Undersøgelse af prisforskelle på dagligvarer i byer og bygder (I)

Hvis man går efter de laveste priser, så skal folk i bygderne give 26% mere for fødevarer og 50% mere for andre forbrugsartikler - sammenlignet med de laveste priser i byerne.

Lørdag d. 15. april 2000
Grønlands Statistik
Emnekreds: Bygder, Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål.

Indholdsfortegnelse:
Indholdsfortegnelse:
Indledning
Datagrundlag
Generelle prisforskelle mellem byer og bygder
Prisforskelle mellem KNI-Pisiffik og KNI-Pilersuisoq
Prisforskelle imellem 12 udvalgte bygder
Sammenfatning
Metode


Indholdsfortegnelse:
 


//////ATAGU: Tidligere skrevet om KNI og levevilkårene i bygderne:
27/7-99: KNI må udsætte revolutionen
23/7-99: Om agurker og troværdighed
22/7-99: Dette tilbud gælder kun i KNI’s bybutikker
13/7-99: Varerne i Pilersuisoq er ikke bare dyrere, men er også for gamle
10/6-99: Det omvendte Robin Hood princip
26/1-99: Sæt priserne på bygdevarerne ned
14/1-99: KNI i strid med egne forudsætninger
19/11-98: Ensprissystemet
10/10-95: Grønland - Set fra Melvillebugten...
  • Indledning
    • Virker ensprissystemet...
    • ...eller er der prisforskelle mellem by og bygder?
  • Datagrundlag
    • Den generelle sammenligning af priser på dagligvarer
    • Sammenligningen af priserne
    • Sammenligningen af priserne i 12 bygder
  • Generelle prisforskelle mellem byer og bygder
    • Gennemsnits, minimum- og maksimumpriser
    • Priserne i bygderne i gennemsnit 10 pct. højere end i byerne
    • Prisforskelle op til 30 pct.
    • Minimumpriserne godt 17 pct. højere i bygderne
    • Færre valgmuligheder og højere priser for forbrugeren i bygden
  • Prisforskelle mellem KNI-Pisiffik og KNI-Pilersuisoq
    • Varierende priser mellem Pisiffiks og Pilersuisoqs centrale priser
    • Prisforskelle op til 47 pct.
  • Prisforskelle imellem 12 udvalgte bygder
    • Regionale prisforskelle mellem butikkerne i bygderne
  • Sammenfatning
    • Prisniveauet er højere i bygderne...
    • ...og dette vil især gælde i yderdistrikterne
    • Yderligere undersøgelser af årsager til prisforskelle...
  • Metode
    • Undersøgelsen baseret på tilgang og metoder i forbrugerprisindekset
    • 80 pct. af stikprøven udgøres af repræsentantvarer
    • Prissammenligninger - nogle overvejelser
    • Brug af vægtede indeks - som i forbrugerprisindekset



Indledning


Virker ensprissystemet...
I efteråret 1999 blev der sat fornyet fokus på et spørgsmål, der i mange år har været til debat i Grønland: virker ensprissystemet? Et centralt spørgsmål i denne debat har ofte været, hvorvidt priserne på dagligvarer er højere i bygderne end i byerne. I forlængelse af drøftelserne af dette spørgsmål under Landstingets efterårssamling i 1999, har Grønlands Statistik på foranledning af Økonomidirektoratet foretaget en prisundersøgelse i landets byer og bygder.

...eller er der prisforskelle mellem by og bygder?
I denne rapport præsenteres resultaterne af prisundersøgelsen. I perioden december 1999 til januar 2000 indsamlede Grønlands Statistik prisoplysninger fra butikker i byer og bygder med det formål, at belyse tre centrale spørgsmål. For det første, hvorvidt priserne på dagligvarer generelt er højere i bygderne end i byerne; for det andet, i hvilket omfang der eksisterer prisforskelle mellem KNI-kædens butikker (KNI-Pisiffik og KNI-Pilersuisoq); og for det tredje, i hvilket omfang der kan identificeres prisforskelle bygderne imellem. Den foreliggende undersøgelse indeholder følgende:
  • En generel sammenligning af priserne på dagligvarer, som både forhandles i by og bygder;
  • En sammenligning af priserne på 155 dagligvarer, som både indgår i KNI-Pisiffiks og KNI-Pilersuisoqs sortiment;
  • En sammenligning af priserne på de samme 155 dagligvarer i KNI-Pilersuisoqs butikker i 12 bygder.


