mulighed for regional kumulation og ikke blot med andre OLT’er.

- at Grønland kunne ønske forbedret adgang til visse EU-programmer inden for især forskning, miljø og energi, samt råstofområdet men også for andre områder.
Kommissionen afholdt ultimo april 1999 en konference, hvori deltog OLT’erne og OLT’ernes moderlande (Frankrig, Holland, UK og Danmark). Konferencens formål var primært at orientere Kommissionen om OLT’ernes ønsker til OLT-ordningens revision, inden Kommissionen - formentlig i efteråret 1999 - fremlægger forslag herom. Medlemslandenes forhandlinger om OLT-ordningens revision bør efter planen være afsluttet 1. marts 2000, men der er tvivl om, hvorvidt denne frist vil kunne overholdes.

/////EU-lovgivningens betydning for Grønland
Selvom EU-lovgivningen ikke automatisk omfatter Grønland, kan den på tilsvarende vis som anden dansk lovgivning have betydning direkte eller indirekte for Grønland.

På de samfundsområder, der i henhold til hjemmestyreloven er overgået til Hjemmestyrets selvstændige forvaltning, må de grønlandske interesser varetages af de danske fagmyndigheder og Hjemmestyret på samme måde som for alle andre danske interesser. Det vil sige, at Statsministeriet som ressortansvarlig for Grønland eller de enkelte fagministerier på deres område er ansvarlige for, at også eventuelle grønlandske interesser inddrages i formuleringen af danske holdninger til EU-sager. Udenrigsministeriet søger som led i den normale EU-koordination at sikre, at dette sker. Dette omfatter selvsagt EU-sager, der direkte vedører Grønland, som fiskeriaftale/protokol samt OLT-ordningen, men også andre fiskeri-, miljømæssige og handelspolitiske sager.

Det er på samme måde som for al anden dansk lovgivning op til Grønlands Hjemmestyre at afgøre i hvilket omfang, man ønsker at omsætte EU-lovgivning gennemført i Danmark til grønlandsk lovgivning. På en række områder har Hjemmestyret og rigsmyndighederne dog en interesse i, at der ikke opstår for stor forskel mellem dansk og grønlandsk lovgivning, f.eks. af hensyn til erhvervslivet på det selskabsretlige område.

Det store antal EU-retsaktforslag på en bred vifte af områder, der løbende forhandles i EU, kan gøre det vanskeligt for Grønland at følge systematisk med på alle områder. Med sammenlægningen af den danske ambassade (herunder den grønlandske repræsentation) og EU-repræsentationen i Bruxelles og med det af den grønlandske repræsentation anvendte konsulentfirma forsøger man, inden for de midler der er til rådighed, at identificere EU-sager, som kan berøre væsentlige grønlandske interesser. Fra Hjemmestyrets side er tilkendegivet, at omfanget af informationsmængden fra EU ikke gør det muligt at behandle denne systematisk inden for hjemmestyreadministrationen. Udenrigsministeriet og EU-repræsentationen bistår hermed i det omfang de grønlandske interesser er kendte eller kommet konkret til udtryk fra grønlandsk side. Som eksempel herpå kan nævnes sælskinds- og fældefangstsagerne. På Udenrigsministeriets egne ressortområder som udenrigshandel er der løbende kontakt mellem Hjemmestyret og de enkelte fagkontorer. Samtidig sikrer oprettelsen af det særlige kontor (N.7) for Grønland og Færøerne, at hjemmestyrerne altid har et fast kontaktpunkt i Udenrigsministeriet også i forhold til EU-sagerne.

Ind i mellem har det dog på visse områder vist sig konkrete problemer med i tide at få inddraget grønlandske synspunkter i forhandlingerne. Dette gælder især, hvis de grønlandske interesser ikke er åbenbare. Hjemmestyret har, jfr. ovenfor, tilkendegivet, at omfanget af informationsmængden ikke gør det muligt at behandle denne inden for hjemmestyreadministrationen. Der har ikke i anledning af denne rapport været rettet henvendelse til de enkelte danske fagministerier for at se, i hvilket omfang disse ville kunne bistå den grønlandske administration med en mere systematisk varetagelse af de grønlandske interesser på de overdragne samfundsområder i forhold til EU-sager på disse områder.

