Indfør en sprogpolitik
Vi bør have love, der hidrører sprog, så der gennem uddybning og gennem sprogpolitik kan stilles større krav fra samfundet til for eksempel medier, myndigheder, erhvervsskoler og andre instanser
Torsdag d. 7. september 2000
Fali Kleist
Emnekreds:
Sprog
.
Interessegruppen for det grønlandske sprog har på sit netop afholdte seminar i enighed vedtaget, at der skal arbejdes for en selvstændig sprogpolitik, så sproget gennem lov bliver mere beskyttet end hidtil.
Ifølge Hjemmestyrelovens paragraf 9, skal det grønlandske sprog i dag være hovedsprog på arbejdspladser og offentlig institutioner, hvilket ikke længere er tidssvarende.
Seminardeltagerne efterlyser en mere tilfredsstillende brug af sproget i alle henseender i serviceorganer og på arbejdspladser.
Man sætter et spørgsmålstegn ved Grønlands status som dobbeltsproget samfund, og de fremmede sprog, der læres skal være sekundære sprog i forhold til det grønlandske, og det skal stadfæstes ved lov, således at det grønlandske sprog ikke længere skal bruges sekundært i forhold til andre sprog.
Det er vigtigt for deltagerne at pointere, at det offentlige støtter ICCs kommission for sprog langt mere, da denne arbejder for beskyttelse og bevaring af Inuit sprog.
Det er også vigtigt for seminaret, at der oprettes en kommission for det grønlandske sprog under Selvstyrekommissionen, da det er vigtigt for fremtiden, at det grønlandske samfund har trygge sprogforhold.
Vi bør have love, der hidrører sprog, så der gennem uddybning og gennem sprogpolitik kan stilles større krav fra samfundet til for eksempel medier, myndigheder, erhvervsskoler og andre instanser, som er foregangsmænd i brugen af det grønlandske sprog som primært sprog, så sproget ikke blot bliver oversatte tekster.
Deltagerne på seminaret var repræsenteret af Kalaallit Oqaatsivut (foreningen det grønlandske sprog), Sprognævnet, ICC, Lærerforeningen, Inuit Ataqatigiit, Lønmodtagerorganisationen SIK, Foreningen af uddannelsesøgende i Ilulissat, Selvstyrekommissionen samt Inerisaavik, der var særligt indbudt.