//////Tabel 1: Fordelingen af de 12 bygder, hvorfra der blev indsamlet priser ved årsskiftet 1999-2000
  I alt Nord Øst Disko Midt Syd
Antal Pilersuisoq-butikker 12 4 2 2 3 1


Datagrundlag


Den generelle sammenligning af priser på dagligvarer
Den generelle sammenligning af dagligvarepriser i by og bygder er baseret på data fra to kilder. Priserne på dagligvarer i byen er indhentet samtidig med udarbejdelsen af forbrugerprisindekset for Grønland, opgjort pr. 1. januar 2000. Forbrugerprisindekset er baseret på et bredt, repræsentativt udsnit af varer, der føres af KNI-Pisiffik, brugserne og den private detailhandel. Priserne på tilsvarende varer i bygderne er indhentet fra KNI-Pilersuisoqs centrale varekatalog.

Sammenligningen af priserne
I sammenligningen mellem priserne i KNI-Pisiffik og KNI -Pilersuisoq er en repræsentativ stikprøve udvalgt fra KNIs centrale varekatalog pr. 1. januar 2000. Stikprøven består af 155 identiske dagligvarer og giver grundlag for at måle prisforskelle på dagligvarer i by og bygder indenfor KNI-kæden. Stikprøven på 155 varer er udvalgt ud fra to kriterier:
  1. At stikprøven skulle være repræsentativ for forbrugsmønstret i Grønland. I udvælgelsen af de 155 varer er der derfor lagt vægt på at medtage de dagligvarer, der udgør en relativt stor andel af det samlede dagligvareforbrug;
  2. At stikprøven skulle indeholde varer fra samtlige dagligvaregrupper, der forhandles både af KNI-Pisiffik og KNI-Pilersuisoq. Den indeholder derfor et relativt proportionalt udsnit af varer fra de forskellige dagligvaregrupper.


Stikprøven er repræsentativ for sammensætning af dagligvareforbruget i Grønland
I alt 123 ud af de 155 udvalgte varer er såkaldte repræsentantvarer. Disse varer indgår med selvstændig vægt i forbrugerprisindekset for Grønland og er dermed centrale i de halvårlige prisindeksberegninger. Varerne er repræsentative for 73,5 pct. af en typisk husholdningsforbrugssammensætning i Grønland indenfor de varegrupper, der både forhandles i by og bygder. Stikprøven omfatter godt 8 pct. af Pilersuisoq-butikkernes generelle sortiment på 1.969 varer.

Hvis man går efter de laveste priser, så skal forældrene til disse 5 glade bygdebørn give 26% mere for fødevarer og 50% mere for andre forbrugsartikler - sammenlignet med de laveste priser i byerne.


Sammenligningen af priserne i 12 bygder
Sammenligningen af priserne på dagligvarer i forskellige bygder er baseret på de samme 155 varer. Der er indsamlet priser i Pilersuisoq-butikker i 12 bygder fordelt på alle regioner i Grønland. Priserne er i de fleste tilfælde indsamlet af studerende i forbindelse med familiebesøg i bygderne ultimo december 1999 til primo januar 2000. Den geografiske fordeling af de udvalgte bygder fremgår af tabel l. En redegørelse for undersøgelsesmetoder findes i et afsnit bagest.