6.3. Norden og nabolandene
Grønland har med udgangspunkt i Helsingforsaftalen af 1962 med senere ændringer deltaget i det nordiske samarbejde siden 1984. Området kan opdeles i følgende indsatsområder:
  • Nordisk Råd.
  • Nordisk Ministerråd.
  • Nordiske Statsministermøder.
  • Særlige samarbejdsaftaler, herunder med nabolandene.


Nordisk Råd
Med udgangspunkt i Helsingforsaftalens art. 49 vælger Grønlands Landsting to medlemmer, som har sæde i Nordisk Råd. De grønlandske parlamentarikere har stemmeret i Rådet på linie med øvrige medlemmer. Parlamentarikerne deltager i Nordisk Råds sessioner og konferencer, ligesom de har sæde i Nordisk Råds Udvalg. Det praktiske varetages af Landstingets Bureau i samarbejde med Den danske Delegation til Nordisk Råd.

I lighed med øvrige regeringer og selvstyrende områder i Norden deltager landsstyrets medlemmer også i Rådets forhandlinger i henhold til art. 49.

Grønland har på det seneste møde i Nordisk Råd fremsat ønske om deltagelse i det nordiske samarbejde på lige fod med de øvrige lande. Realiseringen af et sådant ønske vil som udgangspunkt kræve en ændring af Helsingforsaftalen.

Nordisk Ministerråd
Landsstyremedlemmer og embedsmænd fra Grønlands Hjemmestyre deltager i Nordisk Ministerråds arbejde i henhold til art. 60. Arbejdet har siden starten i 1984 udviklet sig til deltagelse i en stor del af de eksisterende ministerråd med tilhørende embedsmandskomiteer. Hertil kommer deltagelse i underarbejdsgrupper og særlige projektgrupper, der beskæftiger sig med emner, som Grønland har en særlig interesse i samt deltagelse i en række faste faglige komiteer, som eksisterer under de enkelte ministerråd. På enkelte områder er reglerne dog stadig opbygget på den måde, at de tre selvstyrende områder deltager på skift i bestemte komiteer på kulturområdet.

Grønlands repræsentanter samarbejder med alle deltagere i det nordiske samarbejde afhængig af sagernes indhold. På nogle områder er der udviklet en særlig praksis med forhåndsorientering af Danmarks deltagere, medens der på andre områder foregår et tættere samarbejde med f.eks. Island og Færøerne.

Nordiske Statsministermøder
De nordiske statsministre afholder regelmæssigt møder i tilknytning til Nordisk Råds Sessioner. Ved disse møder har der gennem de seneste år udviklet sig den praksis, at de politiske ledere fra de selvstyrende områder i Norden også deltager i en del af dette møde.

Særlige samarbejdsaftaler og relationer
Grønland deltog sammen med Færøerne i etableringen af Vestnorden Fonden og foretog indskud i Fonden. Både Færøerne og Grønland deltager derfor i bestyrelsesarbejdet på lige fod med de øvrige nordiske lande.

På parlamentarikerside er der etableret Vestnordens Parlamentariske Samarbejdsråd, som er et forum, hvori folkevalgte politikere fra Grønland, Færøerne og Island mødes og drøfter regionale problemer og samarbejdsmuligheder. Sekretariatet for disse møder varetages på skift af de deltagende lande.

I forbindelse med Nordisk Råds Sessioner har der udviklet sig en praksis, hvor lederne for de selvstyrende områder i Norden afholder et uformelt møde. Dette sker normalt forud for deltagelse i de nordiske statsministres møde, jfr. ovenfor.

