Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Kapitel 2.5 Målsætninger i uddannelsespolitikken

Landsstyret har i Den Politisk-Økonomiske redegørelse for 1999 fremhævet det store frafald blandt studerende som et af kerneproblemerne og tilkendegivet, at det er målsætningen at styrke det generelle uddannelsesniveau ved i første omgang at hæve niveauet i folkeskolen.

Lørdag d. 19. februar 2000
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Den demografiske udvikling
Indholdsreformen i folkeskolen
Vejledningsredegørelse(31)
Højere teknisk eksamen (htx)
Universitetsparken i Nuuk
Ingeniøruddannelse


Landsstyret har i Den Politisk-Økonomiske redegørelse for 1999 fremhævet det store frafald blandt studerende som et af kerneproblemerne og tilkendegivet, at det er målsætningen at styrke det generelle uddannelsesniveau ved i første omgang at hæve niveauet i folkeskolen. Folkeskolen har været for lavt prioriteret som konsekvens af, at der er satset på en meget bred vifte af uddannelsestilbud. I forlængelse heraf overvejes det, hvordan man kan øge kravene til uddannelserne inden for rammerne af de givne bevillinger, eller om en del midler alternativt kan omprioriteres til fordel for folkeskolen.

Der er således lagt op til en ændring af strategien i uddannelsessystemet med en opprioritering af folkeskolen til følge. Sideløbende skal der oparbejdes den nødvendige kompetence på de mellemlange videregående uddannelser, primært på områder der lider af udpræget mangel på grønlandsk arbejdskraft som fx bygge- og anlægsområdet samt sundhedshjælper/-sygeplejerske.

Endelig påpeges det i redegørelsen, at det vil højne uddannelsernes kvalitet, såfremt uddannelserne koncentreres geografisk.

Den demografiske udvikling
Tabel 2.5.1 Befolkningsprognosen
  1999 2000 2004 2009
0-5 6.214 6.063 5.616 5.349
6-16 10.814 10.904 10.989 10.012
17-24 5.372 5.538 5.906 6.600
25-59 29.290 29.166 28.455 27.735
60 4.397 4.466 5.058 5.763
Total 56.087 56.137 56.024 55.459
Indeks 1999=100
0-5 100 97,6 90,4 86,1
6-16 100 100,8 101,6 92,6
17-24 100 103,1 109,9 122,9
25-59 100 99,6 97,1 94,7
60 100 101,6 115 131,1
Total 100 100,1 99,9 98,9
Kilde: Grønlands Statistik 1999. Statistisk Årbog, Nuuk.
Ifølge den seneste befolkningsfremskrivning fra Grønlands Statistik forventes der frem til 2009 at blive 13,9 pct. færre 0-5 årige børn, mens antallet af 6-16 årige børn vil stige med 1,6 pct. frem til 2004 og herefter falde, således at denne aldersgruppe er 7,4 pct. mindre i 2009 end i dag. Aldersgruppen af 17-24 årige vil vokse med 22,9 pct. frem til 2009.

Grønlands uddannelsessystem står således også over for en betydelig demografisk betinget udfordring, hvor målgruppen for ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser stiger betydelig (over 20 pct.) over de næste 10 år. Skal væsentlige stigninger i omkostningerne undgås, stiller dette ubetinget krav om, at effektiviteten og kvaliteten i uddannelsessystemet øges.

Indholdsreformen i folkeskolen
Indholdsreformen er andet trin af et omfattende reformprogram vedr. folkeskolen. Første trin bestod i reformen af styrelsesreglerne i 1997 med oprettelsen af skolebestyrelserne som resultat. Med til forarbejderne for reformen hører bl.a. en tilstandsrapport vedr. folkeskolens fysiske rammer i forbindelse med hvilken, der er igangsat et omfattende renoverings-, ombygnings- og udvidelsesprogram.

Indholdsreformen er organisatorisk forankret i en projektgruppe under Inerisaavik/Pilersuiffik (centrene for pædagogisk forskning hhv. undervisningsmidler). Desuden er der oprettet et kvalitetsråd bestående af internationale eksperter inden for uddannelsesforskning og skoleudvikling til at sikre, at reformarbejdet og de initiativer, som iværksættes, er fagligt forsvarlige.

Som opstart på uddannelsesreformen blev der afholdt en uddannelseskonference i Kangerlussuaq i september 1999. Konferencens 170 deltagere spændte over et meget bredt felt med større eller mindre direkte tilknytning til den grønlandske folkeskole - lige fra Landsstyremedlemmet og uddannelsesudvalg over lærere og lærerstuderende til forældrerepræsentanter og aftagerrepræsentanter. Hertil kom grønlandske meningsdannere, internationale eksperter/oplægsholdere, repræsentanter fra interesseorganisationer og fagforeninger.