Generelle prisforskelle mellem byer og bygder


Gennemsnits, minimum- og maksimumpriser
En generel sammenligning af priser på dagligvarer i byer og bygder kan foretages på flere måder. Neden for er følgende beregnet:
  • et vægtet indeks over gennemsnitlige prisforskelle mellem byer og bygder;
  • et vægtet indeks over forskelle på minimum og maksimumpriser i byer og bygder.


Priserne i bygderne i gennemsnit 10 pct. højere end i byerne
Priserne på dagligvarer er i gennemsnit omkring 10 pct. højere i bygderne end i byerne. Et vægtet indeks over prisforskelle mellem by og bygder pr. 1. januar 2000 viser, at der inden for de fem hovedvaregrupper i KNI-Pilersuisoqs sortiment eksisterer en betydelig forskel. De gennemsnitlige priser på medicinartikler, forbrugsartikler og fødevarer er relativt højere i bygderne end i byen, mens befolkningen i by og bygder betaler næsten samme pris for drikke- og tobaksvarer.

//////Tabel 2: Vægtet indeks over de generelle prisforskelle mellem by og bygder pr. 1. januar 2000 (prisen =100)
  Priserne i byen (=100) Gennemsnitspris Minimumspris Maksimumspris
I alt 100,0 109,9 117,3 103,0
Fødevarer 100,0 114,8 126,3 107,7
Mel, gryn 100,0 118,7 133,8 91,5
Brød og kager 100,0 105,5 122,3 93,5
Kød og kødvarer 100,0 112,6 127,5 108,0
Fisk 100,0 119,5 82,9 147,7
Mælk, fløde, ost og æg 100,0 103,6 109,9 93,3
Smør og margarine 100,0 119,6 146,4 94,6
Frugt 100,0 102,8 127,6 77,9
Grøntsager 100,0 100,6 113,0 97,3
Kartofler 100,0 143,5 211,1 88,5
Sukker 100,0 112,0 103,8 108,0
Kaffe, the mv. 100,0 126,7 161,3 124,3
Andre fødevarer 100,0 103,9 124,8 88,1
Drikkevarer 100,0 99,4 98,5 92,9
Sodavand 100,0 100,1 90,9 104,7
Spiritus 100,0 109,8 12,5 99,5
Vin 100,0 108,5 92,3 101,5
Øl 100,0 94,0 95,6 86,2
Tobaksvarer 100,0 99,8 100,1 96,8
Medicin 100,0 125,6 114,1 128,6
Andre forbrugsartikler 100,0 130,7 150,4 110,5


Prisforskelle op til 30 pct.
De generelle prisforskelle mellem byer og bygder pr. 1. januar 2000 fremgår af tabe12. Gruppen af andre forbrugsartikler, der omfatter rengøringsartikler samt artikler til personlig hygiejne, er i gennemsnit kendetegnet ved et betydeligt højere prisniveau i bygderne (30,7 pct.). Dertil er medicin, som inkluderer vat, bind, plaster og vitaminpiller, dyrere (25,6 pct.). Blandt fødevarerne er det bemærkelsesværdigt, at priserne indenfor samtlige undervaregrupper i gennemsnit er højere i bygderne. Dette er især gældende for kartofler(1), kaffe, the og kakao, smør og margarine, fisk samt kød og kødvarer.
Tekst fra KNI-annonce, da debatten om KNI's priser i bygderne var på sit højeste i sommeren 1999 :

/Agurketid!
Det har været en hård vinter, som i år var længe om at slippe sit tag.

Men hvis man er i tvivl om, hvorvidt sommeren er kommet til Grønland, kan man blot studere aviserne, der er præget af, at de her i ferietiden ikke har så meget at skrive om.

Det kaldes agurketid.

I en tid, hvor det politiske liv og samfundsdebatten ikke fremkalder reelle nyheder, bliver der plads til mere kaloriefattige historier. For de skal jo udkomme, aviserne. Og sælges...