Endvidere kan det nævnes, at Grønland har mulighed for at tilslutte sig fælles nordiske konventioner, hvilket f.eks. er sket med Den Nordiske Konvention om Social Sikring.

Aftaler med nabolandene
I relation til Grønlands naboer er der - udover aftaler om havets levende ressourcer og territorrialafgrænsning - på en række områder opstået et net af forskellige politiske aftaler, som spænder fra hensigsterklæringer til konkrete aftaler om praktisk samarbejde på enkeltområder.

I Nordamerika drejer det sig om Memorandum of Consultations on a Programme of Cooperation med North West Territories fra april 1989 og en tilsvarende med Quebec fra maj 1989. Disse aftaler er på det seneste blevet fulgt op med en aftale fra 1997 om handelssamarbejde m.v. med North West Territories og af et Memorandum of Intent med Nunavut af juni 1999.

I 1989 blev der ligeledes indgået en aftale med University of Alaska, Fairbanks om muligheden for grønlandske studerende for at tage bachelorgrad på Universitetet.

For Islands vedkommende drejer det sig dels om en aftale for turistsektoren (Jfr. nedenfor afsnit 7.11), dels om en aftale med det islandske hospitalssystem i forbindelse med behandling af patienter fra Grønland.

Hertil kommer aftaler mellem grønlandske institutioner og deres samarbejdspartnere i de respektive lande.

Prioriteringen af dette samarbejde med nabolandene er yderligere markeret ved etableringen af Grønlands Hjemmestyres Repræsentation på ambassaden i Ottawa (jfr. afsnit 5.2).

6.4. Arktiske spørgsmål
Det arktiske samarbejde er inde i en aktiv fase. I miljømœssig henseende er der stor fokus på de problemer, som den grœnseoverskridende forurening fører med sig lokalt og regionalt samt i forhold til det globale klima og miljø.

Med den igangvœrende konsolidering af et bredere arktisk samarbejde inden for Arktisk Råd og med flere selvstyreinitiativer blandt Inuit i Canada godt på vej, vil Grønlands interesser fremover fokusere på en intensivering af samarbejdet omkring de tungere prioritetsområder som for eksempel erhvervsudvikling.

Arktisk Råd
Formålet med Arktisk Råd, som blev oprettet 1996, kan kort skitseres som følger:
  • Arktisk Råd er et forum, som skal fremme samarbejde, koordination og interaktion mellem de arktiske lande, de oprindelige folkeslag som lever i Arktis, samt andre folkegrupper i Arktis om fælles arktiske emner - specielt spørgsmålene om bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse.
  • Arktisk Råd har herudover til formål at forvalte og koordinere en række miljøprogrammer, som allerede var nedsat før 1996.
  • Arktisk Råd skal informere om og stimulere til uddannelse i og interesse for arktisk relaterede spørgsmål.
Medlemmer af Arktisk Råd er USA, Rusland, Canada, Sverige, Finland, Norge, Island og Danmark. Herudover er fire organisationer for oprindelige folkeslag også deltagere i Arktisk Råd. Der er tale om Samerådet, ICC, RAIPON (paraplyorganisation for de mange russiske oprindelige folkeslag) samt endelig Aleuternes internationale organisation (som tæller russiske og amerikanske aleuter).

Arktisk Råd, der oprindeligt byggede på resultaterne af et positivt samarbejde på miljøområdet, er ved at tage form med en klar understregning af en ny dimension i form af initiativer inden for bœredygtig udvikling.

Der er, og har undervejs vœret, vœsentlige bremseklodser i dette arbejde, som synes at bunde i en vis uvilje imod en reel udbygning af det arktiske samarbejde til også at omfatte økonomiske udviklingspotentialer baseret på en bœredygtig udnyttelse af de arktiske ressourcer i bred forstand.

