Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Kapitel 2.3 Uddannelsessystemets volumen, omkostninger og effektivitet

En 5 årig universitetsuddannelse ved Grønlands Universitet koster knap en mio. kr., mens en sammenlignelig universitetsuddannelse i Danmark koster 378.000 kr. Til sammenligning kan det anføres, at en 5 årig universitetsuddannelse i Danmark koster det grønlandske hjemmestyre omkring 300.000 kr. i studiestøtte.

Lørdag d. 19. februar 2000
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Udvikling i elevtal
Grønlandske studerende i Danmark 1987-1998
Antal fuldførte forløb
Uddannelsesstøtten i Grønland - samt sammenligninger med SU-systemer i Norden
Udgifter til uddannelsessektoren
Ressourceforbruget på de enkelte uddannelsesområder
Udgifter pr. færdiguddannet
Udgifter til uddannelse i forhold til disponibel BNI

Udvikling i elevtal
Det samlede antal personer under uddannelse er i perioden 1990/91 til 1996/97 vokset fra 12.128 til 13.217 svarende til en stigning på 9 pct., jf. tabel 2.3.1. Der har været tale om en nogenlunde jævn vækst gennem hele perioden.(20)
Tabel 2.3.1 Antal igangværende uddannelsesforløb i Grønland 1986/87 til 1998/99
  1986/87 1990/91 1992/93 1994/95 1996/97 1998/99
Folkeskolen 9.148 9.249 9.785 10.278 10.719 11.087
Gymnasiale udd. 340 414 428 447 472 512
Faglige grundudd. 1.367 1.572 1.409 1.295 1.181  
Mellemudd. 503 575 546 578 536  
Videreg. udd. 197 289 356 342 291  
Øvrige udd. 28 29 23 30 18  
I alt 11.583 12.128 12.547 12.970 13.217  
Indbyggertal 53.406 55.558 55.385 55.419 55.863  
Anm.: Faldet i antal igangværende uddannelsesforløb på de faglige grunduddannelser kan i den første halvdel af 90'erne hænge sammen med et usædvanligt stort optag omkring 1990/91.
Kilder: Grønlands Statistik 1998. Undersøgelse af grønlandske studerendes boligforhold og økonomiske vilkår, Nuuk, Grønlands Statistik 1999.
Uddannelse - Ansøgningsstatistik 1998/99, Nuuk og
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi 1996. Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1995/96, København.
Som det fremgår har denne vækst imidlertid ikke været jævnt fordelt på de forskellige uddannelser. Der har været stigende elevtal i folkeskolen og GU. De erhvervsrettede uddannelser - herunder specielt de faglige grunduddannelser - har omvendt oplevet et markant fald i antal studerende set over hele perioden. For mellemuddannelserne og de videregående uddannelser har der ikke været en klar udvikling. Tallene for mellemuddannelserne og de videregående uddannelser viser nemlig, at der har været en stigning i den første halvdel af 90'erne (fra 864 i 1990/91 til 920 i 1994/95), men at udviklingen senere er stagneret i en grad, så de seneste tal for 1996/97 (827) ligger under tallene for skoleåret 1990/91. De udviklingstræk, der fremgår af tabel 2.3.1, må imidlertid sættes i relation til befolkningstallet. For mellemuddannelserne og de videregående uddannelser må der endvidere tages højde for, at der kan være sket en forskydning i uddannelsessøgningen mellem uddannelsesinstitutioner i Grønland og i udlandet. Tabel 2.3.1 omfatter nemlig kun uddannelsesforløb i Grønland. Udviklingen i relevante befolkningsgrupper fremgår af tabel 2.3.2.

For ungdomsuddannelserne tegner der sig for det første et billede af, at de unge i Grønland i højere grad end tidligere vælger gymnasiet frem for de faglige grunduddannelser (erhvervsuddannelser). Stigningen i elevbestanden ved GU må bl.a. ses i sammenhæng med, at en stadig stigende andel af eleverne i folkeskolen følger den udvidede linie. Og med en udvidet afgangsprøve er adgangsbetingelserne til GU opfyldt.
Tabel 2.3.2 Befolkningens alderssammensætning primo 1989 - 1999
Alder 1989 1991 1993 1995 1997 1999
0 1.187 1.217 1.167 1.108 1.024 950
1 - 5 5.087 5.475 5.601 5.686 5.537 5.264
6 - 16 8.988 9.214 9.574 10.042 10.540 10.814
17 - 20 3.794 2.959 2.620 2.652 2.650 2.805
21 - 25 6.867 6.208 4.913 3.865 3.284 3.214
26 - 59 25.839 26.861 27.406 28.341 28.722 28.643
60 + 3.409 3.686 3.836 4.038 4.214 4.397
Kilde: Grønlands Statistiks hjemmeside.
Det stigende elevtal på GU modsvares imidlertid af en endnu stærkere nedgang i elevtallene ved de faglige grunduddannelser - specielt efter 1990/91. Fra 1990/91 til 1996/97 faldt elevtallene ved de faglige grunduddannelser således med næsten 400 eller med 25 pct. Denne tendens kan dog i en vis udstrækning tilskrives et markant fald i antallet af unge, idet gruppen af unge mellem 17 og 20 år er faldet fra 2.959 til 2.650 fra 1991 til 1997, mens gruppen af 21 til 25-årige blev næsten halveret.

Sættes antallet af unge, der er i gang med en gymnasial eller faglig uddannelse, i forhold til antallet af 17 - 20 årige for at få et groft indtryk af udviklingen i tendensen til at få en erhvervsrettet uddannelse ses, jf. tabel 2.3.3, at uddannelsesfrekvensen er faldet over perioden 1990/91 til 1996/97 - dog efter en midlertidig stigning fra 1990/91 til 1992/93.
Tabel 2.3.3 Udviklingen i ungdomsuddannelserne 1990/91 - 1996/97
  1990/91 1992/93 1994/95 1996/97
(1) Uddannelsesforløb i gymnasier og faglige grunduddannelser 1.986 1.837 1.742 1.653
(2) 17-20 årige (a) 2.959 2.620 2.652 2.650
(3) (1) i pct. af (2) 67,1 70,1 65,7 62,4
a. opgjort henholdsvis primo 1991, 1993, 1995 og 1997.
Kilder: Tabel 2.3.1 og 2.3.2.
Det må derfor konkluderes, at der i de senere år også er relativt færre, der tager ungdomsuddannelser i Grønland. Dette kunne naturligvis være opvejet af, at flere unge tager en uddannelse i udlandet, specielt i Danmark. Dette synes imidlertid ikke at være tilfældet. Som det fremgår af afsnit 2.3.2, er antallet af grønlandske studerende i gymnasiale og faglige grunduddannelser i Danmark faldet fra 898 i 1987 til 706 i 1993 og videre til 642 i 1998. Korrigeret herfor vil uddannelsesfrekvensen i 1992/93 og 1996/97 skønsmæssigt skulle korrigeres til 76,5 pct. og 69,7 pct.(21) også når der tages hensyn hertil, må det derfor konkluderes, at der i de senere år er relativt færre, der tager en ungdomsuddannelse. Dette udskyder naturligvis i bedste fald det tidsperspektiv, inden for hvilket uddannelsesefterslæbet i Grønland kan indhentes.