I år har KNI leveret meget stof til agurketiden. Vi er glade for, at man interesserer sig for os, men at blive ved med at fokusere på gamle problemstillinger ogudokumenterede påstande, der forlængst er imødegået og belyst, synes vi er udtryk for en smule vitaminmangel på redaktionerne.

Men vi kan ikke ændre naturens gang. Agurketid er agurketid. Det vil vi så tage konsekvensen af, og lade vore kunder nyde godt af. Derfor sælger vi i denne uge 2 flyfriske agurker for en rund 10'er.

Det kalder vi en nyhed!

Max 4 stk. pr. kunde

PS. De er sprængfyldte med vitaminer

Dette tilbud gælder kuntorsdag d. 22., fredag d. 23. og lørdag d. 24. juli -i alle KNI’s bybutikker.


Minimumpriserne godt 17 pct. højere i bygderne
Den laveste pris på en given vare fx et kilo mel varierer i flere tilfælde mere mellem byer og bygder, end det er tilfældet for gennemsnitspriserne. Det fremgår af tabe12, at minimumpriserne i alt er 17,3 pct. højere i bygderne end i byen. Dette gælder især varegrupperne Andre forbrugsartikler samt Fødevarer, hvor befolkningen i bygderne skal betale op til en halv gang så meget for den samme mængde af en given vare. Selvom befolkningen i bygderne generelt skal betale mindre for drikkevarer, kan der samtidig observeres en betydeligt højere minimumpris for spiritus (26,5 pct.).

Færre valgmuligheder og højere priser for forbrugeren i bygden
Mens minimumpriserne er relativt høje i bygderne, er maksimumpriserne blandt flere fødevaregrupper højere i byerne. Det kan sammenholdt med minimumpriserne indikere, at forbrugeren i byen har større mulighed for at substituere dyre vare med billige og omvendt sammenlignet med forbrugeren i bygden. Det hænger blandt andet sammen med det faktum, at vareudbuddet er større i byerne. Det konkluderes, at befolkningen i bygderne generelt stod over for et højere prisniveau pr. 1. januar 2000 samt, at mulighederne for at finde billigere varemærker var betydeligt mindre end i byen.

Prisforskelle mellem KNI-Pisiffik og KNI-Pilersuisoq


Varierende priser mellem Pisiffiks og Pilersuisoqs centrale priser
Sammenligningen af priserne på 155 udvalgte varer fra KNI-Pisiffik og KNI-Pilersuisoq viser betydelige prisforskelle. En analyse af priserne noteret i KNIs centrale varekataloger pr. 1. januar 2000 viser i lighed med undersøgelsen af de generelle prisforskelle at befolkningen i bygderne må betale mere for dagligvarer end forbrugerne i byen. Idet de 155 varer er identiske og forhandles inden for samme detailkæde, er der her tale om et relativt præcist mål. I alt 34 varer fra stikprøven var dyrere i byen (22 pct.), 57 varer kostede det samme (37 pct.), mens de øvrige var dyrest i bygderne (41 pct.). De samlede prisforskelle observeret blandt de udvalgte varer inden for hver enkelt varegruppe fremgår af figur 1.

//////Figur 1: Prisforskelle blandt et repræsentativt udsnit af identiske dagligvarer i KNI-Pisiffik og KNI-Pilersuisoq pr. 1. januar 2000



Priserne i Pilersuisoq er i gennemsnit næsten 6 pct. højere end i Pisiffik
Priserne på de udvalgte varer er højere i Pilersuisoq end i Pisiffik indenfor 12 af de 16 varegrupper. Det er i stikprøven observeret, at priserne i Pilersuisoq er næsten 6 pct. højere end i KNIs varekatalog for butikkerne i byerne. De største prisforskelle findes inden for varegruppen Fisk som følge af højere priser på makrel i tomat og maskintørret uvak. Disse varer er henholdsvis 50 pct. og 25 pct. dyrere i bygderne. Blandt mejeriprodukterne koster ost, æg og sødmælkspulver mere i Pilersuisoq og dertil kan det konstateres, at kaffe, the og kakao er mere end 10 pct. dyrere i bygderne end i byen. Undersøgelsen har vist, at et pund kaffe (karat) og en pakke skovbærthe (Pickwick) er henholdsvis 17 pct. og 20 pct. dyrere.

