Det går den rigtige vej - trods alt

Jeg tror, sageme har været medvirkende årsag til lydhørhed og forståelse for, at landsstyret ikke længere kan regere Grønland fuldstændig egenrådigt og uden kontakt med eller kendskab til de problemer, der findes i den befolkning, man er sat til at betjene.

Fredag d. 14. januar 2000
Ole Rud
Emnekreds: Erhverv, Politik.

Mange politiske skandaler så dagens lys i 1999, og som noget ganske usædvanligt nøjedes den grønlandske presse ikke blot med at belyse sagerne, men bed sig ofte stædigt fast og fulgte sageme til dørs. Tidligt på året brød overenskomstforhandlinger med lærerne sammen. Det fik landsstyret til at tilsidesætte både den gældende hovedaftale og en bevidst politik om kun at forhandle med grønlandske organisationer. Landsstyret ville formentlig undgå valgkamp i skyggen af en konflikt. Den efterfølgende overenskomst med læreme blev i øvrigt bestemmende for et uset højt lønniveau ude af trit med produktiviteten i samfundet. Grønlands Arbejdsgiverforening kom for nogle år siden med et forslag til anvendelse af Disko som krydstogtskib. Vi påpegede, at det var vigtigt, at det skete på grønlandske præmisser, og med grønlandsk finansiering. Men som så mange gange tidligere havde embedsmændene i centraladministrationen ikke tillid til det grønlandske erhvervsliv. Embedsmændene ville have endnu et offentligt selskab med udenlandsk ekspertise, og en række naive aftaler blev indgået med det kendte resultat til følge. Ombudsmandens undersøgelse af kollegiesagen i Qaqortoq påviste at landsstyrets havde handlet klart ulovligt. De nødvendige politiske konsekvenser heraf blev dog ikke taget, hverken af landsstyret eller af Landstinget. Landstinget mente selv, at det viste hår på brystet ved at spille bolden videre til den danske stat og bede politiet undersøge sagen. Hvad der yderligere kan undre i denne sag er den manglende stillingtagen til embedsmændenes rolle. Embedsmændenes oplæg til landsstyret pegede på en klart ulovlig fremgangsmåde. Denne utilstedelige misinformation af landsstyret burde på trods af et politisk pres have fået alvorlige konsekvenser for de involverede embedsmænd. NyhedsBrevet Arbejdsgiveren tilkendegav tidligt, at man fandt sælprojektet Puisi A/S spændende. NyhedsBrevet pegede dog på, at projektet i den forelagte form virkede urealistisk og samtidig efterlyste NyhedsBrevet den nødvendige professionalisme i projektet. At disse advarsler var velbegrundede har eftertiden vist. Det er selvfølgeligt uheldigt med en række så fatale sager. Det skaber uvilje mod det politiske system; det demonstrerer, at vi stadigvæk har for mange politiserende embedsmænd, og sidst men ikke mindst beslaglægger det alt for mange politiske og økonomiske ressourcer, der klogeligt burde været anvendt på anden vis. Men har disse sager kun haft en negativ effekt? Efter min opfattelse - nej! Jeg tror, sageme har været medvirkende årsag til lydhørhed og forståelse for, at landsstyret ikke længere kan regere Grønland fuldstændig egenrådigt og uden kontakt med eller kendskab til de problemer, der findes i den befolkning, man er sat til at betjene. Rlandt andet er der kommet en længe savnet reaktion på Arbejdsgiverforeningens ønske om en bedre planlægning af byggeriet, en budgetlov kombineret med oprettelsen af en regnskabsteknisk anlægsfond. Der er blevet nedsat et landsarbejdsråd og et erhvervsråd, som giver organisationerne mulighed for at fremføre sine synspunkter overfor landsstyret. Der er en begyndende privatisering af værfterne, der er et begyndende opgør med krydssubsidieringen gennem ændring af enspris/ensfragtsystemet, og der sker overvejelser om ejerforholdet af KNI. Der er et internt indkøbscirkulære på vej, der pålægger centraladministrationen at spørge grønlandsk, og endelig har landsstyret forståelse for nødvendigheden af en stram styring af hjemmstyrets driftsomkostninger. Når landsstyret så samtidig understreger nødvendigheden af en tæt dialog, internt, men også med de organisationer, der varetager kommunernes, lønmodtagernes og arbejdsgivernes interesser, finder jeg, at der er grundlag for at gå positivt ind i det nye år.