Tabel 2.3.4 belyser udviklingen i den gennemsnitlige alder på de forskellige uddannelser over grundskoleniveau.
Tabel 2.3.4 Gennemsnitlig alder for studerende på uddannelser i Grønland over grundskole-niveau 1988 - 1996
  1988 1990 1992 1994 1996 Stigning fra 1988 til 1996
Faglig grunduddannelse 21,6 22,6 23,5 23,9 24,2 2,6
Mellemuddannelser 25,6 26,9 28,5 28,9 29,6 4,0
Videregående uddannelser 25,4 25,7 25,5 26,5 27,2 1,8
Øvrige uddannelser 25,0 25,2 25,6 26,3 25,5 0,5
Anm.: Aldersstigningen kan skyldes, at der er mange ældre, der supplerer deres uddannelsesniveau. Aldersstigningen kan derfor ikke alene tilskrives, at der er et større "gab" mellem de forskellige uddannelsesniveauer.
Kilde: Grønlands Statistik 1998. Uddannelse - udviklingen inden for erhvervsuddannelserne 1987/88 - 1996/97, Nuuk.
Fra 1988 og frem til 1996 har der været en generel stigning i den gennemsnitlige alder på alle uddannelsesområder. På blot 8 år er gennemsnitsalderen på eleverne på de faglige grunduddannelser, mellemuddannelserne og de videregående uddannelser steget med henholdsvis 2,6, 4,0 og 1,8 år. Dette skal ses i lyset af, at der i denne periode ikke er sket ændringer i de forudgående uddannelser, der skulle kunne begrunde en højere gennemsnitlig elevalder. Aldersstigningen medfører selvfølgelig, at gennemsnitsalderen af de færdiguddannede ligeledes stiger. Kun ca. en tredjedel af de personer, der blev optaget på ungdomsuddannelserne (STI, GU og efterskole) i 1997, kom direkte fra folkeskolens 11. eller 12. klasse.(22)

Færdiguddannede med mellemuddannelse vil således i Grønland være over 30 år i gennemsnit. Dermed er den periode, hvor den færdiguddannede er til rådighed for arbejdsmarkedet også blevet kortere. Tilgangen til den grønlandske arbejdsstyrke af personer, der har en uddannelse, og som er født i Grønland, kan således risikere at falde fremover - dels fordi antallet af unge, der tager en ungdomsuddannelse, falder, dels fordi alderen på de studerende stiger.

Problematikken med en stadig stigende alder på de studerende ved uddannelserne i Grønland understreger nødvendigheden af at se på brobygningen mellem især folkeskolen og de faglige uddannelser. Det er også en problemstilling, som man er bevidst om i Grønland. Således har en projektgruppe arbejdet med bl.a. vejledning og introduktion til erhvervsuddannelserne, jf. afsnit 2.5.3. Den stigende efterskolefrekvens kan dog ses som en positiv modvægt til udviklingen i alderen, da et efterskoleophold kan fungere som en naturlig brobygning mellem folkeskolen og en ungdomsuddannelse.

Grønlandske studerende i Danmark 1987-1998
En særkørsel fra Danmarks Statistik for årene 1987, 1993 og 1998, jf. tabel 2.3.5, viser, at det samlede antal af grønlandske studerende i Danmark har ligget relativt stabilt. En grønlandsk studerende er defineret som en studerende, der er født i Grønland, og som på tællingstidspunktet befinder sig i det danske uddannelsessystem. Hermed kan der også i tabel 2.3.5 indgå børn født i Grønland af danske forældre, der på opgørelsestidspunktet har boet i Grønland.
Tabel 2.3.5 Grønlandsk fødte studerende i Danmark 1987-98
  1987 1993 1998
Grundskole 605 415 522
Almengymnasiale udd. 325 225 201
Faglige grunduddannelser 573 481 441
Korte videregående uddannelser 84 109 116
Mellemlange videregående uddannelser 162 241 290
Lange videregående uddannelser 285 380 357
Total 2.034 1.851 1.927
Anm.: Tallene i tabellen er behæftet med en væsentlig fejlkilde, da registreringen medtager alle personer, der er født i Grønland - en problematik der sandsynligvis især er gældende for grundskolen.
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, september 1999.
Antallet af grønlandske elever i Danmark på grundskoleniveau, i almengymnasiale uddannelser og på erhvervsfaglige uddannelser faldt i perioden 1987-98 i takt med ekspansionen af uddannelsessystemet i Grønland - mest markant på det gymnasiale niveau. Antallet af gymnasieelever faldt således fra 325 i 1987 til 201 i 1998. Men også på det faglige område er antallet faldende fra 573 til 441, selvom der også har været et markant fald i Grønland på dette område, jf. tabel 2.3.1. Faldet på de faglige grunduddannelser fandt dog især sted i perioden fra 1987 til 1993, hvor STI-uddannelserne blev introduceret i Grønland - der er således også en stigning i faglige grunduddannelser i Grønland fra 1986/87 til 1990/91. Faldet i Grønland begynder først herefter. Det vil derfor være naturligt at antage, at faldet i Danmark i perioden fra 1987 til 1993 skyldes et større optag i Grønland.

På videregående niveau har antallet af grønlandske studerende i Danmark dog samlet set været fortsat stigende. På korte videregående uddannelser (KVU) er antallet steget fra 84 til 116, på mellemlange videregående uddannelser (MVU) fra 162 til 290 og på lange videregående uddannelser (LVU) fra 285 til 357.