Til den videre opfølgning på konferencen er nedsat fire arbejdsgrupper, der skal varetage det konkrete arbejde med indholdsreformen. Disse fire grupper skal som udgangspunkt arbejde med følgende temaer:
  • Standarder (læseplaner og undervisningsplaner)
  • Lærerne
  • Ledelse og økonomi
  • Overgange (mellem børneinstitutioner, forskole, grundskole, fortsættelsesskole, kursusskole og ungdomsuddannelser)
Arbejdsgrupperne skal arbejde fra januar 2000 til oktober 2000, hvor der skal holdes en (mindre) midtvejskonference for interessenter med direkte tilknytning til folkeskolen. På baggrund af denne fremsættes konkrete forslag til reformens indhold. Forslagene skal efterfølgende debatteres med politikere og det øvrige samfund. Målsætningen er at kunne fremsætte forslag til ny forordning for folkeskolen i efteråret 2001, hvorefter arbejdet med bekendtgørelser, undervisningsplaner og pensum kan påbegyndes. Reformarbejdet forventes afsluttet medio 2002, så reformen kan igangsættes august 2002.

Vejledningsredegørelse(31)
På baggrund af Kommunalreformkommissionens betænkning i 1994 og den Uddannelsespolitiske Redegørelse fra 1995 blev der i 1996 nedsat en projektgruppe vedrørende STI-uddannelserne. Projektgruppens opgave var at udarbejde et forslag til en fremtidig forordning på STI-området, jf. boks 2.1.2, samt at afklare forhold vedrørende kvalitet i uddannelserne, adgangskrav og restgruppeproblematik, opgavefordeling mellem kommunerne og hjemmestyret, den administrative og politiske organisering, erhvervs- og uddannelsesvejledning med mere. Arbejdet har udover den tidligere omtalte forordning bl.a. resulteret i Redegørelse om uddannelses- og erhvervsintroduktion samt vejledning.

Formålet har blandt andet været at bedre overgangen fra folkeskolen til erhvervsuddannelser og at højne kvaliteten i vejledningen.

Blandt de optagne til erhvervsuddannelser kommer kun en tredjedel i dag direkte fra folkeskolen. De elever, der ikke er kvalificerede nok til at blive optaget direkte fra folkeskolen, har en række muligheder i uddannelsessystemet for at opnå tilstrækkelige kvalifikationer, men der synes ikke at være nogen overordnet koordination. Ligeledes findes der ikke noget system, der sikrer en tilstrækkelig uddannelses- og erhvervsvejledning.

På denne baggrund har projektgruppens hovedkonklusion taget udgangspunkt i yderligere koordination og sammenhæng. Projektgruppen anbefaler, at kommunen eller en gruppe af kommuner får ansvaret for vejledningen. Dette skal ske ved etablering af uddannelses- og vejledningscentre. Det er ikke tanken, at alle kommuner med ét skal oprette disse centre, men at dette skal ske ved en løbende proces, hvor kommunerne kan lære af hinandens erfaringer på området. Endvidere anbefaler projektgruppen en række ændringer, hvoraf de væsentligste er:
  • Folkeskolens 12. klasse nedlægges, og aktiviteterne overføres til uddannelses- og erhvervsintroduktionen.
  • Lovgivningen for folkeskolen, fritid, uddannelsesstøtte og arbejdsmarkedsområderne gennemarbejdes i sammenhæng med henblik på ændringer, der sikrer overskuelig administration af lovgivningen i kommunerne.
  • Uddannelses- og erhvervsintroduktionen skal i de kommuner, hvor der er en erhvervsskole placeres i sammenhæng med denne.
  • Vejledningen i folkeskolen skal styrkes, bl.a. ved øget ressourcetilførsel.


Højere teknisk eksamen (htx)
Med henblik på etablering af htx har Folketinget vedtaget en ændring af lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen. Baggrunden for lovforslaget er et ønske fra Grønlands Hjemmestyre om at udvide de eksisterende gymnasiale uddannelser med en teknisk rettet gymnasial uddannelse. Som tidligere nævnt, jf. afsnit 2.3.1, har tilgangen til de gymnasiale uddannelser været stigende op gennem 90'erne.

