Et kammeratligt polyfyllastyre

Det er en styreform, hvor det i sig selv er en kvalitet, hvis man er gammel skolekammerat eller med i partiet, eller med i familien, når en stilling skal besættes eller et gode skal fordeles

Mandag d. 27. september 1999
Otto Steenholdt
Emnekreds: Politik.

Indholdsfortegnelse:
Skole og kultur
Sundhed
Den økonomiske politik
Boliger
Pensionsordninger
Natur og miljø
Fiskeri og erhverv
Råstoffer
Infrastruktur
Nukissiorfiit
Hjemmestyrets EDB-afdeling
Manglende styr på centraladministationen
Samarbejde i ord og samarbejde i handling

Landsstyreformanden indledte sin åbningstale med at sige, at vi i løbet af hjemmestyrets første 20 år har skabt de nødvendige demokratiske mekanismer og redskaber.

Betyder det så, at vi kan læne os tilbage og sige, at nu er den opgave løst: - Vi har et folkestyre?

På ingen måde.

Folkestyre er et mål vi altid skal stræbe mod og aldrig tro at vi har skaffet os, som man skaffer sig et skib eller et hus.

For vi har også en konstant tilbøjelighed til en anden styreform, der bedst beskrives som "et kammeratligt polyfyllastyre". Det er en styreform, hvor det i sig selv er en kvalitet, hvis man er gammel skolekammerat eller med i partiet, eller med i familien, når en stilling skal besættes eller et gode skal fordeles.

Det svinger lidt, hvilken styreform der faktisk sigtes mod i det daglige politiske arbejde.

I Atassut er vi tilhængere af et stærkt, åbent og engageret folkestyre.

Skole og kultur
Fra en nylig afholdt konference om folkeskolen opridser landsstyreformanden nogle konklusioner og mål, som vi fra Atassut kun kan tilslutte os. De harmonerer til fulde med Atassuts politik på uddannelsesområdet.

Specielt er vi glade over målet, at Grønland skal gøres 3-sproget hurtigst muligt: Grønlandsk, dansk og engelsk.

For at gøre adgangen til at lære det tredje sprog, engelsk, så bred som mulig, foreslår vi fra Atassut, at en del af den sendetid, der ikke udfyldes af KNR, bruges på engelsksproget radio og TV. For eksempel radio og TV fra BBC, der vel nok er klodens mest respekterede public service kanal. Det vil give hele befolkningen en billig, effektiv og åben adgang til at lære engelsk

For så vidt angår erhvervsuddannelserne og planerne om at etablere HTX-uddannelse og et Center for Arktisk Teknologi, skal vi fra Atassut advare om de økonomiske konsekvenser og de kvalitetsmæssige problemer. Fra Atassut foretrækker vi, at der fokuseres på et udbygget samarbejde mellem vores lokale erhvervsskoler og tilsvarende skoler uden for Grønland, således at de unge får adgang til de bedst mulige uddannelsesforløb i et skift mellem lokale skoler og skoler uden for Grønland.

Endelig finder vi det påfaldende at etablering af en universitetspark i Nuuk har fået sin egen plads i åbningstalen ude af sammenhæng med folkeskolen og de mere beskedne erhvervsuddannelser.

For det første er anlæg af en universitetspark endnu ikke realitetsbehandlet og besluttet her i landstinget. Alene derfor er det betænkeligt - set ud fra et demokratisk synspunkt (!) - at man allerede har udskrevet en arkitektkonkurrence. Det sker på forventet efterbevilling og i en skråsikker opfattelse af, at der vil være et bekvemt flertal for et forslag om anlæg af en universitetspark, når det engang bliver fremsat her i salen. For det bliver det vel?

For det andet må universitetsparken - som en uddannelses- og forskningsenhed - indgå i den samlede prioritering indenfor uddannelsessektoren. Hvor mange tiltrængte renoveringer inden for folkeskolen må vi udsætte i en årrække, hvis der skal bruges en god del mere end 100 millioner kroner på anlæg af en universitetspark - en universitetspark, der i virkeligheden kun er en sammenflytning af institutioner, der allerede har de fornødne bygninger - bare spredt rundt i Nuuk. Det spørgsmål kræver en grundig behandling og efterfølgende vedtagelse i Landstinget, før man - på god demokratisk vis - kan udskrive en arkitektkonkurrence.

Sundhed
Det ser ud som om de store problemer i sundhedsvæsenet skal bulldozes endnu nogle år ud i en uvis fremtid, i en stadigt voksende vold af ventelistepatienter og et utilstrækkeligt forebyggende sundhedsarbejde.

