Betydelige bevillinger - fortsat ingen planlægning

Hvis vi lægger den tommelfingerregel til grund, at een medarbejder i en bygge- og anlægsvirksomhed skal kunne producere for 1 mio. kroner pr. år, betyder det, at der ikke engang er plads til een håndværker i Qeqertarsuaq Kommune

Torsdag d. 14. september 2000
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Emnekreds: Erhverv, Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse: Betydelige bevillinger Ikke placerede anlægsbevillinger Enkeltprojekters dominans Er nedlæggelsen af de mindre kommuner i gang? Anlægs- og renoveringsfonden Samlet anlægsoversigt for årene 2001 til og med 2004 Etablering af Anlægs- og renoveringsfonden har ingen positiv effekt haft på planlægningen af byggeriet i år 2000, byggeriet er udbudt lige så sent - måske endda senere - end i de foregående år, og med lige så forcerede tidsplaner. Det var derfor med ekstra spænding at Grønlands Arbejdsgiverforening åbnede Finanslovsforslaget for år 2001, da vi glædede os til, at fondens etablering i det mindste fra år 2001 ville udmønte sig i klare veldisponerede anlægsplaner. Betydelige bevillinger Over årene 2001 til og med år 2004 er der foreslået anlægsbevillinger på godt 3 mia. kroner, nogenlunde jævnt fordelt over årene, idet de årlige bevillinger svinger fra 717 mio. kroner i år 2004 til 791 mio. kroner i år 2001. Det skal bemærkes, at ovennævnte bevillinger alene dækker Hjemmestyrets bevillinger, og der således må forventes yderligere anlægsaktiviteter i form af kommunale og private anlægsprojekter, herunder anlægsopgaver for de store offentligt ejede aktieselskaber. Ser vi derefter på fordelingen af anlægsbevillingerne på de enkelte kommuner, er der mange interessante forhold at bemærke. Ikke placerede anlægsbevillinger Det første, man bemærker, er at knap halvdelen af den samlede bevilling på 3 mia. Kroner ikke er disponeret endnu, hverken på byggeopgaver eller på geografisk placering. Specielt placering på kommune er yderst påkrævet på rimelig lang sigt, da det har væsentlig betydning for placering af andre aktiviteter i de enkelte kommuner og i virksomhederne. Herudover har det afgørende betydning for de enkelte virksomheders muligheder for at ansætte elever. Et andet væsentligt aspekt i den manglende geografiske placering af anlægsbevillingerne er, at det lægger op til et slagsmål mellem de enkelte kommuner om at sikre sig bevillingskroner, inden at der fra centralt politisk hold er fastlagt en overordnet plan for udbygningen af samfundet. Eksempelvis har regionalisering og eventuel fremme af forslaget om 4 udviklingsområder i landet en helt naturlig sammenhæng med placering af de kommende års anlægsopgaver. Som det fremgår af diagram 1 er der i det foreliggende finanslovsforslag for år 2001 en betydelig forskel i anlægsaktiviteterne fra kommune til kommune, men de ikke stedfordelte anlægsplaner dominerer klart.

