Fra pressefrihed til pressekontrol

Et politisk indgreb over for mediernes behandling af nyhedsstoffet vil betyde, at politikerne i realiteten kommer til at afgøre, hvordan nyhedsformidlingen skal finde sted og i sidste ende, i hvilken udstrækning pressen må berette om politikernes måde at gribe deres job an på.

Fredag d. 31. marts 2000
Mogens Blicher Bjerregård
Emnekreds: Aviser, radio og TV, Politik.

Pressefriheden er i Grønland på vej mod et kontrolsystem, som ikke er et moderne demokrati værdigt, hvis politikernes hedeste ønsker om en selvstændig grønlandsk presselovgivning kommer igennem. Hvis nogen skulle være i tvivl, så bemærk den seneste klage, som gruppeformændene for fire grønlandske partier i Landstinget har sendt vedrørende nyhedsdækningen i grønlandsk radio og TV. I klagen, der er sendt som et åbent brev til alle medier, hedder det, at de elektroniske medier laver overfladisk journalistik, og så er de utilfredse med, at de ikke kan få deres synspunkter igennem. Det må tages ganske alvorligt, når fire gruppeformænd samlet sender en sådan klage, og netop denne klage er en demonstration af, hvad der kan ske, hvis Grønland får en medieansvarslov, hvor politikerne skal lovgive om presseetik og god presseskik. Herefter vil der være en politisk styring af, hvordan og hvad der kan oplyses om i medierne. I den danske medieansvarslov er det netop medierne, der har ansvaret for etikken og den gode presseskik. Det er også medierne selv, der har fastlagt de presseetiske regler og som gennem pressenævnet har ansvaret for at forvalte pressefriheden. Hvis andre skulle have det ansvar, ville det være ensbetydende med en indskrænkelse af pressefriheden. Hvis de grønlandske politikere forestiller sig at kunne opstille regler for, hvornår journalistik ikke er overfladisk, ville de så have magt til at forhindre nyheder i at komme ud i tide, fordi de lige skulle behandles lidt bedre først? Vil en lovgivning først blive offentliggjort, når en lov er vedtaget, for inden da vil paragraffernes ordlyd jo være usikre? Eller hvad er det, politikerne vil have styr på? Men uanset hvor godt nuværende politikere måtte mene det, så åbner de for, at politikere senere kan indføre pressecensur af dimensioner, der i Vesteuropa ikke er set siden 2. Verdenskrig. Styrken i et elektronisk nyhedsmedie er netop, at en nyhed kan bringes omgående uden at skulle vente på en rotation eller andet trykkeri. En radio- eller en tv-station har som sin fornemste opgave at få nyhederne ud og derefter viderebearbejde dem i kommende udsendelser og naturligvis gå i dybden med emnerne. Lytterne og seerne har krav på såvel hurtigheden som grundigheden, men ingen af delene sikres ved politisk indgriben. Derfor er den officielle klage over de elektroniske mediers nyhedsbehandling et skoleeksempel på, hvordan god presseskik ikke skal forvaltes, men hvordan pressefriheden indskrænkes og dermed ytringsfriheden samt den frie adgang til informationer. Et politisk indgreb over for mediernes behandling af nyhedsstoffet vil betyde, at politikerne i realiteten kommer til at afgøre, hvordan nyhedsformidlingen skal finde sted og i sidste ende, i hvilken udstrækning pressen må berette om politikernes måde at gribe deres job an på. Der er en grund til, at Danmark har en medieansvarslov med en indbygget selvregulering. Det er netop hensynet til pressefriheden, mens den forvaltning af friheden, som andre herunder politikerne gerne vil tage sig af, i virkeligheden drejer sig om at blive fri for pressen og dermed være i stand til at hindre informationer i at komme ud.