Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Kapitel 2.4 Kvalitetsindikatorer

Andelen af ikke beståede/afbrudte forløb i Grønland er væsentligt højere end i Danmark for ungdomsuddannelser og mellemuddannelser. I særdeleshed er forskellen markant for de faglige uddannelser, hvor udviklingen i Grønland endog har gået mod et højere frafald.

Lørdag d. 19. februar 2000
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Gennemførelsesprocent
Indikatorer for fagligt indhold
Lærerkvalifikationer
Lærerkorpsets sammensætning
Lære- og praktikpladssituationen på erhvervsuddannelserne


Gennemførelsesprocent
Lave beståelsesprocenter udgør et specielt problem i det grønlandske uddannelsessystem.

Andelen af ikke beståede/afbrudte forløb i Grønland er væsentligt højere end i Danmark for ungdomsuddannelser og mellemuddannelser. I særdeleshed er forskellen markant for de faglige uddannelser, hvor udviklingen i Grønland endog har gået mod et højere frafald. Dette skal sammenholdes med, at elevtallet på de faglige uddannelser i samme periode er faldet. På de videregående uddannelser er niveauet i Grønland og Danmark næsten ens. Det skal dog noteres, at antallet af hjemmefødte på de videregående uddannelser er så lille, at ovenstående statistik skal tolkes med stor varsomhed.
Tabel 2.4.1 Gennemsnitlige årlige afbrydelsesprocenter
  Grønland Danmark
  1990/91 1992/93 1994/95 1996/97 1991 1993 1995
Gymnasium 23,3 12,1 11,6 10,6 7,7 7,6 8,0
Faglige grundudd. 14,6 12,6 14,4 17,2 12,8 7,4 6,6
Mellemudd. 12,9 16,4 16,3 16,8 12,0 12,8 11,2
Videregående udd. 9,4 7,6 10,0 12,1 10,9 11,3 9,0
Øvrige udd. 11,5 - 3,9 7,4 - - -
Note: Baseret på tværsnitsdata.
Kilder: Grønlands Statistik 1998. Undersøgelse af grønlandske studerendes boligforhold og økonomiske vilkår, Nuuk og Grønlands Statistik 1999. Uddannelse - Ansøgningsstatistik 1998/99, Nuuk samt Undervisningsministeriet 1997. Uddannelse på kryds og tværs, København.
Der foreligger ingen samlet analyse af årsagerne til frafaldet i uddannelsessystemet over grundskoleniveau som helhed eller inden for de forskellige uddannelsesniveauer. På erhvervsuddannelsesområdet arbejdes der på en ny model for registrering. Det har således ikke været muligt i forbindelse med den i april afgivne redegørelse om STI-uddannelserne at gennemføre en analyse af frafald.

Indikatorer for fagligt indhold
En central forudsætning for at hæve det generelle uddannelsesniveau er, at elevernes almene og faglige færdigheder i grundskolen er tilfredsstillende. Læsning er et af de centrale redskabsfag i grundskolen - ligesom det er et af de vigtigste redskaber for alle mennesker i ethvert moderne samfund - og kvaliteten af elevernes læsekundskaber har både direkte og indirekte betydning for såvel fortsat uddannelse som for den enkeltes deltagelse i samfundslivet - herunder arbejdslivet.

Den i 1994 gennemførte landsdækkende grønlandske læseundersøgelse viste:
  • at der er meget stor spredning i elevernes læsestandpunkt i 4., 5. og 6. klasse,
  • at først i 6. klasse er 72 pct. af eleverne blevet egentlige læsere,
  • at 34 pct. af eleverne fra 4. - 8. klasse har et læsestandpunkt, der ligger under et ønskværdigt minimum, og som for denne elevgruppe vanskeliggør tilegnelse af det faglige indhold i de bøger, som anvendes på klassetrinnet,
  • at antallet af dårlige læsere falder fra 44 pct. i 4. kl. til 28 pct. i 6. kl., hvorefter det igen stiger, så der i 8. kl. var 32 pct. af eleverne, der havde et læsestandpunkt under det ønskværdige minimum. Knap en tredjedel af eleverne i 8. kl. havde således et læsestandpunkt, der besværliggjorde deres tilegnelse af viden.
Undersøgelsen viste endvidere, at der var meget store regionale forskelle. Ses der på læsestandpunktet i 8. kl., var andelen af grønlandske elever, der læste under ønskværdigt minimumsniveau, for hele Grønland, på 32 pct. I en enkelt kommune var der 79 pct. af eleverne i 8. klasse, der læste under ønskværdigt minimum. Der er endvidere en markant forskel i læsestandpunktet mellem byskoler og bygder og mellem de enkelte bygder. I knap halvdelen af bygderne var læsestandpunktet markant dårligere end for Grønland som helhed.(26)

Undersøgelsens kriterier bygger hovedsageligt på lærernes vurdering af deres elever sammenholdt med, hvad der kan ses at være realistisk muligt ud fra en analyse af normal læseudvikling. En meget stor del af lærervurderingerne pegede på skrappere minimumskrav end de i undersøgelsen anvendte. De valgte værdier kan derfor tages som udtryk for de absolutte minimumskrav, der må stilles til eleverne på de enkelte klassetrin.

