Sprogdebat skaber igen splid

De politikere, som vil beslutte dette, ved, at der er grønlændere, som af historiske grunde kun taler dansk. Det er forkert og en udemokratisk majorisering, at man tager deres politiske rettigheder fra dem. Samfundet risikerer tværtimod, at disse føler sig uønskede og rejser herfra.

Fredag d. 11. februar 2000
Sermitsiaq
Emnekreds: Kultur og samfund, Love og konventioner, Oprindelige folk, Politik, Sprog.

IA lægger igen op til en sprogdebat, som vil skabe splid i samfundet.

Der må kun tales grønlandsk i landstinget, lyder forslaget fra Landstingets Bureau. Det er Olga Poulsens forslag fra efteråret, som landstingets formand Ole Lynge nu genfremsætter.
Baggrundsorientering:


Kampen om sproget
Et projekt af:

   Anna Lilje Flyverbom
  og Niels Uni Dam

Vejleder: Louise Phillips

Roskilde Universitetscenter

Kommunikation modul II
Efterårssemesteret 1999/2000
Det er uklogt at lægge op til den splid, som det medfører.

Forslaget udelukker samtidig de dansksprogede fra at udøve deres demokratiske rettigheder.

Der bliver tale om en utrolig følelsesladet debat, som splitter partier, familier, venner og så videre.

Det er netop nu, vi skal bruge alle gode kræfter, der vil være med til at et selvstændigt grønlandsk samfund. Og så er det spild af gode kræfter at tage det skænderi.

De politikere, som vil beslutte dette, ved, at der er grønlændere, som af historiske grunde kun taler dansk. Det er forkert og en udemokratisk majorisering, at man tager deres politiske rettigheder fra dem. Samfundet risikerer tværtimod, at disse føler sig uønskede og rejser herfra.

Det kan godt være, at IA med sit forslag vil fortælle danskerne her i landet, at de skal lære grønlandsk. det er der såmænd også mange, der gerne vil, men opgiver på halvvejen.

Derfor er flere danskeres reaktion da også, det må vi acceptere, vi lever i et grønlandsk samfund. De accepterer, at de ikke kan deltage i den demokratiske proces. Men andre undrer sig. For da de tog til Grønland var samfundet interesseret i deres arbejdskraft ikke i om de talte grønlandsk.

Landstinget har aldrig besluttet en integrationspolitik, der sikrede, at dansksprogede fik mulighed for at lære sproget.

Generelt har vi indtrykket af, at politikerne gerne vil have, at danskerne bliver her, at de deltager aktivt i samfundslivet og i debatten, men de må altså ikke være med i lovgivningsarbejdet.

Et interessant aspekt i sagen er, at en stor del af det lovforberedende arbejde foregår på dansk.

Tingene hænger ikke sammen.