Uddannelsen skal etableres parallelt med det grønlandske gymnasium, GU. Det vil sige, at et kommende grønlandsk htx bliver reguleret ved dansk lovgivning. Der ydes dog ikke tilskud fra den danske stat til de erhvervsgymnasiale uddannelser i Grønland. De økonomiske vilkår fastsættes således af hjemmestyret. Uddannelsen vil udover at være adgangsgivende til en videregående uddannelse også have den særlige erhvervsmæssige profil, der kendetegner den danske htx. Adgangskravene til den grønlandske htx vil svare til adgangskravene til det almene gymnasium. I forbindelse med vedtagelsen af regelsættet omkring htx er der også skabt mulighed for at oprette højere handelseksamen (hhx).

Det danske undervisningsministerium skal have ansvaret for eksamensniveauet, og eksaminer skal udformes som de danske, hvilket bl.a. vil sige, at der til de skriftlige prøver anvendes dansk stillede opgaver, bortset dog fra eksaminer i dansk og grønlandsk.

Den grønlandske htx skal udbydes på skoler, der i forvejen udbyder erhvervsmæssige uddannelser. Ved lovens vedtagelse var der konkrete planer om at etablere en htx-uddannelse på Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut. Skolen skal fungere som "landsskole", og der er planlagt et optag på 40 elever i 2000.(32)

Universitetsparken i Nuuk
Med henblik på at styrke såvel forsknings- som uddannelsesniveauet, og dermed gøre det mere attraktivt dels at studere og dels at søge undervisnings- og forskningsstillinger i Grønland, ønsker Landsstyret at etablere en universitetspark i Nuuk. Indtil videre har hjemmestyret udskrevet en arkitektkonkurrence. Landsstyret har projekteret med, at parken skal opføres i tre etaper, hvoraf første etape er på i alt 7.500 m2. Den første etape skal stå færdig i 2004. Målsætningen med etablere en universitetspark er:
  • gennem etablering af passende fysiske og organisatoriske rammer at give de bedst mulige vilkår for udvikling og kvalitetssikring af forskning, uddannelse, dokumentation og formidling.
  • at opnå en forsknings- og uddannelsesmæssig synergieffekt ved at samle udvalgte institutioner.
  • at opnå en driftsmæssig besparelse ved sammenlægning frem for at udbygge institutionerne enkeltvis.
  • at opfylde et påtrængende lokalebehov hos enkelte institutioner.
  • at sænke enhedsomkostningerne pr. færdiguddannet.
Det er tanken, at en række nuværende institutioner skal integreres i universitetsparken. Der er i alt set på 12 institutioner, der kan have fordel af at indgå i parken. Heraf skal 7 indgå i 1. etape. Det er:
  • Grønlands Universitet
  • Groenlandicasamlingen
  • Grønlands Arkiv
  • Grønlands Statistik
  • Sprogsekretariatet
  • Socialrådgiveruddannelsen
  • Journalistuddannelsen
Det forventes, at anlægsudgifterne i forbindelse med første etape af universitetsparken vil være i størrelsesordenen 150 mio. kr. I forhold til det beløb skal der dog tages hensyn til, at flere af de institutioner, der skal indgå i universitetsparken, allerede i følge landsstyret har et stort behov for udvidelse, og at der derfor under alle omstændigheder er et stort finansieringsbehov for anlægsinvesteringer på dette område i de kommende år.(33)

Ingeniøruddannelse
Udover en universitetspark i Nuuk er der endvidere planer om at starte et arktisk teknologicenter i Sisimiut. Centeret skal oprettes i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby, og skal udbyde det første år af en ingeniøruddannelse, mens resten gennemføres i Lyngby. Det er således meningen, at både danske og grønlandske studerende, der vil specialisere sig i arktisk teknologi, skal tage det første år af uddannelsen i Sisimiut.

Centrets opgave vil desuden blive forskning i arktisk teknologianvendelse, dokumentation af viden om teknologi i Arktis, formidling af forskningsresultater og erfaringer samt forskningsbaseret kursus- og efteruddannelse.

Uddannelsesaktiviteterne skal især rette sig imod teknikere, håndværkere og ingeniører, der beskæftiger sig med arktisk teknologi i dagligdagen. Endvidere er det meningen, at efteruddannelse af folkeskolelærere skal være en væsentlig aktivitet på det nye center.(34)
  1. kilde: KIIP 1998. Redegørelse om uddannelses- og erhvervsintroduktion samt vejledning, Nuuk.
  2. kilde: De almindelige bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen.
  3. grønlands Hjemmestyre 1999. Orientering om etablering af Universitetspark, Nuuk.
  4. artikel i Sermitsiaq 26. november 1999, Nuuk.