Selvstyre ?

Det var befriende at læse Josef Motzfeldt, IA politiske holdninger omkring vort lands muligheder for selvstyre. Nemlig, at et selvstyre skal skabes af kundskaber og viden. Og ikke af følelser!

Fredag d. 18. februar 2000
Jacob Abelsen
Emnekreds: Rigsfællesskab og selvstyre.

Indholdsfortegnelse: Første skridt er økonomien De smarte løsninger Selvkritik Ligegyldigheden Kommunerne på rette vej ESU har kostet Skal betale gælden Fjern rentetilskuddet Væk med alle subsidier Fragtomkostningerne skal ned Pas på Dansk Folkeparti Det var befriende at læse Josef Motzfeldt, IA politiske holdninger omkring vort lands muligheder for selvstyre. Nemlig, at et selvstyre skal skabes af kundskaber og viden. Og ikke af følelser! Jeg vil tilføje, at ønsket om selvstyre skal være baseret på et realistisk grundlag. Selvstyre i den forstand, at vi bliver et eget land med egen valuta, kan vi godt glemme alt om. Dette er vort lands befolkningsgrundlag ganske enkelt ikke til! Vi kan bare tage de europæiske lande. Stort set alle lande kæmper for at komme ind i EU, idet de ganske enkelt vil være for små til at kunne overleve. Første skridt er økonomien En økonomisk selvstændighed må være det første skridt. Når vi har vist, at vi kan realisere dette, vil retten til undergrunden også utvivlsomt kunne realiseres. Ja, så må vi sige, at vi har opnået selvstændighed! Som Tuusi også på et tidligere tidspunkt (og i øvrigt også som refereret i Sermitsiaq), kan der satses på et øget grønlandsk selvstyre inden for rigsfællesskabet. Mange politikere giver ofte udtryk for bitterhed overfor danskere og for det danske samfund. Meget ofte for at få vælgernes opmærksomhed. Og meget ofte med stærkt manipulerende og usmagelige midler! Og dette smitter meget ofte af på naive del af befolkningen. Og dette er så sørgeligt! Se det sidste med landstingsmedlem Anders Nilsson, der rent faktisk har gjort et kæmpestort arbejde for det grønlandske samfund og befolkning. Hov, er det mon det, der er problemet? De smarte løsninger Jeg er da ikke selv ikke glad for alle danskere. Jeg bryder mig især ikke om dem, der tror, at de kan komme og løse alle Grønlands problemer med et snuptag. For dem har der været et par stykker af. Tag bare Martin Paldam (selv om vi må erkende, at han har ret i mange af sine teorier), Tine Bryld mv., der udtaler sig uden at kende noget til de grønlandske forhold/mentalitet. Men jeg vil tillade mig at bruge et citatfra en af dem. Nemlig at "de har gjort det i den bedste mening". Der har da været mange fejltagelser. Men helt ærligt, hvordan ville Grønland mon have set ud i dag, hvis ikke Danmark havde taget sig af os? Selvkritik For at kunne realisere en større selvstændighed, må vi være meget selvkritiske. Se eksempelvis på: Den kæmpe administration vi har i Grønland Planøkonomien i Grønland Nepotismen Det offentliges/folkevalgtes fråds af bloktilskuddet/skattepengene! Den udbredte "amatørisme ". Se Puisi A/S, Sulisa A/S o.m.a. Ansættelse af administrative topfolk med den eneste kvalifikation af at være veltalende og grønlandsksprogede. Det sidste eksempel koster ikke blot samfundet mange, mange penge. Men det medfører også alt for mange menneskelige skæbner. Nemlig hvor man har konstateret, at man ikke har kunnet leve op til kravene/opgaverne mv. Ligegyldigheden - Den udbredte "laissez faire holdning " blandt befolkningen. Med andre ord ligegyldighed for utroligt mange og vitale ting. Ja, jeg ved godt, at jeg ikke ligefrem bliver populær for den sætning. Denne holdning er noget, der er samfundsskabt. Nemlig som følge af opgivenhed overfor myndighederne, politikerne mv. Og dette er dødsensfarligt. For denne opgivende håbløshed smitter af på vore børn og unge. Kommunerne på rette vej Inden jeg fortsætter remsen med de negative ting, vil jeg som det positive nævne kommunernes påbegyndte undersøgelser af muligheder for et tættere samarbejde indbyrdes. For