Blandt MVU fordeler de grønlandske studerende i Danmark sig med 126 på de pædagogiske uddannelser, efterfulgt af sundhedsuddannelser med 52, samfundsvidenskabelige med 41 og tekniske med 32. På LVU er der 115 på de samfundsvidenskabelige fag (især erhvervsøkonomi og jura) og 89 på de humanistiske fag. 65 er i gang med naturvidenskab, 32 med tekniske uddannelser og 29 med sundhedsfaglige uddannelser.
Tabel 2.3.6 Grønlandske studerende uden for Grønland 1990 - 1996
  1990 1992 1994 1996
Faglige grunduddannelser 28 20 34 37
Mellemuddannelser 94 107 116 73
Videregående uddannelser 226 290 268 225
Total 348 417 418 335
Kilde: Særkørsel fra Grønlands Statistik, november 1999.
Grønlands statistik registrerer, jf. tabel 2.3.6, grønlandske studerende, der har bopæl i Grønland, når de starter på en uddannelse i udlandet, og som modtager den særlige uddannelsesstøtte for hjemmefødte i udlandet. Her kan også indgå børn af danske forældre med midlertidigt ophold i Grønland. Men denne opgørelse giver formentlig et mere realistisk billede af antallet af egentlige grønlandske studerende i udlandet. Der gives primært støtte til uddannelser, som ikke kan tages i Grønland.

De videregående uddannelser udgør, som det fremgår af tabel 2.3.6, langt den største gruppe, mens gruppen af studerende, der tager faglige grunduddannelser eller mellemuddannelser udenfor Grønland, er noget mindre. Hertil kommer, at der på ungdomsuddannelsesniveau også findes en gruppe studerende uden for Grønland, det gælder primært htx, der som nævnt tidligere er ved at blive oprettet i Grønland.

Antallet af studerende, der modtager grønlandsk uddannelsesstøtte til studier i Danmark og i udlandet var 538 i 1999. Hvis hertil lægges et mindre antal, der selv finansierer deres uddannelse, er det formentlig et tal i størrelsesorden ca. 600, der skal lægges oven i antallet af studerende i Grønland for at få det rette billede af omfanget.(23)

Med udbygningen af GU - primært i perioden 1987 til 1999 - måtte det forventes, at antallet af grønlandske støttemodtagere til videregående uddannelser i Danmark og i udlandet, ville være steget noget i 1990'erne. Men som det fremgår af tabel 2.3.6, er der ikke nogen klar tendens til, at antallet af støttemodtagere på videregående uddannelser har været stigende, snarere har der været tendens til stagnation efter 1992. Også dette forhold peger på, at det har lange - og længere end ofte antaget - udsigter, før uddannelsesefterslæbet er indhentet.

En stikprøveundersøgelse foretaget af Grønlands Hjemmestyre viser, at over 40 pct. af de grønlandske LVU-studerende i Danmark ikke umiddelbart vender hjem til Grønland. Det skyldes en række faktorer som stiftelse af parforhold/familie i Danmark, beskæftigelsesmuligheder etc. Generelt er beskæftigelsesmulighederne i Grønland for de videregående uddannede meget gode som følge af udvidelsen af den videnstunge servicesektor. I den udstrækning, at de uddannede benytter tiden efter endt uddannelse i Danmark til at få erhvervserfaring og på sigt vender hjem til Grønland, er det ikke nødvendigvis noget problem, at de ikke vender tilbage umiddelbart efter endt uddannelse, da højtuddannede med erhvervserfaring er en mangel.

Antal fuldførte forløb
Tabel 2.3.7 Fuldførte uddannelsesforløb i Grønland og i udlandet 1990/91 - 1996/97
  1990/91 1991/92 1992/93 1993/94 1994/95 1995/96 1996/97
GU 89 ... 114 103 93 120 126
Faglige grunduddannelser 407 432 368 442 342 326 281
Mellemuddannelser 140 188 139 188 144 166 141
Videreg. uddannelser 28 16 24 21 27 40 20
Øvrige uddannelser 5 9 19 3 10 2 10
Kilde: Grønlands Statistik 1998 og 1999. Uddannelse - Udviklingen inden for erhvervsuddannelserne 19987/88 - 1996/97 og Uddannelse - Ansøgningsstatistik 1998/99, Nuuk.
Tabel 2.3.7 angiver udviklingen i antallet af fuldførte uddannelser af grønlandsk fødte i og uden for Grønland. Som det fremgår, er det kun på GU, der har været en stigende tendens i antallet af fuldførte forløb, selv om der også på GU har været et brud i trenden fra 1993/94 til 1994/95. Fuldførte forløb for de øvrige uddannelser viser derimod enten et fald eller ingen klar tendens. I overensstemmelse med udviklingen i elevtallene på de faglige grunduddannelser, se tabel 2.3.1, toppede antal fuldførte forløb i 1993/94 med 442. Herefter er antallet af fuldførte forløb på de faglige grunduddannelser faldet. Fra 1993/94 til 1996/97 var dette fald på 161 svarende til 36 pct. Antallet af fuldførte forløb på mellemuddannelserne synes også at være reduceret til et lavere niveau efter 1993/94, hvor fuldførte forløb toppede med 188. I 1996/97 er det hertil svarende tal 141, svarende til en reduktion på 47 eller 25 pct. siden 1993/94. Antallet af fuldførte mellemuddannelser har dog under hele perioden været meget svingende, og der er således stort set det samme antal fuldførte i 1996/97 (141) som i 1990/91 (140). Generelt skal det dog understreges, at befolkningsudviklingen sandsynligvis også har haft en væsentlig indflydelse på udviklingen i antallet af fuldførte. Således har der, som nævnt, været et markant fald i befolkningen mellem 21 og 25 år, jf. tabel 2.3.2.

Billedet over fuldførte forløb ændrer således ikke det billede, der blev tegnet ud fra de igangværende forløb i afsnit 2.3.1. Det kunne fx have været tilfældet, hvis udviklingen i de igangværende forløb havde været domineret af en hårdere kurs over for ikke-studieegnede.

Uddannelsesstøtten i Grønland - samt sammenligninger med SU-systemer i Norden
Grønland har egne regler for studiestøtte, og regler der adskiller sig meget fra fx de danske.