Den Arktiske Miljøstrategi, AEPS, fortsœtter som et af delprogrammerne under Arktisk Råd. Den videre udvikling af dette samarbejde sker i de underliggende arbejdsgrupper, hvor Grønland på miljøområdet hidtil har koncentreret arbejdsindsatsen til arbejdsgruppen vedrørende flora og fauna (CAFF). I denne arbejdsgruppe ledes rigets delegation af Grønland, som er forvaltningsansvarlig på området. Endvidere deltager Grønland i arbejdsgruppen om måling og overvågning af grœnseoverskridende forurening (AMAP) og arbejdsgruppen om havforurening (PAME), hvor delegationerne ledes af Miljøstyrelsen.

6.5. FN, herunder oprindelige folk
Inden for FN-systemet samarbejder Grønlands Hjemmestyre og regeringen for at sikre oprindelige folks rettigheder. Dette sker som led i gennemførelsen af regeringens strategi for dansk støtte til oprindelige folk - en strategi som Grønlands Hjemmetyre deltog aktivt i formuleringen af, og som blev vedtaget af Folketinget i 1994. Hjemmestyret bidrager herved til Danmarks aktive politik på dette område, og denne politik understøttes formentlig også af, at repræsentanter for Hjemmestyret - som et oprindeligt folk - deltager i varetagelsen af denne politik.

Der har inden for de seneste år været følgende indsatsområder:
- Oprettelse af permanent forum for oprindelige folk i FN

- Verdenserklæring om oprindelige folks rettigheder

- Rapporteringer til konventioner

- Konkrete projekter til støtte for oprindelige folk
Samarbejdet sker i følgende fora:

FN’s Generalforsamling
Siden 1992 har Grønlands Landsting været repræsenteret i den danske parlamentarikerdelegation. Endvidere har de grønlandske folketingsmedlemmer ved flere lejligheder været repræsenteret i delegationen. Delegationen er rådgiver for regeringen og får i denne egenskab en række briefinger med FN-embedsmænd og politikere på højt niveau. Det er hensigten, at landsstyreformanden indbydes til at deltage i generalforsamlingen sammen med udenrigsministeren i den uge, hvor udenrigsministeren afgiver det danske indlæg i generaldebatten. Landsstyreformanden vil her lejlighedsvis kunne deltage i nogle af udenrigsministerens bilaterale samtaler med udenlandske ministre i sager af særlig interesse for Grønland.

FN-topmøder og konferencer
Hjemmestyret har i de senere år været repræsenteret ved et landsstyremedlem i de danske regeringsdelegationer. Således ved FN’s sociale topmøde i 1995 (landsstyremedlemmet for sociale anliggender og arbejdsmarked), ved FN’s kvindekonference i Beijing i 1995 (landsstyremedlemmet for sociale anliggender og arbejdsmarked) samt ved FN’s konference om miljø og udvikling i Rio i 1992 (landsstyremedlemmerne for sundhed og miljø henholdsvis offentlige arbejder og trafik).

FN’s menneskerettighedskommision
Hjemmestyret deltager i den danske delegation til menneskerettighedskommissionens årlige sessioner i Genève. Udover at bidrage til de danske rapporteringer om gennemførelsen af FN’s menneskerettighedskonventioner har Hjemmestyret afgivet indlæg på Danmarks vegne. Således afgav landsstyreformand Jonathan Motzfeldt i marts 1998 et indlæg på de nordiske landes vegne.

Arbejdsgruppen for oprindelige folks rettigheder (WGIP)
I forbindelse med menneskerettighedskommissionens årsmøder deltager Hjemmestyret aktivt i arbejdsgruppen, bl.a. for at redegøre for hjemmestyreordningen og for at arbejde for et permanent forum jfr. ovenfor.

Samarbejdets form og repræsentation udadtil
Det er riget, der er medlem af FN, og Hjemmestyret deltager i arbejdet som en del af de danske delegationer til de pågældende FN-fora. Inden for disse rammer har Hjemmestyret typisk en aktiv rolle. Da der er overensstemmelse mellem Hjemmestyrets politik vedrørende oprindelige folk og regeringens strategi for oprindelige folk, er der sjældent interessemodsætninger. Det er således rigsmyndighederne, der repræsenterer Grønland udadtil. Men Hjemmestyrets repræsentanter får som anført lejlighed til at afgive indlæg på rigets og Hjemmestyrets vegne. Aktivitetsniveauet på området er generelt højt, især under sessionerne i Menneskerettighedskommissionen (af ca. 1 måneds varighed hvert forår).

