Hjemmestyret smutter uden om INI A/S

DET VÆRSTE VED alt det her er dog den selvfølgelighed, hvormed hjemmestyret overtræder de regler, vort lille grønlandske demokrati har besluttet. Gennem en lang årrække har der fundet en ulovlig boligtildeling sted, styret af en række individuelle, personlige behov og ønsker, som administration eller politikere har fundet vigtige nok til at blæse på demokratiet for

Tirsdag d. 27. juni 2000
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Love og konventioner, Politik.

GRØNLANDS HJEMMESTYRE råder over et antal boliger til deres medarbejdere, nogle er lejligheder, nogle enfamiliehuse. Bortset fra et halvt hundrede chefboliger skal hjemmestyrets boligmasse administreres af boligselskabet INI A/S efter regler, der gælder for selskabet.

Men sådan foregår det ikke. AG bringer på side 6 og 7 en historie, der i tekst og billeder forklarer, hvordan hjemmestyret omgår dets egne interne regler og smyger sig uden om INI A/S.

Artiklen er en ny demonstration af, hvordan hjemmestyrets dominerende politikere gennem tiden har gjort, hvad der passer dem. De har sat sig ud over de gældende bestemmelser, når det har været nødvendigt for at fremme egne ønsker eller synspunkter. Derfor har det kunne lade sig gøre at tildele en lang række mennesker boliger, de ikke har krav på at få.

Det stikker for alvor i øjnene, at hjemmestyrets forvaltningspraksis på boligområdet har gjort det muligt for det dominerende landsstyreparti at give boliger til partifæller med en aktiv politisk fortid.

Det er frustrerende for borgere i boligkøen at notere, at der åbenbart er forskel på folk - at nogen altså kan hoppe direkte ind på førstepladsen i boligkøen, mens andre må vente i 12-15 år.

SOM AG HAR fået sagen fremstillet, har hjemmestyret friholdt dets enfamiliehuse og i de senere år et antal lejligheder fra de regler, som hjemmestyret og de til boligselskabet tilknyttede kommuner ellers er forpligtet til at følge. Årsagen kan man kun gætte på, for i hjemmestyret har det ikke været muligt at få en plausibel forklaring.

En forklaring kan være, at hjemmestyret ønsker at disponere udenom INI's regler for derved at slippe for at dele venteliste med andre. På den måde undgår hjemmestyret en del vanskeligheder, som det alt for lille antal tjenesteboliger påfører de offentlige administrationer.

En anden forklaring kan være, at hjemmestyret ønsker at have magt på området, for magt over boliger er et stærkt argument overfor ansatte i dagens Grønland. Det øger spillerummet for arbejdsgiveren og stiller ham stærkere i enhver ansættelsesaftale.

Og så betyder det også politisk magt. Ved at have magt over de politiske kampfællers mere langsigtede mulighed for at få tag over hovedet, sikrer man sig magten endnu en tid. Det skaber associationer til pampervælde og nepotisme.

DET VÆRSTE VED alt det her er dog den selvfølgelighed, hvormed hjemmestyret overtræder de regler, vort lille grønlandske demokrati har besluttet. Gennem en lang årrække har der fundet en ulovlig boligtildeling sted, styret af en række individuelle, personlige behov og ønsker, som administration eller politikere har fundet vigtige nok til at blæse på demokratiet for.

Nogle af hjemmestyrets såkaldte chefboliger er tildelt de nuværende beboere længe før INI A/S blev opfundet. En del af dem er blevet opslået blandt de ansatte i administrationer og virksomheder med tildelte bolignumre.

Men det forandrer ikke på, at hjemmestyret stadig administrerer de mest attraktive blandt tjenesteboligerne uden om INI A/S for på den måde - med vilje eller ej - at favorisere nogle borgere frem for andre.

Det er vel naivt at foreslå, hvordan sagen skal gribes an, for hjemmestyrefolkene fortsætter vel bare - som sædvanlig - med at gøre, hvad der passer dem. Ellers kunne vi godt foreslå, at Landstinget forlanger sagen undersøgt og en rapport fremlagt tinget på næste samling.