Indsigt: Atassuts kommentar til Landsstyreformandens åbningstale ved Landstingets efterårssamling år 2000

Atassuts kommentar til Landsstyreformandens åbningstale ved Landstingets efterårssamling år 2000

Indholdsfortegnelse:: Først lidt om forudsætningerne; Metoderne til at nå de fælles mål; Tempoet i omlægningen; Fiskeriaftalen med EU; Vores sikkerhedspolitik og forsyningssikkerhed

Set under et er ATASSUT tilfreds med Landsstyreformandens åbningstale, men har dog nogle kritiske bemærkninger.

Åbningstalen er en unødvendig langtrukken tale, og som lytter er den nærmest trættende.

Åbningstalen er så liberalistisk i sit indhold , at man ikke umiddelbart kan tro, at den fremsættes på vegne af en socialistisk landsstyrekoalition.

ATASSUT skal ikke undlade udtrykke sin glæde over, at man i landsstyrekoalitionen har flyttet sig så langt i retning af Atassuts politik. Denne erkendelse vil utvivlsomt dukke op igen og igen - specielt i forbindelse med landsstyrets "oplæg til strukturpolitisk handlingsplan".

Forinden jeg går videre, vil jeg nævne tre punkter, som ATASSUT med beklagelse har bemærket, ikke omtales med et eneste ord i åbningstalen.

Specielt er det kritisabelt, da Landsstyreformanden selv i åbningstalen henviser til nærlæsning af "Vision for fremtiden" som angives at være de næste 10-15 år.

For det første bliver ordet "sæl" eller "sælfanger" ikke nævnt med et eneste ord, til trods for, at sælfangsten stadig er et vigtigt erhverv for mange familier overalt i landet.
ATASSUT kan ikke forstå, at landsstyrekoalitionen i den grad negligeer det erhverv, der gennem årtusinder har været det grønlandske folks eksistensgrundlag.
Bygdebefolkningen har heller ingen plads i åbningstalen. Det er derfor nærliggende at spørge: Hvor er Siumuts bygdepolitik blevet af?
ATASSUT mener, at bygdernes vilkår og udviklingsbetingelser skal indarbejdes mere synligt i planerne for de næste 10-15 år.
Også Thule-sagen bliver sprunget over.
Det er påfaldende, at denne sag, som i løbet af denne sommer har været et meget fremme i den offentlige debat både her og i Danmark og den store verden, ikke bliver nævnt i åbningstalen eller ej omtales i den fremlagte "vision for fremtiden".

Grundlæggende er vi - som sagt - fra ATASSUT enige i den politik, som landsstyrekoalitionen har fremlagt for de kommende år. Det gælder:

de planlagte omlægninger af samfundets strukturer,
udformning af bedre rammer for det private erhvervsliv, og
udvikling af befolkningens kompetence gennem uddannelse og opkvalificering

Det anser vi for at være god, gennemtænkt ATASSUT-politik, sådan som vi har arbejdet for det gennem alle årene.

Så vi kan sagtens samarbejde med landsstyret i bred politisk enighed om de overordnede mål. Dette brede samarbejde har jo i virkeligheden har været i gang med siden midten af halvfemserne - også da Inuit Ataqatigiit var i opposition - og det ser vi frem til at fortsætte.

Men intet samarbejde uden meningsforskelle - som for eksempel:

forudsætninger,
metoder til at nå de fælles mål, og det
tempo, vi skal arbejde i.

Først lidt om forudsætningerne

Landsstyreformanden henviser i sin åbningstale til arven fra kolonitiden som forklaring på den stærke offentlige dominans i erhvervslivet!

Den forklaring kan vi ikke bruge i ATASSUT. Vi har haft Hjemmestyre i mere end 20 år. Vi har haft rigelig tid til at omlægge og privatisere. Det vi har manglet, var politisk vilje og forståelse hos de partier, der op gennem firserne bemandede Landsstyret. Det ser nu ud til, at man endeligt har fået den forståelse.

Landsstyreformanden nævner også, at udlandslånene er betalt tilbage før tiden.

Her skal vi huske, at disse udlandslån blev en nødvendig del af en katastrofeopbremsning som vi blev tvunget ud i slutningen af firserne. Årsagen var den fejlslagne fiskeripolitik og investeringspolitik, som det daværende landsstyre og et flertal i Landstinget havde ført op gennem firserne.

