Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Kapitel 2.1 Uddannelsessystemets struktur og organisering

Der er 14 lokale erhvervsskoler i Grønland og 6 brancheskoler med i alt 1.181 elever (skoleåret 1996/97). Kun 4 kommuner har ikke en lokal erhvervsskole (Ivittuut, Kangaatsiaq, Qaanaaq og Illoqgortormiut).

Lørdag d. 19. februar 2000
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Folkeskolen
De gymnasiale uddannelser
De faglige grunduddannelser
Mellemuddannelser
Videregående uddannelser
Voksen- og efteruddannelse
Ansøgere og optagne på uddannelser


Den nuværende overordnede struktur i Grønlands uddannelsessystem kan på stiliseret form illustreres som i figur 2.1.1.
Figur 2.1.1 Udannelsessystemets struktur

Kilde: Grønlands Statistik 1999, Nuuk.


Folkeskolen
Folkeskolen i Grønland består af forskolen (1. klasse), grundskolen (2. til 9. klasse), fortsættelsesskolen (10. og 11. klasse) samt kursusskolen (12. klasse ). Som i Danmark er der ni års undervisningspligt svarende til for- og grundskolens 1. til 9. klasse. Men da forskolens 1. klasse starter et år tidligere end den danske 1. klasse, svarer denne til en dansk børnehaveklasse. Undervisningspligten er derfor reelt et år kortere i Grønland end i Danmark. Der er igangsat et omfattende forarbejde til revision af folkeskolens undervisning og indhold fra 2001, hvorfor der må imødeses større ændringer i folkeskolen - bl.a. af strukturel karakter. Denne indholdsreform bliver mere indgående behandlet i afsnit 2.5.2.

I fortsættelseskolens 10. og 11. klasse deles eleverne i henholdsvis en almen og en udvidet linie. Den almene linie sigter primært på fortsættelse i en lokal erhvervsskole, mens den udvidede linie sigter mod en gymnasial uddannelse eller de erhvervsuddannelser, der kræver forudgående kundskaber på et højere niveau. Efter 11. klasse afsluttes (obligatorisk) med folkeskolens afgangsprøve på den almene linie og med folkeskolens udvidede afgangsprøve på den udvidede linie. Af hensyn til elevernes videreuddannelsesmuligheder skal disse prøver være på niveau med prøverne i den danske folkeskole. Der er dog niveauforskel i faget dansk, hvor den danske danskprøve er på modersmålsniveau, men den grønlandske danskprøve er på et højt fremmedsprogsniveau.

Den såkaldte kursusskole (12. klasse) tilbydes elever, som ønsker yderligere et års skolegang efter fortsættelsesskolen. Kursusskolen giver mulighed for at aflægge folkeskolens afgangsprøver med henblik på at forbedre karakterer eller for at elever, der har taget den almene linie, kan aflægge folkeskolens udvidede afgangsprøve. Det er dog kun en mindre del af eleverne, som går i kursusskolen. I forbindelse med et udredningsarbejde vedr. uddannelses- og erhvervsvejledning er kursusskolen foreslået nedlagt. Det må forventes, at dette vil blive et af resultaterne af det igangværende arbejde med en indholdsreform af folkeskolen.

Desuden har et stigende antal grønlandske elever, som afslutter 11. klasse, siden 1995 benyttet sig af muligheden for et års efterskoleophold i Danmark. I 1998 var der således 258 elever, der fik bevilget tilskud til et sådant ophold. Dertil kommer, at et stigende antal får afslag på ansøgning om støtte til efterskoleophold. I 1998 var der således 53, der fik afslag på et efterskoleophold i Danmark. Disse tal skal ses på baggrund af, at en årgang 17 årige var på 671 i 1998 og 698 i 1995. Det vil sige, at hvad der svarer til over 1/3 af en årgang benyttede et dansk efterskoleophold i 1998. Stigningen i efterskoleophold i Danmark kan vise sig at være en meget positiv udvikling, da disse elever ofte vil vende tilbage til Grønland med et ønske om at videreuddanne sig.