Landsstyret mener, at der er forhold som bør prioriteres, og peger på udgifter til evakueringer og nedsendelser til Dronning Ingrids Hospital og Rigshospitalet. Det er en skræmmende opfattelse, for den viser, at der efter landsstyrets mening foregår overflødig og unødvendig patientbehandling. Og det er ingenlunde tilfældet. Al patientbehandling i vort sundhedsvæsen er nødvendig, hver en blindtarm, der fjernes, hvert et brækket ben, der sættes sammen. Det unødvendige skal måles i promiller og ikke i procenter.

Og apropos promiller, så kender vi udmærket opskriften på at lette trykket i sundhedsvæsenet: Spiritusmisbruget skal sænkes. Vi så det under rationeringsordningen i begyndelsen af firserne: Op mod halvdelen af sundhedsvæsenets tid og ressourcer kan direkte henføres til skader som følge af overdrevent drikkeri.

Der er en direkte sammenhæng mellem spiritusmisbruget og de voksende udgifter inden for sundhedsområdet og socialområdet. Der er også en direkte sammenhæng mellem spiritusmisbrug, almindelig vold, hustruvold og sexuelt misbrug af børn.

Landsstyreformanden taler om en nødvendig placering af et regionssygehus i Diskobugten og et regionssygehus i Sydgrønland.

Det er ikke indlysende at det er nødvendigt med to regionssygehuse, tværtimod kan sådan en håndfast regionalisering skabe yderligere problemer - dels for sundhedsbetjeningen i de øvrige byer i de to regioner dels for Dronning Ingrids Hospital, der i forvejen har problemer med at skaffe tilstrækkeligt kvalificeret personale til at opretholde et beredskab på et forsvarligt fagligt niveau.

Den økonomiske politik
Landsstyret fortjener stor ros for sine initiativer i forbindelse med forslag til finanslov for år 2000. Dels for selve finanslovsforslaget, dels den påtænkte budgetlov. Den overskuelighed og de klare regler som vi får at arbejde med, hvis disse forslag går igennem, vil sikre os langt bedre redskaber til at tilrettelægge og styre landets økonomi.

At det er nødvendigt med stram styring af økonomien understreges af boligbehovet og de store renoveringsopgaver vi står overfor i de næste mange år.

Men penge alene gør det ikke - der skal også arbejdes. Det er nedslående at høre - også i 1999 - at fisk må smides ud fordi der har været lønudbetaling eller godt vejr, så arbejderne er blevet væk fra fabrikken.

Vi har ikke råd til den form for usolidarisk og asocial opførsel. Vi havde fra Atassut forventet at landsstyreformanden ville påtale disse hændelser i åbningstalen, men det skete ikke.

I stedet fik vi fået følgende ord med på vejen (jeg citerer):
"Men der er også nogen, der er udelukket fra at gøre deres pligt, og det er fordi de simpelthen ingen beskæftigelsesmuligheder har. Dem vil vi opfordre til at udnytte de forskellige tilbud om uddannelse og efteruddannelse. Eller gå ind i foreningslivet"
Det skal man høre fra formanden for det parti der forud for valget i 1995 lovede at skaffe 7.000 arbejdspladser i løbet af de næste få år - hvis bare de blev genvalgt.

Nu loves der ikke arbejdspladser. Man kan - i mangel af bedre - gå ind i foreningslivet (!)

Men det giver ikke tøj på kroppen og mad på bordet. Det ved enhver voksen her i landet, der er nødt til at passe sit arbejde for at gøre sig fortjent til sin løn.

Vi skal skabe arbejdspladser - ægte, produktive arbejdspladser, hvor hver dags indsats gør den enkelte arbejder og hele samfundet en lille smule rigere. Vi skal med andre ord skabe bedre vilkår for erhvervslivet. Vi skal sænke de generelle omkostninger for erhvervslivet.

Det betyder at Atassut på ingen måde kan støtte landsstyrets tanker om at gøre el- og vandpriserne "kostægte" for erhvervslivet, hvis man med kostægte mener en forhøjelse af priserne. Der er en direkte sammenhæng mellem erhvervslivets generelle omkostninger og antallet af arbejdspladser: jo højere omkostninger, jo færre arbejdspladser. Jo lavere omkostninger, jo flere arbejdspladser.

Og så skal vi indrette det sociale sikkerhedsnet, så det kun bliver en hjælp til dem, der har behov. Det må ikke være en bekvem mulighed for den ugidelige til ikke at passe et arbejde.