Afsnit 6.6. Fiskeriområdet
Fiskerieksporten udgør 90% af Grønlands samlede eksportindtægter, og fiskerierhvervet har derfor en åbenbar betydning for den grønlandske økonomi. I de sidste 30 år er der sket en øget international regulering af fiskeriet. Deltagelse i internationale forhandlinger om fiskeri er derfor meget væsentlig for varetagelsen af de grønlandske erhvervsinteresser.

Arbejdet sker dels i forvaltningsorganisationer, dels i bi- eller trilaterale forhandlinger med nabolande. For så vidt angår forhandlingerne i forhold til EU henvises der til afsnit 7.2.

På fiskeriområdet deltager Grønland i følgende forvaltningsorganisationer og bi- eller trilaterale forhandlinger med nabolande:
  • NAFO - Det nordvestatlantiske fiskerisamarbejde
  • NEAFC -Det nordøstatlantiske fiskerisamarbejde
  • NASCO - Det nordatlantiske laksesamarbejde
  • Fiskeriaftale med Norge
  • Fiskeriaftale med Island
  • Fiskeriaftale med Rusland
  • Fiskeriaftale med Færøerne
  • Loddeaftale med Island og Norge
Herudover deltager Hjemmestyret i fiskeriministermøder med nabolande, i FAO’s fiskerikomité, i OECD’s fiskerikomité mv. Endelig deltager grønlandske virksomheder i company-to-company samarbejde, der understøttes af Hjemmestyret, men hvor Hjemmestyret (eller Udenrigsministeriet) ikke deltager direkte i forhandlingerne.

I forvaltningsorganisationerne afholdes normalt et årsmøde samt arbejdsgruppemøder i varierende omfang. Her optræder de to hjemmestyrer som een delegation ("Danmark på vegne af Færøerne og Grønland"), idet kompetencen for det øvrige Danmark er EU-kompetence. I henhold til aftale på et rigsmøde i 1980erne er ordførerskaberne i organisationerne fordelt på hjemmestyrerne. I NAFO er Grønlands Hjemmestyre således hovedordfører. Aftaler på årsmøder underskrives normalt af hjemmestyrerne selv.

I det bi- eller trilaterale fiskerisamarbejde gælder det i forhold til nye aftaler, og aftaler om etablering af rammer for konkrete kvoteaftaler, at Udenrigsministeriet er ordfører, mens Hjemmestyret deltager i forhandlingsdelegationen.

Ved forhandlinger inden for en på forhånd fastlagt ramme er tendensen, at Hjemmestyret er ordfører med Udenrigsministeriet som bisidder, evt. således at Hjemmestyret efter nærmere aftale varetager de pågældende forhandlinger uden Udenrigsministeriets medvirken.

Rammeaftaler underskrives enten af Udenrigsministeriet og Hjemmestyret, eller af Hjemmestyret alene efter bemyndigelse fra Udenrigsministeriet.

Konkrete kvoteaftaler o.lign. underskrives af Hjemmestyret alene.

Hjemmestyrets deltagelse sker - alt efter sagens karakter - enten på embedsmandsplan - eller på politisk niveau ved landsstyremedlemmet for erhverv.

Forhandlingerne forberedes af Grønlands Hjemmestyre med fornøden kontakt til Udenrigsministeriet, evt. tillige Fødevareministeriet. Der har ikke været registreret interessemodsætninger. Ved forhandlinger, som Udenrigsministeriet ikke skønner det relevant at deltage i, deltager ministeriet heller ikke i forberedelsen, men orienteres i fornødent omfang.