Undersøgelsen peger på, at målet må være, at højest 10 pct. af eleverne ligger under det ønskværdige minimum. Der blev igangsat en række initiativer på forskellige niveauer, og med den store betydning som læsning har, bliver dette også helt centralt for den kommende folkeskolereform.

Fortsættelsesskolen afsluttes med obligatoriske prøver i grønlandsk, dansk, regning/-matematik, engelsk og fysik/kemi. Det har fra politisk side af hensyn til elevernes videreuddannelsesmuligheder været fastholdt, at disse prøver skulle være på niveau med prøverne i den danske folkeskole.

Fra de seneste rapporter om folkeskolens afsluttende prøver, der bygger på tilbagemeldinger fra de centralt beskikkede censorer, kan resultaterne af folkeskolens afsluttende prøver opsummeres som i tabel 2.4.2.
Tabel 2.4.2 Prøveresultater for folkeskolens afsluttende prøver i 1998
  Grønland Danmark
  Pct. under middel Pct. på middel Pct. over middel Pct. under middel Pct. på middel Pct. over middel
FA:Problemregning 13 49 38 7 57 36
FA og FUA Færdighedsregning 14 36 50 - - -
FUA Problemregning 19 48 33 4 60 36
FUA Matematik, mundtlig 30 28 42 - - -
FA Grønlandsk, skriftlig 26 48 26 - - -
FUA Grønlandsk, skriftlig 16 48 36 - - -
FA Fysik/kemi, almen linie 47 36 17 - - -
FUA Fysik/Kemi, udvidet linie 28 44 28 - - -
FA Dansk, skriftlig 69 26 5 6 65 29
FUA Dansk, skriftlig 40 33 27 5 54 31
FUA Engelsk, skriftlig 57 29 14 5 65 30
Anm.: Under middel = karakteren 6 og derunder, Middel = karakteren 7 og 8, Over middel = 9 og derover. FA står for folkeskolens afgangsprøve og FUA står for folkeskolens udvidede afgangsprøve.
Kilder: KIIP 1998. Folkeskolens afsluttende prøver - Prøver, evaluering, undervisning, Nuuk. og Undervisningsministeriet 1999. Diverse fag; Censorstatistikken maj 1999, København.
Karaktererne kan ikke i sig selv tages som et udtryk for færdighedsniveauet efter afsluttet folkeskoleuddannelse, idet der bag karaktergivningen fra år til år kan være tale om forskydninger i forventningerne og kravene i opadgående eller nedadgående retning. Karakterfordelingen i 1998 afspejler imidlertid, at der er en ikke ubetydelig andel, der ligger under middel ved de afsluttende prøver. Karaktererne for henholdsvis Grønland og Danmark bør være sammenlignelige, da karaktergivning i folkeskolen som udgangspunkt skal være objektiv - dvs. at karakteren 8 er sammenlignelig på tværs af årgange og ikke bare i samme årgang. Dermed bør en "god årgang" også have et højere gennemsnit end en "dårlig årgang". Det er selvfølgelig svært at kontrollere, hvorvidt dette virkelig praktiseres, eller om man i karaktergivningen tager hensyn til det generelle niveau og dermed gør karaktergivningen ikke-sammenlignelig.

Som det fremgår af tabel 2.4.2, er især niveauet i fremmedsprog, dvs. dansk og engelsk, lavt i den grønlandske folkeskole, også når det sammenlignes med det danske niveau. Dette kan give eleverne store problemer i ungdomsuddannelserne, hvor et vist kendskab til dansk og engelsk er nødvendigt, og være en af de væsentligste barrierer ift. at påbegynde en ungdomsuddannelse samt en af hovedårsagerne til det store frafald. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at mens majoriteten af de grønlandske folkeskoleelever ligger under middel i sprog, er niveauet i de andre fag mere ligeligt fordelt omkring middel.

