Hvis IA støtter de demokratiske frihedsrettigheder

Er sikkerhedspolitik kun er et spørgsmål om købmandsregninger?

Fredag d. 12. maj 2000
Ivars Silis
Emnekreds: Grønlands historie, Oprindelige folk, Politik, Thule Air Base.

Kære Josef Motzfeldt,

Jeg skriver til dig i din egenskab af formand for IA.

Indenfor de senere år er IA jo blevet et parti man må regne med. IA's vælgertilslutning vokser, IA deler regeringsansvaret sammen med Siumut, IA beklæder sågar formandsposten i det udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg, og en af partiets mest markante politikere, Johan Lund Olsen, er vældig rask til at udtale sig om udenrigspolitiske spørgsmål. Om sikkerhedspolitik i Nordatlanten, om forsvarsanlæg/baser i Grønland, om Færøernes løsrivelse med meget mere.

Især denne politikers udtalelser bekymrer mig en hel del. Ikke, at Grønland ønsker øget indsigt og indflydelse på den udenrigspolitik, der berører os heroppe, selvfølgelig skal vi have det, men det er hans analyser og konklusioner.

Nu kan Johan Lund Olsen jo mene og tro, hvad han vil, men spørgsmålet er, om hans udtalelser er identiske med partiets linie. Det kunne være interessent at få opklaret.

Historie
Men først lidt historie, inden jeg præciserer mine spørgsmål:

Vi kan vist hurtigt blive enige om at IA ideologisk ikke længere er, hvad det har været. - Engang kaldte IA sig for et "revolutionært, marxistisk parti". Hvad det skulle betyde i grønlandsk sammenhæng har jeg aldrig forstået, hvis man da ikke skulle tage IA's parti-emblem for pålydende, som sympati for Sovjetunionens monstrøse partidiktatur.

Og det er da også kun nogle få år siden, at du Josef Motzfeldt udtalte i KNR's radioavis som en slags aksiom: Grønlands befolkningsgrundlag er for lille til markedsøkonomi!

Men så vidt jeg har forstået på dine seneste udtalelser refereret i pressen mener du det ikke længere. Du bliver sågar omtalt som superliberalist.

IA er altså i bevægelse. Men ikke alle partispidser lige meget: fanebærer Olsen kan åbenbart slet ikke vinde med.

På den baggrund må du hjælpe mig - og givetvis også mange andre læsere - med at afklare IA’s forhold til dagens sikkerhedspolitik.

Spørgsmål
Første spørgsmål: Hører Grønland som demokratisk del af rigsfællesskabet til i demokratiernes lejr og i forsvarsalliancen NATO ja eller nej?

Og lad nu være med at henvise til, at udenrigspolitik ikke hører under Hjemmestyrelovens kompetence, det gør den ikke, men IA som parti har vel en mening.

Mener IA som Johan Lund Olsen:
  • At alle økonomiske ofre, som Vesten har ydet for at sikre de demokratiske frihedsrettigheder, og alle de danske soldater, og vore allierede, som har været parate til at ofre liv og helbred for forsvare os, sig selv og vore fælles idealer, har været Grønland uvedkommende?
  • At sikkerhedspolitik kun er et spørgsmål om købmandsregninger?
  • At Danmark skulle have købt sig til en slags frikort i NATO med pant i Grønland?
Personligt har jeg den indstilling, at bekender man sig til de demokratiske frihedsidealer, så skal man også være parat til at stå sammen og yde ofre, f.eks. stille baseområder til rådighed for det forsvar, som dybest set er et eksistentielt fællesanliggende.

Med venlig hilsen
Ivars Silis