Afsnit 6.7. Havpattedyr


Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC)
IWC har til formål at "bevare og forvalte hvaler samt at tilsikre en hensigtsmæssig udvikling af hvalfangstindustrien."

IWC forvalter alle bardehvaler samt tandhvalerne kaskelot og nordatlantisk døgling. Spørgsmålet om også at lade IWC (helt eller delvist) forvalte klodens bestande af småhvaler er et stridsspørgsmål, der af og til rejses - senest på årsmødet i Grenada i maj 1999. En række lande, herunder Danmark, er imod en sådan forvaltningskompetence, der da heller ikke endnu har kunnet opnås fornøden tilslutning til blandt IWC’s 40 medlemsstater.

Grønland deltager aktivt såvel i IWC’s årsmøder som i de hvert år siden 1987 forudgående drøftelser på embedsmandsplan mellem rigets parter om forberedelse af en fælles holdning til de årlige dagsordenspunkter på IWC-møderne.

Grønlands aktive interesse i arbejdet i IWC hænger naturligvis sammen med, at det for Grønland og Danmark er vitalt at kunne udnytte alle havets levende ressourcer på en bæredygtig måde - både økonomisk og ernæringsfysiologisk, men også som et kulturbærende element for den grønlandske befolkning. Gennem de senere årtier har der kunnet konstateres en betydelig modstand mod - selv bæredygtig - udnyttelse af havpattedyr; især hvaler, men også sæler.

Nordatlantiske havpattedyr - NAMMCO
NAMMCO er en forvaltningsaftale indgået i 1992 mellem Grønland, Færøerne, Island og Norge relateret til havpattedyr i Nordatlanten (Danmark er observatør). Samarbejdet består dels af arbejdet i den fælles videnskabelige komité - der for nogle år siden udarbejdede en anerkendt rapport om hvalrosser - og dels i muligheden for ved enstemmighed at rette forslag til forvaltning til de enkelte medlemmer. Samarbejdet omfatter endvidere drøftelser relateret til fangstmetoder samt iværksættelsen for nylig af en gensidig observations- og inspektionsordning. De økonomiske aspekter af samspillet mellem havpattedyr og fisk har også været belyst. For to år siden besluttede NAMMCO at foretage en omfattende vurdering af bestandene af hvid- og narhvaler i Nordatlanten.

Endelig arrangerede NAMMCO i 1997 en international konference om sælfangst i St. John’s i Canada. Et væsentligt fremadrettet perspektiv på konferencen var at fokusere på de internationale handelsbarrierer, der eksisterer og som stiller sig i vejen for de berørte folks muligheder for økonomisk udvikling baseret på en bæredygtig udnyttelse af egne marineressourcer.

Den canadisk-grønlandske fælles kommission, JCNB, om hvid- og narhvaler
Kommission blev oprettet i 1989. Kommissionen mødes hvert andet år. Der er i kommissionen enighed om, at fangsten af narhvaler af det nuværende omfang er bæredygtig. Hvad angår hvidhvaler er der siden 1981 konstateret en væsentlig nedgang af bestandsniveauet, hvad angår den vestgrønlandske komponent - baseret på det traditionelle "tælleområde". Aftalen har karakter af en forvaltningsoverenskomst.

Fældefangstforordningen
EU’s forordning om import af skind fra vilde dyr fanget i fælder er netop trådt i kraft. Formuleringerne i denne forordning var i mange år et følsomt spørgsmål såvel internt i EU som i EU’s forhold til eksportlandene Canada, USA og Rusland. Grønland finder det tilfredsstillende, at det endelige resultat respekterer almindeligt anerkendte handelsprincipper.

6.8 Internationale handelsspørgsmål - WTO
WTO-overenskomsten blev underskrevet uden forbehold for Grønland. WTO-forpligtelser og rettigheder gælder således også Grønland via Danmarks medlemskab.