Denne gæld og denne fejlslagne politik er vi nu endeligt færdige med at betale af på.

Det nævner jeg ikke for at kradse op i gamle sår, men for at understrege, at der skal være balance i tingene. Landsstyreformandens åbningstale handler først og fremmest om vores planer for fremtiden. Men vi kan ikke tilrettelægge fremtiden uden et solidt og troværdigt afsæt i vore erfaringer og vores historie. Og til historien hører, at vi har lavet ganske mange og ganske alvorlige økonomiske fejltagelser. Dem skal vi lære af og ikke forsøge at bilde os selv og hinanden ind, at alt det onde skyldes arv fra kolonitiden.

Det var de historiske forudsætninger.

Der er andre forudsætninger som er lige så vigtige og som glimrer ved deres fravær i åbningstalen.

Det siges at vi står i en økonomisk situation, der giver os mulighed for at forandre og forbedre. Og gennemlæser man det fremlagte forslag til Finanslov får man samme indtryk - at der er balance i tingene. Men det er blændværk. Det gælder for såvel åbningstale som for forslag til Finanslov, at store problemer er skubbet ud af synsfeltet:

Vi har et akut renoveringsbehov inden for Nukissiorfiit på mere end 1 milliard kroner.
Vi har et akut renoveringsbehov i det offentligt ejede boligbyggeri på mere end 2 milliarder kroner.
Vi har andre akutte renoveringsbehov i skoler med videre på yderligere godt 1 milliard kroner.

Efter et løst skøn har vi for længe siden fået en rudekuvert med en regning på mod 5 milliarder kroner til betaling her og nu. Vi har bare ikke åbnet kuverten, for vi har det lige så hyggeligt og det går jo så godt, så hvorfor ødelægge den gode stemning? Det er ikke seriøs og ansvarlig økonomisk politik.

Landsstyreformanden vil løse den store boligmangel ved en forøgelse af det private boligbyggeri, og der peges i den sammenhæng på andelsboliger som en god løsning. I finanslovsforslaget er der budgetteret med 29 millioner kr. til andelsboliger. Det svarer til ca. 58 boliger om året og det forudsætter årligt andre 29 millioner bevilget fra de kommunale kasser.

Det forslår ingenting.

Det er ATASSUT’s opfattelse, at det samlede nybyggeri kun lige godt og vel dækker det boligtab vi kan observere som følge af mangelfuld vedligeholdelse og udskudt renovering.

Unge familier har op til 13 års ventetid på deres egen bolig. Det problem løses ikke med de planer, der er fremlagt landsstyreformandens åbningstale.

Når vi fremlægger en forskønnet opfattelse af økonomien og de udækkede behov, så skaber vi skæve forventninger hos vælgerne. Det er svært at retfærdiggøre nødvendige huslejestigninger, når vi samme tid hævder at det går vældig godt med økonomien.

Som politikere er vi selv med til at skabe problemer og uddybe kløften mellem de folkevalgte og resten af befolkningen, når vi ikke kalder en spade for en spade og skønmaler ved at holde store, uafviselige udgifter og behov ude af de offentlige budgetter.

Det var de mangelfulde økonomiske forudsætninger.

Metoderne til at nå de fælles mål

Det er en mindre ting i den store sammenhæng. Men det skal nævnes alligevel, fordi det har stor betydning for det private erhvervsliv:

Konkurrencenævnet tiltænkes en halv million kroner i finanslovsforslaget og begrundelsen for den beskedne bevilling er, at der en indgået en aftale med den danske Konkurrencestyrelse om sekretariatsbistand.

Så vidt vi har forstået det i ATASSUT, er det ikke opfattelsen i den danske Konkurrencestyrelse, at der er indgået en aftale om egentlig sekretariatsbistand i et omfang som dækker Konkurrencenævnets behov.

Vi skal derfor bede landsstyreformanden bekræfte her fra talerstolen, at sådan en fuldt tilstrækkelig aftale er indgået med gyldighed for tiden frem til år 2004, sådan som det fremgår af forslaget til Finanslov for år 2001.

Tempoet i omlægningen

Det er i øvrigt ATASSUT’s opfattelse, at det planlagte tempo i privatisering af de hjemmestyreejede virksomheder er for alt for langsomt.

Det gælder ikke blot de store virksomheder, men også en række mindre virksomheder, som kunne privatiseres uden utilsigtede bivirkninger for det omgivende samfund.

