Loven, der kan knægte ytringsfriheden

De to grønlandske aviser, Atuagagdliutit/ Grønlandsposten (AG) og Sermitsiaq, og Tusagassiortut Peqatigiiffiat er begribeligt nok bange for, at Landstinget vil bruge den nye lovgivningsmagt på området til at slå pressen oven i hovedet med. Det var i alt fald Otto Steenholdts forventninger, da han i sin tid foreslog indført, hvad han dengang kaldte en presselov.

Tirsdag d. 18. april 2000
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Aviser, radio og TV, Love og konventioner, Politik.

EFTER AT LANDSTINGET på sin sidste samling godkendte justitsministerens udkast til en overførselslov for medieansvarsområdet besluttede den danske regering for præcis en uge siden at sende loven til endelig vedtagelse i Folketinget. I det resumé, som regeringen havde til vurdering, hedder det, at hjemmestyret efter endelig folketingsbeslutning får kompetence til at fastsætte regler svarende til, hvad der er fastsat i den danske medieansvarslov. Det betyder, at hjemmestyret vil kunne fastsætte nærmere regler om det presseretlige ansvarssystem, både hvad angår det erstatningsretlige og det kriminalretlige ansvar, hedder det i resumeet til regeringen. Desuden vil der kunne fastsættes regler for god presseskik, for adgang til genmæle og for Pressenævnets virksomhed. Der er imidlertid meget forskellige meninger om, hvordan teksten skal udlægges. De grønlandske politikere fortolker den tilsyneladende på én måde og justitsministeren på en anden. FOR AT IMØDEGÅ de problemer, den grønlandske udlægning kan forvolde for den frie presse, var en grønlandsk pressedelegation forleden i København for sammen med repræsentanter fra Dansk Journalistforbund og Danske Dagblades Forening at mødes med justitsministeren i et forsøg på at få dæmmet op for den politiske dominans, som lovteksten giver mulighed for. Men det kan ikke lade sig gøre! Justitsministerens lovudkast har nemlig været til høring i Landstinget, og efter Landstingets godkendelse er løbet kørt. Ministeren mener ikke, han kan sende en lovtekst til godkendelse i Grønland for bagefter at lave om på den. Og det mener han heller ikke, der er grund til. Det er nemlig ikke tanken, at de grønlandske politikere skal fastsætte reglerne for god presseskik altså mediernes egne moralske rammer om arbejdet. NÅR LOVTEKSTEN taler om Grønlands Hjemmestyre, betyder det Grønland som sådan. Og ligesom det i Danmark er Danske Dagblades Forening og Dansk Journalistforbund, der har fastsat reglerne for god presseskik, er det i Grønland aviserne/medierne og (journalisterne), der fastsætter de moralske rammer om journalistikken. Det mener de grønlandske politikere bare ikke. De er nemlig utilfredse med medierne. Siumut ønsker ligefrem at råde over et landsdækkende medie, der som modstykke til de eksisterende kan give politikerne mulighed for at sige, hvad de vil uden at blive afbrudt. I deres terminologi er hjemmestyret bare et andet ord for Landstinget, som hermed kan fastsætte reglerne for den grønlandske presses gode presseskik. JUSTITSMINISTERENS lovforslag er da også udarbejdet på foranledning af Grønlands Hjemmestyre, og et udkast fra justitsministeren var til behandling i Landstingets sidste samling, hvor det blev godkendt og returneret til endelig beslutning. De to grønlandske aviser, Atuagagdliutit/ Grønlandsposten (AG) og Sermitsiaq, og Tusagassiortut Peqatigiiffiat er begribeligt nok bange for, at Landstinget vil bruge den nye lovgivningsmagt på området til at slå pressen oven i hovedet med. Det var i alt fald Otto Steenholdts forventninger, da han i sin tid foreslog indført, hvad han dengang kaldte en presselov. Det gik som bekendt anderledes i første omgang. Politikernes første skridt på vej til kontrol over medierne blev ikraftsættelsen af den danske medie ansvarslov, men den levede ikke op til deres forventninger. Medieansvarsloven skabte nemlig helt klare regler for det presseretlige ansvarssystem, både hvad angår erstatningsret og kriminalret, og samtidig indførtes de danske regler for god presseskik, som ligner tilsvarende regler i andre lande. Derfor bød aviserne og journalisterne de nye regler velkomne. Men det gjorde politikerne ikke. SELVOM DER endnu ikke er taget skridt til at overføre retsområdet og andre kontrollerende etater fra staten, har det været magtpåliggende for de grønlandske politikere at skaffe kontrol med pressen. Landstingspolitikerne er hermed ude på et moralsk sidespor, for mens politikere og presse i Danmark er enige om, at kun den, der ytrer sig, skal sætte grænser for ytringsfriheden, så tror de grønlandske landspolitikere, at det er dem, der bestemmer, hvad der er Rigtigt og Forkert. De har nemlig vedtaget et lovudkast, som gør det muligt "...ved landstingslov at fastsætte regler for god presseskik..." Den formulering skal laves om!