Stipendium pr. måned:
  • 2000 kr. til hjemmeboende elever i den prøveforberedende undervisning (FSA/FSAU) og GU. 2300 kr. til hjemmeboende STI-elever
  • 4000 kr. til alle andre elever/studerende (herunder alle udeboende).
Hertil kommer, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt:
  • et årligt lån på max. 6.000 kr.
  • engangslån, der kan ydes én gang pr. person, udgør max. 10.000 kr.
  • tillægsydelser som børnetillæg, bogudgifter (60 pct. af udgiften), frirejser, transport, behandlingsudgifter, kost og logi, undervisningsafgifter, behandlingsudgifter o.lign.
Studielån kan ydes til personer over 18 år (dog ikke til studieforberedende eller grundlæggende uddannelser. Studielån gives heller ikke til studerende, der har en studiegæld af en sådan størrelse, at tilbagebetaling efter endt uddannelse ikke skønnes mulig.). Engangslånet ydes som udgangspunkt kun én gang, men ved uddannelsesskift eller påbegyndelse af ny uddannelse, kan der i særlige tilfælde ydes endnu et engangslån.

Uddannelser i Grønland er som udgangspunkt støtteberettigede, hvis de er offentlig anerkendte, på heltid og af minimum 3 måneders varighed. Uddannelser i Danmark skal opfylde samme betingelser for at være støtteberettigede, og tillige skal uddannelsen påregnes at kunne give beskæftigelse i Grønland, ligesom en lignende uddannelse som udgangspunkt ikke må kunne tages i Grønland. Støtte til uddannelser uden for Grønland og Danmark kan gives (4.500 kr. pr. måned), hvis de "danske" betingelser er opfyldt, og uddannelsen ikke kan tages i Danmark.

Der ydes uddannelsesstøtte til enkeltfagsundervisning (folkeskolens afgangsprøve og folkeskolens udvidede afgangsprøve) og til hf-enkeltfag i op til 2 år og derpå yderligere i op til et år til suppleringskursus. Der ydes ikke uddannelsesstøtte til efterskoleelever.

Uddannelsessøgendes krav på stipendium og uddannelsesstøtte i øvrigt berøres ikke af, at den uddannelsessøgende har lønindtægt eller oppebærer andet vederlag.

Der kan ydes støtte til op til to afsluttede uddannelser under faglært niveau. En elev med uddannelse på faglært niveau eller derover kan ikke modtage støtte til en uddannelse under faglært niveau. Der ydes støtte til én afsluttet uddannelse på faglært niveau eller derover. Der kan dog ydes støtte til yderligere en uddannelse på faglært niveau eller derover, såfremt adgangskravet til uddannelsen er betinget af faglært niveau, uddannelsen er en naturlig forlængelse af en tidligere uddannelse samt ligger på et højere niveau inden for samme fagområde, eller uddannelsen er en nødvendig omskoling pga. erhvervsudygtighed.

Personer med en afsluttet uddannelse på kandidatniveau kan som udgangspunkt ikke få støtte til en ny uddannelse.

Danske statsborgere med fast bopæl i Grønland kan få grønlandsk uddannelsesstøtte_ til uddannelser i Grønland. Udlændinge er støtteberettiget, hvis de i henhold til internationale overenskomster, der har virkning for Grønland, har ret til støtte på lige fod med danske statsborgere.

Til uddannelser uden for Grønland kan der gives støtte til personer, 1) der har fast bopæl i Grønland på ansøgningstidspunktet og i mindst 5 år umiddelbart forud herfor, eller 2) har haft fast bopæl i Grønland i mindst 10 år og højst har haft bopæl uden for Grønland i 3 år.
Tabel 2.3.8 Niveauer for studiestøtte og studielån i Norden - 1998
  Stipendium til udeboende pr. måned Studielån til udeboende pr. måned Stipendium til hjemmeboende pr. måned
  Ungd.udd. Vid.udd. Ungd.udd. Vid.udd. Ungd.udd. Vid.udd.
Grønland 4.000 500 2.000-2.300 4.000
Danmark 2.351-3.669 3.669 1.907 1.907 1.210-1.906 1.210-1.906
Færøerne (a) 1.493-3.000 3.000 663-2.000
Island 0 0 min. 433 0
Sverige (b) 536 1.736 0 4.510 - -
Norge (b) 1.533-2.839 1.751 2.152-4.072 4081 - -
Finland (b) 625-1.587 937-1.925 1.125-1.625 - -
Anm.: Det skal, bl.a. på baggrund af ovenstående, understreges, at det er meget svært at sammenligne niveauerne for uddannelsesstøtte i Norden, da reglerne (og udgifterne) er meget varierende. Ligeledes skal man være opmærksom på, at der kan være stor forskel på prisniveauet i de enkelte lande, og at det grønlandske prisniveau eksempelvis ligger højere end det danske.
(a) den færøske studiestøtte er ikke afhængig af, hvorvidt det er en ungdomsudd. eller en videregående udd., men afhænger alene af, om den studerende er over eller under 18. Der er ikke mulighed for at låne, hvis man er yngre end 18 år.
(b) reglerne for Sverige, Norge og Finland er meget komplicerede. Eksempelvis er uddannelsesstøtten i Sverige afhængig af, om studiet er et heltids- eller halvtidsstudie, om det er kommunal eller statslig voksenuddannelse, eller om det er uddannelse på højskoler/universiteter. I Norge er uddannelsesstøtten afhængig af, hvor mange søskende man har under 19 år, og hvor mange søskende man har, der er i gang med en videregående uddannelse. I Finland er studiestøtten i høj grad afhængig af forældrenes indkomst, og hvorvidt man er under eller over 20 år.
Kilder: Bekendtgørelser samt lovbestemmelser for de forskellige nordiske landes uddannelsesstøtte.
I tabel 2.3.8 er niveauerne for studiestøtten i de forskellige nordiske lande angivet. Da systemerne er meget forskellige fra land til land, er de ikke umiddelbart sammenlignelige. Eksempelvis har Island ikke nogen egentlig studiestøtte, men alene studielån - og dette reguleres afhængigt af, hvorvidt man er udeboende, gift, har børn osv. Endvidere er der nordiske lande, der udover det ovenstående - som i Grønland - giver støtte til fx bøger, transport og husleje.

Ligeledes er der stor forskel på vægtningen mellem studielån og studiestøtte. Som nævnt giver Island alene studielån. Også i Norge og Sverige er hovedvægten lagt på lånet, og selve stipendiet udgør en relativ lille del. Finland og Færøerne har en nogenlunde ligelig fordeling mellem lån og stipendier, mens der i Grønland og Danmark gives mest i stipendium.

Det kan generelt siges, at de økonomiske forhold for såvel danske som især grønlandske studerende er gode sammenlignet med forholdene i det øvrige Norden, og at de økonomiske forhold igen er bedre for grønlandske studerende. Det, der i særdeleshed er medvirkende til, at den grønlandske studiestøtte er høj i sammenligning med de andre nordiske lande, er, at studiestøtten i stor stil bliver suppleret med særydelser til dækning af konkrete udgifter (bøger, transport, husleje osv.).