I forbindelse med et ophold på en dansk efterskole får eleven såvel den statslige støtte til nedsættelse af elevbetalingen (indkomstbestemt), som det kommunale tilskud en dansk født efterskoleelev modtager. Herudover betaler det grønlandske hjemmestyre de omkostninger, der måtte være i forbindelse med transport, samt et tilskud på 280 kr. til den elevbetaling efterskolerne opkræver. Til gengæld kan grønlandske efterskoleelever i Danmark ikke få grønlandsk uddannelsesstøtte.
Tabel 2.1.1 Antal grønlandske efterskoleelever i Danmark 1995-1998
  1995 1996 1997 1998
Efterskoleelever 170 200 250 258
Andel af 17-årige (pct.) 24,4 32,3 40,3 38,5
Kilde: KIIP 1999. Arbejdsrapport om folkeskolen, Nuuk.
I skoleåret 1998/99 fordelte Grønlands 87 folkeskoler sig som anført i tabel 2.1.2. Som det fremgår af tabellen, er 2/3 af de grønlandske skoler mindre, ikke-årgangsdelte skoler med under 70 elever, men andelen af det samlede elevtal på disse skoler er kun 13 pct. Til sammenligning var der i 1997/98 kun godt 10 pct. af skolerne i Danmark, som havde færre end 100 elever. Det gennemsnitlige elevantal i skoler i Danmark var på 307 elever mod ca. 135 elever i Grønland. Årsagen hertil skal naturligvis findes i de små bygdeskoler. 20 pct. af eleverne i 1. - 9. klasse får således deres grundskoleuddannelse i bygdeskoler.

Men det er dog størstedelen af de grønlandske folkeskoleelever, der går på store skoler. Således går 3/4 af eleverne på skoler, der har et elevtal på 251 eller mere, mens det kun er knap tre pct. af eleverne, der går på skoler med under 21 elever.
Tabel 2.1.2 Skolestrukturen i Grønland i skoleåret 1998/99
Elevtal Kategori Antal klasser Antal skoler Andel af skoler Kumuleret andel af skoler Antal elever Andel af elever Kumuleret andel af elever
1-8 1.-6. klasse 1 9 10,3% 10,3% 39 0,4% 0,4%
9-14 1.-9. klasse 2 9 10,3% 20,7% 112 1,0% 1,4%
15-20 1.-9. klasse 3 9 10,3% 31,0% 150 1,4% 2,7%
21-30 1.-9. klasse 4 11 12,6% 43,7% 289 2,6% 5,3%
31-45 1.-9. klasse 5 15 17,2% 60,9% 582 5,2% 10,6%
46-70 1.-9. klasse 6 5 5,7% 66,7% 271 2,4% 13,0%
71-145 1.-9. klasse Årgangs-
delt (a)
5 5,7% 72,4% 453 4,1% 17,1%
146-250 1.-12. klasse Ågangs-
delt
5 5,7% 78,2% 811 7,3% 24,4%
251-668 1.-7. klasse (b)
/ 1.-12- klasse
Årgangs-
delt
19 21,8% 100,0% 8380 75,6% 100,0%
a. en enkelt skole har dog tillige 10. og 11. klasse.
b. 2 indre byskoler, der fungerer som fødeskoler til centralskolen.
Kilde: KIIP 1999. Arbejdsrapport om folkeskolen, Nuuk.


De gymnasiale uddannelser
Grønlands Gymnasiale Uddannelse (GU) er 3-årig - og svarer i sit obligatoriske indhold til en dansk hf-eksamen. Der er dog flere muligheder for valg af højniveaufag i et GU-forløb end i et tilsvarende dansk hf-forløb. Optagelseskriterium er folkeskolens udvidede afgangsprøve. GU giver adgang til videregående uddannelse i Grønland og Danmark. Der er fremsat lovforslag om oprettelse af en htx-uddannelse i Grønland fra 2000, jf. afsnit 2.5.4. Formålet er bl.a. at øge søgningen til de tekniske uddannelser. Der var i skoleåret 1998/99 i alt 512 gymnasieelever i Grønland mod 340 i skoleåret 1986/87. Eleverne er fordelt på tre gymnasier i Nuuk, Quaqortoq og Aasiaat. De seneste oplysninger viser, at der i 1999/00 er 561 GU-elever med henholdsvis 225 i Nuuk, 114 i Quaqortoq og 222 i Aasiaat.

Det gymnasiale område er det eneste uddannelsesområde, hvor det faglige ansvar ikke er overgået til hjemmestyret, men fortsat varetages fra det danske undervisningsministerium. Finansieringen af GU sorterer derimod under hjemmestyret. Styringsmodellen for en kommende grønlandsk htx-uddannelse vil være indrettet på tilsvarende vis.

