Politikerne løber igen fra ansvaret

Men moralsk har politikerne et kolossalt ansvar. For det er dem som har syltet sagen i alle de år. Selvfølgelig burde værftet have taget bådene tilbage og foretaget de nødvendige ombygninger og reparationer.

Fredag d. 3. marts 2000
Sermitsiaq
Emnekreds: Erhverv, Politik.

Selvfølgelig skal fiskerne have erstatning, når de køber noget, der ikke lever op til løfterne.

Her drejer det sig om Q-bådene.

I mere end ti år har bureaukrati og politikere fumlet rundt i den sag med det resultat, at det hjemmestyreejede værft i Qaqortoq ikke har levet op til sine forpligtelser.

Skandalen forstærkes nu af, at finansudvalget igen sylter sagen i en kommission. Fejlene er erkendt af Amutsiviit, Landstinget og landsstyret. Og der er gået så lang tid, at enhver tvivl nu må komme fiskerne til gode. De har haft udgifter nok på at ombygge og reparere ting, som værftet skulle have finansieret.

I alle årene har landstinget vendt det døve øre til. Kun Mikael Petersen har talt fiskernes sag, men uden det har hjulpet.

Det er utroligt, at hjemmestyret stadig ikke vil leve op til sit ansvar i denne sag.

Den går tilbage ti11986-89, da Qaqortoq leverede 11 Q-30 både. Hvis værftet havde lyttet til den første klage, kunne fadæsen være undgået.

Og minsandten om ikke fejlen gentages i 1992-96 med 23 Q-23 både.

I begge tilfælde lover værftet noget, som fartøjerne ikke kan leve op til.

Det er uhyggeligt, at det kan finde sted, og at producenten ikke sørger for at rette fejlen, når klagen kommer ind.

Men det er endnu mere uhyggeligt, at værftet ikke har levet op til sit ansvar og betalt for de ombygninger og reparationer, som har været konsekvensen af fejlkonstruktioner.

Og nu igen løber politikerne fra ansvaret og sylter sagen. Imens må fiskerne bruge deres overskud fra fiskeriet til fortsatte reparationer.

Der er tale om en banal sag mellem sælger og køber, hvor sælger har et ansvar for det produkt, der leveres.

I dag er værftet solgt, og der er en ny ejer, som ikke har ansvaret for fortidens synder. Derfor ligger ansvaret nu på landstingets bord.

Det kan godt være, at man juridisk kan meddele fiskerne. Desværre, producenten eksisterer ikke længere. Der er ikke noget at gøre.

Men moralsk har politikerne et kolossalt ansvar. For det er dem som har syltet sagen i alle de år. Selvfølgelig burde værftet have taget bådene tilbage og foretaget de nødvendige ombygninger og reparationer.

Sagen endte i hjemmestyrets bureaukrati, hvor den er blevet henlagt. Sagen er et klart eksempel på, at hjemmestyret skal holde sig fra produktion og overlade det til erhvervsfolk. Et hvilket som helst privat værft ville have reageret øjeblikkeligt for at mindske skaden, mens det offentligt ejede værft bare har produceret videre. En privat virksomhed ville ikke have råd til at få det renomme på sig.

Det værste er, at fiskerne har købt fartøjerne, fordi de er grønlandsk produceret og anbefalet af Erhvervsstøtteudvalget. De har også troet at de ville få en bedre service på et produkt her fra landet. Men det fik de ikke, tværtimod.

Det blev i stedet en lang, sej kamp mod bureaukratiet, som en fisker, der skal overleve, ikke har råd til at vente på.

Derfor burde finansudvalget ikke nedsætte en kommission, der skal vurdere endnu engang, om fiskerne skal have erstatning. Det skulle i stedet have nedsat en kommission, der undersøgte, hvem der har ansvaret for, at fiskerne ikke har fået erstatning endnu.

Men igen løber politikerne fra ansvaret.

Men hvad med fiskerne?