Prisforskelle op til 47 pct.
I alt 10 pct. af varerne i stikprøven var mellem 25 pct. og 47 pct. dyrere i Pilersuisoq end i Pisiffik. Blandt disse varer finder man både fødevarer (fx cornflakes, makrel i tomat, sukker og flødeost) og andre forbrugsartikler (fx shampoo, rengøringsmidler, fejekoste og barberblade). Det konkluderes, at der indenfor KNI-kæden findes et højere prisniveau i bygderne. Idet stikprøven er sammensat af varetyper, der vurderes at udgøre omkring 73 pct. af den typiske husholdnings forbrug af varer fra de pågældende varegrupper, kan denne prisforskel i et vist omfang indebære højere leveomkostninger i bygderne sammenlignet med byen. Dette kan dog ikke konkluderes uden yderligere undersøgelser.

Prisforskelle imellem 12 udvalgte bygder


Regionale prisforskelle mellem butikkerne i bygderne
Prisforskelle på dagligvarer i Grønland findes også imellem bygderne. Undersøgelsen af priserne på de 155 varer i 12 udvalgte Pilersuisoq-butikker viser en række markante udsving. En analyse af disse prisforskelle har været vanskelig, fordi flere af de udvalgte varer manglede på hylderne i en række butikker. Ved at foretage en frasortering af varer, der ikke kunne sammenlignes som følge af markant anderledes kvalitet eller mærke, har det imidlertid været muligt at foretage en sammenligning. Tabel 3 viser en regionsopdelt oversigt over, i hvilket omfang priserne i de udvalgte Pilersuisoq-butikker varierede fra de centralt fastsatte priser på undersøgelsestidspunktet omkring årsskiftet 1999/2000.

//////Tabel 3: Regionale prisforskelle mellem Pilersuisoq-butikkerne; simpelt indeks (Pilersuisoqs centrale priser=100)
Varegrupper Regioner
Nord Øst Disko Midt og Syd
I alt 107 112 99 102
Mel og gryn 141 125 125 113
Brød, kager 97 101 85 98
Kød og kødvarer 121 139 129 129
Fisk 90 84 79 64
Sukker 104 100 115 100
Mælk, ost, æg 100 101 90 107
Smør og margarine 95 97 90 93
Kaffe, the og kakao 138 96 96 96
Grøntsager 82 94 79 95
Kartofler 159 102 102 100
Andre fødevarer 103 96 96 108
Frugt 90 98 73 92
Saft og sodavand 111 126 112 132
Vin, øl og spritus - 101 93 104
Tobaksvarer 98 99 99 99
Andre forbrugsartikler 109 132 99 99

Dagligvarer er generelt dyrere i Nord og Øst

Undersøgelsen viser, at priserne i Nord- og Østgrønland er højere end i det øvrige Grønland. Priserne i Diskoregionen er derimod betydeligt lavere og ligger i nogle tilfælde endda under Pilersuisoqs centralt fastsatte priser. De største forskelle fra de centrale priser kan observeres inden for varegrupperne Mel og Gryn og Kød og Kødvarer. Dertil er priserne på kartofler samt kaffe, the og kakao betydeligt højere i region Nord sammenlignet med det øvrige Grønland.

Større geografiske afstande afføder højere priser

Det vurderes på grundlag af disse observationer, at der eksisterer prisforskelle mellem bygderne i Grønland. Priserne på dagligvarer var i de udvalgte butikker højere i de mest fjerntliggende regioner, herunder Nord og Øst, mens priserne var lavere i det øvrige Grønland. Dette indicerer, at større geografiske afstande er en medvirkende årsag til prisforskellene.