De faglige grunduddannelser
Grundlaget for de faglige grunduddannelser (erhvervsfaglige uddannelser på ungdomsuddannelsesniveau) er et enstrenget decentralt erhvervsuddannelsessystem, der betegnes STI-uddannelserne (de decentrale faglige grunduddannelser). STI-uddannelserne afløste EFG og mesterlæren ved erhvervsuddannelsesreformen i 1988.

Der er 14 lokale erhvervsskoler i Grønland og 6 brancheskoler med i alt 1.181 elever (skoleåret 1996/97). Kun 4 kommuner har ikke en lokal erhvervsskole (Ivittuut, Kangaatsiaq, Qaanaaq og Illoqgortormiut).

Som udgangspunkt optages elever med en baggrund svarende til folkeskolens almene afgangsprøve. På det el-tekniske område kræves dog folkeskolens udvidede afgangsprøve eller gennemførelse af et forberedelseskursus på Jern- og Metalskolen i Nuuk. For at kunne påbegynde en STI-uddannelse skal eleven desuden indgå aftale om en praktikplads. STI-uddannelserne omfatter områderne: byggeri- og anlæg, handel og kontor, nærings- og nydelsesmiddel, social og sundhed, service, jern og metal samt elektricitet (de el-tekniske grunduddannelser). STI-uddannelserne er af varierende længde. Uddannelserne består af en lokal del og en central del. Den lokale erhvervsskole varetager undervisningen af STI-eleven under det første år af uddannelsen. Brancheskolerne varetager den efterfølgende brancherettede undervisning. Der er følgende brancheskoler, der har ansvaret for indhold og struktur i STI-uddannelsen, antal elever i 1999 er angivet i parentes (12):
  • Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat
    og Center for Sundhedsuddannelser i Nuuk (205).
  • Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut (134)
  • Jern- og Metalskolen i Nuuk (184)
  • Handelsskolen i Nuuk og Qaqortoq (367)
  • Levnedsmiddelskolen i Narsaq (137)
Boks 2.1.1 Veksling mellem skolegang og praktik
En typisk faguddannelse består af en kombination af ophold på den lokale erhvervsskole, af ophold på en af de 6 brancheskoler og af en praktikophold. Varigheden af en STI-uddannelse er normalt mellem 2 og 4 år.
På det første år tilbringes halvdelen af tiden typisk på den lokale erhvervsskole, mens resten af tiden tilbringes i praktik. Fx på uddannelserne til skibsmontør, smed & maskinarbejder og tømrer (uddannelserne varer i alt 4 år) tilbringes de første 18 uger på en lokal erhvervsskole efterfulgt af 27 uger i praktik.
Efter det første år tilbringer eleven kun én yderligere uge på den lokale erhvervsskole (altså i alt 19 uger svarende til 10 pct. af studieforløbet). Resten af forløbet foregår på brancheskolen (42 uger svarende til 24 pct.) og på praktikstederne (119 uger svarende til 66 pct.).
Denne veksling mellem uddannelse på den lokale erhvervsskole, uddannelse på en brancheskole og praktikperiode er kendetegnende for STI-uddannelserne. Fordelingen for en HK-assistent (varer tre år) er 14 pct. af tiden på en lokal erhvervsskole, 22 pct. af tiden på en brancheskole og 64 pct. af tiden i praktik. For levnedsmiddelmedhjælper og køkkenleder er forholdet 13, 27 og 60, mens forholdet mellem skole og praktik for social- og sundhedshjælper er 12, 24 og 64.
Der er ultimo maj 1999 vedtaget en ny landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser, der medfører omfattende ændringer i forhold til den hidtidige organisering og ansvarsplacering af STI-uddannelserne. Forordningen trådte i kraft 1. august 1999. Ved forordningen skete der en koncentration af ansvaret for uddannelsernes konkrete indhold og gennemførelse på brancheskolerne, hvorfor fællesbetegnelsen STI-uddannelser formentlig ikke vil blive anvendt fremover om de faglige grunduddannelser i Grønland. I denne rapport vil betegnelsen dog ikke desto mindre blive anvendt som betegnelse for de uddannelser, betegnelsen hidtil har dækket over .
Boks 2.1.2 Landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelses-kurser
Ultimo maj 1999 vedtog Landstinget den ny forordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser.
Forordningen er udarbejdet på baggrund af Redegørelse om STI-uddannelser. Forordningen har til hensigt at skabe et fleksibelt og dynamisk erhvervsuddannelsessystem, der hurtigt kan tilpasses til arbejdsmarkedets behov for kvalificeret arbejdskraft. Den hidtidige forordning bestod i en række bemyndigelsesbestemmelser, hvorimod den nye forordning udstikker rammerne for uddannelserne, men ikke en detaljeret indholdsmæssig beskrivelse.
Denne ændring er sket med henblik på, at forordningen skal kunne rumme en bred vifte af uddannelser. Det skal ligeledes være muligt inden for forordningen at revidere, etablere og nedlægge erhvervsuddannelser på baggrund af det aktuelle behov for arbejdskraft. Endvidere sker der en centralisering af ansvaret for uddannelsernes konkrete indhold og gennemførelse. Det lå tidligere hos såvel de lokale erhvervsskoler som brancheskolerne, men lægges fremover på brancheskolerne og i brancheudvalgene.
Hensigten med denne centralisering har primært været at forbedre forudsætningerne for at udvikle et ensartet og højt fagligt niveau i erhvervsuddannelserne, selvom noget af undervisningen lægges ud på en lokal erhvervsskole.
Kilde: Landstingets 1. behandling af forordningen.


