Pressen frygter politisk indblanding

Pressen i Grønland frygter nu, at landstingspolitikerne med henvisning til særlige grønlandske forhold, vil lovgive om nye presseetiske regler, der skal gælde for pressen i Grønland.

Fredag d. 7. april 2000
Poul Krarup
Emnekreds: Aviser, radio og TV, Politik.

Pressen i Grønland er nervøs for overdragelsen af ansvaret på medieområdet fra Danmark til Grønland. Baggrunden er, at der i overdragelseslovens paragraf et står, at "Grønlands Hjemmestyre fastsætter ved landstingslov nærmere regler om ansvarsforholdene på medieområdet, herunder.....regler om god presseskik.....".

I bemærkningerne til loven står der direkte: "Desuden vil der kunne fastsættes regler om presseskik,.... ".

På den baggrund er det klart, at landstingspolitikere mener, at de nu skal fastsætte regler for god presseskik. Hvilket også fremgik klart af debatten, da overdragelsesloven var til behandling i Landstinget.

Men det er pressen imod.

Spørgsmålet om god presseskik og presseetiske regler betragtes som et internt redaktionelt anliggende, som ingen udefra kan blande sig i, uden at man overtræder paragraf 77 i Grundloven, nemlig retten til ytringsfrihed.

Allerede i efteråret forsøgte aviserne gennem Danske Dagblades Udgiverforening at få ændret den uheldige formulering i overdragelsesloven og i bemærkningerne få indført, at de regler om god presseskik, der foreligger i forbindelse med den danske medieansvarslov, er udarbejdet af Danske Dagblades Udgiverforening og tiltrådt af Dansk Journalistforbund, og at de betragtes som universelle.

Både i den danske medieansvarslov og i den nugældende medieansvarslov for Grønland, der er vedtaget i folketinget, er reglerne om god presseskik vejledende.

Det lykkedes imidlertid ikke at få foretræde for justitsministeren, før høringsfristens udløb. Derfor lykkedes det heller ikke at få ændret lovteksten og bemærkningerne, før de blev sendt til godkendelsen i Landstinget. "Udkast til lov for Grønland om ansvarsforholdene på medieområdet" blev derfor godkendt i landstinget under vintersamlingen med de uheldige formuleringer og uden nogen bemærkning om, hvad det her drejer sig om.

I fredags var en journalist og en redaktør (undertegnede) her fra landet til møde med justitsministeren om spørgsmålet. I mødet deltog også Dansk Journalistforbund og Danske Dagblades Forening.

Frank Jensen kan af naturlige grunde ikke blande sig i sagen nu. Overdragelsesloven er blevet godkendt i Landstinget, og Frank Jensen kan ikke blande sig i et internt grønlandsk anliggende om reglerne for medierne i Grønland.

Det er nu et grønlandsk anliggende, siger han.

Både journalister og aviser i Grønland er med i de to danske interesseorganisationer og ønsker at bevare de allerede eksisterende regler om god presseskik.

Hvis de skal ændres, er det et forhold mellem redaktører og journalister. Det vil sige et forhold på redaktionen.

De presseetiske regler har altid været til debat mellem redaktører og journalister. Oprindelig blev de udformet af redaktørerne, men de blev ikke godkendt af journalisterne, som betragtede dem som en begrænsning i deres ytringsfrihed.

Først da den danske medieansvarslov i sin tid blev vedtaget i Folketinget, blev de accepteret af Dansk Journalistforbund.

Umiddelbart kan det for nogen virke som om, det ikke er så slemt. Men det er grundliggende for pressen, at der ikke lovgives om arbejdet på redaktionen. Det vil være et direkte indgreb i pressefriheden og som en konsekvens deraf i ytringsfriheden, hvis politikerne lovgiver om dette.

I sin yderste konsekvens kan politikere beskytte sig selv og skjule deres handlinger gennem nye presseetiske regler.

Landsstyremedlem Lise Lennert har tidligere her i avisen sagt, at Folketinget til hver en tid har ret til at ændre på de presseetiske regler i Danmark. Ja, det er rigtigt, men det gør Folketinget af historiske grunde ikke. Lise Lennert skriver også, at det ikke er sandsynligt, at Landstinget vil røre ved de presseetiske regler.

Pressen i Grønland håber, hun har ret. Men ville det ikke være en idé, om man allerede nu overvejer og fastlægger en sædvane for, hvordan man fremover styrer ansvaret på medieområdet.

Det vil klæde hjemmestyret, hvis man i den fremtidige medieansvarslov for Grønland, bevarer, at "de presseetiske regler er vejledende", og at man som noget nyt indføjer, at "disse regler kun kan ændres af pressen selv".

Forskellige debatter om medieområdet i det sidste års tid har vist, at politikerne ikke er tilfredse med medierne. De mener ikke, at deres synspunkter kommer ud, at medierne ikke er alsidige og at de ikke hører alle parter i en sag.

Men politikerne må ikke tro, at de skaber medier af højere kvalitet ved at ændre på de presseetiske regler. Her må politikerne bruge helt andre metoder, som for eksempel at forbedre uddannelsen og efteruddannelsen. Det var måske også en idé, at man etablerer et forum, hvor politikere og presse mødes og diskuterer de her problemer.

Pressen i Grønland frygter nu, at landstingspolitikerne med henvisning til særlige grønlandske forhold, vil lovgive om nye presseetiske regler, der skal gælde for pressen i Grønland.

Det er helt klart pressens opfattelse, at man i så fald vil bruge undskyldningen om "de særlige grønlandske forhold" til at begrænse ytringsfriheden i Grønland, og det vil være direkte imod Grundlovens paragraf 77.

Derfor er det pressens opfattelse, at justitsminister Frank Jensens overdragelseslov kan få den meget uheldige konsekvens, at Grundlovens frihedsrettigheder tilsidesættes i Grønland.

I den forbindelse er det klart pressens opfattelse, at de nuværende presseetiske regler er universelle og kan gælde alle steder. Desuden er både journalister og redaktører bundet af, at deres respektive organisationer har godkendt reglerne, og at man ikke uden videre kan lave om på dem.