Sammenfatning


Prisniveauet er højere i bygderne...
Undersøgelsen af prisforskelle på dagligvarer i by og bygder viser, at der eksisterer et generelt højere prisniveau i bygderne sammenlignet med byen. Centrale observationer om priserne ved årsskiftet 1999/2000 kan sammenfattes til følgende:

Dagligvarepriserne i KNI-Pilersuisoq var i gennemsnit 9,9 pct. højere end inden for den samlede detailhandel i byerne. Priserne på andre forbrugsartikler, herunder artikler til rengøring og personlig hygiejne, lå i gennemsnit omkring 30 pct. højere end i byerne, og fødevarer kostede i gennemsnit næsten 15 pct. mere i bygderne end i byen.

Dagligvarepriserne i KNI-Pilersuisoqs og KNI-Pisiffiks centrale varekatalog var pr. 1 januar 2000 forskellige. Det vurderes på grundlag af en repræsentativ stikprøve, at Pilersuisoqs priser i gennemsnit lå knapt 6 pct. over priserne i Pisiffik. Det kan observeres, at ca. 10 pct. af varerne i stikprøven på det tidspunkt var mellem 25 og 47 pct. dyrere i Pilersuisoq.

Dagligvarepriserne i Pilersuisoq-butikkerne varierede fra de centralt fastsatte priser samt mellem bygderne. Det højeste prisniveau eksisterede omkring årsskiftet i region Nord, efterfulgt af Østgrønland, Midt- og Sydgrønland samt Disko. De relativt højere priser i yderregionerne tyder på, at større geografiske afstande kan øge prisniveauet.

...og dette vil især gælde i yderdistrikterne
De tre dele af undersøgelsen indicerer, at dagligvarepriserne er højere i bygderne end i byerne. Det er observeret, at befolkningen i bygderne må betale mere, dels i gennemsnit for den samme mængde af en given vare; og dels for den billigste vare, der er til rådighed. På det grundlag må det vurderes, at køb af dagligvarer fra detailhandelen i mange tilfælde vil udgøre en relativt større udgift for befolkningen bosat i bygderne. Dette vil især gælde i yderdistrikterne.

Yderligere undersøgelser af årsager til prisforskelle...
Det foreliggende data giver mulighed for at pege på mulige årsager til prisforskelle. Relativt højere priser på mejeriprodukter kunne hænge sammen med varernes kortere holdbarhed. Høje priser på kødvarer og andre tunge varer kunne tænkes, at skyldes højere fragtomkostninger. Endelig er det sandsynligt, at større geografiske afstande afføder et relativt højere prisniveau. Såfremt årsagerne til de observerede prisforskelle mellem byer og bygder skal forklares mere præcist, vil det dog kræve en supplerende undersøgelse, herunder også af omfanget af eventuelle prisforskelle imellem byerne.

Metode


Undersøgelsen baseret på tilgang og metoder i forbrugerprisindekset
Undersøgelsen er priserne i byer og bygder er baseret på de tilgange og metoder, som anvendes på Grønlands Statistik ved udarbejdelsen af forbrugerprisindekset. Indsamlingen af priser fra bygderne blev tilrettelagt i løbet af december måned og designet med henblik på, at indhente priser fra et repræsentativt udsnit af bygderne i Grønland. Stikprøven af varer blev udvalgt fra Pilersuisoqs varekatalog med reference til listen over repræsentantvarer i forbrugerprisindekset.

80 pct. af stikprøven udgøres af repræsentantvarer
Forbrugerprisindekset indeholder 381 repræsentantvarer. Heraf indgår 219 i de dagligvaregrupper, der føres af Pilersuisoq i bygderne. Ud af disse 219 varer blev 123 medtaget i stikprøven. Dermed er 123 af de 155 varer i stikprøven (ca. 80 pct. ) repræsentantvarer. Disse varer andrager samtidig 73,5 pct. af den samlede vægt indenfor de pågældende varegrupper. Idet vægten er udtryk for varernes betydning i det generelle forbrugsmønster vurderes det, at stikprøven i høj grad er repræsentativ for forbruget. Sammensætningen af stikprøven fremgår yderligere af tabel 4.