Grønland har gennem en årrække haft egne opgavekommissioner, der har udviklet prøverne specielt tilpasset den grønlandske skole. Dette er sket i tæt samarbejde med det danske undervisningsministerium, så man har kunnet sikre sig et nogenlunde sammenligneligt niveau ved prøverne. I tilknytning hertil skal det bemærkes, at mange lærere har anført, at det var vanskeligt at kvalificere eleverne tilstrækkeligt til dette prøveniveau på grund af manglende danskkundskaber.(27) i sprograpporten fra en forskergruppe fra 1997 refereres udtalelser om, at elever efter mange års undervisning fortsat har fundamentale problemer, hvilket giver vanskeligheder for dem i de gymnasiale uddannelser og senere i uddannelsessystemet. I rapportens konklusion hedder det endvidere, at der synes at være bred enighed om udviklingen af en funktionel tosprogethed blandt børn og unge.

I tabel 2.4.3 er det obligatoriske timetal fordelt på en række centrale fag i folkeskolen. Forskolen (1. klasse) er ikke medtaget i tabellen, da denne svarer til den danske folkeskoles børnehaveklasse. jf. afsnit 2.1.1.
Tabel 2.4.3 Timetal i folkeskolen (grundskolen)
Klassetrin 2 3 4 5 6 7 8 9 I alt
Grønlandsk 9 9 7 7 6 5 5 5 53
Dansk 3 3 4 4 4 4 4 4 30
Engelsk - - - - - 3 3 3 9
Matematik 5 5 5 5 5 5 5 5 40
Oblig. timetal 24 24 26 30 30 29 30 30 223
Kilde: Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21.
På trods af at den grønlandske forskole svarer til børnehaveklassen i Danmark, er den alligevel medregnet i den 9-årige undervisningspligt. Det vil sige, at en grønlandsk folkeskoleelev "kun" modtager obligatorisk undervisning, der svarer til den danske folkeskole i minimum 8 år - herefter følger både fortsættelsesskolen (10. og 11. klasse) og kursusskolen (12. klasse). Den grønlandske folkeskole kompenserer dog lidt for de færre obligatoriske undervisningsår i "ordinær" folkeskole ved at have et højere obligatorisk timetal end folkeskolen i Danmark. Således er den grønlandske skoleuge typisk 2 til 4 timer længere end den danske, mens det årlige antal skoledage er 200 både i Grønland og Danmark. Når den grønlandske og danske folkeskole sammenlignes, kan det ses, at grønlændere har lidt mere grønlandsk i de første skoleår, end danskere har dansk. Men mens de grønlandske elever har 53 ugentlige timer i grønlandsk i hele deres folkeskoleforløb, har danske elever 60 ugentlig timer i dansk. Udover grønlandsk har folkeskoleeleverne dansk gennem hele deres skoletid (3 til 4 ugentlige timer). Over 2. - 9. klasse bliver dette til 30 ugentlige timer obligatorisk dansk. Endelig har grønlandske folkeskoleelever flere matematiktimer (40 mod 36) end danskere mod færre engelsktimer (9 mod 17). Hertil kommer, at grønlandske elever først starter med engelsk i 7. klasse mod 4. klasse i Danmark.
Tabel 2.4.4 Vejledende timetal i den danske folkeskole
Klassetrin 1 2 3 4 5 6 7 8 9 I alt
Dansk 9 8 7 6 6 6 6 6 6 60
Engelsk - - - 2 3 3 3 3 3 17
Matematik 4 4 4 4 4 4 4 4 4 36
Oblig. timetal 20 20 22 24 24 26 26 28 28 218
Kilde: Folkeskoleloven med kommentarer, 5. udgave.
Udover grundskolen består den grønlandske folkeskole som nævnt af en fortsættelses- og kursusskole. I tabel 2.4.5 er det ugentlige timetal i fortsættelsesskolen anført for såvel den almene som den udvidede linie.
Tabel 2.4.5 Timetal i fortsættelsesskolen
Klassetrin 10 11
  Almen Udvidet Almen Udvidet
Grønlandsk 5 5 5 5
Dansk 4 6 4 6
Engelsk 3 4 3 5
Matematik 2 3 2 3
Oblig. timetal 20 32 20 32
Kilde: Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21.
Den uddannelsespolitiske redegørelse fra 1995 påviser manglende elevforudsætninger lige fra overgangen fra folkeskoleniveau til grunduddannelserne og videre fra grunduddannelserne og GU til mellem- og videregående uddannelser.

