Politisk-økonomisk helhedsløsning nødvendighed

Eneste farbare vej er seriøse forhandlinger mellem hjemmestyret og arbejdsmarkedets organisationer

Lørdag d. 18. december 1999
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Emnekreds: Erhverv, Politik, Økonomi.

Lønstigninger på i gennemsnit cirka syv procent. Det er resultatet af årets overenskomstfornyelser på det offentlige område og i de offentligt ejede virksomheder. Det kan Grønlands økonomi ikke holde til, og hvis overenskomststigningerne bliver videreført på det private område, står mange virksomheder overfor en katastrofe. Det mener Grønlands Arbejdsgiverforening.

GA mener, at det er afgørende nødvendigt, at undgå yderligere omkostningsstigninger.

Tværtimod bør omkostningerne bringes ned - een af vejene kan være en samtidig løn- og skattesænkning.

Med det sigte at undgå, at bloktilskuddet bliver ædt op af et ekstremt højt omkostningsniveau, anbefaler GA derfor landsstyret, at der snarest indledes trepartsforhandlinger mellem det offentlige, lønmodtagerne og arbejdsgiverne om at finde veje til nedsættelse af omkostningerne, uden at dette får for alvorlige konsekvenser for serviceniveauet overfor borgerne, erhvervslivets indtjeningsevne og lønmodtagernes disponible lønninger.

En helhedsløsning er nødvendig. Den kan naturligvis ikke tilfredsstille alle parter 100 procent, men den sårbare grønlandske økonomi kan på den anden side heller ikke bære, at vi blot giver los, fordi vi ikke kan overskue konsekvenserne ved at sige nej.

Vi bærer alle et stort ansvar for fremtiden - og vi skal være parate til tage dette alvorligt.

Løn som forskyldt
Lønmodtagerne lægger ganske vist fortsat et enormt pres på den grønlandske økonomi. Det begyndte med lærerne, som mente, at de efterhånden havde så ringe aflønningsvilkår, at det var nødvendigt at tage mere drastiske skridt for at opnå en bedre løn.

Med hjælp fra den danske lærerforening blev der indledt blokade mod stillingerne i den grønlandske folkeskole - og det pres blev for meget for politikerne. Efter forhandlinger med landsstyret fik lærerne en ny overenskomst, som blandt andet betød betragtelige lønstigninger. Lønstigninger, som sprængte alle rammer for den økonomiske politik, som i flere år havde betydet en meget lav, for ikke at sige ingen inflation i Grønland.

Når det regner på præsten, drypper det som bekendt på degnen. SIK så sin chance til også at presse større lønstigninger igennem med det offentlige, end man havde været vant til ved de seneste overenskomstfornyelser. Efter et ualmindeligt kort forhandlingsforløb opnåede SIK lønforbedringer på knap 7% over de næste to år. Flere af de helt eller delvist offentligt ejede selskaber accepterede uden særlige sværdslag nye overenskomster på samme niveau. KNI Pisiffik kæmpede hårdt for undgå så store lønstigninger, men forgæves - den politiske linje var lagt, og det vidste SIK bedre end nogen anden.

Lægerne og hjemmestyret har endnu ikke opnået enighed om en ny overenskomst - lægernes krav om lønstigninger 50 procent eller mere er en svær sag at håndtere for hjemmestyret.

Vi ved alle, at der er en stadig mangel på læger, men om lønforbedringer til lægerne kan løse dette problem, er der næppe nogen, der kan svare på. Men giver hjemmestyret efter for lægernes krav, får det så konsekvenser for lønniveauet andre steder?

Svaret er næppe svært at give. Det får konsekvenser på samme måde, som lønforbedringerne til lærerne fik konsekvenser for en lang række andre overenskomster. Allerede nu ser vi de første følger af de nye overenskomster. Hjemmestyret skal have meromkostningen finansieret, og kan man ikke finde besparelser, må man ty til forhøjede skatter og afgifter.

Inflationsspiralen er sat i omdrejninger. Hvis ikke landsstyret griber ind, vil den udvikling få fatale følger for Grønland og for de grønlandske virksomheder. Eneste farbare vej er seriøse forhandlinger mellem hjemmestyret og arbejdsmarkedets organisationer. GAs holdning er klar nok: Forhandlingerne bør munde ud i en politisk-økonomisk helhedsløsning som fører til lavere lønninger og lavere skatter, men uden nedgang i reallønnen.