Hjælp til selvhjælp

Vi taler konstant om sundhedsvæsenets problemer og at lægerne ikke tjener nok. Men hvad med socialvæsenet, der skal rydde op efter politikernes fejlslagne politik gennem årene.

Fredag d. 3. december 1999
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik, Sociale spørgsmål.

Jørgen Wæver Johansen vil aktivere de sociale midler og de unge arbejdsløse. En god idé, der både vil gavne den enkelte og samfundet. Han nævner et konkret eksempel fra Kuummiut, hvor der er 50 arbejdsløse og to fiskekuttere, som ikke bliver brugt. Han foreslår, at det offentlige chartrer kutterne og sender de unge på fiskeri.

Det vil gavne den enkelte og det vil gavne samfundet. Den enkelte begynder at tjene penge, og samfundet sparer sociale udgifter. Samtidig vil det betyde øget indhandling til fabrikken i Kuummiut.

Nu ved vi ikke om eksemplet er realistisk, men tankegangen er rigtig.

Men generelt er der brug for en opjustering af det sociale område. Samfundet vånder sig i denne tid over sociale problemer, men ingen tænker på de medarbejdere, som skal løse disse problemer.

Der er et kolossalt behov for at få opnormeret kommunernes socialforvaltninger. Vi taler om familieråd og børneråd, men hvad med at sikre tilstrækkelige ressourcer i form af penge og medarbejdere til den forvaltning, som skal løse problemerne her og nu.

Vi taler konstant om sundhedsvæsenets problemer og at lægerne ikke tjener nok. Men hvad med socialvæsenet, der skal rydde op efter politikernes fejlslagne politik gennem årene.

Vi producerer ganske enkelt for mange tabere, og vi har ikke systemet til at samle dem op og gøre noget ved problemet.

Generelt svigter vi de svage i samfundet. Det gælder ikke kun børn og unge, det gælder også de ældre. Og socialforvaltningerne kan ikke klare det hele.

Mikael Petersen var igang med at reformere arbejdsmarkedet, men nåede ikke at blive færdig, dag Jørgen Wæver Johansen overtog.

Vi må nu håbe, at Jørgen Wæver fortsætter, hvor Mikael stoppede. Og her drejer det sig i høj grad om uddannelse.

Det er stadig efterdønningerne af en forfejlet uddannelsespolitik, der er den væsentligste årsag til den stigende ungdomsarbejdsløshed og de sociale problemer i visse grupper i samfundet.

Det arbejdes der nu på med hjælp fra AMU-centrene i Danmark, der sikrer efteruddannelse og omskoling af de arbejdsløse.

Men det ville være bedre, at vi selv løste problemerne.

Det kan vi kun ved at sikre, at de unge mennesker får en ordentlig uddannelse, og det vil sige de skal lære dansk for at komme videre.

På de øvrige sociale områder er vi også nødt til at læne os op af Danmark for at løse problemerne, hvis vi ikke selv gør noget mere. Det drejer sig især om de tunge områder som handicapområdet, de psykisk syge og de omsorgssvigtede børn og unge.

På samtlige områder er der brug for opnormeringer og opjusteringer. Kommunerne kan ikke selv klare det. De skal have hjælp eventuelt ved øget bloktilskud. Desuden skal samtlige døgninstitutioner have hjælp, hvis de skal være med til at løse kommunernes sociale massive problemer.

Ønsket er, at vi selv skal løse problemerne. Den eneste vej er uddannelse, uddannelse og atter uddannelse på alle niveauer - også af de medarbejdere, som skal tage sig af disse grupper, og her er Danmark igen parat til at hjælpe.

Endelig er der daginstitutionsområdet, hvor der også er brug for flere uddannede medarbejdere, hvis vi altså ikke fortsat skal producere tabere. I et læserbrev i dagens avis gør to forældre opmærksom på problemerne.

Så Jørgen Wæver, der er nok at tage fat på. Problemerne løses ikke kun ved at sende unge ud og fiske. Hjælp til selvhjælp vil være her og nu at sikre socialforvaltninger, døgninstitutioner og daginstitutioner flere ressourcer og på længere sigt at sørge for, at ungdommen får en ordentlig uddannelse.