//////Tabel 4: Oversigt over stikprøvens sammensætning - repræsentantvarer og vægtandele
Varegrupper Antal repræsentantvarer Repræs.varernes vægtandel Andel af repræs.varerne Andel af repræs.varernes
Indekset(2) Stikprøven Indekset Stikprøven inkluderet i stikprøven, i pct. vægtandel inkl. i stikprøven
I alt 219 123 43,14 31,72 56,2 73,5
Fødevarer 138 79 26,15 18,58 71,1 57,2
Mel, gryn 3 3 1,02 1,02 100,0 100,0
Brød, kager 10 6 1,70 1,12 60,0 65,9
Kød, kødvarer 30 16 10,65 7,22 53,3 67,8
Fisk 16 7 4,13 3,02 43,8 73,1
Sukker 1 1 0,29 0,29 100,0 100,0
Mælk, fløde, ost, æg 9 8 2,35 2,30 88,9 97,9
Smør, margarine, madolie 4 4 0,35 0,35 100,0 100,0
Frugt 14 4 0,98 0,11 28,6 11,2
Grøntsager 18 8 1,00 0,50 44,4 50,0
Kartofler 4 3 0,25 0,24 75,0 96,0
Kaffe, the, kakao 4 4 0,52 0,52 100,0 100,0
Andre fødevarer 25 15 2,91 1,89 60,0 64,9
Drikkevarer 20 11 8,88 6,27 55,0 70,6
Saft, sodavand 3 3 1,05 0,31 100,0 29,5
Vin, spiritus, øl 17 8 7,83 5,96 47,1 76,1
Tobak og tobaksvarer 7 3 5,40 5,29 42,9 98,0
Andre forbrugsartikler 54 30 2,71 1,58 55,6 58,3


Prissammenligninger - nogle overvejelser
I analysen af priserne er det prioriteret at sammenligne så ens varer, som muligt. I beregningen af de generelle prisforskelle har det derfor i enkelte tilfælde været relevant at frasortere varer, der ikke meningsfuldt kunne sammenlignes. Det kunne fx være helt forskellige mærker af artikler til personlig pleje eller markant forskellige typer spritus. I prissammenligningen er der dertil lagt vægt på, at beregne, hvor meget forbrugeren skal betale for en given mængde af en bestemt vare. Dette har især været relevant ved beregningen af minimumpriser, hvor mærke eller kvalitet er af mindre betydning. Her er formålet at afdække den billigste pris på fx et kilo mel eller 1 liter mælk.

Brug af vægtede indeks - som i forbrugerprisindekset
I beregningen af indekstal er der gort brug af vægtede indeks med det formål at sikre en afspejling af de forskellige varers betydning i det samlede forbrug. Indeksberegningerne har dermed fulgt samme fremgangsmåde, som anvendes i udregningen af forbrugerprisindekset. Det vurderes, at undersøgelsens forankring i datagrundlag og indsamlingsmetoder fra pristalsområdet på Grønlands Statistik giver resultaterne yderligere tyngde. Samtidig skal det understreges, at en analyse af prisforskelle mellem et større antal Pilersuisoq-butikker samt mellem byerne eventuelt vil kunne tilvejebringe supplerende indsigt i omfanget af de prisafvigelser mellem byer og bygder, som er observeret i denne rapport.


//////Fodnoter:
  1. Det skal bemærkes, at prisen på kartofler blandt andet trækkes op i bygderne af kartofler på glas. Denne type vare kan ikke direkte sammenlignes med kartofler i sæk. Imidlertid kan det konstateres, at såfremt man ønsker at købe kartofler i bygderne, er det betydeligt dyrere end i byen
  2. Indeks refererer til forbrugerprisindekset for Grønland