Diagram 1 Enkeltprojekters dominans Der er enkelte kommuner, som vi gerne specielt vil omtale, da der er tale om enkeltprojekter, som har helt dominerende indflydelse på kommunens anlægsaktivitet. Det gælder Paamiut Kommune, hvor anlæg af lufthavn over årene 2001 til 2004 beslaglægger ca. 107 mio. kroner af en samlet anlægsbevilling på 122 mio. kroner. Dette betyder, at uden anlæggelse af lufthavnen vil Paamiut Kommune have en meget beskeden anlægsaktivitet. En ikke ubetydelig del af anlægsbevillingen til Ammassalik Kommune, nemlig 37 mio. kroner ud af en samlet anlægsbevilling på 140 mio. kroner, går til vandkraftanlæg. Sådanne enkeltprojekter vil ofte indeholde specielle faglige, økonomiske og administrative forudsætninger for at kunne gennemføres. Forudsætninger som ikke normalt er tilstede i lokalsamfundet. Dette betyder at opgavernes fysiske placering i den pågældende kommune ikke nødvendigvis betyder øget beskæftigelse af den lokale arbejdskraft og anvendelse af de lokale virksomheder. Er nedlæggelsen af de mindre kommuner i gang? Særligt Qeqertarsuaq Kommune vil ud fra det foreliggende finanslovsforslag for år 2001 blive mærkbart ramt af lavkonjunktur. For den samlede periode fra år 2001 til og med år 2004 er der i alt afsat 2,7 mio. kroner. Hvis vi lægger den tommelfingerregel til grund, at een medarbejder i en bygge- og anlægsvirksomhed skal kunne producere for 1 mio. kroner pr. år, betyder det, at der ikke engang er plads til een håndværker i Qeqertarsuaq Kommune. Også andre kommuner er hårdt ramt, men netop denne "skævfordeling" af anlægsopgaverne kunne være et bevidst politisk valg, eller er der blot tale om manglende overblik fra centralt hold og deraf manglende forudsætninger for langsigtet planlægning. Indtil videre hælder Grønlands Arbejdsgiverforening mest til den sidste forklaring. Anlægs- og renoveringsfonden Den beslutning som Landstinget tog i efteråret 1999 om etablering af en fond til planlægning og styring af anlægsopgaverne var god og rigtig. Men det hjælper ikke med politiske beslutninger, hvis der ikke er vilje eller evner til administrativt at føre beslutningerne ud i konkret handling. Det er fra utallige sider og i et utal af gange sagt og skrevet, at planlægning af byggeriet er meget afgørende for omkostningerne ved at bygge her i landet og altafgørende for at få uddannet lokalbefolkningen til at deltage i byggeriet i større udstrækning end det er tilfældet i dag. Når politikerne så tillige foreslår at udvide de økonomiske rammer for anlægsopgaverne er det for Grønlands Arbejdsgiverforening helt uforståeligt, at der ikke sættes mere målrettet ind for at løse planlægningsopgaven. Vi har flere gange henvendt os til myndighederne for at få oplyst om fondens planer mv., men er indtil videre blevet holdt hen med snak om manglende ressourcer etc. Vi tror ikke på at samfundet er tjent med at vente længere, nu må der handles. Samlet anlægsoversigt for årene 2001 til og med 2004 Nedenfor har vi oplistet en samlet oversigt over anlægsopgaver, som er medtaget i forslag til Finanslov for år 2001. For en enkelt byggeopgaves vedkommende har vi forlænget anlægsbudgetteringen til år 2005 og fordelt denne på de relevante byer. Dette drejer sig om kollegiebyggeri i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat.   2001 2002 2003 2004 2005 Baggrund: Erhverv 2000, Politik 2000, Økonomi 2000 11.279.000 10.400.000 6.700.000 0   Qaqortoq 15.185.000 8.800.000 10.300.000 6.000.000   Narsaq 4.850.000 16.000.000 4.000.000 0   Paamiut 26.900.000 41.700.000 42.100.000 11.300.000   Nuuk incl. kollegiebyggeri 103.249.286 124.138.676 112.153.773 118.287.755 17.142.857 Maniitsoq 16.630.000 11.200.000 11.400.000 0   Sisimiut incl. kollegiebyggeri 34.814.762 45.703.501 29.189.696 25.234.014 19.047.619 Kangaatsiaq 13.100.000 13.770.000 7.700.000 3.800.000   Aasiaat 27.300.000 22.100.000 6.600.000 400.000   Qasigiannguit 13.000.000 8.100.000 4.500.000 0   Ilulissat incl. kollegiebyggeri 66.286.952 54.107.823 36.526.531 15.378.231 8.809.524 Qeqertarsuaq 1.900.000 800.000 0 0   Uummaannaq 25.350.000 17.400.000 9.600.000 0   Upemavik 29.360.000 28.100.000 7.700.000 0   Qaanaaq 53.569.000 12.027.000 6.500.000 100.000   Ammassalik 55.190.000 48.700.000 23.200.000 12.500.000   Ittoqqortoormiit 12.550.000 3.900.000 1.540.000 0   Kangerlussuaq 11.700.000 14.700.000 5.600.000 8.100.000   Selvbyggerhuse 37.400.000 36.400.000 0 0   Renovering sektorprogram 33.225.000 39.400.000 41.400.000 0   Husleje- og varmetab renov. 11.400.000 28.000.000 14.400.000 0   Boligstøtte udlån til renov. 47.000.000 47.000.000 47.000.000 0   Udisponeret anlægsreserve 0 0 140.600.000 259.800.000   Udisponeret renoveringsreserve 24.941.000 34.700.000 163.500.000 238.200.000   Diverse 114.820.000 86.053.000 42.085.000 17.900.000     791.000.000 753.200.000 774.295.000 717.000.000 45.000.000 Skulle nogen ønske et specificeret anlægsbudget for de enkelte kommuner, kan dette rekvireres ved henvendelse til sekretariatet ga.sekretariatet@greennet.gl