Boliger
Landsstyret ønsker at tilpasse huslejerne i det offentlige boligbyggeri til de faktiske udgifter. Den politik kan vi fra Atassut støtte på en enkelt betingelse:

Som det er nu betales kun en del af huslejen som egentlig husleje. Resten af den faktiske boligudgift betales over skatten. For ingen ting kommer jo gratis. Atassut ønsker derfor, at en huslejeforhøjelse til en omkostningsbestemt husleje, skal ledsages af en tilsvarende sænkning af skatten. Hvis ikke det sker, vil der reelt være tale om en skjult skatteforhøjelse.

Hvis man ønsker et større privat boligbyggeri, så må man med andre ord frigive den del af skatten, der hidtil har været brugt til en kollektiv nedsættelse af huslejen i det offentlige boligbyggeri, så de enkelte lejere med sig selv kan afgøre, om de fortsat vil bo i offentligt udlejningsbyggeri til den forhøjede husleje, eller om de vil foretrække at bygge deres eget, for deres egne penge.

Atassut kræver at de mindste indtægter bliver holdt skadesløse i denne huslejeomlægning. Det skal ske ved en kompenserende forbedring af reglerne for adgang til boligsikring.

Endelig skal vi fra Atassut anføre, at den store boligmangel langt fra kan løses ved øgede bevillinger til flere nye andelsboliger. Andelsboligerne er i sig selv en stærkt subsidieret boligform - 66% i tilskud fra det offentlige, som vi også bør se på.

Der skal tænkes helt nye tanker, som landsstyremedlem for infrastruktur, Steffen Ulrik Lynge, allerede har forvarslet - dem venter vi på med spænding.

Pensionsordninger
Midt i al den opmærksomhed der er om de forskellige pensionsordninger i disse år, er vi fra Atassut nødt til at gøre opmærksom på den store restgruppe af ikke-lønmodtagere, der holdes uden for de nye pensionsordninger.

Det gælder ikke mindst fiskere, fangere og fåreholdere. Hvilke pensionsordninger har landsstyret i tankerne for disse talstærke grupper i samfundet? Hvordan er de stillet, når alle andre kan trække sig tilbage til en tryg alderdom med en god pensionsopsaring i ryggen. Pensionsordninger der er hjulpet på vej gennem skattebegunstigelser og anden sikring gennem lovgivningen?

Natur og miljø
I åbningstalen savner vi et udspil fra Landsstyret overfor de nære miljøproblemer i byer og bygder.

Det er velkendt at der er store problemer med affaldshåndteringen overalt i landet. Og problemerne opstår ikke kun som følge almindeligt griseri, der kan kureres ved folkeoplysning. Der skal etableres veje ud af byer og bygder til steder hvor såvel dagrenovation som natrenovation kan deponeres forsvarligt og helst forbrændes.

For mange af kommunerne er opgaven økonomisk uoverkommelig. Fra Atassut foreslår vi derfor i første omgang at mandtimetilskuddene fra landskassen øremærkes til etablering af de nødvendige veje og øvrige anlæg.

Og den planlagte modtagestationfor farligt affald i Qaqortoq skal også have tilført affaldet. Det er nødvendigt at vi tager fat på problemet omkring metalaffald og andet farligt og uforgængeligt affald som findes overalt i landet. En stor del af affaldet skabes af vore nettostyrede virksomheder og hjemmestyreejede selskaber, en mindre del af affaldet er privat affald. Hvilke planer har landsstyret for indsamling og transport af dette affald?

Det er Atassuts opfattelse, at der ikke kun er udgifter i håndtering af dette affald, der er også indtægtsmuligheder, som det er værd at interessere sig for.

Fiskeri og erhverv
Fra Atassut bemærker vi os landsstyrets tilsagn om at der skal foretages grundige analyser inden der eventuelt træffes beslutning om en omlægning af rejefiskeriet. Vi skal her understrege, at problemerne med opfiskning af den indenskærs rejekvote ikke alene kan tilskrives den kystnære rejefiskeflåde. Modtageapparatet på land skal fungere effektivt - hele tiden - og der må ikke diskrimineres mellem fiskerne, således at private fiskere skubbes til side når de "offentlige" Royal Greenland fiskere skal af med fangsten.

Råstoffer
Gennem alle hjemmestyrets 20 år har vi fantaseret om råstoffer som en slags fælles kæmpestor LOTTO-gevinst.

