Brændte moskusokser

Det er ikke første gang den slags uhørligheder sker i Grønland. Sidste år smed man i Nordgrønland en hel masse hellefisk væk. Hold op med den slags metoder, det er skamfuldt!

Tirsdag d. 28. marts 2000
Juaanna Platou
Emnekreds: Erhverv, Kultur og samfund, Miljø og natur.

Den 10. marts var der et indslag i Qanorooq om 15 moskusokser, som man havde været nødt til at brænde.
Moskusokser i Kangerlussuaq-området vinteren 97
Man bliver som indfødt meget flov over "den slags misbrugsmetoder". Man begynder straks at tænke på en hel masse "spild" her i Grønland.

15 tons moskusoksekød er meget fint kød, med meget næring, som åbenbart på den måde og på "en stille og rolig måde" bliver kasseret. Måske kun på grund af en enkelt persons beslutning, eller måske den mest reelle begrundelse: Ændring af en lov!

Er det så tydeligt, at vi ikke har medbestemmelse i vores eget land? Når den slags utilfredsstillende tildragelser sker, så forstår man først med forskrækkelse, at man er nødt til at prøve på at rette op på en så stor skævhed.

Det er for meget, at det, som vore fangere fanger for at vi kan leve og som tilsyneladende ikke fejler noget, er blevet spildt, og at man tilsyneladende ikke har gjort noget for at redde situationen for at opnå nytte af fangsten ja, det er bare for meget. Det meget kød, som er fanget i den rene natur i Grønland, og som bare bliver brændt, mens vi almindelig forbrugere bliver nødt til at købe kød (som vi med stor sandsynlighed mistænker indeholder salmonella) i KNI.

Hvorfor har man ikke givet det meget moskusoksekød ud, i stedet for at brænde det af? Eller, hvorfor har man ikke foretaget en stikprøve? Eller hvorfor sendte man ikke noget af kødet til undersøgelse? Eller hvorfor beholdte man ikke det kød som tørrekød? Eller solgte det til lavpris, eller i stedet for at brænde det at give det som hundefoder?

Det er ikke første gang den slags uhørligheder sker i Grønland. Sidste år smed man i Nordgrønland en hel masse hellefisk væk. Hold op med den slags metoder, det er skamfuldt! Ethvert næringsmiddel, som er sundt, kan man ikke bare smide væk. Det er stik imod vores forfædre intentioner, som brugte ethvert næringsmiddel til fulde, hvor man nu begynder at smide med føden, bare fordi en eller anden fra centralt hold eller fra lederne siger man skal. Vores nabolande udnytter deres ressourcer ordentligt. Så lad os holde op med at frådse!