Der budgetteres på forslaget til finansloven for 2000 med en samlet udgift på 98,6 mio. kr. til stipendier udbetalt i Grønland. Herudover budgetteres der med 32,2 mio. kr. til stipendier udbetalt til studerende i Danmark og 1,2 mio. kr. til studerende i det øvrige udland. I alt budgetteres der således med en udgift til stipendier på 132 mio. kr. Hertil kommer udlån på 10 mio. kr.

Udgifter til uddannelsessektoren
Tabel 2.3.9 viser, at driftsudgifterne i faste priser til folkeskolen er steget med 10 pct. fra 1991 til 1999, mens elevtallet i samme periode er steget med det dobbelte, nemlig 20 pct., jf. tabel 2.3.1. En tilsvarende udvikling kan aflæses for GU, hvor driftsudgifterne i faste priser er steget med 14 pct. fra 1991 til 1997, mens elevtallet er steget med 23 pct., jf. tabel 2.3.1.
Tabel 2.3.9 Grønlands udgifter til uddannelse 1991 - 1999 i 1997-priser
Driftsudgifter (mio. kr.) 1991 1993 1995 1997 1999 (a)
Folkeskole 439 438 455 472 483
GU 35 35 35 41 40
Lokale erhvervsskoler & brancheskoler 126 119 114 113  
Videregående uddannelsesinstitutioner (b) 33 38 48 60  
Anlægsudgifter til erhvervsskoler og videregående uddannelsesinstitutioner 43 8 22 6  
Elevindkvartering 11 6 8 10  
Udd. Støtte 124 140 134 149  
Total 811 784 816 851  
(a) budgettal.
(b) videregående uddannelsesinstitutioner omfatter Grønlands seminarium, Grønlands Universitet, Kunstskolen og fra 1992 Center for sundhedsuddannelser, fra 1996 Journalistuddannelsen, Socialrådgiveruddannelsen i Nuuk og Social Pædagogisk Skole i Ilulissat.
Kilder: Grønlands Statistik 1999, samt Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning.
Figur 2.3.1 Udviklingen i enhedsomkostninger på forskellige uddannelsesområder 1991 til 1999 i 1997-priser - udvalgte år (a)(driftsudgifter pr. studerende)

Anm.: Enhedsomkostningerne er beregnet som driftsudgifterne i 1997 (jf. tabel 2.3.9) ift. elevbestanden for skoleåret 1996/97 (jf. tabel 2.3.1). Der er ikke fuldstændig korrespondance til tabel 2.3.9. F.eks. er en del af uddannelsesforløbet (brancheskoleopholdet) på social- og sundhedshjælperuddannelsen placeret på Center for Sundhedsuddannelser hhv. Grønlands Seminarium frem til 1995 og herefter på Socialpædagogisk Seminarium i Illulissat. Udgifterne hertil er i tabel 2.3.9 placeret under videregående uddannelsesinstitutioner, mens disse studerende i tabel 2.3.1 er opregnet under lokale erhvervsskoler og brancheskoler.
(a) der foreligger kun tilstrækkeligt detaljerede oplysninger om elevtal for alle uddannelsesområderne for de her udvalgte år.
Kilder: Som tabel 2.3.1 og 2.3.9.
På de faglige uddannelser og de videregående uddannelser (mellemuddannelser og videregående uddannelser) har ressourceforbruget derimod været stigende pr. elev. Fra 1991 til 1997 faldt driftsudgifterne i faste priser på erhvervsuddannelsesområdet med 10 pct., mens elevtallet faldt med hele 25 pct. De tilsvarende tal for de videregående uddannelser viser en stigning i driftsudgifterne fra 1991 til 1997 på godt 80 pct. (faste priser), mens elevtallet er faldet med knap 5 pct. Omkostningerne pr. studerende på de videregående uddannelser er således steget voldsomt i 1990'erne, jf. figur 2.3.1, der også viser udviklingen i enhedsomkostninger på de øvrige uddannelsesområder.

Figur 2.3.2 sammenligner enhedsomkostningerne i henholdsvis Grønland og Danmark. Det fremgår, at enhedsomkostningerne i folkeskolen er stort set ens i Grønland og Danmark. Derimod er der stor forskel på enhedsomkostningerne i GU og i erhvervsuddannelserne samt i særdeleshed på de videregående uddannelser. Det er nærliggende at antage, at den store forskel hænger sammen med elevtallet. Mens elevtallene i den grønlandske folkeskole åbenbart er høje nok til, at skolerne kan drives på næsten samme økonomiske vilkår som i Danmark, er elevtallene på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser så lave, at det i sig selv gør udgifterne pr. elev væsentligt højere. I særdeleshed på de videregående uddannelser er elevtallet lavt og spredt på mange forskellige uddannelser, hvorfor det er vanskeligt at opnå stordriftsfordele.
Figur 2.3.2 Enhedsomkostninger i Grønland og Danmark 1997 (driftsudgifter pr. studerende)

Anm.: Se figur 2.3.1. For Danmark er enhedsomkostninger for alle ungdomsuddannelser angivet under ét.
Kilder: Som tabel 2.3.1 og 2.3.9, samt Undervisningsministeriet 1998. Folkeskolen i tal, København , Danmarks Statistik (DIOR) og Nøgletalsdatabasen fsva. Danmark.


Ressourceforbruget på de enkelte uddannelsesområder
Nedenfor belyses udviklingstendenserne i enhedsomkostningerne for hvert enkelt uddannelsesområde nærmere. Det skal understreges, at datamaterialet til rådighed herfor er af en meget uensartet karakter og varierende dækningsgrad, hvorfor analyser og konklusioner dannet på baggrund af disse naturligvis må være forbundet med en vis usikkerhed og følgelig må tages med nogen forbehold.

Folkeskolen
I skoleåret 1998/99 var der i alt 11.087 elever i folkeskolen. Eleverne var fordelt på 803 klasser, hvilket giver en gennemsnitlig klassekvotient på 13,8 elever pr. klasse. Til sammenligning var klassekvotienten i folkeskolen i Danmark 18,8 i 1997/98. Klassekvotienten varierer meget fra kommune til kommune. Således var klassekvotienten i 1997/98 i Nuuk 17,6 mod eksempelvis 11,8 i Narsaq. Mellem byskoler og bygdeskoler kan variationen naturligvis være væsentligt større.