Der har siden WTO-overenskomstens ikrafttræden pr. 1. januar 1995 været følgende indsatsområder:
- Udredning af grønlandsk lovgivnings overensstemmelse med WTO-reglerne.

- Varetagelsen af Grønlands særlige interesser i relation til fangstprodukter.

- Arbejde for etablering af en særlig ordning i WTO for handel med oprindelige folk.
Hjemmestyret tog i 1997 initiativ til, at der blev udarbejdet en redegørelse for Grønlands forhold til WTO. Redegørelsen blev udarbejdet i snævert samarbejde med Udenrigsministeriet og blev fremlagt for Landstinget i efteråret 1998. Redegørelsen følges op ved, at den relevante grønlandske lovgivning søges oversat til engelsk og notificeret for WTO, samt ved grønlandsk deltagelse i møder i WTO-regi.

Som led i arbejdet på at styrke Grønlands handelspolitiske profil er der desuden oprettet et handelsråd i Grønland, hvor en række selskaber og virksomheder er repræsenteret. Rådet er et uafhængigt, rådgivende forum med sigte på at fremme eksport og internationale handelsmuligheder.

Hjemmestyret har deltaget i de danske delegationer til WTO-ministerkonferencerne i 1996 i Singapore og i 1998 i Genève. I Singapore var Hjemmestyret repræsenteret ved landsstyremedlemmet for turisme, trafik, handel og kommunikation. Hjemmestyret forventes ligeledes at deltage i den kommende ministerkonference i november 1999 i Seattle.

På embedsmandsplan har Hjemmestyret deltaget i forberedelsen af ministerkonferencerne og deltaget i "Beach Club"-arbejdsgrupperne om handel og udvikling, handel og miljø samt organisatoriske spørgsmål, jfr. indsatsområderne. I denne forbindelse har man bl.a. drøftet den amerikanske Marine Mammals Protection Act.

Det er riget, der er medlem af WTO, og Hjemmestyret deltager som en del af den danske delegation - på embedsmandsplan eller på politisk niveau. Aktivitetsniveauet i forbindelse med forberedelse af ministerkonferencerne hvert andet år er højt.

6.9. Maritime afgrænsningsområder
Der har i de senere år været forhandlinger om afgrænsningen af fiskeriterritoriet og kontinentalsoklen omkring Grønland:
- Mellem Grønland og Norge, hvor tvisten om afgrænsningen ved Jan Mayen blev indbragt for Den internationale Domstol i Haag. Dommen i 1993 er efterfølgende udmøntet i en aftale fra 1995 og en tillægsprotokol fra 1997.

- Mellem Grønland og Island, hvor der siden 1980 har været et omstridt område ("bananen"), hvor der finder loddefiskeri sted. I 1997 opnåedes der enighed om en aftale om afgrænsningen her.

- Der udestår forhandlinger med Norge om afgrænsningen mellem Svalbard og Grønland og forhandlinger med Canada om en teknisk revision af afgrænsningsaftalen med Canada samt forhandlinger med Canada om afgrænsning i Lincoln Sea.
Endelig deltager Hjemmestyret i det interministerielle arbejde omkring Danmarks ratifikation af FN’s havretskonvention og har deltaget i det lovforberedende arbejde om etablering af EEZ og om udvidelse af søterritoriet.

Hjemmestyret var repræsenteret i den danske procesdelegation i Jan Mayen-sagen og var repræsenteret i den danske delegation i afgrænsningsforhandlingerne med Island og Norge. Rigsmyndighederne (Udenrigsministeriet) var delegationsleder og ordfører, men Hjemmestyret afgav indlæg efter behov. Hjemmestyret fungerede i praksis som mandatgiver, idet afgrænsningsforhandlingerne vedrørte områder af økonomisk interesse for Grønland. Rigsmyndighederne tilvejebragte desuden den tekniske rådgivning (geodætisk og kartografisk rådgivning fra Kort- og Matrikelstyrelsen).

