Ungerne ved, hvad de taler om

Det kan være beskæmmende for en lærer at læse, hvad eleverne mener, man skal kræve af fremtidens lærere. Kritikken i dag går på uoplagthed, manglende humor, kedelig undervisning, tømmermænd og utilstrækkelige kvalifikationer

Tirsdag d. 10. oktober 2000
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Uddannelse.

DET ER UTROLIGT, som børn og unge udvikler sig. Ikke bare de enkelte individer, som jo fødes, rejser sig op for at gå, starter i skolen, bliver konfirmeret, får kærester og børn og så videre - det går så forfærdelig hurtigt. Men også børn og unge som sådan. De er ikke, som vi var for 40-50 år siden, og det bliver tydeligere, jo ældre vi bliver.

Børn og unge synes at blive mere og mere velformulerende. På mange måder også mere modne.

Vi ser dem optræde i TV som deltagere i væsentlige samfundsdebatter, forfægtende modne og overbevisende synspunkter, som vi andre - gamle og halvgamle - ikke selv har kunnet finde ud af.

Og så deres åbenhed. Børn og unge har ikke de samme, snærende hæmninger som vi andre. Det kan være frygtelig ubehageligt, men også befordrende for løsningen af konkrete problemer, der ellers har udviklet sig til tabuemner.

Derfor er det forfriskende at diskutere med unge. Men det er også en alvorlig sag, fordi budskaberne er klare og tydelige. De unge pakker ikke deres meninger ind i strategisk psykologi for at tage røven på modstanderen. De spiller med åbne kort og siger tingene rent ud.

Man har altid sagt, at det er fra børn og fulde folk, at man skal høre sandheden. Det med de fulde skal vi ikke kunne sige, men børn og unge er oprigtige og uberegnende.

FOLKESKOLEELEVER fra alle egne af landet har været til konference i Nuuk for at give forberedelserne af Atuarfitsialak - Den gode Skole - et par ord med på vejen.

Eleverne lægger stor vægt på kvalitet i undervisningen, og den skal sikres gennem større medbestemmelse til eleverne og en fokusering på skolens respekt for elever og undervisning.

Det kan være beskæmmende for en lærer at læse, hvad eleverne mener, man skal kræve af fremtidens lærere. Kritikken i dag går på uoplagthed, manglende humor, kedelig undervisning, tømmermænd og utilstrækkelige kvalifikationer.

Det er selvfølgelig barske beskyldninger, men de kunne rettes mod de aller fleste faggrupper i dagens Grønland, hvor ansvaret for arbejdspladsen mange steder er lige så ukendt som bagsiden af månen. Men det er værd at hæfte sig ved, at eleverne ved noget om lærerne. Det er kvalificeret kritik, der kommer fra børn og unge i folkeskolen, og et råb om bedre kvalitet på lærersiden kan ikke siddes overhørigt.

Det er vel også derfor, vi har trommet ungerne sammen til konference i Nuuk.

UNGERNES VURDERING er nok åben og frejdig, men ikke mere spontan, end at de har tænkt nuanceret over tingene. Det er for eksempel helt nødvendigt, at læreren kan kommunikere med eleverne.

Efter konferencedeltagernes mening er en klasse næsten som en levende organisme med sin egen personlighed og sit eget miljø, som ofte er forskellig fra forholdene i andre klasser.

- Det er vigtigt, siger ungerne, - at en lærer matcher med sin klasse, og derfor er en vurdering af lærerens personlige egenskaber helt nødvendig, mener ungerne.

Det skal der tages hensyn til ved tildelingen af klasser, så det ikke kun er læreren, der bestemmer klassens skæbne, men hans evne til at indgå i klassens fællesskab.

FOLKESKOLELEVERNES argumenter er så overbevisende, at der i fremtidens skole bør gøres plads til det nødvendige samspil mellem klassen og dens lærere. Det vil betyde bedre dialog, bedre kommunikation og bedre undervisning.

Det kunne også være en måde at få rettet op på nogle af de andre kritikpunkter, som eleverne peger på.

Vi gamle og halvgamle, der engang i tidernes morgen ikke var i stand til at formulere disse ting, husker også den kedelige undervisning, hvor en grå lærer i halvtreds minutter holdt en faktuel enetale om et eller andet, der var lige så langt borte, som Månens bagside var dengang. Det var dræbende, og det var ikke noget, ret mange blev klogere af.

Elevernes forslag om kurser i humor for lærere er et udtryk for, at ikke alt er forandret til det bedre i forhold til "gamle dage". Nu er humor nok vanskeligt at uddanne folk til, men det skulle nok være muligt ved forberedelserne til Atuarfitsialak at sikre, at undervisningen i fremtiden gøres så interessant, underholdende og vel også så morsom som muligt.

Lyt til elevkonferencen. Ungerne ved, hvad de taler om.