I tabel 2.3.10 sammenstilles udviklingen i læretimer med udviklingen i elevtallet for henholdsvis grundskolen (1. - 9. klasse) og fortsætter-/kursusskolen (10. - 12. klasse).
Tabel 2.3.10 Lærertimer og elevtal i folkeskolen 1991/92 - 1998/99
Lærertimer 1991/92 1992/93 1993/94 1994/95 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99
1. til 9. klasse 17.628 17.511 17.629 18.592 18.621 19.541 19.685 19.671
10. til 12. klasse 3.562 3.812 3.594 3.497 3.185 3.494 3.957 3.601
Andre timer 6.732 6.840 7.542 7.903 7.694 8.226 8.775 8.570
Total 27.922 28.163 28.765 29.992 29.500 31.261 32.417 32.417
 
Elevtal 1991/92
(a)		 1992/93
(a)		 1993/94 1994/95 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99
1. til 9. klasse 7.837 8.291 8.344 8.650 8.700 8.887 8.816 9.143
10. til 12. klasse 1.327 1.404 1.636 1.628 1.547 1.609 1.763 1.746
Specialklasser 85 90 80 (b) 84 (b) 175 223 211 198
Total 9.249 9.785 9.990 10.292 10.422 10.719 10.790 11.087
(a) fordelingen af elever på klassetrin er anslået på baggrund af fordelingen i skoleåret 1990/91.
(b) inkl. 70 elever, som er talt med i de andre klasser.
Kilde: Grønlands Statistik 1999. Statistisk Årbog, Nuuk.
Figur 2.3.3 Udvikling i lærertimer pr. elev i folkeskolen 1991/92 - 1998/99

Kilde: Grønlands Statistik 1999.
Figur 2.3.3 illustrerer i indekstal udviklingen i lærertimer pr. elev i folkeskolen i perioden fra 1991/92 til 1998/99 henholdsvis i 1. til 9. klasse og i 10. til 12. klasse. Lærer-elevratioen har for 1. til 9. klasse været svagt stigende i midten af 1990'erne, men et fald fra 1997/98 til 1998/99 har næsten udlignet stigningen, således at der i 1998/99 stort set var det samme forhold mellem lærere og elever, som det var tilfældet i 1992/93. I 10. - 12. klasse har udviklingen været markant anderledes. Der har således været et meget stort fald i antal lærertimer pr. elev fra 1992/93 til 1993/94. Herefter har lærer-elevratioen konstant været 15 til 25 pct. lavere end den var i 1992/93. Dette markante fald afspejler sig dog næsten ikke i det totale antal lærertimer pr. elev, der igennem hele perioden stort set har ligget på samme niveau. Årsagen hertil er, at lærertimerne i 1. til 9. klasse vejer væsentlig tungere i den totale mængde end lærertimerne i 10. til 12. klasse, der kun tegner sig for godt 10 pct. af lærertimerne i folkeskolen, jf. tabel 2.3.9.
 Figur 2.3.4 Udvikling i elevtal, fuldførte, driftsudgifter og enhedsomkostninger ved GU

Anm: Der foreligger ikke data for 1992, så dette år er estimeret ved simpel lineær interpolation.
Kilder: Som tabel 2.3.1 og 2.3.9.


GU
Figur 2.3.4 viser på indeksform udviklingen i elevtallet, antal fuldførte, driftsudgifterne og enhedsomkostningerne for GU i 1990'erne. Som nævnt tidligere, jf. afsnit 2.3.1, har elevtallet ved Grønlands gymnasiale uddannelser været stigende i 1990'erne - dette fremgår også tydeligt af figur 2.3.4, hvor elevtallet er stigende gennem hele perioden. Udviklingen i fuldførte har ikke fulgt helt samme forløb som udviklingen i elevtallet. Således har antallet af fuldførte været markant stigende i starten af 1990'erne og i perioden fra 1995 til 1997, hvorimod det har været faldende i perioden fra 1993 til 1995 og 1997 til 1998.

Det kan dog sammenfattende siges, at det samlede antal fuldførte i 1998 ligger markant over niveauet i 1991. Endelig har driftsudgifterne været konstante fra 1991 til 1995, mens udgifterne i den sidste halvdel af 1990'erne har været mere svingende, se også tabel 2.3.9. Sammenfattende kan det siges, at der ikke synes at være nogen umiddelbar sammenhæng mellem det samlede udgiftsniveau til GU og antallet af elever, hvilket kommer tydeligt til udtryk i udviklingen i enhedsomkostningerne. Derimod har såvel det samlede elevtal som antallet af fuldførte vist en stigende tendens i hele perioden, og andelen af fuldførte i forhold til bestanden er i dag højere end den var i 1991.

Lokale erhvervsskoler og brancheskoler
I figur 2.3.5 nedenfor sammenholdes udviklingen i forskellige parametre for at anskueliggøre udviklingen i ressourceforbruget ved de lokale erhvervsskoler og brancheskolerne.
Figur 2.3.5 Udvikling i elevtal, fuldførte, driftsudgifter og enhedsomkostninger ved lokale erhvervsskoler og brancheskoler

Anm: Se figur 2.3.1.
Kilder: Som tabel 2.3.1 og 2.3.9.
Det fremgår af figuren, at elevtallet gennem hele perioden er faldet kraftigere end udgifterne, hvilket har medført, at enhedsomkostningerne gennem hele perioden har været stigende. Antallet af fuldførte steg med næsten 20 pct. i begyndelsen af perioden, men har siden udvist faldende tendens. Den faldende tendens hænger naturligt sammen med det vigende elevtal, som disse institutioner har realiseret.

Brancheskolerne
Ressourceforbruget ved de erhvervsfaglige uddannelser ved brancheskolerne kan analyseres særskilt med udgangspunkt i udviklingen i klasseuger. Det fremgår af tabel 2.3.11, at antallet af klasseuger ved de ordinære erhvervsuddannelser har været svagt stigende siden 1992, mens antallet af klasseuger på kurser er steget mere. Samtidig fremgår det, at klassekvotienten har varieret gennem perioden, men at den i 1998 er nået ned på stort set samme niveau som i 1991. Det stigende antal klasseuger sammenholdt med det vigende antal elever ved disse uddannelser indikerer, at den enkelte studerende har oplevet en vækst i antallet af undervisningstimer. Dette har imidlertid ikke afspejlet sig i en stigende gennemførelsesprocent på de faglige uddannelser, jf. tabel 2.4.1. Når udgifterne til disse uddannelser alligevel er faldet, se tabel 2.3.9, må det sandsynligvis skyldes mindre driftsudgifter pr. klasseuge, jf. tabel 2.3.11. Dette hænger igen sammen med de rationaliseringer og de stramninger i den "styring", som brancheskolerne har været underlagt fra landsstyrets side.