Mellemuddannelser
Betegnelsen mellemuddannelser omfatter her både korte og mellemlange videregående uddannelser, dvs. uddannelser af op til 4 års varighed, der som hovedregel bygger på en gennemført ungdomsuddannelse. De korte videregående uddannelser er erhvervsfaglige videreuddannelser, der finder sted enten på brancheskolerne i Grønland eller ved erhvervsskoler i Danmark. På brancheskolerne i Grønland udbydes Erhvervsfaglige Videreuddannelser (EVU)(13) indenfor handel, edb, økonomi og turisme. Disse uddannelser kan i visse tilfælde og under givne betingelser give adgang til videregående uddannelser i Grønland og Danmark.

Der er i Grønland etableret følgende mellemlange videregående uddannelser (bestanden i 1999/2000 på de enkelte uddannelser er angivet i parentes):
  • Socialpædagog (59),
  • socialrådgiver (27),
  • journalist (12),
  • sygeplejerske (32) og
  • læreruddannelsen (114 på seminariet
    og 52 på den decentrale læreruddannelse)
Der findes een læreruddannelse, der tilrettelægges på to måder: Den 4-årige centrale læreruddannelse på lærerseminaret i Nuuk og den 4½-årige decentrale læreruddannelse. Ved den decentrale læreruddannelse er de første 2½ eller 3½ år tilrettelagt som brevkursus suppleret med et årligt internat på lærerseminaret, mens det sidste 1 eller 2 år er fuldtidsstudium ved lærerseminariet afhængig af antallet af liniefag.

Øvrige mellemuddannelser kan ikke tages i Grønland. De, der eksempelvis ønsker en uddannelse som maskinmester, bygningskonstruktør eller diplomingeniør, må tage uddannelsen uden for Grønland, typisk i Danmark.

Videregående uddannelser
Af lange videregående uddannelser er der i Grønland etableret studierne ved Grønlands Universitet. Disse er normeret til 5 år med tre år til bachelordelen og to år til kandidatdelen. Universitetet har for tiden fire institutter. Institut for Grønlandsk uddanner studerende i grønlandsk og almen lingvistik samt grønlandsk og almen litteraturvidenskab. Instituttet optog 3 studerende i 1998. Institut for Administration udbyder forskellige økonomiske og politologiske discipliner samt administrativ jura. Instituttet optog 12 studerende i 1998. Uddannelserne ved Institut for Kultur og Samfund stiler mod stillinger bl.a. som lærer ved GU og i forbindelse med kulturformidling. Instituttet optog 6 studerende i 1998. Senest er der i 1997 oprettet et Institut for Teologi med henblik på uddannelse af præster. Dette institut optog 3 studerende i 1998.

Der er adgang for grønlandske studerende på videregående uddannelser i Danmark uden betaling til danske myndigheder, forudsat at de studerende har GU eller i enkelte tilfælde en faglig mellemuddannelse samt beståede adgangskurser.