Selve forhandlingerne blev gennemført på embedsmandsplan. På politisk niveau var hjemmestyret repræsenteret ved et landsstyremedlem ved afsigelsen af Jan Mayen-dommen i 1993, og Hjemmestyret var repræsenteret ved landsstyreformanden ved underskrivelsen af afgrænsningsaftalen med Island. Formelt var aftalen udformet som en aftale, hvor landsstyret var medunderskriver, idet aftalen blev indgået mellem "Kongeriget Danmarks regering sammen med Grønlands landsstyre på den ene side og Republikken Islands regering på den anden side".

6.10. Miljø
Grønlands deltagelse i det internationale miljøarbejde sker - ud over i Nordisk Ministerråd og Arktisk Råd - i tilknytning til Danmarks deltagelse i det internationale konventionssamarbejde på området. Deltagelse sker i samarbejde med den ansvarlige danske ressortmyndighed, hvilket vil sige Miljø- og Energiministeriet. På miljøområdet er samarbejdspartner Miljøstyrelsen og på naturområdet Skov- og Naturstyrelsen.

En række af konventionerne berører forhold, der i henhold til hjemmestyreloven er hjemmestyreanliggender. Nogle internationale konventioner er ikke sat i kraft f.s.v.a. Grønland, men det skal særligt nævnes, at det for både Klimakonventionen og Biodiversitetskonventionen gælder, at der i disse ikke kan tages forbehold for særlige områder, hvorfor Grønland også er omfattet af disse. Grønland har deltaget i den danske delegation både ved klimaforhandlingerne i Kyoto og ved møder i Biodiversitetskonventionen. I forhold til sidstnævnte gælder, at den grønlandske indsats særligt har knyttet sig til art. 8 (j), der omhandler de oprindelige folks deltagelse i arbejdet. Generelt gælder, at hvor Grønland ikke har mulighed for at deltage i den danske delegation, søges særlige grønlandske synspunkter formidlet via Danmarks repræsentanter. Danmarks deltagelse i EU-samarbejdet kan i konkrete sager, herunder hvor EU koordinerer sin deltagelse i internationale forhandlinger, medføre at grønlandske synspunkter ikke opnår gennemslagskraft og dermed bliver synlige under forhandlingerne. Dette er navnlig tilfældet i sager om udnyttelse af vildtlevende dyr.

6.11. Øvrige områder: Turisme, kultur og uddannelse mv.


Turisme
På turistområdet deltager Grønland i det uformelle nordiske samarbejde (Nordisk ERFA-gruppe for turisme), som blev etableret efter, at Nordisk Ministerråd - Turistministrene blev nedlagt. Dette samarbejde leder videre til OECD-samarbejdet, hvor Grønland indgår i den danske delegation, som ledes af Erhvervsministeriet (Danmarks Turistråd). Det bilaterale samarbejde mellem Grønland og Danmark er således på det turistfaglige område blevet styrket i de senere år bl.a. gennem deltagelsen i de internationale aktiviteter.

Hertil kommer, at Grønland og Island i 1996 indgik en særlig samarbejdsaftale på turistområde - SAMIK. Denne samarbejdsaftale omhandler uddannelse, kombinationsturisme, mellemfolkeligt samarbejde, markedsføring o.lign. Aftalen er indgået direkte mellem Islands regering og Grønlands landsstyre efter forudgående kontakt mellem Hjemmestyret og Udenrigsministeriet.

Kultur og uddannelse mv.
På dette områder eksisterer en række internationale aftaler (jfr. ovenfor under afsnit 6.3 om nabolandene). Det er Samarbejdsaftalen mellem Island, Færøerne og Grønland omkring kultur, uddannelse og forskning, aftaler omkring organisationen Arctic Winter Games, som organiserer en af de største arktiske vintersportsbegivenheder samt deltagelse i den danske UNESCO - nationalkommission. Hertil kommer aftale om bl.a. grønlandske studerendes ophold på universiteter i Canada og Alaska. Disse aftaler har karakter af forvaltningsaftaler.