Mange brancheskoler har ændret deres grunduddannelser således, at afgangsniveauet i højere grad er på niveau med de danske uddannelser. Men samtidig er kravene for at blive optaget på skolerne beskedne, hvilket resulterer i et gab mellem de forudsætninger, mange har fra folkeskolen, og de krav, der stilles i det erhvervsfaglige uddannelsessystem. Det har endvidere været en politisk målsætning, at så mange som muligt skulle have adgang til uddannelse. Dette har bl.a. resulteret i, at der er brugt mange ressourcer i erhvervsuddannelsessytemet på at undervise i stof, der er en del af folkeskolens pensum, og dette levner selv sagt mindre tid til at videreuddanne. Den uddannelsespolitiske redegørelse nævner blandt andet skoletræthed i folkeskolens ældste klassetrin som årsag til det manglende niveau.

Gabet mellem elevernes faglige niveau ved afgangen fra folkeskolen og de faglige krav ved start på en ungdomsuddannelse resulterer desuden i et stort frafald i ungdomsuddannelserne, jf. i øvrigt afsnit 2.4.1, (28) og i relativt lange studietider.

Lærerkvalifikationer
Der findes ikke en fuldstændig opgørelse af folkeskolelærernes anciennitet. Tabel 2.4.6 bygger derfor på oplysninger fra 392 undervisere (dette er også årsagen til, at totalen ikke harmonerer med tabel 2.4.9). Billedet varierer meget, afhængigt af hvilke typer lærere man ser på. Blandt de "almindelig" ansatte lærere er der en relativ høj anciennitet, idet over 50 pct. har over 10 års anciennitet. Der er dog samtidig en relativ høj andel (ca. 28 pct.), der har under 5 års anciennitet. Denne gruppe består sandsynligvis til dels af danskere, der er i Grønland for at undervise i en kortere periode. Endelig er ancienniteten blandt timelærere lavere end gennemsnittet. Det er således mere end en tredjedel af timelærerene, der har en anciennitet på mindre end 2 år (ca. 28 pct. har kun et års anciennitet).
Tabel 2.4.6 Anciennitet i folkeskolen 1999
Antal år 1-2 3-5 6-10 >10 I alt
(Over)lærere 30 52 45 164 291
Forskolelærere 3 6 8 16 33
Faglærere - 1 - 2 3
Timelærere 26 15 13 11 65
I alt 59 74 66 193 392
Kilde: KIIP 1999. Arbejdsrapport om folkeskolen, Nuuk.
Tabel 2.4.7 viser uddannelsesbaggrunden blandt de lærerstuderende. Det er ikke et krav for at påbegynde en læreruddannelse, at man har en studentereksamen. Det er således kun godt 40 pct. af de lærerstuderende, der har en GU-eksamen bag sig.
Tabel 2.4.7 Uddannelsesbaggrund for lærerstuderende ved optagelse 1996 - 1999
Årgang 1996 1997 1998 1999
GU/hf 19 12 22 22
HK 15 2 12 4
Pædagog/soc.rådgivere 2 5 4 5
Timelærere 11 1 17 0
Andet 11 5 8 8
I alt (efter frafald pr. juni 1999) 58 25 63 39
Kilde:KIIP 1999. Arbejdsrapport om folkeskolen, Nuuk.
Det har ikke været muligt at se, hvorvidt frafaldet er afhængig af den studerendes uddannelsesniveau. Tabel 2.4.8 viser derfor alene optaget og frafaldet på henholdsvis den centrale og decentrale læreruddannelse.
Tabel 2.4.8 Optag og frafald på læreruddannelsen 1996 - 1999
  1996 1997 1998 1999
Centrale læreruddannelse
Optagne 50 30 28 39
Frafald pr. juni 1999 13 5 8 0
Decentrale læreruddannelse
Optagne 25 0 64 0
Frafald pr. juni 1999 4 0 21 0
I alt (efter frafald pr. juni 1999) 58 25 63 39
Kilde: KIIP 1999. Arbejdsrapport om folkeskolen, Nuuk.


