Kommerciel grønlandsk naturødelæggelse

Desuden er det uanstændigt at indhente en faglig rådgivning for derefter at håne den og misbruge den, fordi dens anbefalinger går de politiske holdninger imod

Torsdag d. 25. maj 2000
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Biologi, Erhverv, Politik.

LANDSTINGSMEDLEM Otto Steenholdt har fremsat forslag om kommerciel ægsamling. Landsstyret, partierne og landstingsmedlemmerne syntes, det var et godt forslag, og alle stemte for det.
Men inden politikerne nåede så langt, var det nødvendigt at manipulere med de landstingsmedlemmer, der ikke selv overkommer at læse alt det fremlagte materiale til de enkelte punkter. I denne sag var der indhentet rådgivning fra Grønlands Naturinstitut, og af den fremgår, at instituttet kun kan anbefale øget ægsamling, hvis man på forhånd kan sikre, at den ikke får nogen negativ effekt på miljøet. Og det kan man slet, slet ikke.

Rådgivningen fra naturinstituttet var altså en larmende advarsel mod at øge ægsamlingen, men frednings- og miljøudvalget og landsstyremedlemmet brugte alligevel en enkelt sætning fra den som argument for at fremme forslaget.

DET ER I BEDSTE FALD grov manipulation. I værste vildledning af Landstinget. Og det er en meget alvorlig sag. Desuden er det uanstændigt at indhente en faglig rådgivning for derefter at håne den og misbruge den, fordi dens anbefalinger går de politiske holdninger imod. Det er beskæmmende, at den grønlandske naturopfattelse nu formes af kommercielle hensyn og ikke af ønsket om at bevare naturen.

Oprindeligt var det vel sådan, at vi her i landet vidste alt om naturen. Grønlænderne har alle dage levet i naturen og har selv været en del af den, og derfor ved de, hvordan den skal omgås og bevares.

Eller de vidste det. For Verden har forandret sig, og det samme gælder naturen. Den påvirkes nemlig af mennesket, som ustandselig udvikler nye måder at udnytte den på. Derfor er det ikke mere muligt at leve som i de gode gamle dage. Og af samme grund repræsenterer de grønlandske fangere ikke kvalificeret viden, som kan sikre naturens bevarelse i al fremtid.

Vi er altså nødt til at støtte os til mennesker, der har uddannet sig til at vurdere naturbevarelsens moderne og komplicerede elementer.

MEN landsstyremedlemmet ville partout skaffe fangerne et ekstra gode - også selvom det kan blive et alvorligt og måske uigenkaldeligt anslag imod naturen.

Selv ved at mobilisere sin allerbedste vilje er det umuligt at få øje på drivkraften bag forslaget om en øget ægsamling. Men den er åbenbart stærk nok til, at landsstyremedlemmet eller hans embedsmænd (hvem ved vi endnu ikke) er parat til at tilsidesætte demokratiet ved at fordreje sandheden overfor Landstingets medlemmer: Rådgivningen siger klart og tydeligt nej, mens landsstyremedlemmet udlægger det som et ja.

AG HAR TALT med den biolog, der har rådgivet Landstinget (side 6), for at høre, om hans rådgivning kan tolkes som en anbefaling af øget ægsamling. Han ønsker ikke at deltage i debatten om den politiske beslutning, men han afviser, at hans rådgivning kan udlægges som en anbefaling. Usikkerheden med de pågældende arters bestandsstørrelse er tvært imod så stor, at der bør udvises den allerstørste forsigtighed.

Det er ikke, hvad Landstinget har gjort. Og hermed har det demonstreret, at den gamle viden om naturen og naturens bevarelse er gået tabt. Ingen af politikerne har arvet den grønlandske visdom. Og heller ikke de fangere, der er blevet hørt. Det er beskæmmende. En grønlandsk kulturarv er gået tabt og kan først genvindes den dag, unge grønlandske biologer og forskere får mulighed for at skaffe sig ny viden om den grønlandske naturs virkelighed i dag.