alle de små kommuner med hver deres kommunalbestyrelse, borgmestre, utallige udvalg, kommuneingeniører o.s.v. koster årligt det grønlandske samfund millioner af bloktilskuddet/skattepengene! ESU har kostet Det der også bør gøres noget ved så hurtigt som muligt er, Erhvervsstøtteudvalget (ESU). Dette alene har igennem årene kostet det grønlandske samfund over 1 milliard kr.. Og det er egentligt utroligt, at dette ikke har været taget op før. Samt at det ikke har kostet nogle hoveder! For det første må vi jo betragte ESU somså stift, at man skulle tro, at det var gamle kommunistfolk, der styrede foretagendet. Min erfaring (som co-reder igennem en årrække for en række rejefartøjer) har været, at politikerne, der gennem årene har været i erhvervsstøtteudvalget ganske enkelt har været nikkedukker/galionsfigurer/kransekagefigurer i den tid, jeg har samarbejdet og kæmpet med ESU. Se bare kondemneringen af det kystnære rejefiskeri. Dette har faktisk nu kørt i ti år uden noget større resultater! Og det fortsætter ufortrødent! Skal betale gælden Nej, hvis de mindre seriøse ejere af rejefartøjer ikke overholdt deres betalingsvilkår til ESU, blev frataget deres fartøj og licens, ville kondemneringen komme af sig selv. Selvfølgelig skal det være baseret på forsigtige og individuelle vurderinger. Men alle, der kender rejebranchen, ved godt, at der er alt for mange af de mindre fartøjsejere, der lever stort og flot uden at overholde lånene. Samt har kæmpe skatterestancer mv. For hvis man bare gør en lidt ihærdig indsats, er der virkelig penge i det kystnære fiskeri! Fjern rentetilskuddet Ja, egentligt burde man endda overveje at fjerne "subsidierenten" på kun 4% p.a. på de fartøjer, der kører med kæmpeoverskud, år efter år. Men det gør man ikke! Man fortsætter med udlån til en rente på kun 4% p.a.! I ESU’s lånevilkår, er ellers tilføjet, at det rente- og afdragsfrie lån kan blive omlagt til at blive rentebærende, hvis fartøjet viser sig at kunne drives rentabelt. Man skulle hellere i så fald lade disse betale markedsrenten, mod at deres fartøjer, der gør en flot indsats, får mulighed for ekstra rejekvoter (der vil jo være rigeligt at tage af ved en stramning af ESU’s udlånspolitik). Væk med alle subsidier Ja, det er det man kan kalde for en effektiv udnyttelse af vore ressourcer/aktiver. For effektiviteten i Grønland skal strammes op på alle felter! Og væk med alle de subsidier, der gives som driftstilskud! Grundlæggende skal man da fortsætte med at give tilskud på opstart og rådgivning af virksomheder. Men hvis de ikke kan hvile i sig selv, er det vigtigt at stoppe. "Man skal ikke kaste gode penge efter dårlige". Fragtomkostningerne skal ned Et andet problem er vores placering på verdenskortet. Dette medfører så store fragtomkostninger. Hvorfor ikke gøre mere ud af samhandel med Nordamerika (Canada/USA). Det ligger jo lige overfor. Her kan vi få alt, simpelthen alt, hvad vi mangler. Vi kan ikke komme uden om, at bloktilskuddet også uvægerligt hænger sammen med samhandel med Danmark. Med andre ord. Politiske og kommercielle kræfter, vil nok gøre alt for, at få nedbragt (eller fjernet) bloktilskuddet, hvis dette skulle ske. Men vi må videre. Vi kan ikke blive ved med at bruge bloktilskuddet som en sovepude. Pas på Dansk Folkeparti Lad og gøre noget nu, inden "andre" forsøger at gøre det for os! Jeg får i hvert fald kuldegysninger bare ved tanken om, at Dansk Folkeparti (der jo altid i deres finanslovsforslag har sat 0 kr. til bloktilskud til Grønland) skulle få så megen magt, at de kan få realiseret deres "drøm ". Se dette var kun et lille del. For godt nok er der meget langt til (hvis vi overhovedet kan?), vi kan klare os uden bloktilskuddet. Men vi kan i hvertfald selv aktivt gøre en indsats for at gøre vores afhængighed mindre. Om sammen med en senere guld-, olieudvinding eller ...., ja så er der måske alligevel ikke så langt igen?