Vi er i Atassut bange for at denne fokuseren på et eventuelt råstofeventyr har taget pladsen op for en mere dagligdags udvikling af vores erhvervsmuligheder. Nu får vi ovenikøbet en TV-serie, der skal lære os at håndtere udviklingen - hvis udviklingen nogen sinde kommer.

Infrastruktur
Med landskassemidler yder vi gevaldige beløb til den interne trafik:
  • 65 mill. kr. til kystsejladsen
  • 65 mill. kr. til Grønlandsfly
  • 70 mill. kr. lufthavnsvæsenet
- i runde tal

Det er omkring 200 mill. kr. vi yder for at Grønlandsfly kan konkurrere med Arctic Umiaq Line om de samme passagerer i en stor del af trafiknettet.

Det er der ingen fornuft i. Vi skal hurtigst muligt have færdigbygget det enstrengede trafiksystem baseret på fastvingede fly. Vi har ikke råd til andet

Derfor skal Paamiut lufthavn færdigbygges, så de DASH-7 fly, der næsten dagligt passerer hen over Paamiut kan lande og lette og medtage de knap 6.000 Paamiut passagerer, der idag konkurreres om mellem Grønlandsfly og Arctic Umiaq Line.

Først efter færdiggørelsen af det enstrengede trafiksystem vil priserne kunne sættes mærkbart ned og behovet for tilskud fra landskassen vil mindskes kraftigt.

Under henvisning til vore nye landingsbaner, som nu er taget i brug, skal vi fra Atassut henstille til de andre partier, om at tænke grundigt over vores forslag vedrørende lufthavnene i Kangerlussuaq og Narsarsuaq og de dertil hørende anlæg som allerede eksisterer, men som konstant må underlægges renovationsarbejder pga. forældelse.

Ville det ikke være bedre om vi - i stedet for at reparere på de forældede anlæg - sætter os som mål, at to af de nye landingsbaner forlænges som en erstatning til landingsbanerne i Kangerlussuaq og Narsarsuaq. Det vil blive billigere for samfundet i det lange løb.

Nukissiorfiit
Der er efter Atassuts opfattelse ingen grund til at omdanne Nukissiorfiit til et aktieselskab. Det vil ikke i sig selv bidrage til at løse Nukissiorfiits problemer, det vil bare være at skubbe problemerne ud af landsstyret og landstinget, og håbe på at nogen andre kan løse de problemer, som landsstyret her ønsker at skubbe fra sig.

Hjemmestyrets EDB-afdeling
Finansudvalget har lige måtte bevilge 5-6 millioner kroner til dækning af et uhjemlet overforbrug i hjemmestyrets EDB-afdeling.

Det har gennem de sidste godt 2 år ikke skortet på såvel skriftlige som mundtlige advarsler fra landstinget til landsstyret om tingenes skæve gang i hjemmestyrets EDB-afdeling. Man har siddet disse advarsler overhørigt. Vi har i Atassut ikke tillid til at denne katastrofebevilling, en" kritisk gennemgang" og en reorganisering af EDB-afdelingen har bragt tingene på rette spor.

Vi håber på det bedste, men frygter stadig det værste.

Manglende styr på centraladministationen
Vi savner i åbningstalen en redegørelse for, hvordan landsstyret agter at få styr på den nære administration.

Vi behøver blot at nævne
  • M/S Disko-skandalen (33 mill. kr.)
  • En glemt regning i Sundhedsdirektoratet på 8,5 mill. kr.
  • Endnu en tillægsbevilling med et stærkt merforbrug i sundhedsvæsenet (23 mill. kr.)
  • og de massive problemer i hjemmestyrets EDB-afdeling (5-6 mill. kr.)
  • - og belært af dårlige erfaringer vil det ikke overraske os, hvis der er flere skandaler under vejs.
Hvad agter landsstyret at gøre for at få det nødvendige styr på sin egen administration og for at sikre sig, at problemerne fremover rapporteres og behandles mens de endnu er så små, at de ikke kan kaldes katastrofer og skandaler og koster mange millioner kroner at udbedre?

Samarbejde i ord og samarbejde i handling
Landsstyreformanden udtrykker i slutningen af sin åbningstale et ønske om et bredt samarbejde i landstinget. Kun gennem samarbejde, dialog og hensyn til andres interesser når vi resultater.

Vi er fra Atassut indstillet på at samarbejde, vi er indstillet på dialog og vi er indstillet på at vise hensyn til andres interesser. Det er ikke bare noget vi siger - vi vil vise det i vort politiske arbejde. Sådan har vi altid arbejdet, og det vil vi fortsætte med.