Voksen- og efteruddannelse
På Grønlands seminarium gennemføres efteruddannelse af voksne, dels i form af den decentrale læreruddannelse, men også i form af efter- og videreuddannelseskurser for såvel seminarieuddannede som ikke-seminarieuddannede lærere. I enkelte tilfælde har personer fra sidstnævnte gruppe opnået formel kompetence og efterfølgende ansættelse som læreruddannet. Hertil kommer, at der årligt bevilges et antal folkeskolelærere årskurser ved Grønlands universitet, Danmarks Lærerhøjskole (DLH) og kandidatuddannelser ved danske og udenlandske universiteter.

Der er en række kursustilbud til faglært og ufaglært - herunder ledig - arbejdskraft. Kursusudbuddet er omfattende med henblik på at holde arbejdskraften konkurrencedygtig. En vigtig del af erhvervsuddannelserne er de såkaldte AEB-kurser. De betales af arbejdsgivernes uddannelsesbidrag, som udgør 0,9 pct. af arbejdstagernes lønninger i de fleste brancher. Således er brancheskolernes efteruddannelsesaktiviteter næsten fordoblet inden for de seneste 4 år.

Herudover er der på finansloven for 2000 (og i budgetoverslagsårene) afsat særlige midler til henholdsvis grundlæggende kurser på bygge- og anlægsområdet samt til voksenuddannelse ligeledes primært på bygge- og anlægsområdet.

Hjemmestyret og Arbejdsministeriet har i foråret 1999 indgået en rammeaftale, der bekræfter, at hjemmestyret har ret til at anvende det danske AMU-system til uddannelse. Der er således mulighed for at deltage i arbejdsmarkedsuddannelser i Danmark med deltagerbetaling og -støtte finansieret af den danske stat. Desuden er der mulighed for, at danske AMU-centre kan afholde AMU-kurser i Grønland som indtægtsdækket virksomhed finansieret af hjemmestyret, ligesom der findes forskellige modeller for udveksling af lærere og andre typer af samarbejde mellem AMU-centre og erhvervsskoler i Grønland. Det har ikke i denne sammenhæng været muligt at opgøre omfanget eller udbredelsen af disse aktiviteter.

Ansøgere og optagne på uddannelser
I skoleåret 1998/99 ansøgte 2.256, jf. tabel 2.1.3, om optagelse på uddannelser i såvel Grønland som udlandet (inkl. Danmark). Af de 2.256 blev 1.695 personer optaget på en uddannelse, 1.489 kom ind på deres 1. prioritet, mens 177 kom ind på deres 2. prioritet, 28 kom ind på deres 3. prioritet og en enkelt på 4. prioritet. Af de 1.695 optagne var der 1.427, der blev optaget på en uddannelse i Grønland, 201 der blev optaget på en uddannelse i Danmark og 22 på en uddannelse i udlandet (ekskl. Danmark), og for 45 personer var det ikke oplyst, hvor de blev optaget.

Der var således 561 personer, der fik afslag på deres ansøgninger om optagelse på en uddannelse i skoleåret 1998/99. Årsagen til, at ansøgerne på de videregående institutioner ikke er optaget, er, at de ikke opfylder kriterierne for optagelse på de søgte uddannelser. Der er således ikke nogen ansøgere, der er afvist på baggrund af manglende plads eller ressourcer på de videregående institutioner. På de faglige grunduddannelser er afslagene i høj grad relateret til manglende praktikpladser.
Tabel 2.1.3 Ansøgere og optagne på uddannelser i skoleåret 1998/99
Uddannelse Ansøgere (1. prioritet) Optagne Andel (pct.)
Studieforberedende undervisning 394 358 91
GU 275 237 86
Faglig grunduddannelse 889 663 75
Mellemuddannelse 555 329 59
Videregående uddannelse 94 65 69
Efteruddannelse 8 7 88
Øvrige uddannelser 10 7 70
Uddannelse uoplyst 31 29 94
I alt 2.256 1.695 75
Kilde: Grønlands Statistik 1999. Uddannelse - Ansøgningsstatistik 1998/99, Nuuk.

  1. kIIP 1999. Redegørelser om STI-uddannelser, Nuuk.
  2. der blev på handelsskolerne i henholdsvis i Nuuk og Qaqortoq optaget 63 og 54 elever i 1999 på EVU- disse elevtal er ikke inkluderet i elevtallene for STI-uddannelserne på de to skoler, jf. afsnit 2.1.3.