Personalemangel i sundhedsvæsenet

Til dato, hvor der er gået syv år, er der kun uddannet 28 sygeplejersker, hvoraf 15-20 i forvejen er sundhedsmedhjælpere

Torsdag d. 18. maj 2000
Karoline Olsen
Emnekreds: Sundhedsvæsenet.

Manglen på os sundhedsmedhjælpere, som bruges til alt inden for sundhedsvæsenet, bliver mere og mere mærkbar. Selvom det er korrekt, at der er mangel på læger, sygeplejersker og jordemødre, fokuseres der alt for meget på dem og ikke mindst på jordemødre, og sådan har det været de sidste mange år. I en radioudsendelse den 10. maj med titlen "Ullorulernerani" med deltagelse af politikerne Augusta Salling, Anders Andreassen og Olga Poulsen kan man undres over, hvor lidt de talte om de sundhedsmedhjælpere på kysten, der har jordemoderfunktionen. Hvis det ikke er kendt, skal vi først meddele, at arbejdet for sundhedsmedhjælpere på kysten og på DIH er vidt forskellige. Hvis man arbejder på kysten, så skal man være dygtig på flere områder eller kravene er større, hvorimod der som regel kun er en funktion på DIH. Når vi mangler jordemødre på kysten, træder sundhedsmedhjælperne til og udfører arbejdet. Sommetider varetager man det i længere perioder såsom scanning af fostre og andre vigtige arbejdsområder. Mange sundhedsmedhjælpere varetager fødselshjælp uden at være bange, men betragter det som alt andet arbejde, da det allerede er med i uddannelsen. Ester Hammeken er bange for, at der om 20 år ikke vil være flere jordemødre. Men så længe der er sundhedsmedhjælpere tilbage, skal I ikke være bange for at fødsler ikke skal forløbe tilfredsstillende. I de sidste 20 år har sundhedsmedhjælperne varetaget jordemoderfunktionen, hvor manglen har været. Men desværre vil der om 20 år ikke være ret mange sundhedsmedhjælpere tilbage, da vores uddannelse blev stoppet i 1994 ved oprettelse af sygeplejeskolen. Dengang regnede man med, at man i løbet af 10 år ville have behovet for sygeplejersker dækket. Til dato, hvor der er gået syv år, er der kun uddannet 28, hvoraf 15-20 i forvejen er sundhedsmedhjælpere. Det vil sige, at der er under 10, som er blevet uddannet, som i forvejen ikke er sundhedsmedhjæpere. Det kan man ikke synes er mange. Derved kommer der et stort gab. Der er sundhedsmedhjælpermangel på sygehusene, i bygderne, i alderdomshjemmene o. lign. Der er gennem flere år taget tilløb til oprettelse af en uddannelse, kaldet sundhedsassistentuddannelsen, men som endnu ikke er blevet til noget, da man angiveligt mangler lokaler. Sundhedsmedhjælperuddannelsen, som er 3-årig, er så bred, at man skal kunne foretage fødselshjælp, injektionsgivning & medicingivning, suturering, tolkning o.s.v. Det er ellers noget i et sundhedsvæsen med konstant mangel på arbejdskraft. Vi har behov for uddannede grønlændere, så som sygeplejersker, jordemødre, læger, men vi er måske ikke kommet så langt som til at kunne indfri det teoretiske vidensniveau. Det går dog langsomt fremad, og når tiden er inde, når vores teoretiske viden er tilstrækkelig, vil vi have tilstrækkelig mange grønlandske sygeplejersker, jordemødre og læger. Indtil da må man genindføre sundhedsmedhjælperuddannelsen, som ganske vist ikke går så dybt i teorien, men er skræddersyet til Grønland. Vi er helt enig med Olga Poulsen i hendes udtalelse om, at sygeplejerskeuddannelsen må tilpasses grønlandske forhold, hvor den del af teorien, som omhandler udlandet, udskiftes med fødselshjælp, da det kan være med til at dække, hvor der er jordemodermangel. I den sidste udgave af sundhedsvæsenets blad "Unnia" står der, at forstanderen på jordemoderskolen i Danmark Susanne Hou siger, at sundhedsassistenterne efter endt uddannelse kan tage en overbygning med fødselshjælp, da man derved kan opnå, at jordemødre og sundhedsassistenter kan få næsten samme arbejdsområde. Det er ikke nogen nyhed, da man de sidste 20 år på sygehusene på kysten har kørt med denne ordning. Det skal forstås på den måde, at jordemødre og sundhedsmedhjælpere har sådan et samarbejde. Vi hjemmehørende sundhedsmedhjælpere, som bor og altid vil bo her i vort land, må sundhedsvæsenet interessere sig for. Der bruges mange kræfter på rekruttering af læger, sygeplejersker og jordemødre. Sundhedsmedhjælperne, som arbejder på kysten, overtager arbejdsområder fra sygeplejersker og jordemødre, når der er mangel på disse. Arbejdsområdet som sundhedsmedhjæper må være utrolig god, når den uden videre kan dække disses arbejdsområder. Det er de faktiske forhold for sundhedsmedhjælperne på sygehusene på kysten. Og man skal ikke glemme, at sundhedsmedhjælperne er tosprogede. Det skal forstås på den måde, at når der ansættes danske sygeplejersker og jordemødre, så laver den grønlandske arbejdskraft dobbelt arbejde, da man ikke kan undgå tolkning. Derfor mener vi helt bestemt, at de, der beskæftiger sig med sundhedsvæsenet politisk, må være mere årvågne over for de faktiske forhold, og nu må de tage op til genvurdering, om sundhedsmedhjælperuddannelsen ikke bør genindføres. Sundhedsmedhjælperuddannelsen er netop tilpasset grønlandske forhold og vi kan ikke kopiere forskellige uddannelser i Danmark, Island etc. da vi ikke kan ændre på vort lands udstrakthed. Alle politikere, som beskæftiger sig med sundhedsvæsenet, er velkomne til at kontakte sundhedsmedhjælperne i Maniitsup Napparsimmavia om de mange arbejdsopgaver, som sundhedsmedhjælperne varetager.