Vi tilskriver det planlagte tempo den forsigtighed, der anstændigvis må præge politikere med en manglende personlig erfaring i det at drive privat virksomhed. Gennem et bredere politisk samarbejde på netop dette område kunne tempoet sættes op.

Når det gælder privatisering af de hjemmestyreejede virksomheder, så har det ikke blot betydning, hvordan vi griber sagen an, men også hvor lang tid, der går før vi går i gang.

Hver dag vi udsætter denne privatisering koster udviklingsmuligheder, indtægter og arbejdspladser. Se bare hvordan det er gået i Paamiut, hvor et frugtbart samarbejde med kommunen og private igangsættere har fået byen til at blomstre. Det var der ingen i Hjemmestyret og det politiske system uden for Paamiut, der havde fantasi og indsigt til at forestille sig det for et par år siden.

Og se på den slående forskel mellem det offentligt ejede Royal Greenland og de private trawlerrederier.

Vi skal ikke privatisere for de privates skyld. Vi skal privatisere for at skabe grobund for en ekspansiv økonomi med flere lokale arbejdspladser. Vi er i denne sag helt enige med landsstyrekoalitionen. Vi er kun uenige om tempoet.

Fiskeriaftalen med EU

Der er netop indgået en ny seks-årig aftale med EU. Vi kender endnu så lidt til den, at vi ikke kan kommentere den kvalificeret. Blot er det på sin plads at fremhæve, at aftalen ikke kun handler om papirfisk og arter som vi traditionelt ikke har fisket. Den handler også om 6.000 tons rejer, der kunne have skabt arbejdspladser og givet omsætning i vort hjemlige fiskeri.

Aftalen giver 39 millioner kroner mere om året. Denne merindtægt figurerer ikke i det fremlagte forslag til finanslov. Vi skal fra ATASSUT meget advare Landsstyret mod, at der nu åbnes for sluserne. Vi tror dog ikke at det sker, for Landsstyret har indtil nu ført en forsigtig og ansvarlig administration af finansloven.

Vi må se i øjnene at priserne på olie og benzin vil stige stærkt inden for de kommende måneder. ATASSUT skal derfor foreslå, at merindtægten fra aftalen med EU på de 39 millioner sættes ind på driftsreserven og øremærkes til dækning af det offentliges merudgifter ved de kommende prisstigninger på olie og benzin. Gør vi ikke det, vil de enkelte institutioner under Hjemmestyret få udhulet deres budgetter, når prisen på olie stiger, og det vil få utilsigtede virkninger på den øvrige del af driften.

Alternativt kunne de 39 millioner kroner indsættes i en konjunkturudligningsfond til imødegåelse af prisstigninger som dem vi i disse måneder ser i verdensmarkedsprisen på olie.

Aftalen med EU indeholder efter det oplyste nogle krav til investeringer i vores infrastruktur. Det får aftalen til at ligne et de facto medlemskab, hvor der ydes tilskud til egnsudvikling til gengæld for adgangen til vore fiskeressourcer. Det er medlemskab uden direkte medindflydelse. For ATASSUT er det en rimelig anledning til at tage vores forhold til EU op til fornyet overvejelse. Skal vores toldfrie adgang til EU som vores hovedmarked afhænge af seks-årige aftaler eller skal adgangen til toldfri afsætning og egnudviklingsstøtte sikres varigt gennem et regulært medlemskab.

Vores sikkerhedspolitik og forsyningssikkerhed

Afslutningsvis skal vi fra ATASSUT gentage, at det undrer os, at den intense debat hen over sommeren om Thule Air Base og USA’s tanker om et raketskjold ikke nævnes med et ord i åbningstalen. Det er ikke sundt for den offentlige debat og det politiske klima.

Det er muligvis bekvemt for landsstyrekoalitionen - der har en kendt uenighed om dette spørgsmål - at fortie sagen. Men det er ikke til landets bedste at vi kun diskuterer dette spørgsmål, når vi presses til det af kræfter ude fra.

Vi har vort eget behov for at afklare vores sikkerhedspolitik og vores forsyningssikkerhed i tilfælde af en verdensomspændende krise. Den politiske dagsorden i Grønland skal ikke sættes - hverken af amerikanere, russere eller den danske venstrefløj - når det gælder så vigtige spørgsmål som vores sikkerhedspolitik og vores forsyningssikkerhed.