Tabel 2.3.11 Nøgletal for brancheskoler 1991 - 1998
Budgettal 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998
Klasseuger 1.595 1.869 1.916 1.914 1.936 1.941 1.948 2.064
Klasseuger, kurser ... 133 145 318 312 341 358 405
Klassekvotient 11,2 10,6 10,4 13,1 12,9 11,4 12,4 11,8
Driftsudgifter pr. klasseuge (1.000 Dkr.) 57 47 44 36 35 34 32 28
Anm.: Undervisningsproduktionen er målt i klasseuger, da denne er mest relevant i forhold til brancheskolernes bevillingsbehov.
Kilde: Grønlands Statistik 1998. Statistisk Årbog, Nuuk.
Figur 2.3.6 Udvikling i elevtal, fuldførte, driftsudgifter og enhedsomkostninger ved videregående uddannelsesinstitutioner

Anm: Se figur 2.3.1.
Kilder: Som tabel 2.3.1 og 2.3.9.


Videregående uddannelsesinstitutioner
I figur 2.3.6 er centrale parametre for ressourceudviklingen sammenstillet for de videregående uddannelsesinstitutioner under ét. Af figuren fremgår, at enhedsomkostningerne er steget med godt 50 pct. siden 1991, hvilket er et resultat af, at udgifterne er steget med ca. 80 pct., mens elevtallet er steget knap 20 pct. Antallet af fuldførte forløb er faldet gennem hele perioden og udgjorde i 1997 ca. 60 pct. af niveauet i 1991. Sammenfattende har der således på det videregående uddannelsesområde været anvendt stadigt flere ressourcer, mens der er kommet stadigt færre færdiguddannede ud af systemet. Det skal dog understreges, at der på dette område er tale om en så lille population, at der skal meget små forrykninger til for at ændre det samlede billede.

Grønlands universitetet - Ilisimatusarfik
Nedenfor analyseres særskilt udviklingen i ressourceforbruget ved Grønlands Universitet.
Tabel 2.3.12 Optag på Ilisimatusarfik 1995 - 1999
  Administration Grønl. sprog og litteratur Kultur og samfundshistorie Teologi
1995 7 5 6 ikke startet
1996 13 3 8 ikke startet
1997 12 1 2 4
1998 12 3 6 3
1999 14-15 1 4-5 0
I alt 58-59 13 26-27 7
Kilde: Grønlands Universitet. Årsberetning 1996-98, Nuuk.
Af de 4 institutter på Ilisimatusarfik er det teologiske institut med start i 1997 det nyeste og også det mindste, idet blot 7 studerende blev optaget de første tre år. I alt er der i perioden 1995 - 1999 optaget godt 100 studerende, hvoraf over halvdelen blev optaget på Institut for administration. Det er således også Institut for administration, der står for størstedelen af kandidatproduktionen jf. tabel 2.3.13. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at den samlede produktion af færdiguddannede er mindre end summen af bachelorer og kandidater, da de fleste bachelorer vælger at fortsætte på kandidatuddannelsen.
Tabel 2.3.13 Kandidatproduktion på Ilisimatusarfik 1995 - 1999
  Administration Grønl. sprog og litt. Kultur- og samf.hist.
  Bachelor Kandidat Bachelor Kandidat Bachelor Kandidat
1995 4 3 - 1 4 1
1996 - 1 1 - - -
1997 5 1 2 - 3 -
1998 - 3 6 - - -
1999 1-2 0-1 1-2 1 4-5 1
I alt 10-11 8-9 10-11 2 11-12 2
Kilde: Grønlands Universitet. Årsberetning 1996-98, Nuuk, samt udvalgets egne estimater af 1999-tallene.
Det er som nævnt ovenfor først og fremmest Institut for administration, men til dels også Institut for grønlandsk sprog og litteratur, der står for kandidat- og bachelorproduktionen. Derimod er kandidatproduktionen på Institut for kultur og samfundshistorie mere beskeden, og Institut for teologi er så nyt, at det endnu ikke har produceret nogen kandidater. Men med udgangspunkt i optaget i perioden 1997 - 1999 vil antallet af færdiguddannede fra Institut for teologi under alle omstændigheder blive beskedent.(24)

I 1998 fik Ilisimatusarfik en samlet bevilling fra hjemmestyret på 9,6 mio. kr. Det har ikke været muligt at se, hvordan bevillingen fordeles mellem institutterne, men Ilisimatusarfik fordeler som udgangspunkt midlerne ligeligt mellem de tre institutter, der både har bachelor- og kandidatuddannelse, mens teologi, som ikke har en kandidatuddannelse, får tilsvarende mindre.

Bemandingen af de fire institutter ved Ilisimatusarfik følger ikke institutternes produktion som målt ved bachelor- og kandidatproduktionen. Dette skyldes, at ingen af institutterne endnu har nået den ønskede minimumsbemanding på 6 adjunkter/lektorer og/eller professorer pr. institut med såvel bacheloruddannelse som kandidatuddannelse. Det faste antal stillinger ved de 4 institutter er:
  • Institut for grønlandsk sprog og litteratur:4 (12)
  • Institut for kultur- og samfundshistorie:4 (28)
  • Institut for administration:4 (19)
  • Institut for teologi:1-2 (9)
De tre institutter, der udbyder såvel en bachelor- som en kandidatgrad, har således nu 4 stillinger, mens teologisk institut, der kun udbyder en bacheloruddannelse, har 1-2 faste stillinger. De tal, der er anført i parentes efter de fire institutter, viser det antal personer, der gennem årene 1996 - 98 har været tilknyttet institutterne, herunder såvel gæstelærere som eksterne undervisere. Ilisimatusarfik oplyser da også, at antallet af studerende ikke spiller en rolle for allokeringer af stillinger, sålænge den ønskede minimumsbemanding på 6 adjunkter/lektorer/professorer pr. institut med såvel bachelor- som kandidatuddannelse ikke er nået.