Lærerkorpsets sammensætning
Sammensætning af undervisningspersonalet i folkeskolen er beskrevet i tabel 2.4.9.
Tabel 2.4.9 Undervisningspersonalets sammensætning i 1998/99
Undervisere Grønlandsksprogede Ikke-grønlandsksprogede I alt
Folkeskolelærere 533 206 739
Timelærere 220 10 230
I alt 753 216 969
Kilde: KIIP 1999. Arbejdsrapport om folkeskolen, Nuuk.
Der en relativ stor del timelærere (knap 24 pct.), hvoraf størstedelen er grønlandsksprogede. Af det samlede undervisningspersonale er der i 1998/99 kun 70,6 pct. (739 ud af 1.047, jf. tabel 2.4.10) der er formelt kvalificerede. 77,7 pct. (753 ud af 969, jf. tabel 2.4.9) af undervisningsstaben er i stand til at undervise på grønlandsk. Godt 30 pct. (308 ud af 1.047, jf. tabel 2.4.10) af lærerne har ikke en pædagogisk grunduddannelse.
Tabel 2.4.10 Lærere i folkeskolen
  1992/93 1993/94 1994/95 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99
Antal lærere i alt 987 955 1.010 1.019 1.021 1.028 1.047
Formelt kvalificerede 768 744 755 826 767 773 739
- heraf grønlandske 498 442 472 544 515 532 533
- heraf danske 270 302 283 282 252 241 206
Ikke-formelt kvalificerede lærere 219 211 255 193 254 255 308
- heraf grønlandske 193 195 243 154 225 230 291
- heraf danske 26 16 12 39 29 25 17
Skoledirektører 2 2 2 2 2 2 2
- heraf danske 1 1 1 2 2 2 1
Skoleinspektører 65 67 70 57 54 53 60
- heraf danske 38 42 36 28 25 24 29
Anm.: Der er forskel på totalen i tabel 2.4.9 og tabel 2.4.10. Dette skyldes, at der i tabel 2.4.9 er tale om normerede fuldtidsstillinger, mens der i tabel 2.4.10 er tale om det faktiske antal ansatte lærere inden for de forskellige stillingskategorier. De 308 "ikke-formelt kvalificerede lærere" i tabel 2.4.10, svarer således til 230 fuldtids timelærerstillinger i tabel 2.4.9.
Kilde: Grønlands Statistik 1999, Statistisk årbog, Nuuk.
Faldet i antal skoleinspektører skyldes, at en række mindre skoler styrelsesmæssigt er lagt ind under kommunens hovedskole. I stedet beskikkes en skoleleder blandt lærerne på disse mindre skoler. I skoleåret 1997/98 var der beskikket 56 skoleledere. Af disse var 40 læreruddannede og 5 pædagoguddannede, mens 11 ingen pædagogisk baggrund havde. De 42 var primært grønlandsksprogede og resten dansksprogede.

På erhvervsuddannelserne har den hidtidige struktur betydet, at der på de lokale erhvervsskoler er opereret med meget små hold, hvorfor der ikke har været grundlag for ansættelse af faglærere inden for alle brancher. Det har heller ikke været muligt at rekruttere og fastholde timelærere til den fagteoretiske undervisning. Konsekvensen har bl.a. været, at det fra skoleledelsens side har været foretrukket at ansætte faste lærere, der har kvalifikationer inden for et brancheområde, men som har skullet undervise inden for to eller flere andre brancheområder .

Lære- og praktikpladssituationen på erhvervsuddannelserne
En væsentlig forudsætning, for at tilgangen og hermed antallet af færdiguddannede på erhvervsuddannelserne kan øges, er, at der er det tilstrækkelige antal praktikpladser til rådighed. Praktikpladserne er et alvorligt flaskehalsproblem ved erhvervsuddannelserne og er den direkte årsag til, at næsten 1/3 af de optagne ikke kommer i gang med en uddannelse. Af 808 optagne elever i 1998 forventes kun 535 at komme i gang med STI-uddannelser som følge af mangel på praktikpladser.(29)

Nogle af de problemer, der er givet udtryk for i forbindelse med tilvejebringelsen af praktikpladser har været, at eleverne nødvendigvis skal indgå praktikaftaler inden uddannelsesstarten 1. august. Fra arbejdsgiverside i byggebranchen er der anført, at det offentlige i udbud af bygge- og anlægsopgaver ikke tager tilstrækkelig hensyn til, at de kan langtidsplanlægge med bl.a. udbud af praktikpladser til følge. Hertil kommer, at der er situationer med ledige praktikpladser i visse byer samtidig med, at der er mangel på pladser andre steder.

Stipendierne til STI-elevernes første år finansieres over arbejdsgivernes erhvervs-uddannelsesbidrag, AEB, som i de seneste år har været fastsat til 0,8 pct. af de omfattede virksomheders lønsum.(30)
  1. inerisaavik 1995. Hvor godt læser skoleeleverne?, Nuuk.
  2. kilde: Undervisningsministeriet 1998. Undervisningsministeriets Tidsskrift Uddannelse nr. 10, København.
  3. kilde: Grønlands Hjemmestyre 1995. Uddannelsespolitiske Redegørelse, Nuuk.
  4. kIIP 1999. Redegørelsen om STI-uddannelser, Nuuk.
  5. aEB-bidragsprocenten er i forbindelse med finanslovsforslaget for 2000 hævet til 0,9 pct.