Udgifter pr. færdiguddannet
Sammenholdes udgifterne pr. færdiguddannet i Grønland og Danmark kan det konstateres, at de gennemsnitlige uddannelsesudgifter for nogenlunde sammenlignelige uddannelser er mellem 1 ½ til 4 gange så høje i Grønland som i Danmark. Det har ikke været muligt at skaffe aktuelt materiale, og talmaterialet for udgifterne pr. færdiguddannede i Grønland er derfor fra 1992 og opgjort i forbindelse med den Uddannelsespolitiske Redegørelse fra 1995. Da mange uddannelser var temmelig nye i 1992, er det sandsynligt, at udgiften pr. færdiguddannede er faldet i takt med indkøringen af uddannelserne.

I Den Uddannelsespolitiske Redegørelse er prisen på de faglige grunduddannelser ved alle skoleophold opgjort. Den samlede pris for hele uddannelsesforløbet veksler således fra ca. 100.000 kr. for en basisuddannelse i søfart til 540.000 kr. for en 3-årig fåreholder-uddannelse (prisen er inklusiv studiestøtte). Denne spredning hænger sammen med dels studietidens længde og driftsudgiften pr. dag. En grundlæggende faglig uddannelse af 3 - 4 års varighed med alle skoleophold i Grønland koster typisk 300.000 til 500.000 kr. Til sammenligning koster en faglig grunduddannelse med skoleophold i henholdsvis Grønland og Danmark typisk mellem 200.000 og 300.000 kr. Gennemføres den faglige grunduddannelse med alle skoleophold i Danmark er prisen pr. færdiguddannet omkring 100.000.

Udgifterne pr. færdiguddannet på mellemuddannelserne i Grønland er mellem 50 og 85 pct. højere end i Danmark. Eksempelvis kostede det i 1992 580.000 kr. at uddanne en skolelærer i Grønland (3-årig uddannelse) mod 397.000 kr. i Danmark (4-årig uddannelse).

En 5 årig universitetsuddannelse ved Grønlands Universitet koster knap en mio. kr., mens en sammenlignelig universitetsuddannelse i Danmark koster 378.000 kr.(25) til sammenligning kan det anføres, at en 5 årig universitetsuddannelse i Danmark koster det grønlandske hjemmestyre omkring 300.000 kr. i studiestøtte. Den beregnede pris for det grønlandske hjemmestyre er prisen for en person uddannet på normeret tid, mens der i beregningen af den danske udgift pr. færdiguddannet er medregnet meromkostninger som følge af frafald og forsinkelse.

Udgifter til uddannelse i forhold til disponibel BNI
Sammenholdes udgifterne på de enkelte uddannelsesområder med udviklingen i disponibel BNI, jf. tabel 2.3.14, ses, at udgiftsandelen til folkeskolen er faldet svagt fra 1993 til 1997 trods stigende elevtal. Grønland anvendte i 1997 8,5 pct. af den disponible BNI til uddannelsesformål mod 8,0 pct. i 1990.
Tabel 2.3.14 Udgifter til uddannelse ift. disponibel BNI 1991 - 1997 (1997-priser)
  1990 1993 1995 1997
Disponibel BNI 9.855 8.856 9.633 10.008
Udd. område / BNI - pct. -
Folkeskole 4,6 5,0 4,7 4,8
Gymnasier og HF 0,3 0,4 0,4 0,3
Erhvervsskoler (inkl. indkv.) 1,5 1,4 1,3 1,2
Videreg. Udd. 0,3 0,4 0,5 0,6
Anlægsudgifter til erhvervsskoler og videregående udd - 0,1 0,2 0,1
Udd. Støtte 1,2 1,6 1,4 1,5
Total udd. / BNI 8,0 8,9 8,5 8,5
Anm.: 1997 er foreløbige tal. Det her anvendte udtryk for disponibel BNI er BNP + bloktilskud (normalt en delmængde af løbende gaver, netto fra udlandet).
Kilde: Som tabel 2.3.9 samt Grønlands Statistik 1998 og 1999. Statistisk årbog, Nuuk.
I tabel 2.3.15 er det vist, hvordan forholdet er mellem offentlige udgifter til uddannelse og BNP i en række OECD-lande inkl. Grønland.

Tabel 2.3.15 Uddannelsesudgifternes i pct. af BNP for Grønland og udvalgte OECD-lande i 1995
Lande Andel af BNP
(inkl. udd.støtte)		 Andel af BNP
(ekskl. udd.-støtte)
Grønland 8,5 7,1
Danmark 8,5 7,1
Finland 7,3 6,6
Island 5,5 5,2
Tyskland 6,0 5,8
Sverige 7,9 6,7
Irland 5,7 5,3
Holland 5,4 4,9
Østrig 5,6 5,5
OECD 5,9 5,6
Anm.: Uddannelsesstøtte dækker støtte til husholdninger til uddannelse. For Grønland er forholdet til disponibel BNI angivet. For de andre lande i tabellen har det kun marginal betydning, hvorvidt der benyttes BNP eller disponibel BNI. Beregnes udgifterne i pct. af BNP er tallene for Grønland henholdsvis 11,9 pct. og 10,0 pct.
Kilder: OECD 1998. Education at a glance, Paris, samt egne beregninger.
Som det fremgår af tabel 2.3.15, anvender såvel Grønland som Danmark forholdsvist mange ressourcer på uddannelse. Især når udgifter til uddannelsesstøtte regnes med, men også når der ses på egentlige uddannelsesudgifter.
  1. direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning (KIIP) oplyser, at der endnu ikke er fortaget en validering af de data Uddannelsesstøtteforvaltningen har registreret. Det har derfor ikke været muligt at få de mest aktuelle data på andre områder end folkeskolen og GU.
  2. oplysninger for alle årene foreligger ikke.
  3. kIIP 1998. Redegørelse om Uddannelses- og erhvervsintroduktion samt vejledning, Nuuk.
  4. afsnittet er baseret på oplysninger fra Grønlands Hjemmestyres Danmarkskontor i København efteråret 1999.
  5. udover teologistudiet oprettede man i 1997 en pastoral teologisk uddannelse (præsteuddannelse) i Grønland. Uddannelsen er toårig, og har hidtil uddannet 11 præster.
  6. det er dog svært at sammenligne udgifter i henholdsvis Danmark og Grønland, da populationen er meget forskellig. De marginale udgifter ved at optage en ny studerende på Ilisimatusarfik er sandsynligvis meget lave, mens der i praksis ikke er forskel i den statslige enhedsomkostning pr. ny studerende i Danmark bl.a. pga. taxametersystemet.